Advokat rådgivning: Lav tv

På sin FB gav terroradvokaten Thorkild Høyer undt af sig over et interwive på Radio 24/7, hvor navnet på en klient i stalden blev nævnt som en provokation. Med afsæt i et navneforbud er Høyer nu på jagt efter folk der har krænket forbudet bl.a. Lars Hedegaard, Katrine Winkel-Holm og det bliver spændende at se om, muligvis også hans gamle partikammerat fra det maoistiske KAP, og nuværende chef på Radio 24/7, Jørgen Ramskov. Eller om det blot er personer Høyer er i ideologisk oppostion til han vil forlange sager gennemført mod. De finere juridiske detailiere, som er en del mere diskutable end man får indtryk af fra Høyer, vender vi tilbage til i de kommende dage.

På sin FB væg skrev Høyer bl.a., foranlediget af, at medarbejderen på 24/7, Rene Fredensborg påberåbte sig at hans provokation skulle være en agt af civil ulydighed følgende:

Du respekterer ikke spillereglerne, som er, at du til enhver tid kan bede retten om at ophæve referatforbuddet. At henvise til civil ulydighed er direkte absurd. Civil ulydighed retter sig mod en statsmagt og ikke en værgeløs familie og sigtet, som du i øvrigt mener, at der er overvældende beviser imod, uden at du overhovedet kender politiets materiale. Du ved godt, at jeg ikke kan uddybe de ovenfor nævnte hensyn, da jeg – modsat dig – respekterer retsplejelovens spilleregler.

Lad i første omgang ligge, at civil ulydighed for, at man kan tale om sådant skal være rettet mod en statsmagt, hvilket tilgengæld faktisk er absurd. Det kan lige så godt være mod en hidsig advokat med for mange tricks i ærmet. Og lad ligge, at det næppe er på grund af Retsplejeloven, at Høyer ikke vil udtale sig, men snare fordi det ikke tjener hans klient eller sagen at gøre det. – i den her sag. Det er så i øvrigt en helt legitim grund.

Tilbage i 2009 i forbindelse med efterløbet af det såkaldte COP15 i København rådgav Høyer (i sin egenskab af forsvarsadvokat) således såkaldte klimaaktivister, dvs bøller af terroristisk tilsnit, om hvorledes de kunne bringe deres begåede kriminalitet ind under mildere straffelovsparagraffer, og da helst helt ud af straffeloven og ind i et område der er dækket af ordensbekendtgørelsen. Bøllerne skrev et referat af den rådgivning Høyer ydede på et møde, der efter alt at dømme fandt sted 4. marts 2010 . Det referat gengiver UH her i fuld længde:

Noter fra mødet med Thorkild Hoyer d. 4. marts

Fagbevægelsen har i 100 år brugt civil ulydighed som legitimt kampmiddel, forstået på den måde, at der ikke var retsforfølgelser efter blokader og forstyrrelse af offentlig ro og orden. Civil ulydighed er blevet brugt i kampen for højere løn, retten til at organisere sig, kvinders ligestilling, bedre arbejdsforhold m.m.

Der blev gjort op med legitimiteten ved blokaden mod Fragtmandshallen i slutningen af ´70-erne. Her greb politiet for første gang ind i en faglig konflikt med anholdelser og masser af tæv mod fagligt aktive. Dengang blev de anholdte til gengæld ikke sigtet efter straffeloven, men efter Politivedtægten (nu Ordensbekendtgørelsen), som ikke gir mulighed for at straffe med fængsel, men ”kun” med bøde. Sagen blev principiel og kørt helt til Højesteret – og tabt.

Der er en nyere sag om civil ulydighed, hvor nogen personer malede kunst/slagord mod CO2-udledning under en motorvejsbro i Jylland. De blev dømt for hærværk og straffen var betinget hæfte.

Da det er legitimt at forsamles og ytre sig, bør det ikke være Straffeloven men Ordensbekendtgørelsen, der tages i anvendelse i de aktuelle sager – som altså udløser bøder og ikke fængsel.

TH ser en vigtig detalje i, at politiet d. 16. forhindrede demokratiet i at udfolde sin kerne, nemlig retten til at forsamles og ytre sig (sammen med de delegere inde fra COP´en). Det massive sikkerhedsopbud forhindrede dialogen, og det kan vi bruge offensivt: Hvorfor fik vi ikke lov at fortsætte, og hvorfor anviste de ikke på dagen et alternativt sted, hvor mødet kunne holdes.

TH pointerer, at der er forskel på en ”sit-down”-aktion og at trænge igennem politiets kæder.

Der er stadig ikke noget nyt om anklagerne mod Mads, Malte, Stine og Tannie. TH uddelte papirer med udskrift af politirapportens sigtelser fra d. 16. dec., samt af de sigtelser, der blev rejst under grundlovsforhøret dagen efter. Der er desuden udskrift af de 6 paragraffer, der er i spil.(Keld, Stine og Anne-Marie har flere eksemplarer af de uddelte papirer, hvis nogen er interesserede) Der er en væsentlig forskel fra politirapporten til grundlovsforhøret, idet sigtelserne ved grundlovsforhøret ikke længere drejer sig om hændelser i hele perioden fra oktober til december, men kun drejer sig om d. 16. dec.

