Month: April 2016

Filippinsk valg hos DDR

DDR har også dækket det filippinske valg. Der indledes med en kort gennemgang af fillipinernes historie siden cirka år 1000 hængt op på nogle centrale begivenheder. En ganske fornuftig disposition. Og så går det ellers, som man kan forvente, galt så såre man kommer til “islam”. Islam kom ikke til “de” filipiske øer omkring år år 1.400. For det første var der ikke noget, der bare minder om en samlet statsdannelse, for det andet var det i 1.300 årene. Hvilket er så velkendt og velbelyst, at det ikke er mellem 1350 og 1450.

For det andet er der tale om, at disse malayiske sultanater på et langt senere tids punkt, efter påtvungen aftale, men dog aftaler der anerkender disse folks som folk, bliver lagt ind under Den Spanske Krones administration af de filippinske øer. Det er der især to grunde til: Man ville undgå briter og hollændere i baghaven og man var nød til at gøre et eller andet ved muhammedanernes default muhammedanske opførsel. Man skal helt frem til midten af 1800 årene før der kommer nogenlunde styr på den sag. Og det var så ikke i form af statslig indgriben, men en Spansk præst (vi vender til bage til den historie på et tidspunkt), der anlagde et kystforsvar strækkende fra  Dumaguete City på øen Negros i syd og nord på mod Cebu City.

Udkigstårn der indgik i kystforsvaret i Oslob:

Baluarte (watchtower)

Lidt hurtigt om vagt/udkigtårne og filippinske frimærker her.

Forsvaret bestod af en række tårne som man kunne signalere imellem og tilhørende småbåde, der sejlede ud og sænkede de både/skibe som de indtrægende muhammedanere ankom i. Så Mikkel Müller, for ikke at rode den pågående krig med islam ind i en historie som ikke handler om denne, skulle have sagt noget retning af:

“Islam blev reprænsenteret i det nuværende filippinerne ved, at sultanater på Sulu øerne og det sydvestlige Mindanao blev lagt ind under den spanske administration”.

Når man nævner Magellan i den her forbindelse, så nævner man usagt også kristendommens ankomst og udbredels. Gør man det, må man også nævne at kristendom også ankom og blev udbredt af japanere så tidligt som 1614.

I øvrigt blev der ikke kolonialiseret noget som helst i forbindelse med Magellans besøg (og død), det var senere, om ordet kolonialiseret er det rigtige er diskutabelt, men det er rigtigt grundlaget blev lagt ved den lejlighed, men resten er en ret omstændig histori der strækker sig frem til 1898; egentligt helt til nu.

Efter den korte præsentation af filippinsk historie, med vægten lagt på det multi-etnisk/kulturelle, hvilket i sammenhængen er den relevant vinkel, komme der en cirka 10 minutter lang snak med ambassadør Jan Top Christensen. Og det viser sig, at han er glimrende til mundtlig fremstilling. Rolig stemmeføring, holder sig til sagen (hvem kan vi forvente vinder, hvorfor, hvem er han) (Rodrigo Duterte), betydning for Danmark. (tyndt, men der er ikke meget at sige). Jan Top kommer med den interesante oplysning, at det i ambassadør kredse ses Duterte som fit for embedet. Den slags er selvfølgelig handlet med det politiske lag i deres hovedstæder. Så det skal blive spændende at følge, hvordan det spinder af i forhold NGOer der har brugt årtier på, at have Duterte som hadeobjekt. Og ikke mindst hvilken lære man operationelt kan uddrage af at nakken kan knækkes på disse NGO bæster.

Kan høres her.

Intet nyt hos Samarbejds-Politiken

En af Lidegaardklanens muntre døtre, Bo Lidegaard, søn af Lidegaardklanens matriak, den islamofile venstreekstremist og fhv. sjovnalist på DDR, kendt bl.a. fra Bedsteforældre for asyl, Else Lidegaard, er blevet fyret pga uduelighed som chefredaktør på den berygtede fabrikant af fiskeindpakningspapir, Samarbejds-Politiken. Som altid når det drejer sig om de interne forhold i den pludrende parasitklasse holdes de indendøre på linie med bukser der er blevet skidt i. Det fremgår dog, at Lidegaard fortsætter som skribent og anmelder på Samarbejds-Politiken. Med andre ord; Han er ikke fyret i “Bad Standing”.

