Month: June 2015

Godhedsindustrien ved det godt…

En Camilla Paulsen havde et indlæg om integration af DFs vælger, som Kim på Uriasposten fandt blogværdigt. Tilbage i november 2013 havde Paulsen en analyse i margasinet Ræson, fandt en kommentator på Uriasposten, der Adler. – Som for øvrigt i følge eget udsag er en af de folkepensionister, der lever beskedent, sådan at Camilla Paulsen kan få lov til at lege godhed for pengene. Artiklen i Ræsión vender vi tilbage til nedenfor.

Fra blogposten:

Jeg græd lidt på vej hjem i bus 5A sidste torsdag aften fra det, der skulle have været en valgfest. Ligesom resten af min slags var jeg sønderknust over, at Dansk Folkeparti nu er Danmarks næststørste parti, da jeg altid har været skræmt over den retorik, DF har ført om flygtninge og indvandrere.

Men som dagene er gået den forgangne uge, er jeg kommet frem til, at jeg har taget fejl i min integrationsiver. Det er jo DF’erne, der skal arbejdes med.

2. Madskoler

DF har hidtil gået meget op i frikadeller og svinekød. Med oprettelsen af en række nye madskoler kan danskere med manglende multikulturel forståelse lære at lave den mad, vi andre spiser. Her kan de lære at bruge krydderier som hvidløg og chili og lave italiensk, indisk og vietnamesisk mad. Måske kan der endda blive tid til en enkelt udflugt til den nærmeste shawarmabar. Dette vil give dem større forståelse for vores kultur i Danmark og medvirke til at assimilere dem.

For at finde ud af, om danskerne med manglende multikulturel forståelse overhovedet passer ind i Danmark anno 2015 og fortjener at bo her, kunne man lave en multikulturtest. Hvis de ikke består testen, kunne vi sende dem til nærområderne. … Eller også kunne vi alle sammen lade være med at gå så meget op i etnisk oprindelse og politisk orientering og møde hinanden i øjenhøjde uden fordomme og krav.”

Uden i øvrigt at kommentere på vidensniveauet i Camillas artikel (hun er udannet fra RUC) så har alle disse DFere næppe tid til, at deltage i den slags pipfugle kurser og i øvrigt er det mere oplagt, at DFerne laderer deres ægtefæller undervise Camilla&klaphatte i de forskellige kinesiske, thailandske, filippinske, persiske, grøndlandske og alle mulige andre køkkener, end omvendt. Måske Camilla endda kunne blive uddannet…

Som sagt har Camilla tilbage i 2011 begået en artikel i Ræson, kaldet en analyse på RUCsk, hvor emmnet er syriske flygtninge i nabolandene, dvs nær området. Fra artiklen:

”I krisens begyndelse var de syriske flygtninge vitterligt velkomne. To år inde i krisen er antallet af flygtninge blevet så enormt, at det er skyld i store spændinger. Tallene taler for sig selv.” Det fortæller Roberta Rosso fra FN’s flygtningekommission, UNHCR, om situationen i Libanon. Den voldelige konflikt har sendt 2.192.222 syrere på flugt, og det største antal, 805.741 flygtninge, befinder sig i Libanon, som også er det mindste af modtagerlandene. Herudover befinder 126.121 syrere sig i Egypten, 197.844 syrere i Irak, 506.532 syrere i Tyrkiet og 541.025 syrere i Jordan.

Siden begyndelsen af 2013 er antallet af flygtninge vokset markant. Der er 1 mio. registrerede flygtninge, men mange tør ikke registrere sig, da de er bange for, at deres navne ender i hænderne på den syriske regering.

I de fleste af landene er der oprettet lejre, hvor flygtningene kan bo under rimelige forhold. Det vil sige, at de har adgang til mad, vand, sanitet, uddannelse og lægehjælp. Den største lejr er Zaatari i Jordan. Her bor 109.998 syrere. Det er ofte bedre for den økonomiske situation i modtagerlandet, hvis der oprettes deciderede lejre. Internationale humanitære organisationer sørger nemlig for at dække de basale behov i disse tilfælde. Den libanesiske regering har alligevel valgt ikke at oprette lejre, hvilket lægger et stort pres på landets uddannelsessystem, sammenhængskraft og ikke mindst økonomi. Krigen i Syrien har derfor store konsekvenser for libaneserne.