Han gennemgik paragrafferne, og han vurderer umiddelbart at der ikke er meget kød på sagerne, og at det meget vel kan ende med, at sagerne droppes.

Det står anklagemyndigheden frit for, hvilke sigtelser, der fastholdes eller frafaldes, eller om der evt rejses nye sigtelser.

Han kommenterede på ventetiden uden anklageskrifter. Jo længere tid, der går, og jo mere ro, der kommer om sagerne, jo større er chancen for at gassen går af ballonen – at sagerne evt droppes. Derfor vil han ikke rykke for, at der sker noget.

Det nye, han ser i undergravningen af demokratiet, er det store politiopbud, politiets bastante optræden, at politiet optræder intimiderende – skaber mere frygt end tryghed, at der fra politisk hold gives grønt lys til at tilbageholde folk i 12 timer uden tiltale, at man kan sidde i futtog på jorden i mange timer, at politiet får beføjelser til at handle uden konkret begrundet mistanke, at de voksende visitationszoner er et skræmmende eksempel.

Oprindeligt var det politiets opgave at beskytte det borgerlige demokrati mod kongen og enevældet. I dag er det omvendt: politiet beskytter statsmagten mod borgerne.

TH foreslog, at vi fik en TV-journalist til at lave en dokumentarfilm om tiden op til og under COP´en, for han mener, at det vil være en øjenåbner for mange, der ellers kun har haft den gængse mediedæknings billede af, hvad der egentlig foregik.

Han anbefaler 2 GODE KILDER til inf. om, retssikkerhed, civil ulydighed m.m.m:

CeRePo: http://www.cerepo.dk/Politiet-kraenkede-de

Demos´s sidste nyhedsbrev, ”COP-15, en politimanøvre” som er temanummer om Topmødet.

Efter den endelige dom udtalte Høyer til Samarbejds-Politiken:

De to kvinder, Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen, blev også dømt i byretten, men her blev alle fire måneders fængsel gjort betingede, så de slap for at skulle bag tremmer.

…

Kvinderne var med til at dirigere demonstranterne fra en ladvogn, hvor der to gange blev råbt ‘push‘ (skub, red.) til demonstranterne.

Flere politifolk har efterfølgende forklaret, at de havde svært ved at trække vejret, da demonstranterne fulgte opfordringen.

Overvejer ankemuligheder
Alligevel mener Thorkild Høyer ikke, at de to kvinder burde have været dømt:

»Det undrer mig, at sådan et pres mod en politikæde kan være en overtrædelse af straffeloven. Alle ved, at der under sådan en demonstration er en del pressen og prusten fra begge sider. Alligevel har man ment, at der var tale om et stalinorgel (raketbatteri, red.) af straffelovsovertrædelser og tiltalt dem for alt, der kunne krybe og gå«, siger forsvareren.

I politiets pressemeddelelse om sagen efter dommen i Byretten (der var betinget, hvilket blev gjort ubetinget af Landsretten) november 2010 hed det bl.a.:

Ifølge anklageskriftet betød demonstranternes skubben, at flere politifolk havde svært ved at få luft, og at de havde stort besvær med at trække deres stav eller peberspray. Umiddelbart lyder det måske ikke så voldsomt, men de tilstedeværende politifolk berettede under deres vidneafhøringer, om hvordan de og en del af de forreste demonstranter, havde svært ved at få luft under konfrontationen, fordi de blev mast. Politi-gruppevognene bag dem fik buler i karosseriet, og sprittuscher som flere politifolk havde i brystlommerne var blevet mast helt flade.

For at visualisere hvilket pres sådan en menneskemængde kan yde, sammenlignede Jakob Buch-Jepsen under retssagen situationen med den, der førte til at ni unge mennesker blev mast ihjel under en Pearl Jam koncert på Roskilde festivalen i sommeren 2000.

Politifolkene hjalp trods det enorme fysiske pres de var under flere demonstranter, der ikke kunne få luft, i sikkerhed bag politiets afspærring, så de ikke skulle blive mast ihjel.

Høyer skulle nok, men sådan kan man jo være så klog bagefter, ikke have rådet sine klienter til at anke. – Men de kan jo have insisteret.

I politiets pressemeddelelse hedder det nemlig også:

Aktionen blev filmet af flere af politiets dokumentationshold, og særligt et af kameraerne viste sig vigtigt under bevisførelsen i byretten. Videoen viste nemlig både menneskemængden og de to kvinder, som styrede begivenhederne fra højtalervognen. ”Man kunne høre, hvordan de råbte ”push”, når demonstranterne skulle skubbe sig frem imod politifolkene i afspærringen” siger Jakob Buch-Jepsen.

Tillæg 27. januar

Lige så glad Thorkild Høyer er for, at medvirke til procedure i offentligheden/medierne, lige så arrig bliver han når det går den anden vej. TIlbage i 2014 anmeldt han således en stribe folketingsmedlemmer der havde kommenteret på sagen mod Said Mansour (Boghandleren). Den anmeldelse kom der ikke noget ud af og Rigsadvokaten begrunder i et notat over 15 sider hvorfor. Link til notatet her.