Month: September 2015

Sindelagsmoral

Glimrende artikel på DKA af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, der handler om moral og dilemmaet i, at en der ønsker at gøre det gode kommer til, som en konsekvens, at få ansvaret for at have gjort noget ondt. F.eks alle de islamofiles ansvar for at titusindevis af danske kvinder er blevet udsat for jihad voldtægter, heri blandt børn der er blevet anal-voldtaget. Det samme kan siges på en måde, nemlig at med pligtetikken følger nytteetikken. De gode gerninger skal kendes på deres endelige resultat og ikke på hvad udøveren har af noble hensigter.

Fra artiklen:

For tiden taler de samme kræfter også en del om næstekærlighed. Det er naturligvis dem selv, der repræsenterer næstekærligheden, mens ”strammerne” fremstilles som ligeglade og afstumpede i forhold til deres næste.

Tilhængerne af at åbne alle døre for asylstrømmen er de gode. Tilhængerne af en stram kontrol med tilstrømningen er de onde. Når nu de politisk korrekte selv skal sige det.

Men denne holdning til moral og asylstrøm er pivfalsk. Der er gode argumenter for, at det forholder sig stik modsat – nemlig at det er de politisk korrekte, der har et moralsk problem i asyldebatten.

Det drejer sig om den store tyske samfundsforsker Max Weber. For cirka 100 år siden, i 1919, holdt han et foredrag for nogle studenter med titlen ”Politik som profession” (”Politik als Beruf”).

Her kom han med betragtninger om politik og moral, der er lige så gyldige i dag, som de var dengang.

Weber sagde, at man må skelne mellem to slags moral.

Den ene kaldte han sindelagsmoral. Den anden kaldte han ansvarsmoral. (Weber brugte selv ordet etik i stedet for moral).

Hvis man følger en sindelagsmoral, så går man efter at have de rigtige meninger og vise den gode vilje. Det er de ædle hensigters moral.

Hvis man følger en ansvarsmoral, vil man ikke stille sig tilfreds med de rigtige meninger og hensigter. Ansvarsmoralen drejer sig om, at man kan stå inde for konsekvenserne af ens handlinger.

Fremgang for Østrig

Kulturmarxistiske Des-Information gengiver et telegram fra al-Ritzau, der fortæller, at det national patriotiske parti FPÖ, “Frihedspartiet”, har opnået 30% af stemmerne ved et delstatsvalg i Oberôsterreich. Rutinemæssigt omtales partiet som “højrepopulistisk” pga holdningen til den muhammedanske invasion. Hvad der vel må betyde, at de islamofile er venstrepopulister. Fra telegrammet:

Med 30 procent af stemmerne er FPÖ blevet delstatens næststørste parti, kun overgået af det konservative ÖVP, der trods en tilbagegang på 10 procentpoint sikrede sig 36 procent af stemmerne.

Med FPÖ’s fremgang er Østrigs socialdemokratiske regeringsparti, SPÖ, gået tilbage med næsten syv procentpoint til 18 procent af stemmerne og er dermed skubbet ned på tredjepladsen i Oberösterreich.

Alene i weekenden rejste næsten 19.800 mennesker ind i Østrig, siger politiet.

Højrefløjspartiet FPÖ har krævet strengere grænsekontrol og et hegn i lighed med det, nabolandet Ungarn har opført ved grænsen.

Partiet har også beskyldt regeringen i Wien for ikke at gøre noget ved det “asylkaos”, der ifølge partiet præger Østrig.

Paven i audiens hos Lykketoft

Mogens Lykketoft, der som bekendt flyver rundt på 1’Class, på billetter betalt af verdens aller aller fattigste, har modtaget pave Frans i audiens ovre i New York fortæller hans partner Mette Holm glædestrålende til Facebook. Det er paven til venstre.

150927 holm lykketoft frans

Mogens Lukketoft ved en socialistisk anti-jødisk demonstration sammen med den marxistiske teoretiker Søren Søndergaard.

