Month: March 2016

Typisk socialdemokratisk

Løgne, had og forstillelse synes, at være almindelige ingredienser i den kommunikation, der udgår fra Socialdemokraterne. Tirsdag blev der holdt afskeds reception for den berygtede skatte platugle og politiske fallent Helle Thorning.

Som bekendt kan socialdemokraterne ikke udstå Dansk Folkeparti i almindelighed og Pia K. i særdeleshed. Ikke desto mindre blev man fornærmet over, at Formanden for Folketinget IKKE dukkede op til receptionen.

Der er blot den hage ved det, at socialdemokraterne hverken havde sendt en invitiation til Formanden for Folketinget eller Pia K. personligt. Det socialdemokratiske had mod DF og Pia K. taget i betragtning, er det forstillelse i ekstrem grad at beklage sig over Pia K ikke dukker op, uanset hvad Pia K. eventuelt måtte have været klar over via andre kilder. Fra BT.dks artikel om sagen:

Fjendskabet mellem Pia Kjærsgaard (DF) og Helle Thorning-Schmidt (S) varede til det sidste. Da landets tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt tirsdag holdt afskedsreception på Christiansborg, glimrede Folketingets formand, Pia Kjærsgaard ved sit fravær.

Socialdemokraterne fortæller, at alle folketingsmedlemmer var inviteret og det blev bemærket, at Folketingets formand ikke fandt tid til at kigge forbi, fortæller det socialdemokratiske folketingsmedlem, Christian Rabjerg Madsen.

Socialdemokraternes Partisekretær Jan Juul Christensen var afsender på invitationen, og han afviser, at Pia Kjærsgaard ikke var inviteret.

»Det kommer an på, hvordan man definerer det. Alle folketingsmedlemmer var inviterede i og med, at invitationen har været opslået på folketingsmedlemmernes intranet. Derudover har vi sendt invitationen til partilederne, men ikke separat til Folketingets præsidium.«

»Det er simpelthen ikke korrekt. Partierne kan selv lægge opslag på intranettet, men vi er også gerne behjælpelig, hvis vi bliver bedt om det. Det kræver blot, at man sender det til ‘intranet-redaktøren’ eller til vores særlige postkasse.  Vi har været det hele igennem og vi har intet modtaget«, siger Finn Thørngren Sørensen.

Advertisements

Kære Søren

Op til påske gav justitsminister Søren Pind et interviwe til til skraldespandsavisen Samarbejds-Politiken, hvor han udtrykte bekymring over, at danskerne går fra fredsommelighed til vrede. Hvad Pind kryber udenom er årsagen til vreden, og dermed reducerer han sig selv til en tilfældig tredierangs politiker. Det er måske der han altid har været, trods spin om det modsatte. Fra artiklen:

Søren Pind er bekymret. Over den stigende polarisering i dansk politik. Over en tendens til, at flere partier ikke stræber efter at tage større ansvar for de politiske beslutninger. Over at det danske folk i hans optik er blevet mere vredt og præget af afmagt. Følelser, som ifølge justitsministeren kan føre til mere ekstremisme i Danmark og få store konsekvenser for det danske demokrati.

»Jeg kan se, at et ellers fredeligt og forsonligt folk er ved at blive et meget vredt folk. Og jeg kan se, at det, at man påtager sig ansvaret, bliver udlagt som magtbrynde sine steder – hvor jeg ser det modsatte. Lige nu lever vi i en tid, hvor de rene hænders politik er mere beundringsværdig«, siger Søren Pind.

»En del af de borgerlige partier – herunder mit eget, men også Dansk Folkeparti – har været gode til at opfange de strømninger, der har været, og til at demokratisere dem på en eller anden måde. Men selvfølgelig kan man sagtens være bekymret over og optaget af, at med den mistillid, der er, så sker der endnu et ryk. Og nogle nye bevægelser«, siger Søren Pind.

Mistilliden til de folkevalgte er ikke kun et dansk problem. Søren Pind taler om »en bølge af vrede« rundt omkring i verden. Han nævner opbakningen til republikanernes Donald Trump i USA, højrepartiet Alternative für Deutschlands fremgang i Tyskland og den stærkt stigende EU-skepsis på de britiske øer. Alle steder bliver politikere med »de nemme løsninger« præmieret, mener Pind.

»Sine steder må jeg sige, at jeg ser det forløb, vi er igennem, som noget, der minder om begyndelsen af 1930’erne. På en helt anden måde, men der er bare den samme vrede, den samme afmagt og de samme reaktioner«, siger Søren Pind og fortsætter:

»Man går meget bevidst efter at svække myndighederne og dermed også folks tiltro til, at man rent faktisk kan gøre det, der skal til. Det er ubehageligt. Vi ser de der Soldiers of Odin og meget voldsomme diskussioner mellem islamister og folk, som hader islamister«.

»Lige nu er der en farlig cocktail, hvor man ser den udvikling over det hele. I Amerika er en Klaus Riskær på testosteronkur med maniske tendenser ved at kuppe Abraham Lincolns parti. I Storbritannien har de en afstemning om, hvorvidt de skal melde sig helt ud af Den Europæiske Union«, siger han

»På et tidspunkt bliver folk trætte af at være vrede. Enten bliver der sluppet nogle meget ubehagelige kræfter løs, eller også bliver folk trætte af at være vrede. Og så finder man løsninger. Og det er sådan set det sidste, jeg advokerer for. Man skal prøve på at kanalisere den vrede ind i noget konstruktivt«, siger Søren Pind.

Så intet nyt fra den naziislamofile parasit klasse. Folket må dresseres til lydighed så vi uantastet kan fortsætte islamiseringen og befolkningsudskiftningen, synes modus operandi at være.

Sammelign eventuelt med tidliger stabschef hos PET, Jacob Bentsen der i en kronik, blogpost hos Uriasposten, i JP erkender at de myndigheder der skulle være samfundets beskyttere, er på hælene og famler i blinde:

Ikke fordi man har efterretninger om, at det vil ske, eller hvor sådanne angreb kunne tænkes at finde sted, men fordi man reelt ikke længere har et efterretningsbillede, som er troværdigt eller fyldestgørende til at give et reelt oplyst grundlag for myndigheders og politikeres beslutningsprocesser.