Den akutte mangel på flygtningelejre, og flygtningenes spredning ud over hele landet, gør det svært at få bragt nødhjælp ud til alle. Der er ikke nogen officiel begrundelse for, at regeringen ikke ønsker at oprette lejre, De fleste medier mener dog, at det er fordi, at Libanon stadig har store palæstinensiske flygtningelejre. Eksempelvis har lejrene Sabra og Shatila været i landet i mere end 60 år, og de er efterhånden omdannet til små byer. Libanons styre ønsker ikke, at det samme sker for syrerne.

Et andet problem er, at mere end 170.000 libanesere er blevet skubbet ud i fattigdom. Årsagen er, at syrerne har mulighed for at arbejde for en lavere løn end ufaglærte libanesere, da de også modtager nødhjælp. Syrerne er derfor mere attraktive for arbejdsgiverne. De eneste, der tjener på flygtningenes tilstedeværelse, er værelsesudlejere, som kan sætte lejen højere, og arbejdsgivere, der kan få billig arbejdskraft. U

Antallet af turister, som ellers er en af Libanons store indtægtskilder, er faldet i takt med krisen. Dette kan ikke forbindes med de mange flygtninge, men skyldes, at turisterne ikke tør besøge nabolandet til en raserende borgerkrig. De to anbefalinger, som Verdensbanken fremlagde ved lanceringen af rapporten, var enten flere fonde fra internationale donorer eller politiske reformer. Men eftersom der er mangel på internationale donorer, og Libanon i øjeblikket står uden regering, så efterlader det libaneserne i en form for dødvande.

Problemerne forårsaget af de syriske flygtninge har skabt ambivalente følelser i den libanesiske befolkning. Den norske researchgruppe FAFO lavede i juni 2013 undersøgelsen ”Lebanese Contradictory Responses to Syrian Refugees Include Stress, Hospitality, Resentment” i samarbejde med AUB. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de adspurgte libanesere mener, at der ikke skal lukkes flere syrere ind i landet.

Men samtidigt involverer libanesiske, religiøse grupper, heriblandt Hezbollah, sig i Syrien på hver deres side. Det er blandt andet også imellem disse grupper, at der har været voldelige sammenstød i Libanon henover sommeren. Og det er disse sammenstød, der er den primære genstand for libanesernes frygt.

Situationen i Libanon har i tidligere givet anledning til en post her på hotellet. Det drejed sig om, at den danske ambassadør i landet Jan Top Christensen i høje toner priste multikulturalismen i landet, som han fandt vellykket

Og Camilla fra uvidenhedsanstalten RUC kan vidst ikke undskylde sig med uvidenhed i forhold til de ricisi man udsætter den almindelige befolkning for, når man rå importere muhammedanere fra krigszoner som MENA.

Advertisements

Politiet belyver også

BT fortæller at politiet efterlyser en dansk mand for knivstikkeri. Fra artiklen:

Politiet eftersøger gerningsmanden til knivstikkeriet, som de via gode overvågningsbilleder fra stedet har et godt signalement af.

»Vi efterlyser en dansk mand, som er mellem 25 til 27 år gammel og ca. 187 cm høj. Han var iført en blå polo t-shirt med hvide striber, da overfaldet fandt sted,« siger vagtchefen.

Hvis det kan undgås så undlader politi og sjovnalister helst at omtale etnicitet, medmindre den er dansk, og bruger istedet eufeismer som f.eks. “unge”, hvilket har den virkning, tilsigtet eller ikke, at der tegnes et billede hvor kriminalitet begået af etniske dansker tales op, og den begået af personer af muhammedansk race ned. Etniske danskere belyves med andre ord, med at de er mere kriminelle end det faktisk er tilfældet.

Tilsigtet eller ikke fra politiets side, så har der tilgengæld været masser af opfordringer fra den herskende klasse af islamofile til, at gøre netop dette.

