Håndtryk i nævnet

Ligebehandlingsnævnet har  i september delt en tidlig julegave ud til en muhammedansk taxichauffør. 10.000,- skattefrie kroner for ikke at ville give hånd til en kvinde. – Hvad der dog ikke er sagens omdrejnings punkt, det er den omstændighed, at han blev fravalgt til særlige opgaver, hvilket nævnet sidestiller med diskrimination uanset der var rigeligt med andre grunde til at fravælge ham. Taxiselskabet er i øvrigt 4×35. Den sag findes her.

[rettelse vedrørende taxiselskab indsat ovenfor]

Tilbage i 2013 havde nævnet også en sag om en muhammedaner med hilseforstyrelser. Ved den lejlighed faldt der 2.500,- til en etnisk dansker pga, at muhammedaneren ikke ville give håndtryk til kvinder. Den sag findes her.

I Begge sager henviser nævnet til reglerne om bevisbedømmelse som er ens i Ligebehandlingsloven og Forskelsbehandlingsloven hhv § 16 og § 7a som lyder sådan:

Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-4, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Fra 2013 sagen:

Sagsfremstilling

Klager, der er en kvinde, er elev på HF (indklagede 1). Få dage før klagers matematikeksamen i juni 2013 fik hun og de andre elever en besked fra deres matematiklærer om, at censor til den kommende eksamen ikke giver hånd til kvinder.

Beskeden havde følgende ordlyd:

“Emne : Censor vil ikke give hånd til kvinder

Tekst: Vedrørende eksamen i matematik

Vores censor har meddelt mig, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen skal blive forvirrede over det.

Held og lykke med eksamen.

hilsen

[lærerens navn]”

 

Den pågældende censor er lærer på en anden skole (indklagede 2), som har indstillet ham til hvervet som censor. Censorer beskikkes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (indklagede 3), som er en styrelse under Undervisningsministeriet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelse om forskelsbehandling på grund af køn efter ligebehandlingsloven.

Det fremgår af den besked, eleverne modtog forud for deres mundtlige eksamen, at censor ikke ønskede at give hånd til kvinder. Beskeden blev videreformidlet af læreren til eleverne på censors anmodning.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indholdet af beskeden er omfattet af ligebehandlingslovens regler om chikane.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Indklagede 1 og indklagede 2 skal herefter i forening betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 28. juni 2013, hvor sagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

I den nye sag hedder det:

Sagsfremstilling

Klager har i seks år været ansat som chauffør hos en vognmand, der kører for det indklagede taxiselskab.

Der er 379 vognmænd tilsluttet til det indklagede taxiselskab, og antallet af chauffører udgør cirka 2000, der er repræsentativt sammensatte i forhold til alder, køn og med forskellige religiøse og etniske tilhørsforhold.

Det indklagede taxiselskab orienterede den 13. januar 2015 klagers vognmand om en ny specialopgave vedrørende håndtering af kunder, der havde brug for taxikørsel på grund af flyafbud.

Opgaven bestod i, at chaufføren i lufthavnen skulle lede kunden i retning af taxierne og modtog betaling også for denne del af arbejdet.

Indklagede skulle bruge 10 chauffører til specialopgaven, der skulle starte den 13. februar 2015.

Indklagede fremhævede følgende kriterier ved udvælgelsen af chauffører:

  • Dansk- og engelsktalende
  • Serviceminded
  • Profilbeklædt
  • Ansvarsbevidst
  • Evne til at planlægge og prioritere i hektiske situationer
  • Evne til at bevare overblik og udføre opgaver med et smil”

Videre oplyste indklagede:

” Hvis din(e) chauffør(er), som sidste år udviste interesse i forbindelse med High End kørsel, er interesseret i at være en del af [navn] chaufførkorpset, bedes du returnere vedhæftede excel ark til: [emailadresse]med de angivne oplysninger.  Noter venligst dit stam nr. i den mail du returnerer. Tilmelding skal ske senest: 20. januar 2015.

Såfremt flere end 10 chauffører melder sig til, vil udvælgelse ske ved lodtrækning. Vi offentliggør, hvornår vi afholder lodtrækning i Servicecentret og såfremt du ønsker at overvære denne, skal du være velkommen.

Når lodtrækning har fundet sted, indkalder vi respektive chauffører til et informationsmøde, hvor opgaverne gennemgås detaljeret og hvor der er mulighed for at afdække eventuelle uafklarede spørgsmål. Vi vil bl.a. her orientere om, hvordan og hvornår chaufføren informeres om den enkelte opgave.

Klagers vognmand tilkendegav i mail af 13. januar 2015 klagers interesse for specialopgaven.