De europæiske befolkninger er som bekendt ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i de beslutninger, der ligger til grund for tvangsislamiseringen, hertil at de af grupper af nazistisk og/eller kommunistisk observans er blevet beløjet med “racisme”.

 

Musik for massemord

Den røde facist og islamiserings operatør, Benjamin Koppel, er igen på banen med aktiviteter der skal fremme folkemord på europæerne gennem islamisering og muhammedaner import. Denne gang ved at indsamle penge til, at dække menneskesmugler parret Lisbeth Zornig Andersens og Mikael Rauno Lindholms udgifter til bøder og advokater i den anledning. Zornig er i øvrigt berygtet for sin involvering i en korruptions skandale i Socialministeriet, gående ud på, at Zornig fik honorar for at arrangere røde stemmer ved kommunalvalget i 2013. Omtalt på UH her.

På Koppels FB finder man denne:

160326 benjamin koppel fb indsmling zornig

Sidste år forberedte vi en post om Koppel og bandet “Moonjam” vedrørende deres støtte til den socialistiske massemorder Kim Il Sung. Den blev ikke lagt på den gang bl.a. fordi vi kiggede efter materiale, der eventuelt kunne belyse om der i titlen “Bag de Blå Bjerge” kunne ligge en hyldest til massemorderen. Det kunne så ikke via koreanske kilder med indblik i koreansk folklore bekræftes eller for den sags skyld afkræftes.

Den post smider vi så på nu:

Kommunist orkestret “Moonjam” er stadigt aktive på propagandafronten. Blandt andet optræder sax-spilleren Bejamin Koppel med emblemer på hans sprøde hvide skjorte, som UH formoder er hans politiske darlings, men vi giver naturligvis den kredit at det ikke er til at se.

Tilbage i, hvad der må være 2006 indledte orkestrets frontfigur, Morten Kærså, til nummeret “Østen For Solen” med en slags forklaring på, hvorfor scenen var udsmykket kommunistisk massemords propaganda. Min nogenlunde præcise transkription:

Jeg ved ikke om nogen lagt mærke til det, men vi har nogen flag hængende heroppe på siderne. Heroppe kan man ihvertfald godt se dem. Det er faktisk det Nord Koreanske flag for at det ikke skal være løgn. Og det er for mange år siden, faktisk er det 20 år siden, nej for 19 år siden, nej for at være helt præcis er det 18 år siden. Da var vi faktisk I Nord Korea, fordi vi var nogle meget engagerede unge mennesker dengang…Det er vi osse idag, vi er bare blevet lidt ældre. Til gengæld var vi sådan lidt fremme på barikaderne og vi rejste rund og var vi syntes selv vi var med til, at ændre verden helt helt kolosalt meget, fordi vi var med i sådan nogen fredsbevægelser, der tog til Amerika og spillede ovre I ørknen, og vi tog til Sovjetunionen, og vi snakkede med de unge mennesker sådan på tværs af grænserne og det her jerntæppe der var dengang og det, he he he, hele røg vi så osse ud til Nord Korea …

Og det er så et af de steder hvor vi ik’ rigtigt syns vi har ku gøre noget hæ hæ hæ hæ, så æææ nu har vi ihvertfald hængt nogen flage op og så sender vi en venlig tanke til alle de søde små nordkoreanere og Deres Leder og så videre; oge såe ka’ det være der sker noget der gør… ha ha ha; Der kommer et nummer fra dengang før verden gik af… sån blev lidt anderledes. Et nummer der hedder Østen For Solen.

150726 moonjam horsholm mord symbol

Optræden i Hørsholm formentlig 2007. video her.

I år [2015, UH] deltog Moonjam så også i anti-demokratisk propaganda. I forbindelse med Folkemødet på Bornholm fik en frisk sjovnalist den ide, at spørge orkestret om de ville spille på mødet når den demokratisk sindede politiker Geert Wilders holdt tale på stedet. Og det ville de ihvertfald ikke. Problemet var ikke så stort da orkestret ikke var hyret til et job i den anledning. Fra deres FB væg:

Det er nok på tide at vi lige melder klart ud, at vores noget ukontrollerbare kapelmester, tidligere på dagen har kreeret en opdatering på sin Facebook-profil, hvori han bedyrer at Moonjam ikke vil spille til Folkemødet på Bornholm – det må stå for hans helt egen regning:

1. for det første har det aldrig været på tale at Moonjam skulle spille dér overhovedet!

Vidre giver orkestret sig til at forklarer om dets besøg i Nord Korea:

Den gang var vi nok mere modige. Vi troede faktisk at vi kunne gennemføre en eller anden form for happening i Nord Korea, som ville vække ørenlyd – ligesom vores Next Stop-koncert i Nevada-Ørknen – vi var meget tæt på at snuppe en af turistbusserne foran hotellet i Pyongyang hvor vi var indespærret, vi ville ned til ingenmandsland – grænsen mellem Nord- og Syd Korea, for at etablere et musikalsk “guerilla”-fremstød (læs rock-koncert), men jeg skal hilse og sige at det var ganske og aldeles umuligt. Vi var bevogtet døgnet rundt i de tre uger vi var der, og det var på et hængende hår at vi slap ud der fra. – Vi fløj til Moskva fra Pyongyang med livet i behold… I Moskva tog vi de første spadestik til Next Stop Sovjet… and the rest is history

ja, Nordkorea var godt nok en noget anden sag, den hang jo sammen med et større initiativ i forbindelse med murens fald osv. – der var ikke meget at stille op derude…

KH Moonjam

Berlinmuren “faldt” d. 9. november 1989 og Moonjam optrådte til fødselsdagsparty for Kim Il Sung d. 15 april 1988. Et større initiativ i forbindelse med murens fald?

Grunden til at Moonjam selv kommer ind på Nord Korea er formentlig, at journalisten der skrev artiklen trods al no-sens om højrefløj og islamofobi, trods alt var kvik nok til, at få den oplysning med. Artiklen er her. Kim på Uriasposten hvade denne post i anledning af “afbudet”.