Homofil belyvning

Tilbage i oktober 2014 fortalte en disellebbe om, hvorledes hun og hendes samlever blev chikaneret af borgerne i Mariager i det nordjyske i almindelighed, og i særdeleshed af en bestemt person, der bl.a. skulle have smurt hundelort på deres vinduer. Angiveligt pga parrets homofili…

Fra BT oktober 2014:

Tulle Krøyer og hendes kone, der i månedsvis er blevet chikaneret på grund af deres seksualitet, har nu nået deres grænse for, hvad de vil finde sig i. De har derfor besluttet at flytte fra den nordjyske by, skriver Randers Amtsavis.

– Vi føler os nødsaget til at flytte og er allerede ved at kigge efter noget andet at bo i, fortæller Tulle Krøyer, der er ked af, at den eller de personer, der står bag chikanen, dermed har vundet’:

Det viser sig, at historien er opspind, og velsagtens et resultat af et sygeligt krav om, at blive anset for  “normale” af deres medborgere. Eller en mere gusten overvejelse om, at smæde deres medborger med løgne og samtidig propagandere for homofil livsstil. Fra dagens BT.dk:

Det vakte opsigt landet over, da et lesbisk par fra den nordjyske by Mariager sidste år blev ofre for chikane fra en ukendt person, der blandt andet lagde truende beskeder i deres postkasse og smurte hundelort på deres vinduer.

En 39-årig mand blev i slutningen af oktober anholdt og sigtet for at stå bag chikanen, men nu har Nordjyllands Politi valgt at frafalde sigtelserne mod manden. Det oplyser DR Nordjylland.

Den 39-åriges advokat, Kåre Pihlmann, er tilfreds med beslutningen. Sammen med sin klient melder han nu den ene halvdel af parret, der blev udsat for chikanen, Tulle Krøyer, til politiet.

»Dels for en falsk anmeldelse, altså at man anmelder noget til politiet, for at en uskyldig skal sigtes for det, og for det andet en anmeldelse for, at have anmeldt en forbrydelse til politiet, som aldrig er blevet begået. Og det er selvsagt fordi, at det er min klients opfattelse, at de ting, som han er blevet beskyldt for, aldrig har fundet sted,« siger Kåre Pihlmann til DR Nordjylland.

Folk der vil belyve må lære fra mestre på feltet såsom, digteren Benny Andersen, sjovnalisten Jørgen Dragsdahl, som da de beløj danskerne med racisme brugte deres negerkærster til, at videre kolpotere løgnhistorierne om racisme, omhyggeligt veg uden om, at skrive eller gøre noget der ville eller kunne føre til kritisk undersøgelse, såsom at nævne præcise tidspunkter og handlinger m.v., endsige foretage en anmeldelse.

Krydstogt for et jødefrit mellemøsten

Marxistiske Des-Information fortæller, at krydstogt turisme for et jødefrit mellemøsten er genoptaget. Fra artiklen, et telegram fra Al-Ritzau / AFP:

Blandt de 18 aktivister om bord var Tunesiens tidligere præsident, Moncef Marzouki, og politikere fra flere lande.

Marianne av Göteborg var den sidste af fire både i Freedom Flotilla III, som blev stoppet af flåden. Det skete 100 sømil fra Gaza City.

Aktionen foregik ifølge Israels militær uden brug af magt. Flåden har eskorteret Marianne av Göteborg til havnen i Ashdod.

De fire skibe med propalæstinensiske aktivister ville sætte fokus på Israels lammende blokade af den smalle stribe land, der ligger ud til Middelhavet.

For fem år siden forsøgte “Gaza Freedom Flotilla” en tilsvarende aktion. Det kom dengang til blodige sammenstød med den israelske flåde, og 10 aktivister mistede livet.

En kommentator på Des-Information, Gert Romme, kommentere bl.a.:

Og dermed kan man endnu engang konstatere, at det jødiske sammenrend, Israel, faktisk kun er en gemen facistisk forbryderstat.

Om den omtalte Tunesiske politiker krydstogtturist hedder det på wiki bl.a.:

On 12 December 2011, the Constituent Assembly of Tunisia, a body elected to govern the country and draft a new constitution, elected Marzouki as the interim President of the Tunisian Republic, with 155 votes for, 3 against, and 42 blank votes.[11][12] Blank votes were the result of a boycott from the opposition parties, who considered the new mini-constitution of the country an undemocratic one.

