Month: August 2015

Her går det godt

Send flere penge.

Som den etnisk fordrevne Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavise, vidste brugte som titel for noget tid siden.

Danskerne har en af sine muntre sønner på dannelsesophold af cirka 1 års varighed ovre i New York i Amerikas Forenede Stater. (han pendler frem og tilbage på 1′ class som vi tidligere har berettet om her)

Men det er ikke sådan helt ligetil, at have familien på ophold under fremmede himmelstrøg. Der er nemlig ikke grænser for alt det der kunne udrettes, hvis blot familie derhjemme kunne indse fornuften i, at sende lidt flere penge. Mogens Lykketoft beretter på et postkort viderebragt på JP.dk:

De rige europæiske lande får nu en opsang fra den kommende formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Det nytter ikke at beklage sig over de voldsomme flygtningestrømme, så længe der ikke bliver givet tilstrækkeligt med penge til humanitær hjælp i nærområderne, lyder det fra Lykketoft.

»Man kan ikke sige nej til at modtage ubegrænset mange her og så samtidig fedte med hjælpen derude,« siger han.

Alene i Syrien og dets nabolande beder FN om 50 mia. kr. til humanitær hjælp, men kun en tredjedel af pengene er blevet givet. Det betyder bl.a., at der er blevet skåret i fødevarehjælpen til syrere på flugt.

»Hvis man overhovedet vil dæmpe den vandring, som foregår i øjeblikket, må man være villig til at levere en større indsats. Der er brug for milliarder,« siger Lykketoft, der har noteret sig, at flere regeringer – herunder den danske – ønsker, at flygtningesituationen skal løses i nærområderne, men som også har noteret sig, at der er hjemlige aktuelle planer om at skære i den samlede bistand.

»Hvis man mener noget med det med nærområderne, må man i det mindste opfylde de behov, der er for en akut indsats,« siger han.

Lidt om regler for fonde

Fonde er juridisk set det samme som selvejendeinstitutioner, foreninger etc., hvor man ikke har specificeret ejerandele og en del andet. Der er sådan set ikke noget nyt i ejerformen, som kan identificeres langt tilbage og i forskellige kulturere, f.eks ejerskabet til filippinske risterracer som har op mod 4.000 år på bagen. Hvad de sidste angår har de enkelte lodder nok en ansvarlig ejer, person eller familie, men systemet som sådan, uden hvilket opretholdelsen af de enkelte lodder ville være umulig, har ikke nogen ejer, men opretholdes ikke destomindre. Noget tilsvarende kendes i Dansk sammenhæng fra vikingetiden mht fordelingen af udbytter.

150830 bohol rice terrace

Bohol, risterrasser stjålet her.

150830 vordingborg havn slot taarn

Vordingborg; havn, slot og tårn. Bemærk havsænkningen siden middelalderen. Her.

Systemerne (konceptet med fondsejerskab, kontroleret af de primært indvolverede), finder man især reminicenser af indenfor søtransport og landbrug. Det ser ud som om*, at fondsejerskab især har været relevant, hvor naturgivne omstændigheder er af væsentlig betydning for deltagernes individuelle og samlede succes, såsom at vandforsyningen til risterracerne udnyttes optimalt og den naturlige havnefacilitet udbygges og vedligeholdes på en måde, så såvel ejerskabet af et enkelt småfartøj som en flåde af store fartøjer tilgodeses hensigtsmæssigt. Forsikringsvirksomhed ufortalt.

Med udbredelse af kristendom og skriftlighed, så bliver sådanne arrangementer formaliseret og det bliver muligt, at oprette dem til bestemte formål og til varetagelse af bestemte (person(ers)) interesser. Og alle kan i princippet gøre det.

Med den hastigt stigende øvrighedsudpining af subjekterne, det såkaldte skattetryk, fra især omkring 1945, bliver det mere almindligt, at anvende fonds konstruktionen som et værn mod udplyndringen, hvilket selvklart bliver fulgt med skræk af samme øvrighed. I 1982 barsler samme øvrigheds fremmeste jurister så med en betænkning man har båret på siden 1978 og kun 10 år senere bliver det så omsat i fondslovgivningen af 1992, der hovedsagligt blot er en kodificering af den eksisterende retstilstand. I betænkningen opregnes den eksisterende retstilstand i 4 punkter og et 5′ hvor man i 5 underpunkter ser på baggrunde for oprettelsen af fonde. (betænkningen p. 27 og 28). De 4 punkter bliver i 1992 loven omsat til 56 paragraffer fordelt på 13 kapitler plus ikrafttædelses bestemelserne. I 2014 kommer der så en revision, omtalt af et advokatkontor i en eller anden baggård her, og hos øvrighedens GESTAPO her.

For at opregne retstilstanden, der ikke grundlæggende er ændret siden tidernes morgen, udover at øvrigheden nu har skabt sig værktøjer til yderligere udpining og plyndring, så går den ud på følgende:

Fonde adskiller sig fra andre juridiske personer derved, at den er sin egen ejer. Det har i hvert fald et par følger, nemlig:

  • En person, juridisk eller fysisk, der uden betingelser giver noget, ting, matrielle som immatrielle, eller kapital, til en fond kan ikke få det igen (uigenkaldelighed).

  • En fond kan ikke modtage ting fra en 2’mand, som helt eller delvist er behæftet til en 3′ mand.

  • En fond må have et formål, der afgrænser dens virke.

Hvilket i praksis betyder, at forgældede er udelukkede fra, at foretage indskud i fonde, i særdeleshed indskud af bestående aktiver, der sikre fremtidig indkomst. Noget andet er den forgældedes ideer som overlades til en fond, som den forgældede efterfølgende bearbejder til gevinst for fonden.

Mht registrering af fonde så blev spørgsmålet afklaret med 1992 loven fsv, at der blev fastsat lovbestemte regler. Før 1992 fulgte en eventuel registreringspligt af, om en fond havde aktiviteter, der var registreringspligtige, f.eks. bedrev erhversmæssige aktiviteter, såsom stifterens lysbilledforedrag fsv de gennererede indtægter for fonden og ejerskabet af rettigheder behørigt overdraget.