Serbisk krigshelt dømt

Flere MSMer fortæller at en af de serbisk ledere, Radovan Karadžić fra krigsårene i 1990erne er blevet idømt 40 års fængsel for sin deltagelse i forsvaret af den Serbiske nation, dens mennesker og territorie.

I det summary domstolen har skrevet af dommen til brug for MSM hedder det indledningsvist:

Please find below the summary of the Judgement read out today by Judge O-Gon Kwon
.
The Accused was a founding member of the SDS and served as its President from July
1990 to July 1996. He was the President of the National Security Council of the Serbian
Republic of Bosnia and Herzegovina, and on 12 May 1992, the Accused was elected as the President of the Presidency of the Serbian Republic of Bosnia and Herzegovina. From 17 December 1992, he was the sole President of Republika Srpska, and the Supreme Commander of the armed forces of Republika Srpska.
The Accused stood trial for 11 Counts; two Counts of genocide, five Counts of crimes
against humanity, (namely persecution, murder, extermination, deportation, and forcible transfer), and four Counts of violations of the laws or customs of war (namely murder, acts of violence the primary purpose of which was to spread terror among the civilian population, unlawful attacks on civilians, and the taking of hostages.
In the Indictment, the Prosecution alleged that the Accused participated in four joint criminal enterprises (―JCEs‖). The Prosecution alleged the following:
From at least October 1991 to 30 November 1995, the Accused participated in a JCE, the
objective of which was to permanently remove Bosnian Muslims and Bosnian Croats from Bosnian Serb-claimed territory in BiH through the crimes charged therein (―Overarching JCE‖); Between April 1992 and November 1995, the Accused participated in a JCE to establish and carry out a campaign of sniping and shelling against the civilian population of Sarajevo, the primary purpose of which was to spread terror among the civilian population (―Sarajevo JCE‖); Between approximately 26 May and 19 June 1995, the Accused participated in a JCE to take hostage over 200 UN peacekeepers and military observers in order to compel NATO to abstain from conducting air strikes against Bosnian Serb military targets (―Hostages JCE‖); Between the days preceding 11 July 1995 and continuing until 1 November 1995, the Accused participated in a JCE to eliminate the Bosnian Muslims in Srebrenica by killing the men and boys of Srebrenica and forcibly removing the women, young children and someelderly men (―Srebrenica JCE‖)
.
In addition, the Prosecution charged the Accused for having planned, instigated, ordered, and/or aided and abetted the crimes in the Indictment. It also charged the
Accused as a superior pursuant to Article 7(3) of the Statute.
While the Prosecution made its opening statement on 27 October and 2 November 2009, the first witness for the Prosecution was heard on 13 April 2010. Closing arguments were heard between 30 September and 7 October 2014. The Chamber sat 499 trial days, during which it heard the evidence of 434 witnesses. It further received the evidence of 152 additional witnesses in writing
.
In total, 11,469 exhibits were tendered into evidence. The complete trial record amounts to over 48,000 transcript pages, over 95,000 pages of filings and over 190,000 pages of admitted exhibits, totalling to over 330,000 pages of trial record.
The Chamber’s findings and the reasons for these findings will be summarised here.
However, it should be noted that this is only a summary and does not in any way form
part of the Judgement of the Chamber. The only authoritative account of the findings of the Chamber is in the written Judgement. Confidential copies will be made available to the Parties at the end of these proceedings, and a public redacted version will also be made available to the public.
Before addressing the four components set out above, the Chamber finds on the basis of the evidence that there was an armed conflict in BiH throughout the period relevant to the Indictment and that the other general requirements for crimes under Article 3 of the Statute are met. In relation to crimes against humanity, it finds that there existed a widespread and systematic attack against the civilian populations at all times relevant to the Indictment, that the relevant crimes formed part of that attack, and that the perpetrators knew of the attack and that the crimes were part of it.
Overarching JCE
The Chamber will first address the municipalities component of the case and the alleged Overarching JCE. It is alleged that crimes were committed in the municipalities of Bijeljina, Bratunac, Brčko, Foča, Rogatica, Sokolac, Višegrad, Vlasenica and Zvornik in Eastern BiH; in the municipalities of Banja Luka, Bosanski Novi, Ključ, Prijedor, and Sanski Most in the Autonomous Region of Krajina (―ARK‖); and in the municipalities of Hadţići, Ilidţa, Novi Grad, Novo Sarajevo, Pale, and Vogošća in the Sarajevo region. These will be referred to as the ―Municipalities‖.
The Chamber finds that beginning at the end of March 1992 and continuing through 1992, Serb Forces took control of municipalities in Bosnian Serb-claimed territory in BiH. During the course of these well-planned and co-ordinated take-overs and after, there was an organised and systematic pattern of crimes committed against Bosnian Muslims and Bosnian Croats who residedin the Municipalities.
The Chamber finds that a vast number of Bosnian Muslims and Bosnian Croats in the
Municipalities were forcibly displaced from their homes to other locations in BiH or to third states. The Accused’s case was that the population movements in BiH were voluntary and a natural consequence of the war, and that there was no policy of expulsion. The Chamber finds, to the contrary, that in many cases the victims were forced to leave following attacks against their villages or after the take-over of towns by Serb Forces. Other victims were first arrested, detained in detention facilities, and then transported out of the Municipalities. These expulsions resulted in drastic changes to the ethnic composition in the Municipalities.
Bosnian Muslims and Bosnian Croats were also removed from positions of authority and dismissed from their employment in multiple Municipalities. In addition to unlawful arrests and arbitrary searches, there were restrictions placed on the movement of Bosnian Muslims in some of the Municipalities. Thousands of Bosnian Muslim and Bosnian Croat civilians were unlawfully detained in around 50 detention facilities across the Municipalities. Non-Serbs were often arrested en masse and taken to these detention facilities from their homes, following attacks on villages or towns. However, the Chamber notes that it did not enter a finding of unlawful detention with respect to the detainees who were combatants or civilians who had actively taken part in hostilities.
Bosnian Serb political and governmental organs and Serb Forces also established and
perpetuated inhumane living conditions at a number of detention facilities. The victims were subjected to deplorable living conditions. Food and water were lacking, medical care was inadequate or non-existent, sanitation and hygiene facilities were poor, as were sleeping conditions. In many of these detention facilities, detainees were also subjected to torture, beatings, and physical and psychological abuse by Serb Forces.
During their detention Bosnian Muslim and Bosnian Croat women and men were subjected to rape and other acts of sexual violence by members of the Serb Forces. These crimes resulted in serious mental or physical suffering or injury to the victims. Non-Serb detainees were forcedto perform labour at the frontlines or were used as human shields to protect Serb Forces.
Following or during their expulsion from their homes, the property of the victims was
seized by the Bosnian Serb authorities. There was also widespread looting of non-Serb property and extensive destruction of Bosnian Muslim and Bosnian Croat villages and property by Serb Forces in many of the Municipalities. Serb Forces destroyed multiple mosques, Catholic churches and other cultural monuments and sacred sites in Bratunac, Bosanski Novi, Foča, Ključ, Novi Grad, Prijedor, Rogatica, Sanski Most, Sokolac, and Zvornik.
The cultural monuments and sacred sites were targeted for destruction given their
significance to the Bosnian Muslim or Bosnian Croat people in those locations. However, while the Chamber also finds that cultural monuments and sacred sites were destroyed in Bijeljina, Pale and Vogošća, the evidence presented was insufficient to conclude beyond reasonable doubt who was responsible for that destruction.
Det er tilfredsstillende, at domstolen finder at destruktion af kulturel arv i sig selv er en forbrydelse. Det sætter barren for hvornår den slags tilpas lavt til, at det bliver en smal sag, når den dag kommer, at få personer såsom Zenia Stampe, Poul Nyrup osv, dømt.
Dernæst er det værd at bemærke at dommeren i sagen er O-Gon Kwon og at der dømmes for deltagelse i JCE. Da den danske dommer ved domstolen, Frederik Harhoff, tilbage i 2013 blev fyret fra domstolen i vanære var baggrunden en konflikt imellem domstolens dommere om, hvordan man skulle bedømme beviser om netop JCE. I kriminal sager handler det ofte om hvilke beviser der er for at et bestemt forsæt er tilstede. Mht JCE ville cirka 1/3 af domstolens dommere, her i blandt Harhoff og Kwon, løse det problem ved at opstille en formodningsregel om, at kommandøre altid har et ansvar for hvad der foregår nedad i rækkerne uanset om der er bevis for, at de givet specifikke ordre om at iværksætte JCE, dvs. iværksættelse af konkrete tiltag der er JCE. Dette er naturligvis en form for heksejagt, som vi for kort tid siden har lavet en post om, her. Kommandørere kan, ligesom alle mulige andre, sjældent føre bevis for, hvilke ordre og tiltag de IKKE har beordret.
Mere om Harhoff sagen hos Des-Information, her.
En tidligere postering om hvordan Birthe Weiss og Carsten Fledelius afgiver partsindlæg som vidneudsagn, her.
Artikel hos BT.dk om den e-mail Harhoff sendte til 56 venner og som endte med at koste ham en fyring.
Selve dommen over Radovan Karadžić her. På PDFens s 29 – 39 (dommens side 4 – 13) finder man de principper domstolen har anvendt til bevis bedømmelse.

