Houellebecq om 13. nov.

Des-Information bringer uddrag fra en artikel af Michel Houellebecq. Citater fra artiklen, oprindelig artikel her:

…»Den beklagelige situation, vi er havnet i, skal tilskrives vores politiske ledere. De bærer det præcise ansvar, og før eller siden vil det blive nødvendigt at granske deres ansvar og deres politik med kritiske briller. Det virker på forhånd temmelig usandsynligt, at den ubetydelige opportunist, der indtager præsidentens stol, og den fra fødslen retarderede, der beklæder posten som premierminister, for slet ikke at tale om ’oppositionens tenorer’, kan redde sig ud af en sådan undersøgelse med hædrende omtale.«

»Hvem besluttede de budgetnedskæringer i politistyrkerne, der har bragt vores politi på fortvivlelsens rand og gjort dem ude af stand til at udføre deres opgaver ordentligt? Hvem belærte os i så mange år om, at grænser er en gammel absurditet og et symbol på en forældet og ildelugtende nationalisme? Det står klart, at det politiske ansvar fordeler sig på mange her. Hvilke politiske ledere involverede Frankrig i absurde og bekostelige operationer, hvis vigtigste resultat var at få kaosset til at brede sig i Irak og i Libyen?«

»Den uundgåelige konklusion er desværre meget alvorlig: De regeringer, der har afløst hinanden i de sidste tyve-tredive år, har ynkeligt og systematisk svigtet deres grundlæggende opgave og betroede ansvar, nemlig at beskytte det franske folk.«

»Befolkningen kan imidlertid ikke lastes for noget. Nå ja, strengt taget ved ingen jo helt, hvad befolkningen tænker, eftersom de skiftende regeringer har været omhyggelige med ikke at afholde folkeafstemninger – bortset fra i 2005 (om Maastricht-traktaten, red.), hvor de foretrak at ignorere resultatet. Meningsmålinger er dog stadig tilladt, og – i det omfang vi kan stole på dem – viser de nogenlunde følgende: Den franske befolkning har altid formået at bevare en grundlæggende solidaritet over for hær- og politistyrker. Den har reageret med foragt på diskursen fra ’det moralske venstre’ om at skulle tage imod flygtninge og indvandrere og har aldrig uden mistanke accepteret de militære eventyr i udlandet, som dens ledere har trukket den ud i.«

»Man kunne i det uendelige mangedoble disse eksempler på dette i dag afgrundsdybe brud, der er blevet skabt imellem borgerne og dem, der skal repræsentere dem. Den miskreditering, som nu rammer hele den politiske klasse i Frankrig, er ikke bare udbredt, men også berettiget. Og det forekommer mig, at eneste løsning vil være, at vi gradvis bevæger sig os mod et ægte demokrati i den eneste form, hvori dette findes. Hermed mener jeg direkte demokrati«.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s