*emnet fortjener en doktorafhandling og den er vi for dovne til, at skrive lige nu, såvel som blot en kort nærmere argumentation. En passant, så er den islamistiske professor i Ålborg, raceteoretikeren Peter Herviks PhD om, meget groft samme emne, i Mexikansk sammenhæng, ikke værd at spilde sin tid på.

Tilgengæld er professor Ole Hasselbachs ”Foreningsretten” stærkt anbefalelses værdig for en forståelse af de problemstillinger der rejser sig, når problemer rejser sig omkring disse ”herreløse” fonde, foreninger m.v.

Links:

Betænkning nummer 970, 1982

Fondsloven af 1992

Fondsloven af 2014

Kan Skat udvise effektivitet?

Gæt navnet på dirrektøren for den afdeling i SKAT, der skulle holde øje med sligt og vind intet.

Hodjanernes Blog

Ikke i denne sag:

Det burde slet ikke have været så svært for Skat at afsløre den enorme svindel med refusion af udbytteskat, som angiveligt har kostet den danske statskasse 6,2 milliarder kroner.

Skat lå nemlig allerede inde med lister over de danske virksomheders aktionærer, og derfor kunne Skat bare have sammenkørt disse lister med listen af udenlandske aktionærer, der søgte om refusion af deres udbytteskat.

Men når det drejer sig om, at en dansk Statsministers mand skal slippe for at betale skat, sætter man himmel og hav i bevægelse – ovenikøbet med tilbagevirkende kraft.

En rapport fra Intern Revision under Skatteministeriet fra 2013 afslører, at Skat ad flere omgange er blevet advaret om, at der var rod i håndteringen af de skatterefusioner, som nu menes at have kostet den danske statskasse mindst 6,2 milliarder kroner. De seneste to år har svindlen udgjort op mod 40 procent af…

View original post 27 more words

Lidt mere om Holdts film

I en tidliger post skrev vi om Jacob Holdt filmen, der skulle være undervejs:

Holdt oplyste videre i sine kommentarere på RR, at der nu skulle laves en film om ham og hans liv. Det har vi kigget lidt efter, men er endnu ikke ved vejs ende i det spørgsmål. Nogle delresultater er der dog.

d. 28. marts 2011 indledes der en sag om støtte til en Kort- og dokumentar film med arbejdstitlen “JACOBS BILLEDER,
RACISTEN OG VAGABONDEN” hos Det Danske Filminstitut.

Fra i hvert fald d. 23. september 2013 er Danmarks Radio involveret i projektet. Mette Hoffmann Meyer en højt profileret medarbejder hos DR, er “interesseret”. Formentlig er der indgået en kontrakt med DR.

Der arbejdes også med en engelsksproget version.

Fagforeningen Dansk Metal og Velux fonden bidrager til financiering af hyldest eposet hjemmevideoen filmen

Der er bevilliget omkring 3 millioner kroner til filmen. Det vides pt ikke, hvordan man vil dokumentere Holdts “oplevelser”, men DR har tidligere været med til, at lave dokumentarfilm med et højt indhold af fiktion

Der lidt yderliger information om det projekt.

Copenhagen Film & TV angiver, at de selv deltager med cirka kr. 250k. pr 13. oktober 2014 er beløbet vokset til knap 500k. Hvorvidt det er kontant eller i form af naturalier såsom eget arbejde fremgår ikke.

CFTV oplyser om film projektet:

150827 cftv beskriv holdt film

Kommentar:

Amerikanske Billeder kan kaldes et hit i Danmark og Tyskland, ikke i verden. I USA er det stort set ukendt uden for en snæver kreds.

Politikenfonden giver kr. 50k. Der fremgår ikke nogen begrundelse og meddelelsen er underskrevet Karsten Ohrt.

Velux Fonden giver 150k med begrundelsen, ifølge CFTV, “Jacobs livslange værk”, hvilket får CFTV til, at mene, at filmen vil få “betydningsmæssig og kunstnerisk tyngde”

Velux Fondens begrundelse, som er anderledes, ser sådan ud:

150827 veluxfonds begrundelse

Den Vestdanske Filmpulje giver kr. 150k. Begrundelsen er, at CFTV lader optagelse af interwive foregå i Filmbyen i Århus, og vil give arbejde til et antal filmarbejdere i de 6 dage optagelserne står på. Der er i budgettet afsat cirka kr 26k, som næsten kun kan være honorar til Jacob Holdt for at stille op. Jacob Holdt har i en kommentar på Reaktionære Refleksioner oplyst, at han skulle filmes dette efterår i USA, hvilket sandsynligvis er til denne film.

Filmen var efterår 2014 planlagt til at have premiere 1. juni 2015.

Tillæg:

UH har tidligere omtalt at Jacob Holdts fond for hjælp til Afrika næppe er andet end en juridisk skriveøvelse og aldrig har eksisteret. Også omtalt hos RR her.

Yderliger dokumentation:

150827 holdt samler ind ikke eksisterende fond

fuld plakat hos dfi

Holdt har givet haft kontrol over den omtalte girokonto, 660 3300, eventuelt gennem et af de to ApSer han oprettede i 1979.

Holdt påstår han har oprettet sygeplejskeskole m.v. i Afrika. Der foreligger imidlertid ikke nogen dokumentation for, at han skulle have betalt noget som helst ud af indtægterne fra Amerikanske Billeder. Derimod fortæller han selv, at han først i 1980erne havde et vidst samarbejde med DANIDA/Udenrigsministeriet, som bl.a. skulle have betalt hans rejser til Afrika. Formentlig er der tale om, at Holdt tager æren for nogle DANIDA projekter han har besøgt.

Under alle omstændigheder er angivelsen på plakaten egnet til, at få folk til, at indbetale penge. Hertil er der så spørgsmålet om hvorvidt, der blevet placeret indtægter i den ikke eksisterend fond, og som Holdt eventuelt kan have unddraget beskatning.