Terrorister og terrorister

Midt i påske aktiviteter, og ganske apropos, og foranlediget af det gode spørgsmål: Når man nu kunne få stoppet IRA, hvorfor så ikke de muhammedanske terrorister på samme måde? faldt vi i en pause over en lidt interesant vedrørende den irske terrorgruppe IRA. Om IRAs danske forbindelser kan man i PET Kommisionen afrapportering i bind 12 læse her. Søg på “irland” i dokumentet.

Det bedste sted, efter vor mening, at få et overblik over Irlands nyere historie er i Robert Kee‘s “Ireland: A history” som er et resultat af Kee’s arbejde med en BBC produktion af samme navn. Programmerne ligger på Youtube, del 1 af 13 her. Kee var iøvrigt en nær ven af anti-socialisten George Orwell.

IRA stoppede i det væsentlige deres aktiviteter i midten af 1990erne og aktiviteterne i dag er hovedsagligt almindelig kriminalitet, ifølge en 2011 vurdering fra US state department.

I en 1996 artikel af den irske journalist Sean Boyne i Janes, gengivet her, opregnes forskelligt om IRA. Om det ideologiske grundlag og strategi hedder det:

The long-term objective of the IRA, as expressed in its ‘Green Book’ – a handbook that every volunteer must study – is the ‘establishment of a Democratic Socialist Republic’; the short-term objective is expressed simply as: ‘Brits out’.

The political doctrine that drives the IRA is the concept that it has the right to exercise force to compel the British to withdraw from Northern Ireland.

Over the years, strategy has taken a number of forms. The main recent strategy is to mount bomb attacks on the UK mainland. The IRA believes that such attacks have a bigger impact on British public opinion than similar attacks in Northern Ireland, resulting in pressure on the government to withdraw from the North. According to one report, Gerry Adams and Martin McGuinness, leaders of Sinn Fein, persuaded the IRA leadership not to resume attacks in Northern Ireland early this year.

Hvad angår IRAs tilknytningen til “socialismen” så har omtalte Adams og McGuinness for åbent kamera udtalt officielt, dvs i deres egenskab af chefer i Sinn Feinn, citeret fra hukommelsen, at de arbejder på et marxistisk-leninistisk grundlag.

Man skal nok ikke lægge for meget i, hvilke ideologiske klæder IRA påstår at være iført, det ser nærmere ud til, at man samarbejder med hvemsomhelst, der har penge, våben og en anti-britisk dagsorden. Til gengæld ligger det fast, at KGB også støttede denne terrorgruppe med våbenforsyninger, ifølge Mitrokhin arkivet.

Optil og under WWI samarbejdede IRA med det kejserlige Tyskland. Optil og under WWII samarbejdede IRA med det på den tid socialistiske Tyskland. Eksempelvis var den irske familiegren til den irskfødte, nu afdøde, danske venstreekstremist og islamstøtte, Patrick MacManus aktive i såvel det irske nazist parti, som i IRA. Det er ikke lykkedes, at verificere  oplysning vedrørende MacManus via kilder tilgængelige på nettet.

