Knallertrockere i Manila

I den kommende uge vil knallertrockerne fra 2100 Spelt, D-A-D, give koncert i Manila, på Manila Hotel. Koncerten er et led i D-A-Ds tour, Far Out in the Far East in Fifteen. Hvad far east delen angår ser det udtil, at være en slags markedsførings/networking event rettet mod fastboende danskere. Den offentlige koncert (der er også en lukket) i Manila skulle efter Jan Top Christensens FB at dømme ske som led i fejringen af en dansk NGOs 25 års jubilæum for tilstedeværelse på de Filippinske øer. UH gætter på der må være tale om Red Barnet.

DAD er vidst ikke længre et stort hit, og ser nærmest ud til at være igang med at presse citronen efter fordums storhed. Det store internationale gennembrud udeblev, men mindre kan gøre det såsom, at være et velkedt europæisk koncertband med jobs i bogen.

UH har ikke en mening om hvilke job D-A-D påtager sig eller om deres chancer for et SEA gennebrud a la Michael Learns to Rock. Måske på filippinerne, hvor man elsker at lege med sproget og den type musik og lyrik, der er D-A-Ds kendemærke.  Eksempelvis sutokil, som også er et spil på shoot to kill.

Tilgengæld har vi en mening om skatteyder betalt NGO virksomhed. Og den er, at det er spild af penge at give dem noget som helst, privat som offentligt. De eneste benificanter er de ansatte i NGO og dem der har sat den op. Hvad Red Barnet angår er en af bagmændene den dansk gifte rigmand Alan Parker og hans “Oak foundation”. For det første er det smart, at sætte et eller andet op som andre bidrager til uden man behøver spørge dem. For det andet er velgørenhed en mindre vulgær måde, at pleje politiske kontakter på, end blot at aflevere en brun kuvert. Det kan man så have folk til andre steder i “systemet”.

Hvad DAD angår så har de tilsyneladende fundet sig en niche, formetlig gennem venskaber i “systemet”, der gør at de bruges til festivitas i NGO sammenhæng. Jobene skal være dem vel undt, men det er ikke en skatteyder opgave, at betale for at de spiller til i princippet private fester. I 2014 samarbejdede de således med Poul Nyrup og SIND. Den Poul Nyrup der tilbage i 1999 med øjnene lysende af vildt had udtalt “stuerene bliver I aldrig” om DF og deres vælgere, der som bekendt ikke synes det er en særlig god ide, at danmark udsættes jihad terror angreb.

DAD med Nyrup.

Måske musikken, uden Nyrup, kunne være underlægning til det her?

 

 

 

Advertisements

One comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s