Samarbejds-Politikens vinkler

I det berygtede skraldespandsblad for fremme af islam, Samarbejds-Politiken, har to af dets sjovnalister Frank Hvilsom og Maria Skjødt trukket en shariaadvokat i mormonklæder, Helge Nørrung, af stald så han kan optræde med et gammelt vinkelskriver kneb, sagsfordrejning. I artiklen hævdes det, at FNs Menneskerettighedskomite skulle have truffet noget så fint som en afgørelse.

Realiteten er selvfølgelig en ganske anden. Der er tale om en eller anden underkomite, der kan udtrykke sit synspunkt i en udtalelse. Fra Artiklen:

Ifølge den tidligere narkoagent M’s advokat, Helge Nørrung, er der tale om en af de hidtil mest alvorlige sager om en afvist asylansøger. M er lige nu i fare for tortur og drab – og har været det, siden han i marts 2014 blev deporteret fra Danmark til Afghanistan efter afslag på asyl, påpeger advokaten.

På trods af at Flygtningenævnet i 2013 anerkendte M’s arbejde med CNPA og ikke kunne modbevise, at han havde været med til fælde narkobaronerne fra Taleban, mente nævnet alligevel ikke, at der var nogen risiko ved at sende ham tilbage til hans hjemland.

Den afgørelse har FN’s Menneskerettighedskomité nu fejet af bordet som værende i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 og anmoder i en afgørelse fra 4. august 2015 Danmark om at hente asylansøgeren tilbage, betale ham økonomisk kompensation og sikre, at lignende situationer ikke sker i fremtiden.

»Jeg er chokeret. Det viser en ekstrem arrogance over for både M, menneskerettighederne og FN«, siger advokaten, som mener, at de danske udlændingemyndigheder fra starten forsømte at undersøge sagen til bunds.

Videre fortæller Samarbejds-Politiken, at myndigheder ikke har kommentare (udover at man har offentligjort Menneskerettighedmomiteens udtalelse og sine bemærkninger hertil., UH).

Hvad den pågældende komite kan komme med fremgår af den konvention, Optional Protocol to the International Covenant on Civil and Political Rights, den overvåger. Fra artikel 5, nummer 4:

4. The Committee shall forward its views to the State Party concerned and to the individual.

Det fremgår videre, at Dansk Flygtningehjælp intervernere i sagen til fordel for den afghanske emigrant.

Den 29. juli 2013 anmodede Dansk Flygtningehjælp på vegne af klageren F!ygtningenævnet om at genoptage klagerens asylsag. Flygtningehjælpen fremlagde i den forbindelse en række dokumenter til støtte for kiagerens forklaring. Den 25. oktober 2013 gjorde Flygtningehjælpen som et helt nyt asylmotiv gældende, at klageren havde arbejdet som tolk for ISAF fra 2003 til 2007, hvorefter han blev forfremmet.
Dansk Flygtningehjælp tjente i 2013 57 millioner på såkaldte sprogskoler for, hovedsagligt, flygtnminge, har UH tidliger skrevet, her. Hertil udpeger de medlemmer af Flygtningenævnet. Habilitetsproblemer?

Subjektivt raceri

I den pågående jagt på racisme momoen, eller rettere oplysninger, der kan godtgøre hvad det er for en fætter vi har med at gøre er jeg faldet over et uni-speciale, “A Study of Subjective Understandings of Racism in Contemporary Irish Society” skrevet af en Claire Kealy. Jeg tvivler på Kealy og jeg vil være enige om særligt meget, men skrivet indledes med to kapitler, ” The literature reviewed in chapters one and two, helped develop an understanding of ‘race’-related terminology by examining the origins and development of racism.”, som det hedder i abstract. Og de er ganske informative. Som jeg tidligere har givet udtryk for, så mener jeg ikke “racisme” findes som andet end et politisk retorisk våben. Det ses af det forhold, at begrebet er under konstant forandring, dvs det tilpasses alt efter hvilken “fjende” dem der bruger våbnet ønsker at ramme. Lidt citat fra de to kapitler og abstract:

Specialet er skrevet 2007.

K 1:

The literature reviewed in chapters one and two, helped develop an understanding of ‘race’-related terminology by examining the origins and development of racism. It covered a broad time period from ancient societies understanding of the concept of racism to contemporary in terpretations of the term. The literature review provided a solid foundation to identify and explore subjective understandings of racism in contemporary Irish society.
The phenomenon that is racism has been probed from many different perspectives and has been subjected to intense scrutiny. However, it must be considered that people, consciously or unconsciously, tend to heuristically interpret racism in a manner that reflects their personal beliefs. For example, academics from various disciplines (sociology, philosophy and anthropology) have attempted to define ‘race’ related terminology. However, the definitions that they offer should be read, bearing in mind that academics may tailor their findings in order to create a bias in favour of their own particular argument or discipline. Therefore, many of the definitions of ‘racial’ terminology that help provide an understanding of the concept of racism, must also be recognised as conforming to particular perspectives.

What is clear is that the term ‘race’ is complex, confusing and highly controversial. Banton states that ‘Much of the confusion started from attempts to find a place for the word ‘race’ in a classification scheme’ (1998:1). Furthermore he questions, ‘was it a synonym for variety or for species? And if it was only a synonym for an existing term, why should it be introduced?’ (Banton 1998:5). There is no definitive explanation of ‘race’, no one true analysis of its meaning as definitions of ‘race’ are influenced by each society’s norms and values, public opinion and how developed a society is.

He continues ‘Yet even today, scientists sometimes interpret data in such a way that the superiority of Whites is subtly implied’ (Broyles 1998:1). Broyles uses Hubbard’s criticism of sections of the scientific community to demonstrate this point. Hubbard claims ‘that members of certain races are at a higher risk for various diseases than members of other races’ (Broyles 1998:1). Hubbard,
“notes that these studies often only include data on age, race, and sex, without considering environmental factors such as income and employment. The studies imply that the increased risk of diseases is due solely to race (Broyles 1998:1).”
The argument regarding how to define ‘race’ is, according to Garner, ‘a circular and irresoluble one.’ (2004:6).