Så at IRA ovenpå sovjetunionens sammenbrud også brød sammen er egentligt ikke overraskende.

Det er ligeledes almindeligt kendt, at IRA har haft et omfattende samarbejde med islamiske terrorgrupper, mest udtalt et samarbejde med Libyens Gadaffi. Hvad der kan undre er, at dette samarbejde ikke er blevet vedligeholdt og udviklet. Forklaringen kan jo være, at de kredse hvorfra IRA har rekuteret mandskab, mest er drevet af nationalisme, og at en deltagelse i pro-muhammedanske aktiviteter simpelthen ikke anses som attraktive i disse kredse pga den i islam iboende fjendtlighed overfor værdier man i øvrigt værdsætter.

Så for nu at konkludere på det indledende spørgmål, om man ikke kunne tage luften ud af vore dages muhammedanske terrorister på samme vis som luften blev taget ud af IRA, så er svaret; nej, forudsætningerne er helt forskellige. Der er ikke udsigt til, at islam implodere som socialimen gjorde, IRAs bindning til socialisme var en svag ad hoc binding, hvor i mod muhammedanernes binding til islam er en gennem genrationer nedarvet kulturel binding, og er derfor en stærk binding.

Et mønster mht terror/kriminelle grupperinger, der ses gå igen i den kristendoms funderede del af verden er, at kombinationen, alt efter de konkrete omstændigheder, af håndfast politi og/eller militær indgriben i kombination med en vis imødekommelse af berettigede krav og muligheden for en genindtræden i det civile samfund ofte virker efter hensigten. Mønstreret fra den muhammedansk verden er, og dette er i god overensstemmelse med de islamiske principper for midlertidig fred med de vantro, som man ser sig som værende i evig krig med,  at man ibedste fald kan gøre problemet hvilende i en kortere årrække. Eksemplerne på Guantamo fanger, der efter løsladelse, og eventuelt et afradikaliserings program, genindtræder i de krigsførendes rækker er utallige.

Hvad det eventuelt kan skyldes kan vi vende tilbage til ved en anden lejlighed.

Tillæg:

Kollega Martin Kasler hev i anledning af den seneste muhammedanske hændelse i Bryssel et Winston Churchill citat frem, som meget godt forklarer årsagen:

How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man as hydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property – either as a child, a wife, or a concubine – must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men. Individual Moslems may show splendid qualities. Thousands become the brave and loyal soldiers of the Queen: all know how to die: but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilisation of modern Europe might fall, as fell the civilisation of ancient Rome.

Sattelit overvågning

Midt i stømmen af nyheder og kommetarere ovenpå jihad angrebet i Bryssel, som holder MSM og parasit-klassen travlt beskæftiget med at forklare, at det så absolut intet, som i intet intet, har med islam eller muhammedaner import at gøre, kan vi lige så godt bruge tid på noget helt andet.

Således meddeler Official Gazette, at Filippinerne i dag vil få opsendt en sattelit designet og bygget af filippinere. Sattelitten skal blandt andet nyttigt, anvendes til grænsekontrol. Sattelitten har kostet i omegnen af 115 millioner danske kroner. Fra meddelelsen:

The potential uses of DIWATA include: improved weather detection and forecasts, disaster risk management, detecting agricultural growth patterns, and the monitoring of forest cover, mining, protection of cultural and historical sites, and the territorial borders of the Philippines.

FeaturedImage_MicrosatDiwata_160118_1107
Diwata, the first microsatellite built by an all-Filipino team.

DIWATA was turned over to the Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA) to prepare for its launch into space this month. With DIWATA, comes the Filipino dream to have its own Philippine Space Agency.

More than this, the potential uses of Diwata’s images include improved weather detection and forecasts, disaster risk management, detecting agricultural growth patterns, and the monitoring of forest cover, mining, protection of cultural and historical sites, and the territorial borders of the Philippines. Diwata will be sending vital images and data back to Philippine Earth Data Resources and Observation (PEDRO) Center which was set up to receive data from the satellite

FeaturedImage_MicrosatDOSTScholarsxDiwata_160118_1107

Details of Diwata

DIWATA 1 is equipped with a high precision telescope (HPT) that can determine the extent of damages from disasters, like typhoons and volcanic eruptions. It can also monitor changes in cultural and natural heritage sites, like the Mount Apo or Mayon Volcano.

Its spaceborne multispectral imager (SMI) with LCTF will be able to monitor changes in vegetation and monitor oceans productivity.

It also carries a wide field camera that will help scientists and weather forecasters better observe cloud patterns and more accurately predict weather disturbances.

Its middle field camera assists in determining the locations of images captured using the HPT and SMI.

—From the Philippine Council for Industry, Energy and Emerging Technology Research and Development

Refleksion om heksejagt

(1)

I en sag vi kigger på for tiden, spurgte vi en potentiel kilde efter eventuel information. Det blev afslået med, udover at kilden ikke mente at have nogen information, at vi her på stedet bedrev “heksejagt”. Nuvel, uanset at kilden efter lidt betænkning måske ville anvende et andet ord, f.eks personforfølgelse, så er det en udemærket anledning til at dvæle en smule ved begrebet heksejagt.

Af og til ser man svenske hekseprocesser og den spanske inkvistion fremhævet som eksempler på heksejagt, her og her, f.eks. Den eksemplificering er problematisk, ganske vidst er der masser af sager i begge tilfælde, der fortjener stemplet “heksejagt”, men det er ikke kernen. Kernen er en problematisk anvendelse af Det Gamle Testamente (GT) som retskilde på strafferettens område, blandet op med overtro og konstruerede vidneudsagn. “Strafferetten” her brugt i såvel betydningen formelle strafferet, som den uformelle, der udspiller sig “nede på torvet” og hvor konsekvenserne for delikventen “bare” er af social karakter, såsom tab af anseelse og job muligheder m.v. At fortidige svenske og spanske teologer og jurister af en eller anden grund ikke magtede den opgave kan der menes meget om, men, selv hvis det er forkert så, gør det ikke GT til en del af kristendommen.