Indklagede bekræftede den 14. januar 2015 i en mail til klager modtagelsen.

Klager modtog den 26. januar 2015 en invitation til informationsmøde den 30. januar 2015. Indklagede oplyste i mailen:

“Vi har valgt at lægge informationsmøde før lodtrækning. Når informationsmøde har fundet sted, informerer vi om lodtrækningsdag og -tidspunkt.”

Klager deltog i indklagedes informationsmøde om specialopgaven.

Klager kom ikke i betragtning til den ønskede specialopgave. Indklagede oplyste i mail af 2. februar 2015 til klager:

“Kære [klager]. Vi skal hermed informere dig om, at vi på baggrund af tidligere kundesager har vurderet og valgt ikke at tilbyde dig at indgå i [firmanavn] chaufførkorpset.”

Klager skrev den 3. februar 2015 til indklagede:

“Hej [navn]

Hvad er det for nogle kundesager?

Lodtrækningen finder sted idag. Og du melder dette ud idag?

Jeg har haft nægtet kørsel med en kunde som smækkede hårdt med min dør og som stank af sprut. Og en anden som kastede op og i første omgang selv accepterede at betale 200 oven i for opkastet men senere lavede en klage. Det er hvad jeg har haft af sager i 6 års kørsel primært fredag og lørdag aften. Hvilket er ganske normalt!!! Har du andet? For hvis ikke så vil dette bringes videre hvis du fortsat vil nægte min deltagelse.

Indklagedes servicechef svarede samme dag:

“Hej [klager].

Som oplyst i telefonen, ligger der kundehenvendelser til grund for vores afgørelse samt det, at du ikke vil hilse / give håndtryk, da vi er til informationsmødet i fredags. For [indklagede] er det et udtryk for en kulturel forskel, som vi ikke vil risikere giver sig udslag i forhold til [kunde]-aftalen og dennes kunder. Der er ikke her tale om nye krav i forhold til de i forvejen opstillede – der er ganske enkelt tale om almindelig kundeservice.

Som [navn på mandlige medarbejder hos indklagede, der deltog på informationsmødet] oplyste i fredags, ville vi lægge en vurdering til grund for de ansøgere der var til chaufførkorpset. Dette betyder en umiddelbar fravælgelse af dem der ikke mødte op samt en vurdering af fremmødte.

Du vil ikke blive ringet op af [medarbejderen hos indklagede]. Såfremt ovennævnte giver anledning til yderligere kommentarer, skal jeg bede din vognmand/arbejdsgiver om at rette henvendelse til os, da det er hans vogn der tilbydes/ikke tilbydes kørslen.

Klager skrev samme dag den 3. februar 2015 til direktøren hos indklagede:

“Hej [navn]

Tror næppe at vi har mødt hinanden personligt grundet den løbende rotering vi har haft i huset lige på din post:). Men det kan vel stadig nås.

Lidt om mig. Jeg er en chauffør, der har haft erhverskortet i snart 6 år og søn af vogn [nr.], der har kørt for dette selskab i 20-25 år hvis ikke mer’.

I fredags var jeg med til et møde omkring dette nye chaufførkorps. Efter mødet rækte [servicechefen hos indklagede] hånden ud nærmest decideret til mig. Og jeg gav hende som et svar et klap på skulderen, et smil med ordene at jeg ikke giver hånd. Det var hun lidt uforstående overfor så hun fik en kort forklaring. I min verden burde en som sidder i en virksomhed med så mange fra andre kulturer/religioner vide at vi er nogle muslimer som ikke giver hånd til kvinder. Det er ikke for at være respektløs det er blot ren religion. Men det kan også brydes hvis der er behov for det, og vi gør det i storartet stil til hverdag overfor folk vi ikke kender. Men [navn] er ikke en fremmed. Hun burde kunne vise den forståelighed eller melde det ud, hun føler, for vi arbejder i samme “hus” og tilhører familie; [navn på indklagedes virksomhed]. Endvidere kunne hun også der have meldt ud at det er noget man skal gøre hvis man vil være med i korpset.

Jeg er snart uddannet cand.merc.aud har arbejdet fire år for [navn] samt to år under [navn]. Har været selvstændig som translatør og bogholder/revisor siden 2006. Har haft 1.000 vis af sager i retten og politistationer – Jeg møder fremmede folk i massevis og er også typen der rejser meget i udlandet. Dem jeg ikke har hilst på før kan jeg godt række hånden ud til ved førstegangsmødet, men de jeg har mødt flere gange får en kort forklaring om mit standpunkt og det vises der både respekt og forståelse for.

