Udstillings anmeldelse

For tiden er dedikerede fans af Jacob Hold igang med, at forsvarer ham oven på Martin Kaslers destruktion af ham. Forsvaret af Holdt forsøges bygget op om, at Holdt er kunstner og, at billederne som dokumentation skal ses som samtidsdokumentation.

De, fansne, kan dog få være ting, at bekymre som om.

Tilbage i 2009 anmeldte Des-Informations Sigrid Nygaard Holdt udstillingen på Lousiana, et museum der dyrker såkaldt moderne kunst. Fra anmeldelsen:

Fotografen selv var både højlydt fornøjet og forundret, da han så fotografier af mennesketomme landskaber, skilte og solnedgange, som er blandt de værker, Louisiana har valgt at grave frem fra arkiverne.

Som de eneste har museet under ledelse af museumsinspektør Mette Marcus fået adgang til Jacob Holdts billedbank med dias og fotografier fra 1970’erne og op til i dag. Og havde frie hænder til selv at vælge.

Og det klæder kunstneren, at hans værker er udvalgt af andre end ham selv. Historier, der før druknede i lange billedserier, er nu blevet kortet ned, og redigeringen, udvælgelsen og udstillingens tematiske opdeling i emner har skabt en stærkere og mere overskuelig helhed. Det giver beskueren mulighed for at se værkerne med nye øjne.

Man kunne sagtens tro, at de nyfundne fotografier ville adskille sig alt for meget fra Jacob Holdts socialrealistiske dokumentation, som vi kender den. At billeder af McDonald’s skilte ikke kan optræde i sammenhæng med billeder af sultne sorte. Men tværtimod er disse billeder med til at skabe en ny bredde i Jacob Holdts fotografi, selv om det stadig er de velkendte billeder af sortes kummerlige forhold i 1970’ernes USA og Ku Klux Klans korsafbrændinger, der vækker mest opmærksomhed.

Mange af fotografierne kan ikke stå for sig selv, men bliver levende gennem den bagvedliggende historie, der også er en historie om fotografen, og disse historier leverer Jacob Holdt på fineste vis.

Jacob Holdt er på mange måder ikke nogen teknisk dygtig fotograf. Billederne er ofte uskarpe, og både lyssætning og komposition er til tider elendig.

Men Jacob Holdt er på alle måder en unik fotodokumentarist, der formår at komme tæt på situationer, som de færreste troede muligt. Bredden i Holdts fortællinger er dybt beundringsværdig, når han tager os med til aftensmåltidet hos medlemmer af Ku Klux Klan, med i sengen hos et sort kærestepar og med lige op i hovedet på en mand, der netop er blevet myrdet.

Disse situationer er så utilgængelige og så sjældent set, at man som beskuer hurtigt glemmer al mangel på teknisk kunnen.

En fotokunstner, der ikke kan komponere billedere? Anyways, så må de titusindsvis af lærer der gennem årene har præsenteret Holdt som dokumentarist og efterfølgende har givet deres elever ordre om, at begå essays om ham og ikke mindst den såkaldte racisme, stå tilbage med et noget flovt blik.

I en billed serie, som Des-Information knytter til artiklen, er der adskillige billeder, der angiver Holdt som copyright haveren. Et udsnit:

 150914 holdt copyright dok

I vedtægten for den fond Holdt oprettede angives det, at copyrighten skulle være overgivet uigenkaldeligt til fonden:

150910 pream vedt fond

150910 art 2 fond vedt

Et eller andet må være gået galt, men det er der nok en såkaldt ekspert, der kan udrede. Tidliger post om det her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s