Det Nye Testamente (NT), af og til oversat som “Opgøret”, er kristendommens grundlag, GT er IKKE, og følgelig kan man ikke som kristen, eller agnostiker for den sags skyld, hente legitimitet for noget som helst i GT, men må finde legitimitet andet steds, hvis man f.eks vil gøre hor og tyveri strafbart. Desuden så er kristendom også et opgør med overtro, barberi og den knægtelse af sandhed der ligger i, at konstruere falske udsagn og påstande.

Grunden til at læse GT, hvis man ellers gider bruge tid på det er, at få det med som NT gør op med. Her på Hotellet anbefaler vi King James Vs version og danske oversættelser fra før cirka 1850 idet der har indsneget sig en tendens til, i forbindelser med oversættelser, at forvanske budskabet. Således er man, pr. hukommelse, i den danske udgave, autoriseret af kulturmarxister, begyndt at kalde Jomfru Maria for den unge kvinde Maria. Det første er, naturligvis, metaforisk, mens det andet er en angivelse af et bestemt fysisk karakteristika nemlig alder, som vel må være 17 – 25 år gammel kvinde.

Så for at man kan kalde noget for heksejagt så må man stille det krav, at der mindst er tale om at en “anklaget” er oppe imod konstuerede falske udsagn. At det går hånd i hånd med, at konstruktørerne af den slags ofte søger, at konstruere på en måde så et “forsvar” er meget vanskeligt, håbløst eller umuligt, er blot en medfølgende konsekvens.

Når man ser heksejagtssager bygget op omkring forhold, der logisk og erfaringsmæssigt burde fremstå som umulige for en bonus pater, så stiller vi os her på hotellet tvivlende overfor, at når det lykkes at komme igennem med sådanne sager, forholder sig sådan at årsagen skal findes i overtro. Mængden af overtro anno 2016 er nok nogenlunde den samme som anno 1416 eller 1616. Sammenhængen er nærmere, mener vi, at nogle mennesker fra naturens hånd er mere disponerede, f.eks. pga lav IQ, for at tro på overtro, og andre igen er “smarte” til at udnytte overtro i deres omgang med “andre” herunder at få folk der ellers ikke er overtroiske med på deres galej. To danske eksempler på sidstnævnte er racisme belyverne, og de betalte KGB operatørere, Jacob Holdt og Jørgen Dragsdahl.

Fortsættelse følger.

Bekymrede breve, ej racisme

Borgerne skriver bekymrede breve til især Justits-, integrations- og Statsministeriet fortæller BT.dk. Det sker i et hidtil uset omfang og brevene og mailsne handler om den muhammedanske invasion. Historiker Uffe Østergaard og den forhenværende Per Stig Møller citeres for følgende:

»Emnet handler på mange måder om liv og død for vores samfundsmodel. I firserne troede man, at vores samfundsmodel var enormt stærk, at det var et knips med fingrene at gøre indvandrere til gode socialdemokratiske liberale. Men dér har man opdaget, at vi kom til at klientgøre folk. Vi har opdaget, at vores samfundsmodel er stærk for dem, der er med, men i virkeligheden meget skrøbelig, hvis folk ikke deler værdierne, der står bag den. Det er ikke racisme, men en bekymring for, om de stærke sider ved vores samfund kan overleve i en global verden,« siger Uffe Østergaard.

Per Stig Møller blev minister første gang i 1990 og har siden siddet som både udenrigsminister, kulturminister og kirkeminister. I alt har han med sine første godt to år som miljøminister været minister i mere end et årti.

Han er overrasket over de mange henvendelser til V-regeringstoppen. Borgerhenvendelser var ikke noget, han fik mange af i sin tid i ministerierne.

»Dem fik man ikke mange af. Jeg var selvfølgelig primært udenrigsminister og havde derfor nok et område, hvor borgerne ikke så ofte henvendte sig direkte til ministeren. Omvendt var jeg blandt andet minister under Irakkrigen, og den var der mange holdninger til. Men jeg væltede mig ikke i breve fra borgerne,« siger han.

Det er efterhånden på tide, det har det været i efterhåneden fire årtier, at medierne holder op med, at fungere som ukritiske mikrofonholdere og sekretariater for personer, der blot belyver deres medborgere med racisme, det være sig væmmeligboer eller ph.d.ere i hvidhed og sprogmøde studier eller alle mulige andre. Giver medierne taletid til disse ækle personager, så skal der falde kritiske spørgsmål, og det omgående. Artiklen citeret har ikke det problem, faktisk er det godt journalist arbejde, men det fremhævede citat af Østergaard sætter fint problemstillingen i relief.

Flere Østergaard udtalelser på Uriasposten her.

Arsenik og radigalninge

Søndags film i bunden af posten

Begreberne “radikal” og “populisme” anvendes i flæng om og mod hindanden blandt deltagere i den politiske debat. For at gøre det endnu mere forvirrende så betyder det alt efter i hvilken sammenhæng det anvendes både noget godt og dårligt. Af til endda samtidig. Lad os se lidt på hvad begreberne betyder og hvor de kommer fra. Bortset fra at enhver jo kan slå den bogstavelige betydning op i en ordbog.

Modsat “radikal” har populi vidst ikke nogen naturvidenskabelig (det der ikke skabt (af mennesker)) mening udover, at man selvfølgelig kan popularisere f.eks. videnskabelige artikler så de henvender sig til en større eller mindre kreds udenfor den kreds der dyrker netop det emne.

Hvis man har et ønske om almindelig og højest mulige (modsat speciel) indflydelse på den politiske dagsorden så må det program man præsentere nødvendigvis være et program et flertal, dvs +50%, kan være med til uden at få alt for dybe rynker i panden. videre må det være sådan, at personer og grupper fra alle sektorere og klasser, f.eks. segmenteret efter indkomst, principielt kan tilslutte sig, uden at dit træder egne interesser under fode. Dette er opskriften på det klassiske, almindelige, folkeparti. Om det sker på baggrund af et sæt af ideologisk betingede ideer er ligegyldigt. Hvad der betyder noget er, at man i det mindste forsøger række henover flere specielle interesser og grupperinger.

