Madser af had

Konsuletfirmaet COWI har, med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet som opdragsgiver, undersøgt omfanget og arten af såkaldte hadforbrydelser. Kan hentes her.

COWI egen omtale her.

Dataindsamlingen er sket ved telefoninterviwe, et skema man kunne logge sig ind på, og ikke mindst ved dialog med interesse grupper såsom homofiliaktivister, etnicitetsaktivister og PEN. Der foreligger ikke noget om, at man skulle have været i dialog med såkaldte “højreorienterede” og islamkritikerer, f.eks Trykkefrihedsselskabet og PEGIDA.

Undersøgelsens omfang, antal udspurgte, fremgår af tabel 3.1:

160207 cowi had rapport omfang

Data præsenteres egentligt meget godt og samlende i rapportens tabel 4.2:160207 cowi had rapport resultat.jpg

Hvad vi bemærker er, at undersøgelsens webindsamling næppe har været kendt udenfor venstreekstreme, islamofile, homofile og “etniske” kredse, hvad der kan, men ikke nødvendigvis har, føre til et skævt billede. På den anden side…Havde billedet mon været meget anderledes, hvis man specifikt var gået efter jihad mod oprindelige danskere og venstreorienteret terror mod politiske opponenter?

Klip fra rapporten:

Resumé
Formål og baggrund Formålet med denne rapport er at gennemføre en systematisk kortlægning af omfanget af oplevede og faktiske hadforbrydelser, herunder kendetegn hos ofre og gerningspersoner, motiver, forebyggende tiltag, problemstillinger vedrørende anmeldelse, retsforfølgelse mv. Kortlægningen skal skabe grundlag for en styrket og mere målrettet indsats for at forebygge og modvirke hadforbrydelser samt hjælpe ofrene.
Baggrunden for kortlægningen er, at der er en begrundet formodning om, at der
kan være store ”mørketal” for, hvor mange hadforbrydelser, der finder sted i Danmark.
Undersøgelsen skal komplementere Justitsministeriets mfl. offerundersøgelser,
som er gennemført siden 2005. De har bl.a. undersøgt i hvilket omfang årsagerne
til vold mod ofre, efter ofrets egen opfattelse, skyldtes en hadforbrydelse, der er
motiveret af racisme eller seksuel orientering. I årene 2008-2010 mente 10 pct. af
de ofre, der havde været udsat for vold, at de ”ja, helt sikkert” eller ”ja, måske”
havde været ofre for en hadforbrydelse. De tilsvarende tal for 2011-2012 var 16
pct. og for 2013 12 pct. Det svarer til ca. 0,1 pct. af befolkningen.
Med dette udgangspunkt har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet igangsat denne kortlægning, som COWI på baggrund af et offentligt udbud blev valgt til at gennemføre.

I et retligt perspektiv lægger hadforbrydelsen et element af fordomme og antipati til
kendte forbrydelsestyper, herunder for eksempel drab, vold, ildspåsættelse og
hærværk. Hadforbrydelsen består således af to dele: 1) en strafbar handling mod
en person eller vedkommendes ejendom, der 2) er helt eller delvist motiveret af
gerningspersonens fordomme eller antipati mod offerets (forestillede) tilhørsforhold
eller karakteristika. Det er således gerningspersonens motiv, der berettiger betegnelsen ”hadforbrydelse”.
Den dobbelte motivgrund bliver ofte benævnt ”biasmotiv”, men vil i denne rapport
blive omtalt med ét ord: ”motivgrunde”.

Kortlægningen viser, at 2,9 pct. af befolkningen svarer ”ja, helt sikkert” og 10,4 pct.
svarer ”ja, måske” til, at de har været udsat for en eller flere hadforbrydelser inden
for det seneste år. Det svarer til, at 13,3 pct. af befolkningen svarer, at de ”ja, helt
sikkert” eller ”ja, måske” er blevet udsat for en eller flere hadforbrydelser.