Garner chose to use ‘race’ in inverted commas when discussing the issue indicating that ‘the concept is a contested one, whose meanings are not what they seems’ and claimed that this is illustrated by making

it ‘a substantive abstract noun’ (2004:5&8).
Fredrickson’s (2002) position is that an action should only be labelled as racist ifthe discrimination in question was against an unchangeable characteristic of the victim. Therefore, religious and ethnic discrimination cannot be labelled racism asthe discrimination is against a characteristic or characteristics that can be altered.

The variety of definitions of racism that exist may be accounted for by the fact that they are based on different foundations or ideologies such as religious, natural science or social scientific beliefs. Indeed, even a brief examination of the historical theorisation surrounding racism – as provided later in this chapter – conveys a wide variety of theories regarding the notion of ‘racism’. For example, within socialscience it was sociologist Gordon Allport’s contention that racism is largely a result of ignorance and misinformation. In the 1950’s Allport developed the contact hypothesis. It was both popular and influential and even formed part of the obiterdictum in the famous American case concerning the desegregation of classrooms, Brown v. Board of Education 344 U.S. 141 (1952). His hypothesis holds that close contact with persons from different ‘racial’ and ethnic backgrounds promotes enhanced tolerance towards those groups.

For example, Elaine Jones, the Director of the National Association for the Advancement of Coloured People’s (NAACP) Legal Defence Fund hasstated ‘… we’re coming up now on the fiftieth anniversary of Brown vs. Board of Education, and we have not lived up to the promise of that decision’ (Terkel 2004:144). The Reverend Will D. Campbell agrees with Jones, ‘To this day it still doesn’t work’ (Terkel 2004:148).
Definitions of racism in an Irish context are few. Loyal & Mulcahy’s definition of racism in the 2001 report on Racism in Ireland explains that ‘the term ‘racism’ refers to the representation of the cultures and ways of life of Black and ethnic minorities as inferior, or as a threat to the culture of the dominant group in society’ and that it is used ‘to rationalise the kinds of discrimination that they experience’ (2001:7). This definition of racism incorporates the existence of a power struggle between the ‘superior’ and the ‘inferior’, a notion which has been included in definitions of racism since its inception.
Indeed, Solomos and Back suggest that ‘this usage of the term was first suggested by Ruth Benedict in her book Race and Racism which defined racism as ‘the dogma that one ethnic group is condemned by nature to congenital inferiority and another group is destined to congenital superiority (1943:97)’ (Solomos and Back 1996:4). Loyal & Mulcahy continue, ‘In this sense, racism can also be seen as anexclusionary practice which occurs when a specific group is shown to be in unequal receipt of resources and services (2001:7).
Discrimination and prejudice may be defined in a legal context. Prejudice is simply defined as a ‘pre-conceived judgement’ (Murdoch 2000: 611). Discrimination is not given an exact definition as it is not a strictly legal term but legislation does provide that a person must not discriminate. Section five of the Equal Status Act 2000, setsout the ‘discriminatory grounds’ under which an action may be initiated. Those grounds are, according to the Department of Justice, Equality and Law Reform, gender, marital status, family status, sexual orientation, religion, age, disability, race, colour, nationality, national or ethnic origin and membership of the Traveller community. The law does make exceptions under which a person may lawfully discriminate. Positive discrimination must however, bona fide intend to promote equality of opportunity.
Lentin distinguishes between the term ‘ethnic minority’ – describing it as a ‘fluid and floating’ concept – and ‘race’, which is understood as a rigid and unchanging categorisation of people (2002: 232). This can have both positive and negative results. Constructive effects include the development of a strong and positive image about a particular ethnic group. This can be useful in promoting anti-racism. However, as with Allport’s contact hypothesis, it may also lead to the development of negative stereotypes and the naturalisation of cultural identity (Harvey and McDonald 1993).
Lentin also draws attention to another term thought to be favourable to ethnic minority, which is ‘minority discourse’ (Lentin 2002:231). In practice it would seem that ‘the term ‘ethnic minorities’ prevails in official anti-racist, academic and popular discourse’ (Lentin 2002: 232). Lentin also comments on the general perception of ethnic minorities in Ireland;
“In the Irish context, there is a progressiveness (or perhaps a Chicago School-style ‘evolutionary optimism’?) implied by the use of the term, adopted – in the wake of the European Year Against Racism (1997) – by government-sponsored bodies such as the National Consultative Committee on Racism and Interculturalism (NCCRI) and the Equality Authority. More specifically there is a celebratory implication in relation to Travellers – Ireland’s largest racialised ethnic group – attaining the ‘ethnic group’ tag (2002: 232).”
K 2:
This literature reviewed in chapter two traces the origins and genesis of the concept of racism, from racism in the ancient Greek, Roman and early Christian civilisations to the sociological theorisation of ‘race’ and racism in the twentieth century.
‘When exploring origins, one finds that beginning’ can be ‘as elusive as mountain summits: just as the topmost ridge seems to be reached, a further horizon rises up beyond it’ (Ross, 2005:17).
The early Christians also ‘celebrated the conversion of Africans as evidence for their faith in the spiritual equality of all human beings’ (Fredrickson, 2002:17). This is not to deny that there was ‘prejudice in antiquity’ (Fredrickson, 2002:17). However, such prejudice was not based on racism within a modern understanding of the term, as assimilation remained an ‘option open’ to those discriminated against (Fredrickson, 2002:18)
However, the situation in Iberia in the late Middle-Ages demonstrates that an ‘association of Blackness with slavery was already being made’ and that the Muslims were influential in teaching the Christians to make this association often portraying ‘sub-Saharan Africans as… cursed and condemned to perpetual bondage’ (Fredrickson 2002:29). This association was reaffirmed as ‘Europeans were ceasing to enslave other Europeans’ and ‘African slaves became suddenly and readily available’ (Fredrickson 2002:30). Fredrickson’s claim is that this ‘was at the root of White supremacist attitudes and policies’ (Fredrickson 2002:30). Indeed the enslaving of a heathen has even been justified as a, ‘missionary project’ as ‘the slaves’ souls might be saved through contact with believers’ (Fredrickson 2002:30). There is no doubt however that over time slavery became associated with Blackness. However there are those who claim that viewing slavery as a colour issue is the product of ‘our conditioned minds’ (Allen 2001:358). Furthermore, there is no doubt that this form of discrimination created economic benefits for the European Empires and that this led to a need to justify slavery.