At man designer sit program herefter er der intet odiøst i, og at man tit og ofte høre skrigeri om “populisme” siger mere om afsenderen af kritikken end om den kritiserede. Et af parametrerne man kan måle på, hvis man vil se på hvor dygtigt eller udygtigt et bestemt folkeligt parti ledes er i hvilken grad den gruppe partiet henvender sig til, rent faktisk bakker op. I danmark har vi cirka fem af den slags partier, der hver især designer efter en +50% gruppe, som vel potentielt omfatter 75% af vælger korpset, hvorfor det gennemsnitlige “gode” lederskab bør ende med en gennemsnitlige 15% tilslutning. At DF er nået dertil på mindre end 20 år må betegnes som særdeles godt.

Overfor denne type partier står partier der sigter mod, at varetage specielle gruppers, f.eks parasit klassens eller ansatte med en løn mellem 300k og 400k årligt, interesser eller en speciel ideel interesse eksempelvis muhammedaner import. Et sådant parti er pr. defenition og som modsætning til det “almindelige” eller folkelige, “radikalt”, idet det må bruge andre metoder end almindelig tilslutning for at nå sine mål. Dette er der heller ikke noget odiøst i, så længe det foregår åbent og lovligt. Bedømmelsen af hvorvidt et parti falder i den ene eller anden gruppe afhænger naturligvis ikke af hvad det kalder sig eller skriver i et manifest, men af hvad det faktisk foretager sig.

Ofte, hvis man kigger efter det, støder man på den definition, at “radikal” er hentet i biologi og kommer fra radius, der betyder rod, en plantes rod, og at den radikales “metode” er at gå til roden af et eller andet man vil have ændret. Man skal, efter min mening, være varsom med at overføre koncepter og metoder fra naturvidenskab til anvendelse på sociale og politiske forhold. Og i hvertfald er det meget snævert hvor det giver mening. Til gengæld er det helt fint til, at give fingerpejling på, hvad det er for nogle underliggende ideer der er i spil.

Det kemiske radikal

Den korte definetion er at det er et atom eller molekyle med en ledig elektron, som desårsag kan binde sig til noget andet, hvad der så har en eller anden effekt. F.eks. kan det hvis styringen af produktionen af et eller andet radikal svigter, føre til organismens død.

I levende organismer er der masser af kemiske radikaler og wiki opslaget herom fortæller bl.a.:

Free radicals play an important role in a number of biological processes. Many of these are necessary for life, such as the intracellular killing of bacteria by phagocytic cells such as granulocytes and macrophages. Researchers have also implicated free radicals in certain cell signalling processes,[7] known as redox signaling. Some of these signaling molecules involve the free radical-induce peroxidation of tissue stores of polyunsaturated fatty acids such as linoleic acid, arachidonic acid, and docosahexaenoic acid. For example, free radical attack of linoleic acid produces a series of 13-Hydroxyoctadecadienoic acids and 9-Hydroxyoctadecadienoic acids which may act to regulate localized tissue inflammatory and/or healing responses, pain perception, and the proliferation of malignant cells. Free radical attacks on arachidonic acid and docosahexaenoic acid produce a similar but broader array of signaling products.[8]

The two most important oxygen-centered free radicals are superoxide and hydroxyl radical. They derive from molecular oxygen under reducing conditions. However, because of their reactivity, these same free radicals can participate in unwanted side reactions resulting in cell damage. Excessive amounts of these free radicals can lead to cell injury and death, which may contribute to many diseases such as cancer, stroke, myocardial infarction, diabetes and major disorders.[9] Many forms of cancer are thought to be the result of reactions between free radicals and DNA, potentially resulting in mutations that can adversely affect the cell cycle and potentially lead to malignancy.[10] Some of the symptoms of aging such as atherosclerosis are also attributed to free-radical induced oxidation of cholesterol to 7-ketocholesterol.[11] In addition free radicals contribute to alcohol-induced liver damage, perhaps more than alcohol itself. Free radicals produced by cigarette smoke are implicated in inactivation of alpha 1-antitrypsin in the lung. This process promotes the development of emphysema.

Because free radicals are necessary for life, the body has a number of mechanisms to minimize free-radical-induced damage and to repair damage that occurs, such as the enzymes superoxide dismutase, catalase, glutathione peroxidase and glutathione reductase. In addition, antioxidants play a key role in these defense mechanisms. These are often the three vitamins, vitamin A, vitamin C and vitamin E and polyphenol antioxidants. Furthermore, there is good evidence indicating that bilirubin and uric acid can act as antioxidants to help neutralize certain free radicals. Bilirubin comes from the breakdown of red blood cells‘ contents, while uric acid is a breakdown product of purines. Too much bilirubin, though, can lead to jaundice, which could eventually damage the central nervous system, while too much uric acid causes gout.[13]

Loose definition of radicals

In most fields of chemistry, the historical definition of radicals contends that the molecules have nonzero spin. However, in fields including spectroscopy, chemical reaction, and astrochemistry, the definition is slightly different. Gerhard Herzberg, who won the Nobel prize for his research into the electron structure and geometry of radicals, suggested a looser definition of free radicals: “any transient (chemically unstable) species (atom, molecule, or ion)”.[16] The main point of his suggestion is that there are many chemically unstable molecules that have zero spin, such as C2, C3, CH2 and so on. This definition is more convenient for discussions of transient chemical processes and astrochemistry; therefore researchers in these fields prefer to use this loose definition.[17]

Arsenik

Således kan arsenik i passende doser være hjælpsomt og i højere doser dødeligt.

160313 arsenik radikal

Nappet her, hvor man bl.a. kan læse følgende:

Enthalpies of one-electron reduction and oxidation indicate that increasing the degree of methylation makes it harder for AsIII to be reduced but easier to be oxidized. The order of increasing favorability for arsenical activation by ROS is O2 < O2•– < HO, and the oxidation of DMAIII to DMAV is highly exoergic in multiple redox pathways with concomitant generation of radicals. This is followed by MMAIII and by iAsIII being the least favorable. Spin trapping studies showed a higher propensity for methylated arsenicals to generate radicals than iAsIII upon treatment with H2O2. However, in the presence of FeII,III, all showed radical generation where MMAIII gave predominantly C-centered adducts, while acidified iAs III and DMAIII gave primarily HO-adducts, and their formation was affected in the presence of SOD suggesting a AsIII–OO/OOH radical intermediate.