Jeg så helt klart at både [servicechefen] og [medarbejder hos indklagede] ville kunne udvise samme forståelse. For det er ikke første gang jeg møder [servicechefen] og der er heller ingen grund til at jeg redegører tingene for hende gang på gang og finder mig i at skulle give hende hånd mod min vilje. Men nej de fremhæv at vi bor i Danmark og her er nogle andre regler. Jeg er også født her og gør mit bedste for samfundet og det Danmark jeg kender der eksisterer forståelse, åbenhed, mangfoldighed og respekt. Man presses ikke til at gøre noget mod ens vilje og man tager hensyn til hinandens behov og ønsker. Jeg følte fx at det var dybt respektløst at der kun var blevet stillet spegepølse frem ved morgenbrødet når man kunne se at der var tre andre som var tilmeldt mødet med navne som Ahmet Muhammed Mehmet. De spiser ikke svin, det ved Gud og hvermand. Skal de ikke have noget at spise? Det samme fik jeg også sagt til nogle af de øvrige møder. Respekten skal gå begge veje. Og selvfølgelig skal vi som et multietnisk selskab tage hensyn til vores medarbejder og værdsætte dem.

Mht chaufførkorpset. Skulle en kunde række hånden ud i høflighed giver man selvfølgelig hånden ud i samme høflighed. Er det et kram, så det, kys, ligesåvel.

I mailen har hun anført at jeg ikke vil være med grundet de tre klager jeg har fået. Og dem har jeg forneden også redegjort for. Disse er ganske naturlige ting som forekommer når det er aftenkørsel og skyldes ikke chaufførens uhøflighed. Skulle man som chauffør istedet have fundet sig i at kunden smadrer løs på ens køretøj, takket nej til kundens venlighed med 200kr i drikkepenge som de selv har indtastet og godkendt eller skal chaufføren beskyldes for et af de mange daglige fejl vi havde i opstarten af det nye anlæg som har gjort at en kunde ikke har fået sin vogn? Jeg har aktivt været inde og kommenteret på hvor man kunne gøre det bedre for at have færre fejl, så både chauffører og kunder får sig en bedre oplevelse og tur. Forudbetalingsløsninger, at man får kundens nummer og omvendt, at systemet selv fortæller kunden hvor bilen holder gennem data fra hans gps, mobilepay, at man indtaster dankortoplysninger og ikke skal kæmpe med betaling i vognen ala kontokortet. Jeg har arbejdet med implementeringprocessor af it og været med til næsten samtlige nemid løsninger og ved hvor komplekst det kan være.

Vi er ikke et selvskab som halter bagud og vi er et selvskab der har større forståelse end nogen anden fordi vi har så meget forskellighed i os men vi er sammen og har det bedste bedste sammenhold i huset. Det er sådan jeg ser [indklagede].

Jeg ser frem til at høre fra Dem og må beklage at dette skulle bringes helt op til Deres bord og ikke kunne ordnes nede i hierakiet, trods vi har en meget flad organisation.”

Direktør hos indklagede besvarede klagers henvendelse samme dag.

Klager skrev den 4. februar 2015 til direktør hos indklagede:

“Hej [navn]

Tak for dit hurtige svar.

Hvis dette er en jobsamtale så opfylder jeg samtlige kvalifikationer bedre end nogen anden, både hvad angår uddannelse samt sprogkundskaber i såvel flydende engelsk, dansk, tyrkisk, tysk, kurdisk og arabisk skriftlig og mundtlig.

Udelukkelsen skyldes alene at jeg ikke rakte [servicechefen] hånden og som jeg også skrev er dette ikke første gang jeg møder [servicechefen]. Hun har fået forklaringen engang tidligere. Ydermere rakte [servicechefen] ikke hånden ud til alle. Hun var faktisk den eneste som rakte hånden ud for at sige farvel og decideret nærmest kun til mig og nogle få andre som hun kendte. Altså hvor atypisk en handling. Sensorer, læger og mange andre faggrupper, som har en konstant interrektion med de forskellige borgere med forskellige normer og værdier kan vise forståelse for dette punkt og det må da være en selvfølge at vi også kan.

Arbejdsbeskrivelsen er en ting og om jeg vil give hånd til [servicechefen] eller ikke er en hel privat ting mellem mig og [servicechefen]. Ved en almindelig jobsamtale, der ville beslutningstageren udspørge jobansøgeren om han vil have noget imod at række hånden ud til en kunde eller komme nærmere ind og skrevet dette i selveste opslaget at det var en nødvendighed at man giver hånd. “Fx for at kunne komme i betragtning i korpset er det en forudsigelse at de tilmeldte chauffører giver samtlige kunder hånden og byder dem velkommen og viser dem den vogn de skal køre med”. Tror personligt at der nærmest på intet tidspunkt vil være tid til at have den interaktion med kunden i den travlhed, så hvorfor overhovedet tage det op? Man kunne også udspørge taxa – skal de chauffører vognmænd som ikke giver hånd finde sig et andet selskab?