150817 lykketoft søndergaard terror demo 2006 aug

En socialistiske politikker diskutere jøde spørgsmålet set fra en islamisk vinkel med stormuftien af Jerusalem:

 150911 hitler mufti

Juridisk fornuft og ufornuft

I en kronik på JP.dk tager højesteretsdommer Jens Peter Christensen fat på forholdet mellem logik på den ene side og almindelig sund fornuft på den anden. Citater om sund fornuft her. Og i den forbindelse bliver der peget på de problemer der rejser sig fra såkaldt dommerskabt ret og juridisk aktivisme. Hans udgangs punkt er en bog af Gorm Toftegaard Nielsen.

I Retfærd nr. 47 – 1989/4 anbefaler jura professor ved CBS, Ruth Nielsen, ligefremt, at man, dvs dem der sidder med en sag som de kan se har potentiale til, at fremmer socialisme og islamisme, samt gennemførelse af det medfølgende folkemord, at de udmanurere de lokale overordnede juradiaciere ved, at forlange EUSSR på banen så tidligt som muligt. Ruth Nielsen er i øvrigt sidenhen blevet “dommer” i det såkaldte “Ligebehandlingsnævn”, men er ved årskiftet 14/15 udtrådt, i følgeskab med Hanne Petsersen og Linda Nielsen.

Et screendump fra artiklen:

150927 ruth nielsen i retf anvisning i juridisk aktivisme

Tilbage til Christensen kronik, hvor i der bl.a. skrives:

Dét blev min skæbne, for på aftenholdet mødte jeg Gorm Toftegaard Nielsen, der underviste i statsret. I dag er han professor i strafferet. Gorm Toftegaards undervisning var ganske særegen. Nærmest liggende hen over bordet, slyngede han som en anden Sokrates i jysk forklædning det ene paradoks og spørgsmål ud efter det andet til fri stillingtagen blandt de fremmødte. Og de modige, der turde vove pelsen og forsøge sig med et svar, kunne være sikre på at blive modsagt.

Hos Gorm Toftegaard lærte man, at god jura ikke er begrebsgymnastik og akademiske regneøvelser, men sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden. Gorm gav ikke meget for den form for jura, der argumenterer ud fra begreber og opstiller et fint system af logiske ræsonnementer. Som han for nogle år siden udtalte i et interview i denne avis: »Det er langt vigtigere med dømmekraft. Den sunde fornuft har sjældent brug for 17 deduktioner.«

At god jura først og fremmest er sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden, har Gorm Toftegaard sidste år skrevet en fin, lille bog om i serien ”Tænkepauser”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag. Bogen hedder ”Loven”. Men den kunne også have heddet ”Retskultur”.

…Og navnlig finder Gorm Toftegaard tendensen til begrebsdyrkelse og juristeri hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen. Heroverfor står den traditionelle danske retskultur, hvor den gode dommer ikke lader begreberne tage overhånd, men tager udgangspunkt i virkeligheden og forsøger at løse de reelle problemer i sagerne. Altså følger virkelighedens landskab,…

Den danske retskultur er efter Gorm Toftegaards opfattelse truet af den retskultur, der præger EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ved disse domstole er dommerne efter Gorm Toftegaards opfattelse for optagede af elitært tankespind og abstrakte principper, som dommerne selv mener, de kan udlede af lovene, hvorefter de bruger disse abstrakte principper til at deducere sig frem til resultatet i sagerne.

Den slags juristeri er ikke Gorm Toftegaards kop te. Og på vanlig provokerende vis slår han afslutningsvis fast om de internationale domstoles metode: »Hvis man mener, at det er op til de kloge jurister at afgøre, om de aftaler, traktater eller konventioner, som Danmark har indgået med andre lande, er forældede og skal erstattes af nye regler, som dommerne selv finder på, er det en god løsning. Hvis man derimod har den opfattelse, at det er væsentligt at opretholde, at det er de politikere, som vi har valgt, der bestemmer, hvilke aftaler Danmark skal være bundet af, er det en dårlig løsning«.

Overvej for øvrigt at stemme NEJ d 3. december, hvis du ikke allerede har taget den beslutning.

Nye dragter til Ku Klux Klan

Den tapre finske civil befolkning yder i disse dage modstand mod de invaderende muhammedanske horder. Som sædvanligt stiller MSM sagen på hovedet. I et telegram fra al-Ritzau, der viderebringes i Des-Information hedder det:

Asylansøgere, der torsdag aften ankom til den finske by Lahti, blev mødt af voldelige demonstranter, som kastede med sten og fyrværkeri, oplyser det finske medie YLE.