Many academics view the enlightenment period as the “era that doctrines about race came to be articulated in a consistent manner” (Solomos and Back 1993:32) and thus the beginning of the theorisation of ‘race’. Garner amongst others however suggests that evidence of theorisation can be traced back to the pre-enlightenment period (Garner 2004:8). Whether it was the pre-enlightenment or enlightenment period that marked the origin of racism and in particular the biological concept of ‘race’, it was not until the early twentieth century that sociological theory regarding ‘race’ and racism developed, creating a polarised social concept of ‘race’. This meant that ‘race’ was no longer viewed only from a strict ‘biological standpoint’ as ‘a large body of people, relatively homogenous as to heritable, non adaptive features’. The development of the social concept allowed these ‘sharp lines’ to be bent and consequently ‘there was a great deal of overlapping’ (Queen and Gruener 2001:21)
One of the most famous theories to come from the Chicago school of thought was the ‘race relations cycle’. Banton describes ‘race’-relations’ as ‘an expression that first came into use in the United States in 1910 to denote relations between blacks and whites’ (1998:2). There have been many variations of this model as it has been applied to different groups within different societies and cultures through the years but it is ‘basically a model of the sequence that accounts for the integration of immigrants into a host society’ (Harvey and MacDonald 1993:18). The important events in this cycle are competition, conflict, accommodation and assimilation. For example, the element of competition refers to limited resources including jobs, money and housing. The theory suggests that this type of competitiveness leads to conflict, which is eventually resolved so each side is accommodated and the immigrant group assimilates into the majority population’s culture. The ‘race relations cycle’, received criticism for several reasons. Firstly, it ‘stood accused of being implicitly conservative and unable to articulate the theorisation of racism with the nature of a class divided and structural inequalities in power’ (Solomos and Back 1996:11). Also, it was felt that the theory was too vague regarding each stage of the cycle. There was not enough information and guidance to back up the initial theory, leaving it open to criticism. The ‘race relations cycle’ is also considered flawed because it assumes that assimilation is the best outcome for both the immigrants and society in general. Banton objects not least in his opinion because it legitimises ‘an obsolete and dangerous conception of ‘race’’ (1998:2). However, according to Harvey and Morag the ‘race relations cycle’ was ‘originally more flexible, suggesting that the host culture would also evolve as a result of drawing on migrant culture’ (Harvey and MacDonald 1993:18). This would suggest that the original theory provided for integration rather than assimilation. This is in line with modern thinking on the subject as it is thought the genuine desire to share is more beneficial to society than mere tolerance.
Perhaps the most dangerous manipulation of Social Darwinism was its inclusion as ‘part of the framework for the development of Nazism’ and eugenics (Steinberg 1997:20). Indeed, Fredrickson claims ‘The word “racism” first came into common usage in the 1930’s when a new word was required to describe the theories on which the Nazis based their persecution of the Jews’ (Fredrickson 2002:5). However, Banton explains that ‘The meaning given to the word racism has changed from its original 1930’s sense of a doctrine about racial superiority to one that is much less coherent but more comprehensive. Yet it remains a term of extreme opprobrium’ (1983:2). The ‘history of eugenics or the ‘racial hygiene’ movement’ is associated closely with Nazi policy but it must be stated that it also ‘belongs to Britain, the USA and Europe’ (Steinberg 1997:20). It was Darwin’s cousin Francis Galton who ‘coined the term ‘eugenics’ to denote the science of ‘fine breeding’’ (Steinberg 1997:157). A scientific and dispassionate definition of eugenics is that it‘is a movement which aims to improve the genetic endowment of human populations by scientifically directed selection’ (Sinnott et al. 1958:250)
The huge amount of research, which took place in the early part of the twentieth century, was reflected in the growing level of interest in sociology and ‘race’. This includes the work of Marx, Weber, Durkheim and Simmel. It was clear that the two different concepts of ‘race’, biological and social, were well established. The biological concept of ‘race’ was based on the idea that physical differences are in themselves evidence that categories or ‘races’ exist. Anthropologist M.G. Smith offers this biological definition of ‘race’,
“Races are biological divisions of mankind differentiated by gross phenotypical feature which are hereditary, polygenic, and highly resistantto environmental influences, distinct and of doubtful adaptive value” (1986:27).”
Therefore, according to this definition, ‘races’ are seen as naturally occurring groupings of humans who exhibit obviousphysical differences from one another. This concept echoes elements of Blaumenbach’s theory regarding human categorisation. Biological definitions of ‘race’ are now generally rejected due to a lack of credibility (Miles and Torres 1999). There is no biological evidence to support the theory that ethnic minorities are intellectually or culturally inferior. Many view the biological argument as a convenient fiction that is used as an excuse for atrocities such as colonial oppression, slavery and genocide.
However, television did not eradicate the social ill that is racism. In fact, Garner continues his discussion of racism by focusing on the 1970’s and cites Martin Barker’s theory of ‘New Racism’ (2004:14). According to Barker’s theory, the 1970’s were the beginning of a new period in racism. This was due to developments in ‘natural science (particularly socio-biology)’ and the changingattitude of the British government and people which was, according to Garner, due to the ‘re-politicisation of ‘race’’ (2004:14). Another reason that this new wave of racism emerged could be perhaps that the sensitivity towards discriminatory activities, which prevailed after the Second World War, began to be ignored and that the lessons learned from atrocities committed during World War Two were either being disregarded or forgotten, perhaps causing people to become desensitised as the distance between the atrocities of the Second World War and thepresent became greater.
Having contextualised Baker’s theory, Garner explains that essentially, ‘new’ racism is the belief that ‘national territories are the monopoly of nationals’ (Garner 2004:15). Furthermore,
“that threats to the well-being of the nation are embodied in the physical presence of minorities, whether Black or White, and the idea that these minorities have a number of negative impacts on the host society:
competition for diminishing welfare resources, a drop in educational standards, the spread of illness, an increase in trafficking drugs and prostitution, higher levels of crime and insecurity (particularly in urban centres) (Garner 2004:15).”
The latter part of this theory regarding competition over resources resembles Miles’ theory of racialization, which indicates that theorists during this period were reaching the same conclusions. However, the attributing of the ills of society to the presence of newly arrived people is an age-old practice and one which continues to the present day. Indeed ‘Outsiders and ‘others’ have proven a suitable target upon which to place blame since the earliest human societies’ (Boxill 2001 cited by Culleton 2006:3).
The use of the term culture allowed racist views to be aired without fear of being branded a racist. This provided those on the far right with ‘extreme nationalistic ideas to become legitimate and popular’ (Garner 2004:15). According to Garner the platform afforded to those with racist tendencies is evident ‘by the upsurge in support for far-Right parties across Europe at the end of the 1990’s and in the early twenty-first century’ (Garner 2004:15).