I opslaget står intet af ovenstående og man har blot udelukket, på grund af en personlig irritation men vi skal holde vores personlige følelser og holdninger ude og køre dette professionelt. Vi kunne vel heller ikke tillade os at udelukke hinanden for det ene og tredje grundet politiske synspunkter. Jeg har ydermere efter vores samtale også gjort rede for at det med ikke at give hånd er noget der ikke vil komme på tale om overfor en kunde, men det vil det overfor [serviceehefen] da vi et eller andet sted er kollegaer og har et andet forhold end til en udefra huset og af denne årsag bør have en hel anden forståelse og respekt for hinanden.

Denne forståelse har vi fx når vores mange chauffører holder EID, eller faster, eller tager til fredagsbøn eller har ferie, eller har skæg der alle er punkter man praktiserer af religiøse årsager – ligesåvel som ikke at give hånd. Og for dem alle gælder at disse kan brydes hvis der er en nødvendighed bag. Jeg som person kunne aldrig finde på at såre en anden persons hjerte som med god tro rækker hånden ud – vedkommende ved jo ikke bedre. Under en kørsel kan man måske forklarer vedkommende men ikke i et travl situation. Og mildest talt så tror jeg folk er fuldstændig ligeglad med om en chauffør giver dem hånd eller ikke, det jo ikke en stjernespiller, Hendes Majestæt eller en millionkontrakt der bliver givet hånd til. Den gode tro er desværre ikke det jeg fornemmer her, for som sagt er det ikke første gang jeg møder [servicechefen]. Ydermere er vi et selskab med lidt over 2/3 som har anden etnisk herkomst end dansk. Vil det sige at denne opgave kun skal gå til den sidste 1/3? for dette er en opgave som skal varetages af en de vogne som er tilknyttet selskabet – Altså er dette en service, en form for opgave- og turfordeling og disse skal alle vogne have mulighed til at kunne indgå og disse skal fordeles ligeligt.

Min vognmand er min far og jeg er den som tager mig af de administrative ting på vegne af ham og er her den rette kontaktperson til at drøfte sagen og vi ønsker gerne at drøfte sagen yderligere. De kan se at det også er denne mail som er knyttet til Vogn [nr.] og at der i mailen er angivet mit navn. Hvis man er i tvivl omkring dette punkt kan man altid ringe og spørge til dette faktum til vognmanden på [tlf. nr.]. En ting jeg dog ikke helt har forstået er at man tilmelder sig med sit førernummer, altså set at man vælger at rykke over til fx vogn XX55 for [indklagede] så overgår opgaven vel over til den vogn.

PS: Mht til de tre sager, dem har jeg personligt kommenteret på i tidernes morgen og fået god feedback og forståelse omkring skriftligt fra selve kundecenteret så ved ikke hvorfor de klager fortsat er tilstede. De burde forlængst være smidt ud.

Klager blev efterfølgende inviteret til et møde hos indklagede, hvor sagen om udvalgte til chaufførkorpset og spørgsmålet om håndtryk blev drøftet.

Klagen blev indgivet til Ligebehandlingsnævnet den 20. april 2015.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion og etnicitet på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Klager er ansat som taxichauffør for en vognmand, der kører for et taxiselskab.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ved tilkendegivelse af interessen for specialopgaven kan sidestilles med en ansøger til en stilling i et ansættelsesforhold, der er omfattet af loven. Nævnet har i den vurdering inddraget det forhold, at klager i hverdagen modtager ordrer om kørsel fra indklagede, hvor klager repræsenterer indklagede udadtil, selvom klager optjener løn via sin vognmand. Lov om forbud mod forskelsbehandling finder derfor anvendelse.

Indklagede har som begrundelse for ikke at antage klager til specialopgaven blandt andet henvist til, at han ikke ville give hånd til kvindelige kunder.

Nævnet finder, at klager derved har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af religion.

Indklagede har ikke godtgjort et legitimt formål med kravet om at give hånd.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

 

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse samt det forhold, at specialopgaven kun udgjorde en del af hans ansættelsesforhold.

Indklagede skal herefter betale 10.000 kr. til klager med procesrente fra den 20. april 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

 UH har tidligere været omkring Ligebehandlingsnævnet. Nogle af de poster her.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s