Flere af demonstranterne havde Ku Klux Klan-dragter på, oplyser P4-nyheder i landet.

Det er nok dette billed, der blev viderbragt af TeeVeeToo, man referer til:

150926 nye kkk dragter

Der var dog een i klassisk KKK mundering. (snuppet hos stormfront.org)

150926 klassisk kkk dragt

I telegrammet nævnt ovefor er den Finske Statminister citeret for:

Den finske statsminister har sagt, at han vil åbne sit hjem for asylansøgere fra og med årsskiftet.

– Min familie har besluttet, at vores hjem kan anvendes af flygtninge og asylansøgere, da vi ikke har brug for huset lige nu. Fra og med årsskiftet kan vi overlade huset til dette formål, sagde Sipilä tidligere på måneden til finsk TV1.

– Jeg vil gerne bygge Finland om til et flerkulturelt Finland, siger han.

Indenrigsministeriet i Helsinki ventede i begyndelsen af denne måned, at omkring 30.000 asylansøgere vil komme til Finland i år.

Finnerne har har før sagt nej tak til, at få deres samfund ombygget. En plakat fra dengang:

150926 A Traitor's Reward is Death

“forrædderens belønning er døden”

Martin Kasler har på RR tidligere afdækket baggrunden for oprettelsen af Ku Klux Klan, nemlig en pædofil jødes mord på en blot 13 årig kristen pige. Her.

Den verdensberømte danske mesterfotograf, Jacob Holdt, der er æresmedlem af Ku Klux Klan og som under påstået venskab infilterede organisationen i 1970erne, betegner dem som racister.

Tillæg:

Holdt fortæller bl.a. i teksten, at han “under cover” har infiltreret KKK og “slavefarme” i Amerikas Forenede Staters sydlige stater i denne annoce i “Mother Jones”;

150927 holdt i MJ dec 87

Ytringsfriheds illusionist

Illusionisten Frederik Stjernfelt bliver interwivet af den marxistiske sprøjte Des-Information om ytringsfriheds debatten, der som så meget andet er en debat om i hvilken grad de europæiske samfund skal ligge sig fladt ned og lade sig islamisere. Stjernfelts position kan bedst siges, at være illusionistens. En illusionist der står og varme på og pisker i et glaskar med en olie og vand. Når så det omsider lykkes at få den tynde olie nogenlunde fordelt i vandet, så slipper Stjernfelt remedierne, hæver armene, fanger publikums blik med sit, og udbryder:

Se det kan lade sig gøre, at forene vand og olie!

De kvikker og kritiske blandt publikum sidder nu vantro og ser på olien der ligger fint og samlet oven på vandet.

Fra artiklen:

»Men Muhammed-krisen splittede venstrefløjen, fordi mange gav sig til at mene, at ytringsfrihed må afvejes i forhold til andre vigtigere ting såsom særrettigheder for troende. Og det er et kæmpe skub, som højrefløjen så og tænkte: ’Nu kan vi overtage venstrefløjens gamle mærkesager og bruge dem til vores egne formål’. For eksempel gik DF, som aldrig har interesseret sig for ytringsfrihed, pludselig ind og omfavnede den værdi. Det er hyklerisk. For når Pia Kjærsgaard taler for et forbud mod paraboler i indvandrerkvarterer, er det klart, at DF ikke taler for konsekvent ytringsfrihed,« siger Frederik Stjernfelt.

»Det har fået den begrædelige konsekvens, at mange folk tror, at ytringsfrihed er et højrefløjsprojekt.«

Nej Stjernefelt. For venstrefløjen er, ytringsfriheden, og har altid været, venstrefløjens ret til ikke at blive modsagt når man lyver så vandet driver ned ad væggene.

– Og et betændt forhold til islam?

»Ja, for på den ene side vil Lars Hedegaard og hans konsorter ikke vide af begrebet islamisme, fordi de mener, at islam som helhed er problemet. Derfor gør de sig blinde på, at islam er en verdensreligion med utallige interne forskelle. Men på den anden side gør dele af venstrefløjen noget tilsvarende, fordi de heller ikke vil vide af islamismen. I stedet taler de om, at islamisterne bare er nogle ganske få, som ødelægger det for de mange, og at islam som helhed er fredens religion. Begge fløje vil afvise, at islamisme er en relevant ting at interessere sig for.«

– Nogle iagttagere mener, at Muhammed-krisen udsprang af en islamofobisk tendens i tiden, som siden er blevet styrket. Hvad mener du om det?