De kvaliteter man fremhæver hos Lidegaards afløser, Christian Jensen, (nu fhv. chefredaktør for Des-Information) er, fortælles det hos TV2nuss:

 – Christian Jensen forener en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber. Han mestrer både den undersøgende journalistik, den intelligente analyse og den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt. Og igennem årene på Information har Christian vist en uforlignelig evne til at inddrage og aktivere læserne, siger Stig Kirk Ørskov.

Modsætningvis konkludere vi, at Lidegaard er blevet evalueret, og man er kommet til den konklusion, at han ikke besider en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber, og at han ikke mestrede hverken den undersøgende journalistik, den intelligente analyse  eller den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt.

Om den nye chef for fiskeindpakningspairet notere vi os efter et hurtigt kig i arkivet, at han i spørgsmålet om muhammedansk indvandring er helt på linie med Lidegaard når det handler om løgnagtighed, naivitet og dumhed.

Et par citater fra den seneste måneds tid:

Terrorens tabere

Allerede onsdag, dagen efter terrorangrebet i Bruxelles, meddelte den polske premierminister, Beata Szydlo, at regeringen i Warszawa nu afstår fra at tage imod 7.000 flygtninge, landet ellers havde indvilget i at modtage via EU’s fordelingsaftale.

Heldigvis står Polen fortsat alene med sit flygtningestop, men man kan frygte, at andre EU-lande efter Bruxelles-angrebet i endnu højere grad vil forsøge at slippe uden om at modtage flygtninge.

Dilemmaet er ægte, og der findes ingen nemme svar på de svære spørgsmål. Ingen regering kan leve med risikoen for selv at give potentielle terrorister asyl.

Den vanskelige balancegang udfordres blandt andet af opsigtsvækkende oplysninger om, at i omegnen af 400 IS-krigere de seneste måneder skal være indrejst eller trænet i Europa. Oplysningerne stammer fra nyhedsbureauet AP og er baseret på anonyme sikkerhedskilder.

Udsigt fra Lesbos

Men mindre heldig er tilsyneladende den radikale leders evne til at aflæse de faktiske forhold på de græske øers strande og i de overfyldte flygtningelejre.

Morten Østergaard glæder sig ifølge Berlingske over, at »vi endelig har set de første skridt i retning af det, vi hele tiden har arbejdet for – nemlig at de europæiske lande i fællesskab tager hånd om den krise«.

Det er bestemt glædeligt, at EU langt om længe har indgået en aftale om at omfordele flygtninge til europæiske lande. Men problemet er blot, at den politiske aftale foreløbig ikke er omsat til konkret virkelighed for flygtningene på de græske øer.

Hvad enten Christian Jensen nu vil satse på journalist håndværk eller forsat islamofil regim propaganda, så udelukker det ene det andet.

Snaphanen har noget højere forhåbninger til Christian Jensen end vi tillader os at have her på stedet.

NewSpeeks Jeppe Juhl har den kommentar om Thøger Lidegaard:

Navne nyt: Maoist fylder 60

Den skyde gale maoist og fagdoreningspamper Bente Sorgenfrey fylder 60 oplyser en note på Altinget.dk, der også giver mulighed for, at en hilsen kan fremsendes. Tilbage i de glade dage blev der ind imellem fejringen af bevægelsens mord på millioner af tilfældige kinsere og andre også tid til, at deltage i skydetræning. Med Deres Egne Ord har sakset den perle fra Sorgenfrey:

Eks-KAP’eren Bente Sorgenfrey interviewet af eks-KAP’eren Peter Øvig Knudsen:

»Men vi var også ekstreme: Jeg har selv gået til skydetræning en overgang. … Mange af os var fascineret af modstandskampen under anden verdenskrig, vi havde læst tonsvis af bøger om den tid og lyttet til kloge, gamle mennesker.«

– Var det et individuelt initiativ hos dig at gå til skydetræning?
»Nej, det lå også i luften. Vi havde en forestilling om, at det var godt at kunne betjene et våben.«

