Lidt om regler for fonde

Fonde er juridisk set det samme som selvejendeinstitutioner, foreninger etc., hvor man ikke har specificeret ejerandele og en del andet. Der er sådan set ikke noget nyt i ejerformen, som kan identificeres langt tilbage og i forskellige kulturere, f.eks ejerskabet til filippinske risterracer som har op mod 4.000 år på bagen. Hvad de sidste angår har de enkelte lodder nok en ansvarlig ejer, person eller familie, men systemet som sådan, uden hvilket opretholdelsen af de enkelte lodder ville være umulig, har ikke nogen ejer, men opretholdes ikke destomindre. Noget tilsvarende kendes i Dansk sammenhæng fra vikingetiden mht fordelingen af udbytter.

150830 bohol rice terrace

Bohol, risterrasser stjålet her.

150830 vordingborg havn slot taarn

Vordingborg; havn, slot og tårn. Bemærk havsænkningen siden middelalderen. Her.

Systemerne (konceptet med fondsejerskab, kontroleret af de primært indvolverede), finder man især reminicenser af indenfor søtransport og landbrug. Det ser ud som om*, at fondsejerskab især har været relevant, hvor naturgivne omstændigheder er af væsentlig betydning for deltagernes individuelle og samlede succes, såsom at vandforsyningen til risterracerne udnyttes optimalt og den naturlige havnefacilitet udbygges og vedligeholdes på en måde, så såvel ejerskabet af et enkelt småfartøj som en flåde af store fartøjer tilgodeses hensigtsmæssigt. Forsikringsvirksomhed ufortalt.

Med udbredelse af kristendom og skriftlighed, så bliver sådanne arrangementer formaliseret og det bliver muligt, at oprette dem til bestemte formål og til varetagelse af bestemte (person(ers)) interesser. Og alle kan i princippet gøre det.

Med den hastigt stigende øvrighedsudpining af subjekterne, det såkaldte skattetryk, fra især omkring 1945, bliver det mere almindligt, at anvende fonds konstruktionen som et værn mod udplyndringen, hvilket selvklart bliver fulgt med skræk af samme øvrighed. I 1982 barsler samme øvrigheds fremmeste jurister så med en betænkning man har båret på siden 1978 og kun 10 år senere bliver det så omsat i fondslovgivningen af 1992, der hovedsagligt blot er en kodificering af den eksisterende retstilstand. I betænkningen opregnes den eksisterende retstilstand i 4 punkter og et 5′ hvor man i 5 underpunkter ser på baggrunde for oprettelsen af fonde. (betænkningen p. 27 og 28). De 4 punkter bliver i 1992 loven omsat til 56 paragraffer fordelt på 13 kapitler plus ikrafttædelses bestemelserne. I 2014 kommer der så en revision, omtalt af et advokatkontor i en eller anden baggård her, og hos øvrighedens GESTAPO her.

For at opregne retstilstanden, der ikke grundlæggende er ændret siden tidernes morgen, udover at øvrigheden nu har skabt sig værktøjer til yderligere udpining og plyndring, så går den ud på følgende:

Fonde adskiller sig fra andre juridiske personer derved, at den er sin egen ejer. Det har i hvert fald et par følger, nemlig:

  • En person, juridisk eller fysisk, der uden betingelser giver noget, ting, matrielle som immatrielle, eller kapital, til en fond kan ikke få det igen (uigenkaldelighed).

  • En fond kan ikke modtage ting fra en 2’mand, som helt eller delvist er behæftet til en 3′ mand.

  • En fond må have et formål, der afgrænser dens virke.

Hvilket i praksis betyder, at forgældede er udelukkede fra, at foretage indskud i fonde, i særdeleshed indskud af bestående aktiver, der sikre fremtidig indkomst. Noget andet er den forgældedes ideer som overlades til en fond, som den forgældede efterfølgende bearbejder til gevinst for fonden.

Mht registrering af fonde så blev spørgsmålet afklaret med 1992 loven fsv, at der blev fastsat lovbestemte regler. Før 1992 fulgte en eventuel registreringspligt af, om en fond havde aktiviteter, der var registreringspligtige, f.eks. bedrev erhversmæssige aktiviteter, såsom stifterens lysbilledforedrag fsv de gennererede indtægter for fonden og ejerskabet af rettigheder behørigt overdraget.

*emnet fortjener en doktorafhandling og den er vi for dovne til, at skrive lige nu, såvel som blot en kort nærmere argumentation. En passant, så er den islamistiske professor i Ålborg, raceteoretikeren Peter Herviks PhD om, meget groft samme emne, i Mexikansk sammenhæng, ikke værd at spilde sin tid på.

Tilgengæld er professor Ole Hasselbachs ”Foreningsretten” stærkt anbefalelses værdig for en forståelse af de problemstillinger der rejser sig, når problemer rejser sig omkring disse ”herreløse” fonde, foreninger m.v.

Links:

Betænkning nummer 970, 1982

Fondsloven af 1992

Fondsloven af 2014

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s