Grækenland: Nyt nazi parti dannet

BT beretter om situtionen en fraktion af venstreekstreme fra det i forvejen venstreekstreme Syriza er burdt ud af partiet og danner “Folkelig Enhed”. Som bekendt er nationale socialister nationalsocialister. Fra artiklen:

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er en del af venstrefløjen i det venstreorienterede regeringsparti Syriza brudt ud og har dannet partiet Folkelig Enhed med tidligere energiminister Panagiotis Lafazanis i spidsen.

Det vides endnu ikke om Syriza danske samarbejdspartner, Enhedslisten, også skifter. Partiet er samarbejdspartner panarabiske nationalsocialistiske partier.

Grænser og hegn

László Hellebrandt, Ungarns ambassadør i Danmark, skriver i et indlæg i JP om hegn og beskyttelse:

»Vores er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade vores land både økonomisk og kulturelt.«

Denne konstatering er ikke den ungarske ministerpræsidents, Viktor Orbáns. Ej heller er det et slogan hentet fra Dansk Folkepartis værktøjskasse i forbindelse med folketingsvalget i år.

Derimod er der tale om et (af mig lettere omskrevet) citat*) af den tidligere danske statsminister Anker Jørgensen (S), som under valgkampen i 1987 havde fornemmet en stemningsændring blandt sine vælgere og derfor valgte at gøre løftet om begrænsning af indvandring til et af de vigtigste temaer i sin valgkampagne.

Den stadigt stigende tilstrømning af migranter via den vestbalkanske rute stiller i denne tid Ungarns befolkning og de ungarske myndigheder over for en særdeles vanskelig opgave.

Mange af dem rejser nemlig videre mod vest eller mod nord, efter at de er blevet registreret i Ungarn. Denne registrering foretager de ungarske myndigheder i alle tilfælde, og landet opfylder hermed sine forpligtelser i henhold til Dublin-konventionen.

Eftersom der kan gå længere tid, inden det i Den Europæiske Union lykkes at få udarbejdet holdbare løsninger på migrationsproblemet, har det været nødvendigt at tage øjeblikkelige skridt til at håndtere den dramatiske situation, der er opstået ved den serbisk-ungarske grænse. Det er den ungarske regerings opgave at beskytte landets grænser mod personer, der krydser grænserne ulovligt.

Ungarns grænse til Serbien er samtidig Den Europæiske Unions ydre grænse, og med grænsehegnet, som ifølge planerne skal stå færdigt inden slutningen af august, beskytter landet således også en af EU’s grænser.

Legal indrejse hindres ikke

Den midlertidige lukning af grænsen strider hverken imod internationale traktater eller EU-retten, for legal indrejse i landet kan fortsat ske uden hindringer.

Man vil næppe nogen steder kunne finde et citat, der illustrerer det bedre end dette, der kan ses i kunstmuseet Louisianas have på en tavle i tilknytning til udstillingen ”Afrika”, der stiller skarpt på arkitektur, kunst og kultur på det afrikanske kontinent:

»I mange afrikanske landområder markerer hegn de ydre og indre grænser af en landsby. Hegnet adskiller og forener. Det adskiller dem, der bor inde i landsbyen, fra dem, der bor udenfor og sommetider er fjender – og det forener landsbyens beboere. Inde i landsbyen kan området yderligere underinddeles med hegn omkring hver husstand og endda inden for den enkelte husstand, hvor det skaber skel mellem medhustruer eller mellem forskellige generationer.«

Den kontrast, der er skabt i Louisianas have, er grænseløs. Man står her på et bakkedrag i en af verdens måske roligste kulturelle haver, der er fuld af fred og velstand, og herfra ses Skånes kyst, der strækker sig på den anden side af grænsen og kappes med kysten her om fred og velstand. Samtidig har museets kuratorer formået at fremtrylle en verden, hvor det er nødvendigt at adskille folk fra hinanden, ikke blot mellem to landsbyer, men også inden for familien.

Den Europæiske Unions sydlige grænser befinder sig et eller andet sted midtvejs mellem Øresund og Afrika. Også hvad nødvendigheden af hegn angår.

*) Citatet fra Anker Jørgensen lyder i sin helhed: »Danmark er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade Danmark både økonomisk og kulturelt.« (Anker Jørgensen, Socialdemokratiets daværende formand – i Jyllands-Posten den 6. september1987).

Raceri i retten

Mogens Camre tildelt hæder for ligefrem tale

Retten i Glostrup skriver i en pressemeddelse, at man har idømt Mogen Camre en bøde for raceri. Den lyder:

Overskrift

Landskendt politiker straffet for racediskrimination

Underrubrik

Den pågældende politiker havde på sin daværende twitter profil skrevet: ” Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen”

Brød

To dommere fandt, at udtalelsen efter sit indhold var egnet til at virke forhånende og nedværdigende overfor en gruppe af personer på grund af deres religion. Udtalelsen var fremsat på twitter, et medie som sikrer en umiddelbar udbredelse til en større gruppe.
 