– Men var det partiet, som arrangerede skydetræningen?
»Nej. Men vi var en gruppe folk fra partiet, som deltog sammen. Det foregik i en skydeklub, som var organiseret på en virksomhed.«

– Man kan sige, at det så var med god grund, hvis efterretningstjenesten holdt øje med partiet,for der stod ‘væbnet revolution’ i partiprogrammet

»Det gjorde der jo. Men selvom jeg gik til skydetræning, havde jeg svært ved at forestille mig, at en væbnet revolution nogensinde ville blive sat på dagsordenen i et land som Danmark. Men vi må have troet på den situation som en mulighed, så egentlig kunne partiet godt selv have organiseret skydetræning. Jeg ved ikke, om det er foregået i andre cirkler end dem, jeg har bevæget mig i.
Jeg ved, at de havde skydetræning i vores søsterparti i Norge …«

Da Sorgenfrey havde opgivet at udbytte den produktiveklasse ved simpelthen, at slå den ihjel og røve de efterladte værdier, slog hun sig på fagforeninger som middel til udbytning. En sag fra 2004, omtalt i Samarbejds-Politiken belyser det:

Den overraskende beslutning kommer efter ugers massiv kritik af den kontroversielle fratrædelsesordning, som sikrer politisk valgte topfolk i Landsforeningen for pædagoger og klubfolk BUPL et halvt års fuld løn ved fratrædelse – uanset om de bliver væltet eller forlader jobbet frivilligt til fordel for et andet.

En anden KAPer, blandt mange, er den berygtede terroradvokat Thorkild Høyer, der dog næppe har haft behov for at udbytte nogen, udover den udpinig af skatteyder der ligger i, at disse i hovedesagen betaler hans salær, da han har arvet et større gods i nordjylland.

Filippinsk Valgkamp 2016

Ude på de filippinske øer er der valgkamp som nu er i slutfasen. Det mest interesante set fra en vestlig vinkel er, at den kandidat, Rodrigo “Rody/Digong” Roa  Duterte, der efter al sandsynlighed vinder præsident posten, passer fint ind i en overordnet trend, hvor folk som The Donald, Putin, Orban osv., som man kan betegne som no-bullshit, no-nosense, anti-establishment m.v. er på vej op, mens traditionelle politikere kendetegnet ved liberaldemokratisme og kompromisvillighed overfor hvem- og hvadsomhelst er på vej ud. Vurderingen, som muligvis mere er et håb, her på stedet er, at det ikke er et spørgsmål om, at vinden skubber lidt til strømretningen, men at et skifte i den politiske ebbe og flod, er ved at indfinde sig. Omsider.

Valget finder sted kommende 9. maj.

Nedenfor en række links om Rody. Og inden en kort beskrivelse og nogle mindeværdige citater.

Rody er født 1945, er uddannet som jurist og advokat, har virket som offentlig anklager og har siden midten af 1980erne været politiker, og med afbrydelser af teknisk karakter, siden 1988 været borgmester i byen Davao City, beliggende i det sydøstlig af øen Mindanao. Der er almindelig enighed om, at Davao er gået fra at være førende på alle de forkerte parametre er gået til, at være førende på de rigtige. Rody er blevet tilbudt forskellig international anerkendelse, men har konsekvent afslået med henvisning til at han blot varetager en opgave han har påtaget sig.

Hvis valgt, skal vi nok komme til, at høre en hel del til og om ham. Sagen er nemlig, at sammenrendet af NGOer der beskæftiger sig med menneskerettigheder, dvs organisationer der advokere kriminelles ret til ikke at blive smidt i fængsel, igennem et par årtier har haft et horn i siden på Rody, pga hans, også på det område, effektive forvaltning. Beskyldninger der går fra den FN autoriserede slags, der taler om blød støtte til “dødspatruljer” til den NGO baserede slags, der angiver direkte involvering. Naturligvis uden hårde beviser. Hvor om alt er, er rationalet bag hans tilgang til kriminalitetsbekæmpelse, at alt andet vil mislykkes, hvis man ikke har styr på og kontrol over netop den. Hovedanklagen fra NGOerne er: Ansvarlig for 1.000 mord siden 1990.