»Det lyder lidt som Politikens daværende synspunkt. Men jo mere viden, vi har fået om Muhammed-krisen, desto mindre tiltro har jeg til analysen om Dansk Folkeparti som årsag til krisen. Jeg forstår udmærket Politikens ubehag ved DF, men det ubehag fik dem til at overfortolke højrefløjens rolle i krisen.«

»Efter alt at dømme var det en krise, som var iværksat af det egyptiske udenrigsministerium. Det var ikke synligt dengang, men det ved vi nu – blandt andet på grund af den dansk-amerikanske forsker Jytte Klausens efterforskning. Fra egyptisk side ville man sende et signal til USA om at stoppe demokratiseringen af Mellemøsten.«

– Hvilken indvirkning har debatten om Muhammed-krisen haft på den generelle debat om indvandring og integration?

»Den stærke splittelse, som Muhammed-krisen gav anledning til, er beslægtet med en anden stærk splittelse i opfattelsen af indvandringsspørgsmålet. Her er den offentlige samtale karakteriseret ved enten komplet at afvise indvandrere eller komplet at omfavne og ville give særrettigheder. Her behøver vi en tredje position i stedet for de to eksisterende og meget stærke positioner.«

»Højrefløjen taler for, at indvandrere skal blive danskere ved at spise rødgrød og lære hele kongerækken, mens venstrefløjens multikulturalister mener, at nytilkomne bare skal videreføre deres egen kultur. Den tredje position på integrationsområdet er, at indvandrere skal overtage elementære demokratiske principper om kønslighed, ytringsfrihed, lighed for loven og så videre, men ikke skal overtage dansk kultur som enhed, hvad end det så er.«

Flygtige fordele

På dagens JP.dk piver nogle borgmestre over, at de på grund af muhammedanerbyrden bliver nød til, at spare på de ydelser, der ellers begrunder de voldsomme skatteudskrivninger; børn og ældre. Fra artiklen:

Det stigende antal flygtninge presser kommunerne så hårdt på økonomien, at det flere steder vil resultere i besparelser på den kommunale service til f.eks. ældre og børn.

Sådan lyder meldingen fra en række af landets borgmestre i en rundspørge, som Jyllands-Posten har foretaget blandt de 92 af landets kommuner, der modtager flygtninge.

I alt 52 har svaret, og af dem angiver to ud af tre – 34 borgmestre – at tilskuddet fra staten er utilstrækkeligt til at dække udgifterne. Det betyder ifølge 18 af borgmestrene videre, at der i år eller inden for det kommende år må skæres på kommunens service på andre områder.

I Allerød Kommune nord for København regner borgmester Jørgen Johansen (K) med et årligt minus på 20-25 mio. kr. på flygtninge. Det svarer til ca. 1,6 pct. af kommunens budget, påpeger han.

For lidt over et år siden kunne Bornholms borgmester, socialdemokraten Winnie Grosbøll, ellers ikke se andet end fordele for Bornholm i et solidt muhammedansk tilskud til øen. Til DDR berettede hun:

Bornholm vil meget gerne have flere flygtninge til øen, fordi det vil være en fordel på mange områder. Det siger borgmester Winni Grosbøll.

Det kunne være en fordel

– For eksempel kunne et asylcenter give beskæftigelse til pædagoger og socialrådgivere. Og det ville være godt hvis vi kunne få flere børn i skolerne. Både i modtageklasserne for tosprogede børn og i folkeskolen generelt, siger Winni Grosbøll.

Winni Grosbøll har af flere gange opfordret til at Bornholm får flere flygtninge og Udlændingestyrelsen har også være på besøg her på øen, men hidtil er ønsket om flere flygtninge strandet på, at Udlændingestyrelsen synes, at Bornholm er for langt væk.

Før henrettelsens digte

I just foregående postering havde vi fat i poeten Thomas Bobergs bagvaskelse af Martin Kasler (den der gode tone, man høre og læser så meget om) og temmelig håbløse forsvar af løgnhalsen Jacob Holdts meritter. Der findes dog poeter, der kan udtrykke sig klart, selv i situationer, hvor det handler om det ultimative farvel.