En dommer stemte for at frifinde tiltalte.
 
Straffen blev fastsat til 10 dagbøder på hver 800 kr. (Camre skal selv betale for det medfølgende diplom, den såkaldte “dom”, UH)
 
Den tiltalte ankede straks dommen til landsretten.

Sagen har følgende sagsnummer: SS 1706/2015

Hvem der skriver pressemateriale for retten i Glostrup ved UH ikke, men religionsforhånelse forekommer kun, at være marginalt længere end racediskrimination, men skriverkarlen er vel løbet tør for versaller.

150819 stopnaziislamisme

foto stjålet på Uriasposten © Kim Møller

Kritik af dommen (som den foreligger i pressemeddelsen)

Twitter “sikre” aldeles ikke “…en umiddelbar udbredelse til en større gruppe.”. De eneste der umiddelbart modtager tweets er den afgrænsede gruppe af personer, der har valgt, at “følge” den pågældende twitterkilent. Udbredelse i en større eller mindre ubestemt gruppe sker ved andre personers foranstaltning (retweet), som er udenfor den oprindelige twitters kontrol. Så det spørgsmål retten burde forholde sig til er, hvorvidt der foreligger et ansvar (og forsæt) og i givet fald hvilke typer af ansvar og forsæt.

Mht personers, persongruppers, bestemte udtalelser osv. og så en eventuel 3′ parts sammenstilling af dette med Hitler, nazisme etc. så er det sådan, at det er almindeligt accepteret derved, at dette har været gjort latterligt mange gange gennem de sidste 4 årtier uden det har ført til nævneværdige sager. UH kender ikke til en eneste.

Centralt her er, om dette elller hint er egnet til nedsættelse af omdømme medborgeres øjne, og at en udtalelse som:

Jeg synes NN er nazist er helt det samme som Jeg synes det minder mig om et land syd for Danmark i 1930erne, når NN siger at…

Afgørende er ikke hvordan udtalelsen om NN sprogligt pakkes ind, men om den er egnet til nedsættelse af omdømme. Og her er der enighed om, qua fraværet af sager som der ellers kunne rejses mange af, at sammenstilling med nazisme accepteres som sprogligt og retorisk kneb, uden man kan påstå sit omdømme nedsat.

Mogens Camre er i øvrigt, af netop venstreekstreme nazister, blevet omtalt som “Mogens GasCamre.

Og hvad angår § 266 bs specifikke område, så har det den indvirkning, at når man ikke kan påstå sit omdømme skadet pga af en sammenstilling med nazisme i almindelighed (men naturligvis godt i et konkret forhold), så kan sammenstillingen ikke bruges som en forhånelse, men udelukkende som et mere eller mindre vellykket retorisk kneb, som man i almindelighed må tåle.

Det fremgår ikke om, og i givet fald hvordan, retten har bedømt udsagnet “Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen”.

MSMs håndtering

Altinget.dk lader Cecilie Gormsen racismen svømme med ind i overskriften, men stopper så der. Helt anderledes hos BNBs aritkel, skrevet af Andreas Nygaard Just, Berlingske Nyhedsbureau, og Elisabeth Arnsdorf Haslund (BNB, som gengives på BT.dk. Det ser ud til, at de to sjovnalister, som et par børn der er ved at lære at tale, forsøger, at putte et bestemt ord og dets afledninger ind flest mulige steder. 11 gange inklusive had, lykke det de to, at anvend ordet. Artiklen bæres i øvrigt igennem af citater fra den islamofile og kontroversielle Troels Mylenberg, der hæver løn hos den berygtede publikation “Fyens Amts Avis”. Fra artiklen:

Senest er Mogens Camre, byrådspolitiker og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, blevet dømt for et racistisk tweet, hvor han sammenligner muslimer med Hitler. Det får ikke konsekvenser for hans medlemskab Dansk Folkeparti, og det er fordi, kan tillade sig mere end andre medlemmer, siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis og politisk kommentator:

»Mogens Camre har åbenbart en særstatus i Dansk Folkeparti. Der har været andre tilfælde, hvor mindre prominente medlemmer har sagt noget lignende, og er blevet smidt ud. Men Mogens Camre er man altså ikke klar til at ekskludere. Det må være en beslutning i partiet om, at han er nærmest urørlig,« siger han.

Mogens Camre har anket byretsdommen til landsretten.

»Det er meget vigtigt, at der er ytringsfrihed for politikere. Der skal være højt til loftet i den politiske debat. Selv om der er nogen, som mener, at Mogens Camre har været alt for langt fremme i det her konkrete tweet, må man sige, at det ikke er det samme som, at der skal dømmes for racisme,« siger hans advokat, Peter Trudsø.

Camre har fornuftigsvis anket tildelingen af diplomet, hvem bryder sig da også om, at blive pålagt udgifter for det selvfølgelige?

UH har pr. mail spurgt advokat Peter Trudsø, om hvorvidt han er korrekt citeret. Det eventuelle svar foreligger af gode grunde endnu ikke, men skulle det komme bringer UH det som tillæg nedenfor.

Vittighed under anklage

– Mooar! Hvorfor spiser vi ikke aber?

Fordi vi er beslægtede med dem!

Er det, så også derfor muslimer ikke spiser grise?

Sådan lød teksten ved siden af et billede af en abe, da en 29-årig mand fra Fyn 26. november sidste år forsøgte at gøre sig morsom på Facebook.

Fortæller EB.dk.

Hos avisen.dk fortæller man videre, at vittigheden i denne om gang blev frifundet. Vittigheden som den lyder i straffelovens § 2666 b:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Hos Avisen.dk uddybes der lidt:

Der var rejst tiltale på baggrund af en overtrædelse af straffelovens paragraf 266, stykke 1, den såkaldte racismeparagraf,…

– Der er to ting, som skal være opfyldt for at dømme efter den racismeparagraf, som blandt andet min klient var tiltalt for, siger han.

– Det første er, at der skal foreligge en krænkende udtalelse i forhold til en speciel gruppe. Det er det ene led.