Politisk/ideologisk kan man oversætte ham og det parti han er medlem af, PDP-Laban, (Laban er en forkortelse der oversættes til “Peoples Power”, LKYs parti i Singapore er i samme boldgade, oprindeligt inspireret af fabiansk socialisme) til, på en europæisk skala, at være konservative socialdemokrater.

Anklagerne om involvering i “dødspatruljer” har han imødegået med agressivt retorisk overbud, hvor valget ellers kunne have været andre såsom tilpasning eller imødegåelse af de rejste anklager. NGOerne har kort fortalt fået at vide, at de kan rende og hoppe. Så som:

NGO truer med, at komme på inspektions besøg. Svar: Udskyd besøget et par månder, så er der flere sager i kan undersøge.

Udenoms retlige drab? Den næste jeg får fat i slæber jeg ned i retten og skyder foran dommeren. Så er det retligt.

Hvad Rody holder fast i, og hvad NGOerne som et led i deres samfundsundergravende arbejde bestrider, er ret simpelt: En person der af politiet bliver bedt om at følge med for at forklarer nærmere om et eller andet, og som reagere ved enten, at sætte sig til modværge eller forsøger at flygte, er politiet autoriseret til at standse ved anvendelse af den fornødne magt. Den diskussion rækker en del videre i spørgsmål om borgerens stilling overfor øvrighed osv, men NGOernes konsekvente placering af sig selv i en position, hvor de dels undergraver samfundet, dels selv står til at opnå yderligere magt og økonomiske gevinster gennem beskyttelse af kriminelle, hænger ikke sammen med deres påberåbelse af, at ville varetage “svages” interesser.

Den danske NGO, der har arbejdet på området i filippinsk sammenhæng, uden de såvidt vides har noget med Davao at gøre, er DIGNITY, grundlagt af den islamofile kommunist Inge Genefke (filippinsk partner vedr. fysisk skadede, June Lopez), idag præsideret af den nordjyske maoist, terroradvokaten Thorkild Højer. DIGNITY har udgivet en rapport om forholdne for “politiske” fanger i filippinske fængsler, indenfor de seneste år.

Rody er i øvrigt kendt for, at samarbejde med hvemsomhelst om hvadsomhelst, bl.a. er han på god fod med NPA medlemmer og ledere. Skille linjen mellem samarbejde eller ikke ser ud til at være, hvorvidt det bedømmes som nyttigt/modsiger grundlæggende målsætninger. Hvis en part har andre interesser, som ikke ses som fremmende for andet end den parts interesser, så samarbejdes der ikke.

Et øjeblik der kunne have været kritisk, men som ikke blev det, opstod da Rody på et vælgermøde, 12 april, i en gennemgang af en 1989 gidseltagning i et Davo fængsel, hvor en australsk læg-missionær blev voldtaget og dræbt, (Rody var på et tidspunkt selvvalgt substitueret som gidsel) fik sagt:

All the women were raped so during the first assault, because they retreated, the bodies they used as a cover, one of them was the corpse of the Australian woman layminister. Tsk, this is a problem. When the bodies were brought out, they were wrapped. I looked at her face, son of a bitch, she looks like a beautiful American actress. Son of a bitch, what a waste. What came to mind was, they raped her, they lined up. I was angry because she was raped, that’s one thing. But she was so beautiful, the mayor should have been first. What a waste.

Han kunne have klaret sig hjem på en prokurator forklaring om, at han ikke talte på sit modersmål (cebuano), men tagalog, at han med bemærkningen mente han skulle have været den første til at få halsen skåret over osv. Det gjorde han ikke. I stedet holdt han pressemøde foran hans privatbolig, hvor han under anvedelse af utallige “son of bitches” og “mother fuckers”insisterede på, at ifald han skyldte en undskyldning til nogen som helst, så var det det filippinsk folk og ikke nogen som helst andre. Den kom så dagen efter, hvor han undskyldte for, at have en beskidt mund i almindelighed og i lige præcis den fremhævede bite i særdeleshed. Hos Rappler. Opsummering hos Philstar.

Rody svare:

 

Hvor sikkert er det han bliver valgt?