Først danske Marius Fiil

Kære elskede Gudrun,
Bitten, Tulle, Gerda, Ritha og Otto og Stumpen!

Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.

Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig, og til den Tid må I stå sammen og holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort Slægtsnavn frem, kan sige:

“Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge.”

Husk, der er mange, der faldt før os. Husk danske Sømænd ude i Verden. Danske herhjemme før os, og dem efter os, – alle har vi gjort, hvad vi kunde, om det kun var lidt, men vi skammer os ikke, vi siger som Blicher: “La vos aalti blyv ved de, Faar sit Baan ka kinnes ve.”

Og vi kan være vore Børn bekendt, kære Gudrun, og bliv ved med den samme Opdragelse, så vil de ære dit og mit minde, og det vil blive bevaret i Frem tiden.

Der vil komme sorgfulde Dage for dig, min Elskede, med Kamp og Arbejde, men du må bære det i Herrens Navn og stole på ham, han har hjulpet mig i, de sidste Dage, læg trygt din Tillid til ham, og han vil hjælpe jer alle, Herren Vil hjælpe jer, Herren vil bevare jer, Herren vil lyse Fred over jer alle og Herren vil alle Dage være med Eder alle, I kære derhjemme.

Jeres Far og din Mand, Marius.
“My Last Farewell”
translation by Encarnacion Alzona & Isidro Escare Abeto [fra spansk, originalen findes i linket]

Farewell, my adored Land, region of the sun caressed,
Pearl of the Orient Sea, our Eden lost,
With gladness I give you my life, sad and repressed;
And were it more brilliant, more fresh and at its best,
I would still give it to you for your welfare at most.

On the fields of battle, in the fury of fight,
Others give you their lives without pain or hesitancy,
The place does not matter: cypress, laurel, lily white;
Scaffold, open field, conflict or martyrdom’s site,
It is the same if asked by the home and country.

I die as I see tints on the sky b’gin to show
And at last announce the day, after a gloomy night;
If you need a hue to dye your matutinal glow,
Pour my blood and at the right moment spread it so,
And gild it with a reflection of your nascent light

My dreams, when scarcely a lad adolescent,
My dreams when already a youth, full of vigor to attain,
Were to see you, Gem of the Sea of the Orient,
Your dark eyes dry, smooth brow held to a high plane,
Without frown, without wrinkles and of shame without stain.

My life’s fancy, my ardent, passionate desire,
Hail! Cries out the soul to you, that will soon part from thee;
Hail! How sweet ’tis to fall that fullness you may acquire;
To die to give you life, ‘neath your skies to expire,
And in thy mystic land to sleep through eternity!

If over my tomb some day, you would see blow,
A simple humble flow’r amidst thick grasses,
Bring it up to your lips and kiss my soul so,
And under the cold tomb, I may feel on my brow,
Warmth of your breath, a whiff of thy tenderness.

Let the moon with soft, gentle light me descry,
Let the dawn send forth its fleeting, brilliant light,
In murmurs grave allow the wind to sigh,
And should a bird descend on my cross and alight,
Let the bird intone a song of peace o’er my site.

Let the burning sun the raindrops vaporize
And with my clamor behind return pure to the sky;
Let a friend shed tears over my early demise;
And on quiet afternoons when one prays for me on high,
Pray too, oh, my Motherland, that in God may rest I.

Pray thee for all the hapless who have died,
For all those who unequalled torments have undergone;
For our poor mothers who in bitterness have cried;
For orphans, widows and captives to tortures were shied,
And pray too that you may see your own redemption.

And when the dark night wraps the cemet’ry
And only the dead to vigil there are left alone,
Don’t disturb their repose, disturb not the mystery:
If thou hear the sounds of cithern or psaltery,
It is I, dear Country, who, a song t’you intone.

And when my grave by all is no more remembered,
With neither cross nor stone to mark its place,
Let it be plowed by man, with spade let it be scattered
And my ashes ere to nothingness are restored,
Let them turn to dust to cover thy earthly space.

Then it doesn’t matter that you should forget me:
Your atmosphere, your skies, your vales I’ll sweep;
Vibrant and clear note to your ears I shall be:
Aroma, light, hues, murmur, song, moanings deep,
Constantly repeating the essence of the faith I keep.