On 14 December, one day after his accession to office, he appointed Hamadi Jebali of the moderate Islamist Ennahda Movement as Prime Minister.[13] Jebali presented his government on 20 December.[14]

From a first marriage, Moncef Marzouki has two daughters: Myriam and Nadia. In December 2011, during a private civil ceremony in Carthage Palace, he married Beatrix Rhein, a French physician.[20]

Færdiggørelsen af socialisten Adolf Hs jødeprojekt har fortsat høj priotet hos den europæiske venstrefløj.

Marzoukis forgænger, diktatoren Ben Ali, indtog i øvrigt en fremtrædende position i Socialdemokraternes internationale organisation “Socialists International”, sammen med danske Poul Nyrup Rasmussen. Om ham hedder det bl.a. på wiki:

I 1999 kom det frem at Nyrups far stod i Bovrup-kartoteket, da han i 1941 havde meldt sig ind i DNSAP.

Fremgang for ordentlige skoler

BT kan fortælle, at andelen af elever i privat drevne skoler fortsætter fremgangen. Her på UH er vi ikke i tvivl om, at det i høj grad kan tilskrives den stigende islamisering af det offentlige skolevæsen. Antallet af elever i de private skoler skulle være vokset til 15,5 %. Af det samlede elevtal formoder vi.

Fra artiklen, om de særlige forhold i København:

I København er flugten fra folkeskoler til privatskoler standset, og her går det endda den modsatte vej.

For fem år siden gik over 26 procent af de mindste klasser i privatskoler, mens det nu kun er 24 procent. Det skyldes ifølge Jyllands-Posten blandt andet, at organisationen »Brug Folkeskolen« har haft succes med at opsøge forældre i børnehaver på eksempelvis Nørrebro for at fortælle om den lokale folkeskole.

Vi tvivler. Der er nok snare tale om, at andelen af etnisk danske potentielle elever er faldet som følge af, at forældrene ikke bare fravælger en islamiseret folkeskole, men en islamiseret by.

Islamofil lyrik

En os ukendt Benny Andersen, der vidst er noget ved lyrikken, har udgivet en bog, der venligt omtales i en lokal avis underoverskriften ” Benny Andersen: Et kærligt indspark til debatten om islam”

Fra artiklen:

Det hele startede for 10 år siden. Benny Andersen syntes på daværende tidspunkt – og synes stadig – at danske journalisters viden om islam kunne ligge på et lille sted, og at de udtalte sig i klicheer og generaliserende vendinger.

“Jeg tog kontakt til folk, som jeg kendte som nogen med udsyn og alt andet end et fundamentalistisk syn på religion,” siger han.

Biskop Kjeld Holm, politiker Öslem Cecik, tidligere overrabiner Bent Melchior og politiker Søren Pind var nogle af de fremtrædende personligheder, han kontaktede.

Samtalerne blev optaget, redigeret og nedskrevet. Og det er dem, der er hovedessensen i bogen ‘Sådan kan islam også være’, der i slutningen af maj udkom på forlaget Gyldendal. Desuden skriver Benny Andersen selv et indlæg om kvinders stilling i islam, om de sefardiske jøders lange rejse og om sin barbadianske familie.

“Jeg fremhæver Barbados som et godt eksempel på, hvordan man kan respektere hinanden og hinandens religioner. Jeg har optalt mindst 42 forskellige trosretninger på Barbados, og trods forskellig religiøsitet respekterer man hinandens højtider, og man udviser en kærlig tolerance, som resten af verden kunne lære meget af,” siger han.

“’Je ne suis pas Charlie’ var noget af det første, Benny Andersen og jeg sagde til hinanden, da vi mødtes efter de voldsomme begivenheder i Paris. Det må naturligvis forklares nærmere, for ikke at give anledning til misforståelse. For selvfølgelig er vi Charlie, når det handler om at tage afstand fra enhver form for vold…….Vi køber ikke den med, at tegnerne selv var ude om deres skæbne…..men vi er alligevel ikke Charlie, for vi bryder os bestemt ikke om det blad, og vi ser ikke på mordet på tegnerne som noget, der har givet bladet en positiv status, det ikke have før….” skriver Erling Tiedemam blandt andet i sit indlæg, der slutter med, at han og Benny Andersen er enige om at “det er vanskeligt at opnå en frugtbar debat i samfundet, hvis der kun er to farver på paletten, sort og hvid. Vi vil derfor besvaret spørgsmålet om, hvilket skilt vi vil bære, ‘Je suis Charlie’ eller ‘Je ne suis pas Charlie’ – og svaret er dem begge.”
Tilbage i 60erne underholdt Andersen med nogle nedladende bemærkninger om Dansk sprog og kultur i bl.a. digtet “Muddermålet” hvor vers 1, 2 og 4 lyder:

