Dum som Per Juul Carlsen

På det kommunistiske site dr.dk udbreder Per Juul Carlsen sig om Clintens senest film “American Sniper. Hodja blev allerede efter få sætninger for rystet til at læse videre. Så Und gjorde forsøget.

En blogger med behørig beskyttelse, forberedt på at besøge DDR.dk

CustomArmor-TNR

Fra Carlsens udgydelser:

Til gengæld er der ingen tvivl om at der meget sjældent, hvis nogensinde, kommer gode film ud af patriotisme.

Patriotiske film mangler naturligt nok den splittelse, den dualitet eller nuancering, der gør historiefortælling mest fascinerende – når man forstår sin helt eller heltinde, men samtidig kan se at heltemodet har sine omkostninger.

Renskurede helte er som bekendt frygteligt kedelige, i modsætning til konflikter, paradokser og dilemmaer.

Hvor grundigt patriotisme kan kvæle en god historie bliver understreget i Clint Eastwoods ’American Sniper’.

Meget tyder på at virkelighedens Kyle ikke var den ydmyge fårehyrde, filmen beskriver, men et bralrehoved og en lystløgner, der gerne smurte tykt på sine meritter. I sin selvbiografi omtaler han sit snigskytteri som ’sjovt’ mens han i øvrigt slår fast at han ’vil skide på irakerne’.

Og fjendebilledet Mustafa, som Kyle dyster med i filmen, er langt hen ad vejen klassisk mytespinderi.

En hårdt oppumpet og sjældent underspillende Bradley Cooper fungerer glimrende som Chris Kyle og som altid hos veteranen Eastwood er håndværket velsmurt. Men når man tænker på spændende en figur Eastwood fik ud skurke/helten William Munny i ’De nådesløse’ er ’American Sniper’ en forbavsende dilettantisk film.

Det er et af de heldigvis få tilfælde, hvor man føler sig en smule dummere på vej ud af biografen.

Man kan roligt læse Carlsens anmeldelse. Den giver en god følelse af ikke, at være så dum som Per Juul Carlsen.

Tilbage i 2009 anmeldt Carlsen i øvrigt et af den mesterlige filmskaber Clint Eastwoods højdepunkter “Gran Torino”. Den gang var han pletvis begejstret, idet filmen kunne bruges til at skrive om såkaldt “racisme”.

Fra den anmeldelse:

Men det er altså muligt bare at se filmen som den ganske simple historie, den er. I bund og grund er det en ren og klassisk fortælling om den gamle vrisne Korea-veteran, Walt Kowalski, der bor alene efter at have mistet sin kone. Hans forbindelser til sine to voksne sønner er mildt sagt rustne. Han hader deres evindelige sværmen om materielle goder og deres forkælede familier. Og sønnerne brokker sig konstant over deres gamle fars konstante brok.
Som den gamle hvide racist Kowalski er, brokker han sig også over den asiatiske indvandrerfamilie, der bor i nabohuset. Han brokker sig ikke mindst da familiens ca. 16-17-årige søn, Thao, forsøger at stjæle Kowalskis stolteste eje, en skinnende grøn Ford Gran Torino fra 1972, dengang USA havde en stolt bilindustri med biler, der afspejlede et fremgangsrigt og håbefuldt land.

Tilsidst sporer Carlsen et vidst håb for Clinten, som åbenbart er gjort til skamme af Eastwoods senest mesterværk:

Walt Kowalski kan sagtens opfattes som Clint Eastwoods gamle småfascistiske 70’er-alter ego, Dirty Harry, i pensionist-klæ’r. Kowalski tror på gamle dyder, han giver ikke en hujende fis for kristendommen forblommede ord, han hader ungdommens manglende rygrad og han tror, ikke mindst, på selvtægt og på at et skud med en revolver kan løse adskillige af verdens problemer. Det er aldrig for sent at lære, og det gør Kowalski i løbet af ‘Gran Torino’, hvilket sagtens kan opfattes som Clint Eastwood, der gør op med de reaktionære holdninger, han har flirtet grundigt med gennem sin karriere, og skriver sit filmiske testamente. Rundt omkring i filmverdenen er man også allerede begyndt at fejre rollen som Kowalski som Eastwoods smukke afskedssalut.
Det er forhåbentlig alt for tidligt. Der er klare alderdomstegn at spore i ‘Gran Torino’, men langt, langt de fleste er af den gode, eftertænksomme slags – fra en mand, der har levet et langt liv og har noget vigtigt at fortælle om det.

Clint Eastwood var i øvrigt på et tidspunkt borgmester i byen Carmel, valgt på et program, der bl.a. gik ud på at tillade lavpris restaurationer at åbne i byen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s