Neger ordet

Negerne

Brugen af ordet neger er igen igen oppe. En historie manipulator, Elin Algreen-Petersen, fra forlaget Gyldendal vil således have ordet udraderet fra kommende udgivelser af H. C. Andersens værker.

Til JP fortæller hun:

Hun påpeger dog, at man på Gyldendal eksempelvis er ved at gendigte nogle af H.C. Andersens eventyr.

“Så det er ikke fremmed for os at modernisere teksterne og gøre dem tilgængelige for børn i dag. Det gør vi i mange sammenhænge, uden at det handler om, hvorvidt teksten er stødende eller krænkende. F.eks. oplever vi, at folk siger, at man ikke kan læse H.C. Andersen højt for børn, fordi man ikke kan forstå det, og der kan man jo også sige, at “neger” er et gammeldags udtryk, som ikke er en del af hverdagssproget længere.”

Samtidig mener Elin Algreen-Petersen ikke, at der kunstnerisk er tale om nogen radikal ændring, hvis ordet “neger” fjernes.

“Man skal passe på med at blive for hysterisk med det, for borgmestre fremstilles jo også ofte i børnelitteraturen som tykke mænd med guldkæder, og det er på en måde også krænkende over for borgmestrene. Men vi må samtidig også være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og når Astrid Lindgrens repræsentanter her på Jorden siger, at de vil ændre det, så ved jeg ikke, hvor vigtigt vi kan synes, det er på Astrid Lindgrens vegne.”

Socialist og juraprofessor Ruth Nielsen, der er berygtet for bl.a. racisme belyvninger og for at bruge jura som våben til at fremme islams intersser, anvender i en artikel i det socialistiske periodika ”Retfærd” ordet neger således. Året er 1984.:

Mindretallet erkender, at loven efter sin historiske baggrund har noget med negre at gøre. Men man hæfter sig ikke som flertallet ved negrenes placering i den økonomiske og sociale kontekst, men siger at det der gav anledning til loven var forekomsten af racediskrimination mod negre  i ansættelsesforhold. Det onde i racediskrimination antages at være, at den baseres pá et uforanderligt og irrelevant kriterium. Problemet var altsâ at nogle ansœttelsesbeslutninger blev truffet udfra forkerte motiver (race), hvilket er lige forkert, hvadenten det er den ene eller den anden race det går ud over. Løsningen er at forbyde disse motiver, hvilket er det Civil Rights Act gør.

Alt gøglet med negerne og deres race tager næring fra det forhold, at der i amerika var en masse negere, der levede som slaver. Negerne tog simpelthen deres kultur med, at holde hindanden som slaver med sig fra afrika. At nogle hvide tog den kultur til sig tjener dem bestemt ikke til ære og heldigvis blev slaveriet da også afskaffet på initiativ af andre hvide. Ikke mindst kvinder der som led i deres udøvelse af kristendom var aktive i det spørgsmål. Man kan naturligvis med udgangspunkt i bl.a. Ruth Nielsens virke som jurist spørge om ikke negerne skulle have haft lov til at udøve deres kultur, herunder slave hold på lige fod med hvid kultur og om ikke det skulle understøttes af retssystemet, såkaldt retspluralisme og polycetrisk ret. Alle kulturer er vel lige gode ikke sandt?

At det var negerne, der indførte slaveriet fremgår her.

Anthony Johnson sued Robert Parker in the Northampton Court in 1654. In 1655, the court ruled that Anthony Johnson could hold John Casor indefinitely. The court gave judicial sanction for blacks to own slave of their own race. Thus Casor became the first permanent slave and Johnson the first slave owner.

Whites still could not legally hold a black servant as an indefinite slave until 1670. In that year, the colonial assembly passed legislation permitting free whites, blacks, and Indians the right to own blacks as slaves.

By 1699, the number of free blacks prompted fears of a “Negro insurrection.” Virginia Colonial ordered the repatriation of freed blacks back to Africa. Many blacks sold themselves to white masters so they would not have to go to Africa. This was the first effort to gently repatriate free blacks back to Africa. The modern nations of Sierra Leone and Liberia both originated as colonies of repatriated former black slaves.

However, black slave owners continued to thrive in the United States.

By 1830 there were 3,775 black families living in the South who owned black slaves. By 1860 there were about 3,000 slaves owned by black households in the city of New Orleans alone.

Sources:
John Casor
Anthony Johnson

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s