Juristens støttende partsindlæg

Hvis man ikke er vred, men har lyst til at blive det, skal man såmænd bare kigge lidt på den kulturmarxistiske Politikens hjemmeside.

Her har Eva HÆKKERUP Smith begået en mellemting mellem (endnu) et forsvarskrift for skattesvindleren Helle Thorning og magtfordrejeren Erling Andersen, en udlægning af et par stykke jura, der bedst kan kaldes misforstået. Eller behændigt tilpasset formålet, at forsvarer HTS med falske lodder. Link til hendes indlæg.

 

Det forekommer ellers at være noget af det mest interessante i denne sag. Hvis vi forudsætter, at der er tale om magtfordrejning, og nogen har søgt at skade Helle Thorning-Schmidt ved at bringe sagen frem, må man konstatere, at denne magtfordrejning slet ikke havde været mulig, hvis ikke BT havde givet den pågældende spalteplads i avisen og oven i købet lovet anonymitet.

 

Magtfordrejning er når der indrages usaglige hensyn i en forvaltningsmæssig afgørelse, evt for at nå et resultat der ikke ellers kunne nås. Videregivelsen af afgørelsen var ikke indragelse af usaglige hensyn, men vidregivelse af fortrolige oplysninger. Og forudsat Helle Thorning ikke ville klage over afgørelsen, så har offentliggørelsen ikke indflydelsen på afgørelsen, så meget desto mere som, at den tidsligt ligger efter afgørelsen.

 

Der er dog en undtagelse til denne regel [EHS henviser til en regel om at journalister i visse tilfælde har pligt til at oplyse hvem deres kilde(r) er, men undlader behændigt at fortæller hvilken], og det var den, BT påberåbte sig, da undersøgelseskommissionen indkaldte BT som vidne. Af hensyn til whisteblowersdvs. personer, der afslører væsentlige magtmisbrug fra statens side – er der indsat en undtagelse om, at såfremt »kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning«, er pressen ikke forpligtet til at afsløre kilden.

 

SKAT, og vel reelt Erling Andersen, ændre i sagsforløbet i al hemmelighed fortolkningen af reglen for, hvornår man som skatte udlænding bliver skattepligtig og dermed kunne Kinnock “frikendes”. Kinnocks sag har som sådan i øvrigt ikke noget med hans hustru eller hendes skattesag at gøre. Bortset fra, at de selv har grundigt sammenfiltret dem.

Til gengæld er der ikke tvivl om, at er fortolkningen ændret for at tilgode se Kinnock økonomisk og hans hustrus politiske karriere muligheder så er det både magtmisbrug og -fordrejning. Men her vil Erling Andersen og hans håndgangne mænd og kvinder nok holde sig til, at de ændrede fortolkningen fordi de blev opmærksomme på, at den oprindelige var forkert. Men pudsigt er det, at sideløbende verserede en højt profileret skattesag som straffesag om netop samme spørgsmål. Vidste Erling Andersen virkelig ikke dét?

 

I en 2-1-afgørelse fra kommissionen får BT medhold. Et af kommissionens medlemmer begrunder det således: »Offentliggørelsen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning, allerede fordi den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt stemmeadfærden«.

Det er klar tale: Når vælgerne hører det, vil nogle af dem muligvis ikke stemme på Thorning-Schmidt. Derfor har oplysningerne samfundsmæssig betydning.

 

Ja, selvfølgelig, hvad ellers? Ellers kan man bemærke sig at den disenstirende skriver “allerede fordi”. Det betyder på juridisk, at det er ikke relevant at beskæftige sig med alle de grunde og forhold, der kan begrunde konklusionen.

 

Det efterlader politikerne retsløse med hensyn til private oplysninger, som de pligtmæssigt har indleveret til myndighederne.

Dertil kommer det særlige i denne sag: Der er mistanke om, at oplysningerne er givet til pressen af regeringsrepræsentanter, der har misbrugt deres embede til at lække fortrolig viden om en politisk modstander.

 

Næ, det gør det ikke, i hvert fald ikke almindeligvis. Men i de tilfælde, hvor logningssystemer m.v. har kunnet bypasses og sagen har en journalists interesse er det nok muligt i nogle tilfælde.

Og det særlige ved den her sag er, at det netop er blevet undersøgt, hvem lækken er. Det har så bare ikke været muligt, at finde den eller dem. Der i mod er det ikke blevet undersøgt om der var sagligt belæg for, at ændre fortolkning af den pågældende regel. Og det stod i Helle Thornings magt, at få det aspekt med i kommissionens opdrag. Det stinker også lang væk af magtmisbrug ikke fra regeringsrepræsentanter, men fra regeringstoppen selv.

 

Er det o.k. at formidle et magtmisbrug og oven i købet love kilden anonymitet, således at magtmisbruget ikke kan opklares?

 

Socialdemokraten Eva Hækkerup Smith startede med at skrive “magtfordrejning” og ender med at kalde det magtmisbrug. De to ting er ikke det samme. Magtmisbrug forligger når man berøver sine modstandere deres mulighed for at svarer igen. Man kan kalde det en grovere form for magtfordrejning. Hvorfor denne glidning? I en i øvrigt forvrøvlet argumentation.

Så for at besvare Eva Hækkerups afsluttende spørgsmål med et mod spørgsmål:

Er det ok, at bruge sin professor titel til, at gå ind og forsvarer sin klans politiske interesser og samtidig fremsætter meget grove beskyldninger mod dens modstandere som de reelt er blevet berøvet muligheden for at gå  i  rette med qua kommissionens for snævre opdrag?

 

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s