– Det andet led er, at man skal have haft forsæt til at udbrede det til offentligheden eller udbrede det i øvrigt. Det er det andet led, fortæller Bruun.

Retten fandt, at ingen af de to led var opfyldt i den pågældende sag.

Andreas Bruuns klient havde kun cirka 100 venner på sin Facebookprofil, og retten mente derfor ikke, at det var den tiltaltes intention at udbrede opslaget til offentligheden.

Det sidste, de 100 venner er lidt interessant. Hvis der er tale om en profil, der ikke umiddelbart er tilgængelig, er de 100 ikke “offentligheden”, men en bestemt afgrænset gruppe, mens “offentligheden” må være en ubestemt gruppe. Den kan så godt være langt mindre end 100 personer, f.eks 5 for den person, der fremsætter en udtalelse, ukendte gæster på en offentligt tilgængelig restaurationsvirksomhed.

Det sagt, så har anklagemyndighedens motivation for, at rejse sagen, nok hovedsagligt været, at jage en skræk i livet på os islamofober.

Som en såkaldt ekspert fortæller på B.dk, så:

Som Søren Pind selv gør klart i inter­viewet med Berlingske, er han »rigets øverste anklager« og dermed anklagemyndighedens øverste chef.

»Som chef for anklagemyndigheden er justitsministeren i sin gode ret til at instruere Rigsadvokaten om at anke en eller flere sager for at afprøve, om praksis er i overensstemmelse med Folketingets anvisninger,« siger Jørn Vestergaard.

Det er muligt, at tidligere justitsministre også har stillet særlige krav til anklagemyndigheden, men det er svært at påvise. Den slags initiativer efterlader sjældent papirspor, lyder det fra Jørn Vestergaard.

Så det er da meget muligt, at en af utallige foregående justitsministre fra skattesvindleren Helle Thornings regime har bedt Anklagemyndigheden sænke niveauet for, hvad der skal til for at få en 2-666 b anklage på halsen. I øvrigt er der om Vestergaard at bemærke, at han ikke er ukendt med at påvirke pågående retssager, jf. Blekingegadebanden.

På ruleoflaw.dk bekymere Mikael Lyngbo, svigerfar til ingen ringere end Zenia Stampe, sig en del over politisk indblandning i, gennem instrukser til anklagemyndigheden, konkrete sager, og skriver bl.a.:

I forrige uge kritiserede den tyske justitsminister Rigsadvokaten for at have indledt efterforskning i en sag, hvor klassificerede dokumenter var blevet offentliggjort. Ministeren mente, at hensynet til ytringsfriheden skulle have haft forrang, og at der ikke skulle være indledt efterforskning. Rigsadvokaten forsvarede sin professionelle uafhængighed, men blev tvangspensioneret af justitsministeren, fordi justitsministeren nu havde mistet tilliden til ham.

Sådanne udtalelser og handlinger vil utvivlsomt blive bemærket med begejstring af diverse despoter og autokratiske ledere, som altid har tilstræbt at kontrollere og kunne anvende retsvæsenet som en del af deres magt, herunder at kunne anvende det mod politiske modstandere.

De ukrainske retssager under Yanukovich mod regeringsmedlemmer fra den tidligere regering (Tymoshenko, Lutsenko, Ivashchenko m.fl.) er eksempler. Kontrol med anklagemyndigheden var afgørende i et land, hvor frifindelsesprocenten lå under 1%. Blev man tiltalt, blev man dømt.

Et andet aktuelt eksempel er Tyrkiet, hvor AKP regeringen er i fuld gang med at tilbagerulle reformerne, som gav anklagemyndigheden en høj grad af uafhængighed. Anklagemyndigheden misforstod uafhængigheden og troede, at den betød, at de også kunne efterforske korruption i regeringskredse. Det var selvfølgelig ikke meningen, så nu er et stort antal anklagere, dommere og politifolk sendt i eksil i fjerntliggende dele af landet.

Et par bemærkninger til Lyngbos skriv.

Det er så sandelig også et problem, når juradiaciet, herunder juridiske læreanstalter, af egen drift giver sig til, at forfølge politiske og/eller ideologiske målsætninger i det skjulte gennem fortolkninger, afgørelser, lærebørger og utalligt andet for, at fremme bestemte dagsordner uden der er et gennemskueligt mandat fra “despoter”, det være sig valgte eller andre.

Sådan som man ser det i Europa, ikke mindst når det handler om at fremme islamisering, befolkningsudskiftning og EUSSR.

Mht kernen i det problem Lyngbo peger på, instuktions beføjelser overfor juradiaciet, så er det logisk uløseligt. Man kan ikke have et herreløst organ, også forvente at det ikke selv sætter sin egen dagsorden, hvilket i sig selv strider mod “retten”. Men lidt hjælp kan der dog findes. Det er nemlig uanset instruktion/fravær af instruktion retsstridigt/kriminelt, at forfølge retsstridige formål, f.eks formål der savner et gyldigt mandat. Og ellers kan man jo gå tilbage til sine klassikere så som processerne efter WWII (Manila og Nürnberg), Blogna og Cicero.

Også skal vi da lige underholde med en sjov islamofobisk vittighed til offentligheden:

Q. What do you say to a Pakistani at Christmas?
A. A quart of milk, a loaf of bread and a pack of Marlboros please.

Nappet herfra.

Tillæg

Ruleoflaw.dk ser ud til, at være blog, der er værd at følge. Dette lille hip til sakset herfra om rule of law vs. rule by law som ikke er en triviel diskussion.

(5) Rule by law can be either ad hoc (which is genuine despotism) or principled. Principled rule by law theory shares with rule of law theory the arguments that a stable, generally recognized law is needed in order to maintain generality, impersonality, and effectiveness of government. Thus principled rule by law theory allows for what Fuller has called “the internal morality of law” to the extent that this is prudentially justifiable as conducive to the ends of government. (There is an interesting paper by Kenneth Winston on this subject in the context of Chinese Legalism at SSRN; much of what I say in this post is influenced by Winston.)

(6) Much of what we call rule of law today is really rule by law; a very serious equivocation given that they tend in entirely different directions.