My idolized Country, for whom I most gravely pine,
Dear Philippines, to my last goodbye, oh, harken
There I leave all: my parents, loves of mine,
I’ll go where there are no slaves, tyrants or hangmen
Where faith does not kill and where God alone does reign.

Farewell, parents, brothers, beloved by me,
Friends of my childhood, in the home distressed;
Give thanks that now I rest from the wearisome day;
Farewell, sweet stranger, my friend, who brightened my way;
Farewell to all I love; to die is to rest.

Kasler bagvasket med “nazistiske sympatier”

Og det er ingen ringere end en poet ved navn Thomas Boberg, der gør det i en kommentar til til “Holdt sagen”

På bloggen “Promenaden” skriver han bl.a.:

Det er mig ubegribeligt at så mange voksne mennesker vedblivende kan lade sig ophidse af denne – for normalnedepåjordendanskere – åbenbart så fremmedartet eksotiske og urovækkende tilgang til virkeligheden. Nede under dette heroiske opklaringsarbejde gemmer sig nok en anden dagsorden, nemlig den utrolig trættende værdikamp som de tidligere (og stadig?) så underkuede ”højreorienterede” (en af hovedpersonerne, Martin Kasler, endda yderliggående – forstås- højreorienteret blogger med nazistiske sympatier) fører mod de ”kulturradikale”.

Indledningsvist skriver Boberg om sit syn på Holdt sagen:

Jeg må indrømme, at den hetz mod Jacob Holdt, der kører for tiden, bl.a. med udgangspunkt i røverhistorien om den meget omtalte 134 årige ”slave” Charles Smith, er svær at tage alvorlig. Jeg kan i hvert fald ikke se den som led i en vigtig debat om sandhed og løgn i en selvbiografisk rejsedokumentarist/ forfatters værk. Og jeg er hverken Politiken, Information eller Jacob Holdt apologet. Hvilken læser ville dog seriøst tro, at der her skulle være tale om en faktuel sandhed – jo muligvis min syvårige datter kunne man bilde det ind, selvom hun allerede nu har et ret nøgternt forhold til virkeligheden, hun siger fx at der selvfølgelig ikke findes trolde – kun i Norge. Det er jo Charles Smith selv der fortæller den, og en sådan historie er naturligvis altid et scoop, den siger noget om fyrens egen selv/virkelighedsopfattelse, som fabulant/mytoman med et budskab fra den verden, han er opvokset i.

Well. For det første er nazisme ikke en højreorienteret ideologi, men en venstreorienteret. Et af de punkter man kan pege på som en modsætning mellem nazisme og andre venstreorienterede ideologier, herunder “kulturadikalisme”, er i synet på modernisme og modernitet.

For det andet så har Kasler ved en retsag fået tilkendt kr. 10.000,- i erstatning for netop, at blive kaldt “nynazist” af den dømte voldsmand, sjovnalisten Rune Eltard Sørensen. I dommen hedder det:

Følgende sigtelser, der er ubeføjede, mortificeres efter straffelovens § 273, stk. 1, oprindelig billedtekst, “nynazisten Martin Kasler”, samt sigtelsen …“Martin Kasler, der … også har været organiseret med medlemmer af den militante nazistiske gruppe Blood and Honour”.

Noget andet er så, at Boberg har et forvredet syn på skillelinien mellem dokumentar og skrøne mageri. Hvis man har det synspunkt, at virkeligheden skabes efter forgodbefindene med sproget som værktøj, kan det naturligvis være det samme, hvor skillelinien ligger. Men det er tydeligvis ikke Bobergs pointen. Han vil bare have lov til, at placere den efter eget forgodtbefindende.

Der kan være masser af sandhed i skrøner, af og til kan det endda være hensigtsmæssigt at pakke en sandhed ind i skrøner. Men det er kun løgnhalse, der pakker deres skrøner ind i dokumentar. Typisk for at opnå et eller andet, ofte penge og hæder.

Tillæg.

Straffelovens § 268 (bagvaskelse)

§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.

Vi vil sådan set gerne fra Boberg høre hvad hans rimelige grunde er til, at sammenkæde Martin Kasler med “nazistiske sympatier” består i.