Vort muddermål er hæsligt
det har så fæl en klang
Hvormed skal jeg dog ligne
og prise det i sang
En halvgammel ludder
med rød og svampet tud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud

Hun lægger os på læben
hvert galt og grøddet ord
Til elskovshæsse stønnen
til festens drukne kor
Af hjertet trangt af sorgen
og svulmer det af lyst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst

De fremmede der prøver
at lære hendes sprog
De synes det lyder li’somom
det var havregrød i kog
Og hver gang de prøver
at magte hendes mål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål

Andersen omtaler Barbados som et multireligiøst lykkeland. Her er lidt uddrag fra omtale.

OSAC:

American citizen tourists visiting the Eastern Caribbean are not targeted for crime to a greater degree than other Western foreigners. Americans who reside in the Eastern Caribbean region and live on local economies do not always enjoy the same level of police protection that regional governments provide to tourists who frequent a more narrow set of tourist areas. Tourism is a major contributor to regional GNPs. According to records kept by the U.S. Consulate in Bridgetown, in 2013 there were no American citizen homicides in the Eastern Caribbean, but those who reported being victims of crime rose from 16 to 18. 

Ifølge denne kilde er mordraten pr. 100.000 i Barbados 7. I Danmark er den, lidt endnu, 1. Ifølge dette wiki opslag udgør den muhammedanske del af befolkningen 4.000 personer svarende til 1,5% af befolkningen. Som bekendt skal tallet op på cirka det dobbelte før muhammedanerne i det små påbegynder jihad. Indtil da er det blot krav om særbehandling muhammedanerne optræder med.

Her på UH håber vi dog ikke, at Andersens hånende digt giver ham problemer af muhammedansk krarakter, men vi må dog skrive som litterær direktør på Andersens forlag, Gyldendal, Johannes Riis udtalte til denne blogholder oven på jihadangrebet på tegneren Kurt Westergaard, ” når man stikker næsen frem må man jo forvente reaktioner”.

Tillæg:

Henrik Marstal har tilsyneladende skrevet en hel bog om Andersens deltagelse i belyvning af hans medborgere med såkaldt “racisme”: Borger i smilets land: Benny Andersen og danskheden

Billeder fra bogens side 116/17:

150628 marstal om benny a cyntia #1
150628 marstal om benny a cyntia #2
Uddrag af digtet sakset her:

Før holdt de sig skjult

skrev anonyme breve

kom med anonyme tilråb

anonyme opringninger

foretog anonyme overfald

nu tør de kaste maskerne

nu har de navne og ansigter

gode danske navne

knyttede danske ansigter

nu har de opdaget hinanden

gennem læserbreve

gennem meningsmålinger

gennem radio og fjernsyn

de kan mærke de blir flere og flere

hævder allerede at være de fleste

endnu er de ikke organiseret

endnu marcherer de ikke i takt

men partiet står parat

med åbne arme                                                                               

og lukkede grænser

Mangt og meget sker

med overrumplende skift

i dette sekels krampetrækninger

Flygtninge

indvandrere

alle I med anderledes hår

anderledes næse

anderledes tro og skikke:

Dette er H.C. Andersens land

lær af ham og bliv klogere

nationalsporten er kanøfling

humoren brolagt med bananskaller

i folkeviddets troldspejl ses

ofre

som trusler

medmenneskelighed

som udansk

Her er det en dyd

selv for højtuddannede

at lade som om man hverken

kan læse eller regne

så få tusinder gøres

vupti

til en folkevandring

Giv agt når nogen siger:

– Jeg er ikke racist, men –

Så er det bare om

at springe til side

før de brækker sig over jer.