Så ingen tvivl, videnskabeligt set, skabelse af forkerte radikaler i forkerte mængder til ikke ædkvate formål bør undgås.

Mht arsenik så kan det sågar være nyttigt at spise det. Således var det almindeligt i den østrigske del af Tyrol at spise det når man skulle arbejde oppe i bjegene. Det fortæller videnskabelige observationer fra 1851, her. Bl.a. kan man læse:

In 1851, the medical world learned of the practice of arsenic eating among peasants in Styria (now a region of Austria) through an article in a Viennese medical journal.   The author was a Swiss physician, naturalist, and traveler named Johann Jakob von Tschudi.  According to Tschudi the stimulus for his 1851 paper was a trial involving a poisoning case that had recently taken place in the town of Cilli, part of the Austrian empire.  During the trial, the question was raised as to whether or not a certain military officer was a “toxicophagus.”  Tschudi explained that since the “toxicophagi” were “more or less unknown to the medical public, I have thought it my duty to publish some information and observations on the subject.”

Although some skepticism remained, the medical and scientific literature of the late nineteenth and early twentieth centuries suggests that many, if not most, physicians and chemists came to accept the validity of the accounts of the Styrian arsenic eaters.  In 1905,  Henry Roscoe firmly repeated his belief that there were well-authenticated cases of arsenic eaters.  An article in the British Medical Journal in 1901 claimed that: “It is a matter of common knowledge that arsenic and its salts exhibited for a time in small doses establish a tolerance, and the arsenic eaters of the Austrian Tyrol are the classical proofs of the fact.”

Picture

Fowler’s Solution, Public Domain
The publicity given to this practice helped to popularize the use of arsenic in medicines and cosmetics from the middle of the nineteenth century.  Arsenic had long been used in medicine, going back to antiquity, and was finding widespread use by the eighteenth century.  Arsenic preparations were taken both externally and internally.  Of the various solutions of arsenic compounds,  the most important was Fowler’s Solution, introduced by English physician Thomas Fowler in 1786.  Fowler’s solution quickly achieved widespread popularity in medicine.  While used for numerous conditions, it was especially valued for its tonic and stimulant properties.
I mord sager har arsenik også indgået en oversigt over nogle her.
Også må det vidst være tid til en søndags film, Arsenic and Old Lace, wiki opslaget her og youtube:

 

 

Dagens valg i Tyskland – AfP

Af og til finder blinde høns jo også korn. Således bringer Samarbejds-Politiken et ganske sobert interviwe med den tyske publicist Götz Kubitschek, som dog udnævnes til “chef-ideolog”. I og med det ideologiske indslag til højre er af en helt anden karakter, end det man finder i socialistiske partier, såsom die linke, NSDAP, enhedslisten m.v., er det en noget misvisende betegnelse, men vel meget god hvis ideen er, at sætte ind i en kontekst som den gennemsnitlige læser af Samarbejds-Politiken er familiær med. Fra interviwet:

Hjernen bag det nye tyske højres gennemslagskraft, forlæggeren Götz Kubitschek, bor i det gamle hus, en over 700 år gammel riddergård, i delstaten Sachsen-Anhalt, hvor Alternative für Deutschland (AfD) ifølge meningsmålingerne står til at få tilslutning fra en femtedel af vælgerne i morgen. Institut für Staatspolitik, en tænketank stiftet af Götz Kubitschek, har forsynet partiet med råd, dåd, vejledning og taler i valgkampen, ligesom mange af Pegidas ideer kommer herfra.

Regeringen har startet dette vanvittige asyleksperiment med at lade en strøm af flygtninge komme hertil med den undskyldning, at det skal udfylde huller i det tyske arbejdsmarked. Det er udtryk for et konstrueret og kynisk menneskesyn, vi ikke deler«, siger han.

Hvordan kynisk?

»At bringe 3-4 millioner nye indvandrere, som de kalder flygtninge, hertil for at opfylde et behov, hvorefter man sender dem videre, er kynisk og ansvarsløst. De mennesker får jo ingen identitet. Vi er helt imod, at man prøver at underordne flygtningetemaet økonomiske aspekter. De findes ikke, og det vil aldrig føre til den fredelige og rolige integration, regeringen drømmer om«.

Og det er en del af grunden til succes hos AfD?

»Ja, det er den velbegrundede angst fra folket om, at situationen er ude af kontrol. Med den her asylbølge vil vi ikke kunne holde landet sikkert. Vi har set det udfolde sig med stor sikkerhed som chikane mod kvinder i svømmehaller, i parker og på gaden, blandt andet nytårsaften. Knap så manifest er truslen mod folks job og økonomi endnu. Det giver en udsigtsløshed i befolkningen, at regeringen alligevel holder grænserne åbne for illegal indvandring. Valget nu kommer som en ventil for den enorme irritation i folket«.

Hvem indeholder dette »vi«?

»Dette »vi« er tyskerne. Jeg ønsker ikke, at disse fremmede får tysk pas, det er en stor fejl. Man kan selvfølgelig blive tysk, det er ikke statisk, og nationer forandrer sig. Men det sker ikke ved, at man siger til en million mennesker: »Fra i morgen er I tyskere!«. Det tager meget længere tid, og det skal bevises. Men de definitioner sætter vi, husherrerne. Vi afgør også, hvornår vore gæster skal forlade os, og hvem der eventuelt kan blive her for at blive integreret. Og gæsterne har ingen taleret i den diskussion. Det kan forekomme uretfærdigt, men en stat har pligt til at være uretfærdig – ellers mister den kontrollen«.

»Hvis vi ser på strømmene af arbejdere, så kan vi klare os i de kulturer, der er tæt på vores egen. Som en tysker i Norge, for eksempel. Men de strømme af immigranter, der kommer nu, er ikke kulturelt tæt på os. De er et våben, som er sat ind for at destabilisere noget, som engang var stabilt. Vores økonomi, arbejdsmarked og samfund skal gøres ustabilt og nedbrydes.