Undersøgelsen viser, at omkring 20 pct. af befolkningen ”ikke” eller ”slet ikke” vil
bryde sig om at have en hjemløs eller en transseksuel eller transvestit som kollega.
12,5 pct. vil gerne undgå at have en kollega med fysisk eller psykisk handicap, og
9,2 pct. giver udtryk for det samme i forhold til en kollega med en markant anden
politisk holdning. For anden seksuel orientering, anden etnisk oprindelse eller religion og tro er andelen hhv. 6 pct., 5 pct. og 3,9 pct.

Knap en tredjedel af befolkningen (32,3 pct.) vil ”ikke” eller ”slet ikke” bryde sig om
at sidde ved siden af en hjemløs i bussen. Godt hver femte (21,1 pct.) vil ”ikke” eller
”slet ikke” bryde sig om at sidde ved siden af transseksuelle eller transvestitter,
og det samme gælder for 17,5 pct. af befolkningen, når det kommer til personer
med fysisk eller psykisk handicap. Godt hver tiende (11,5 pct.) vil ”ikke” eller ”slet
ikke” bryde sig om at sidde ved siden af personer med en anden etnisk oprindelse
end dem selv. Mellem 5 og 10 pct. af befolkningen vil ”ikke” eller ”slet ikke” bryde
sig om at sidde ved siden af personer med en markant anden politisk overbevisning
eller en anden seksuel orientering end dem selv.

Og sådan går det ellers derud ad. Læs eventuelt mere i selve rapporten.

En af rapportens forfattere, afsløre intialerne MTDJ, er den fra AFA terrorgruppen kendte Mads Ted Drud-Jensen.

Drud-Jensen fotograferet af Dennis Agersnap, cirka 2004, via Dunst.dk

160207 mads ted drud jensen

Drud-Jensens FB opslag om dataindsamling via web:

160207 mads ted drud jensen fb opslag

Hos den berømte blog Junikredsen finder man følgende notits om Drud-Jensen:

I Monsuns homofile redaktionsgruppe finder man også Mads Ted Drud-Jensen. Han har en nær fortid som medlem af AFA’s hemmelige terrorcelle ’Homo Aktion’, der i sommeren 2000 begik en række brandattentater mod privathjem tilhørende Udlændingestyrelsens ansatte.

Og det skulle være ganske vidst. Drud-Jensen omtales på Uriasposten således:

Her lidt fra et interview med Homoaktions Mads Ted Drud-Jensen, der i 1994 som Rebel-aktivist stod bag en sympati-aktion for fem ‘antifascister’, der blandt andet var sigtet for et knivdrab på en tysk højreradikal. I dag er han, meget sigende, ansat på Dansk Flygtningehjælps ‘Center for Udsatte Flygtninge’. Fra BT, 16. september 2011 – Aktivist: ‘Ægte’ terror på vej.

Hvis unge brandstiftere fra den yderste politiske venstrefløj dømmes for terror, vil det fremover få andre til at vælge mål og metoder, der er farligere end molotovcocktail mod bygninger ved nattetid.

Det mener én af de syv aktivister, T, der i 2000 blev anholdt af politiet for politisk brandstiftelse i den såkaldte Homo/Aktion-sag, hvis molotovcocktail-mål var Udlændingestyrelsen og to ledende medarbejdere.

– Aktivisterne vil nok overveje nøjere, hvilke midler man bruger – og de, som så beslutter sig for at udføre militante aktioner, vil nok gennemgå bedre træning og arbejde mere hemmeligt og i sidste ende planlægge mere dramatiske aktioner for at opveje den risiko, de løber, siger T til B.T. …

Han mener, at brugen af terrorparagraffen mod politiske aktivister – som de fem, der i øjeblikket sidder varetægtsfængslet for brandangreb mod bl.a. Politiskolen, pelsfirmaer og flere banker – risikerer at isolere unge med smag for det militante.”

Advertisements

One comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s