Danmark

en gang besat af gale germanere

snart besat af besatte danskere

mit land beboet af rygge

mit land hvor der jævnligt

er rift om sko

der er for små

mit land med skrumpehorisont

forvekslet med verdens navle

Danmark

mit skulende land

bliv voksent og stort

slå øjnene op

slå armene ud

så vi kan rette ryggen

ved at tilhøre dig

Danmark

gør dig ikke mindre end du er

udgør

udfyld din del af verden

gør vores skam til skamme

at vi kan forny dit ry.

– Benny Andersen

Marstal bringer i samme bog et uddrag af et digt af en anden racisme belyver, Ivan Malinowskis “Advarsel”. Her i sin helhed:

Forfulgte i alle lande!
Når I flygter for livet,
gå uden om Danmark,
det er mit råd.
Her i mit land,
som er en oase,
et smørhul og et kødbjerg,
hersker stenhjerter.
Loven er lovende
og justitsministeren
ikke en hvem som helst
men en dannet mand,
han kan fremmedord som asyl
og humanitet, men de er og bliver
fremmede i hans mund.
Sorthårede, skibbrudne,
anderledestænkende!
Jeg som har nydt
jeres brød, fugt og vin
er nødt til at sige: her
har I ikke noget at hente!
Her hersker ikke jeg
men stenhjerter som ikke
skylder nogen noget
og som uden skånsel
sender jer tilbage
til dem der står parat
til at behandle jeres sag
uden fremmedord,
uden at hykle. Her
hersker hykleriet.
Skiltene med ’Velkommen’
gælder ikke jer, gæstfriheden
indskrænker sig til gratis
returbillet til Berlin,
Beirut, Belsen.
Har I jeres liv kært
Som man kan konstatere følger propaganda belyvningerne et mønster…

Zenia, tawheed og jihad

Herunder laver Boston Mrahton bombemanden Dzhokhar Tsarnaevs det såkaldte tawheed håndtegn, der viser at man er rettroende muhammedaner. Han blev nyligt idømt dødsstraf, kan man bl.a. læse hos BT.

thaweed finger bostonbomber

Herunder kan man se den radigale nazist Zenia Stampe udføre samme. Der er næppe tvivl om, at hun er helt bevidst om hvad hun foretager sig og hun ved hun fotograferes til offentliggørelse. Hun kigger ind i kammeraet og hun har taget et stykke valgpropaganda i venstre hånd.

150626 zenia taawheed fingerI dag har der så været endnu et angreb som led i jhaden i Frankrig. Des-Information viderebringer et telegram om sagen, som der kommenteres lystigt på. UH gætter på den første kommentar vil blive udrenset af censuren på Des-Information.

150626 inf kommentar til fabriksangreb frankrig

Non-Information i Des-Information

Martin Kasler har på RR i en stribe posteringer afdækket, at Jacob Holdts American Pictures på afgørende punkter blot er opdigtede løgnhistorier. Efter afdækningen er der ikke andet tilbage end en masse touristfotografier, af det der engang i venstreekstremekredse blev anset for banebrydende journalistik.

American Pictures blev til i et samarbejde mellem Jacob Holdt, KGBs påvirkningsagenten Jørgen Dragsdahl, “avisen” Information og dets forlag, samt Sovjetiske KBG. Den sidste deltager i projektet, KGB, deltagelse blev hold skjult for offentligheden.

American Pictures videre kolpoterer et af KGBs aktive middler i kampagnen mod Vesten, såkaldt racisme, den ide, at de vestlige samfund er inficeret af racisme. Racisme er en momo, som de dummeste indbyggere i Vesten er hoppet på i et anfald kollektivt hysteri, som hvis det skal bekæmpes, velsagtens bedst angribes med en form for exorcisme.

Martin Kasler har beskrevet, delvist, de frembragte resultater i en kronik og sendt den til Des-Information. Som ikke vil trykke den med henvisning til pladsmangel. Det ville ellers være det mindste man kunne gøre efter at have fyldt læserne med KGBs løgn og propaganda, produceret af makkerparret Holdt&Dragsdahl. Fra kronikken, som Kasler har offentliggjort på sin udemærkede blog, Reaktionærere Refleksioner:

Mange vil kende fotografen, forfatteren og foredragsholderen Jacob Holdt fra TV-serien Pind og Holdt i USA, der over to sæsoner for nyligt blev sendt på Danmarks Radio.

Jacob Holdt slog i 1978 igennem med bogen Amerikanske Billeder (AB). Inden da var han og hans fotografier fra USA blevet heftigt promoveret i dagbladet Information af vennen Jørgen Dragsdahl. Både Holdt og Forlaget information tjente en formue på bogen.

De fleste læsere af AB husker uden tvivl bogens stærke afslutning, hvori Jacob Holdt i fortvivlelse over mordet på sin bedste ven i Californien, den sorte Popeye Jackson, forlader USA og rejser hjem til Danmark.

Meget tyder på, at historien ikke er sand.

Holdt har tillige hævdet, at Jackson var gift med en hvid kvinde, Pat Singer. Holdt fotograferede hende højgravid til Jacksons begravelse og han har hævdet, at Singer fødte Jacksons søn Malcolm.

Jackson fik Malcolm med sin sorte hustru Susan. Da hun gled ud i et svært stofmisbrug, flyttede den 3-årige Malcolm ind hos Jackson og Pat.

Hvis Jacob Holdt var kommet jævnligt i Popeye Jacksons lejlighed, så ville han altså have truffet lille Malcolm og derfor vidst, at det umuligt kunne være ham, som Pat Singer var svanger med. Han ville sikkert også have været bekendt med, at Singer hverken var drengens mor eller Jacksons hustru.

Afskaf DDR

Jalving har et fornøjeligt indlæg på JP.dk, hvor han ankommer på denne konklusion om publicservice:

Hvor vil jeg hen?

Jeg vil hen til Niels Lillelund, som skrev så lakonisk i weekenden:

Avisen.dk, der er centrum-venstre-orienteret og finansieret af A-Pressen, spurgte læserne, om medierne har favoriseret Helle Thorning-Schmidt i valgkampen?

Næsten 10.000 har svaret. 9 af 10 svarede ja. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, men det er journalisternes undersøgelses aldrig, så hvis ikke journalisterne var så resistente over for selvransagelse, burde det virkelig sætte noget i gang. Tabloid-pressen dyrker det konkrete, så her er et konkret forslag: Hver enkelt tv-journalist burde spørge sig selv, om de kender en kollega, der er DF’er? Eller LA’er? Valgets store vindere.

Og hvis ikke, hvad kan vi slutte af det?”

Ja, hvad kan vi mon slutte af det?

Vi kan slutte, at det må være slut med ”public service”, sådan som vi kender hende.

Må man foreslå lidt borgerlig offentlighedspleje i stedet?

Public service anno 2015 og de kommende år betyder, at DR skal gøres til en abonnementsordning. Og at TV 2 privatiseres.

Dem, der vil have lortet, kan selv betale. Vi andre, der har fået nok af den elendige propaganda, kan vælge noget andet. En cykeltur, f.eks. En bog. En avis. Seneste nyt fra Danmarks Statistik. Eller et stykke med salami.

Læs her hvordan han kom derhen.

Slovaker for et uislamisk slovakiet

I følge denne rapport i JP.dk fra AFP via løgne fabrikanten Al-Ritzau, var tusinder på gaden i Bratislava imod et diktat fra imperiemyndighederne i Bryssel, om at de slovakiske grænser skal åbnes for muhammedanske emigranter, i brysselsk terminologi, “flygtninge” og “invandre”, en eufeisme for muhammedanske invasions styrker. Fra artiklen:

Nyhedsbureauet AFP skriver, at tusindvis af mennesker var samlet i Bratislavas gader for at udtrykke deres modstand mod kvoter for, hvor mange indvandrere EU-lande skal tage.

Demonstrationen var planlagt af organisationen Stop Islamiseringen af Europa som reaktion på, at EU-Kommissionen i maj sagde, at Slovakiet – som er både EU- og Nato-medlem – burde tage imod 471 flygtninge fra Italien og 314 fra Grækenland.

Mottoet for demonstranterne lød “Stop Islamiseringen af Europa: Sammen mod Bruxelles’ diktering, Europa for europæere”, skriver Reuters.

Allerede fredag understregede premierminister Robert Fico, at regeringen er imod kvoterne fra EU.

I Danmark har nazistiske organisationer i årtier haft succes med, at belyve modstandere af den muhammedanske invasion med såkaldt racisme og nazisme, samt voldelige overfald, hvorfor modstanden først i de senere år er blevet åben.