Der er naturligvis ikke noget der sikkert før den sidste stemme er afgivet, men i menningsmålinger er han på +30% og nummer to på 25%. Noget andet man kan tage varsler af er hvad man ser og høre på gaden, samt nettet. Og her er støtten til Rody massiv. Niveauet er at for hvergang man ser ti plakater, stickers, t-shits og andet mercandice for Rody er der et for en de andre kandidater. Og udover det så er det mercandice folk selv har købt eller eventuelt selv lavet, hvilket ikke er almindeligt. Almindeligvis må en kandidat betale selv. Herudover har 7-11 kæden et bidrag til meningsmålingerne, kaldet 7-election, hvor folk ved deres valg af krus, angiver den foretrukne kandidat. Rody er i de målinger massivt foran, intet under 47%. Fra kilder er UH bekendt med professionelle politikere, der ikke officielt vil associeres med ham, men som ikke desto mindre betegner ham som bedste og foretrukne valg.

Eksempler på støtters posters:

160427 rody home made

160427 rody merc

(The Punisher henviser til nick givet af Time, link nedenfor)

160428 rody outdoor

Samarbejds-Politikens London kontor forbereder sine læsere (skolefrøkner m/k) på Rody:

The women’s group Gabriela also attacked the remarks, saying rape or any other form of sexual abuse was not “something to be trivialised in a joke”, especially by someone seeking the presidency.

Many Filipinos have embraced Duterte for his speeches laced with vulgarities, boasts abouts sexual conquests and his promised war on crime.

Even when he called Pope Francis a “son of a whore” in a speech last November, his followers in the devoutly Catholic country quickly forgave him.

Omtalte Gabriela (en NPA affiliat) plakat, med en mere sexet udgave af symbolet for massemord, hammer & segl:

160427 gabriela commie ikonografi

Og hvad kan man så vente, hvis filippinerne som ventet vælger en præsident, der ikke passer sammenrendet af liberaldemokrater? Næppe noget som helst, russerne, som allerede er aktivt tilstede, i den borgernære ende udbyder de gratis undervisning i russisk, og kineserne vil kende deres besøgelse tid. Det er man selvfølgelig godt klar over, omend der med en Mogens Lykketoft som formand for FNs generalforsamling er muligheden for en ugennemtænkt gang amok diplomati. Men man kan vel altid sende EUSSRs Federica Mogherini, eventuelt i selskab med NPAs José Maria Sison, der så kan stå for lidt møde aktivitet med Gabriela og… Rody.

Links:

Links med citater: Her, her, her

alment:

Wiki; 1989 Davao hostage crisis, Amensty; appel til GMA 2002, Human Rights Watch; maj 2015 med links bagud, aktuel wiki på Rody Duterte, Time Mag 2002; The Punisher (pay wall), Rappler; måling efter rape bemærkninger, 22 trivia om Rody, GRP; via google, Ingeniøren artikler om/fra Davao midt 80er; her, her(skrevet af Blekingegadebande terroristen Nicolai Dö/øllner), her,

 

Den var ikke gået i Davo, at velkendte kriminelle tilknyttet politiske grupper fik lov at true sig til nogetsomhelst.

160428 hornslth rody

 

 

 

 

Kilde nyt – Ingeniøren tilgængelig

Mediawatch beretter dette d. 12 april med en pressemeddelelse fra Ingeniøren selv som kilde. Det hedder bl.a.:

Mediehuset Ingeniøren og Ingeniørforeningen slår dørene op til nyt digitalt arkiv med adgang til  310.000 siders dækning af dansk teknologiudvikling og ingeniørarbejde gennem tiderne.

Det skriver Mediehuset Ingeniøren i en pressemeddelelse.

Det digitale arkiv er frit tilgængeligt for alle på nettet og rummer en række historiske fagblade og tidskrifter, herunder det oprindelige Ingeniøren fra 1892 til 1962, Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik, Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen, Ingeniørens Ugeblad og det nuværende Ingeniøren frem til 2000.

Og vi har da allerede været på besøg og set spændende artikler, såsom tilbage i 1960erne, hvor et bornholmsk firma leverede rør til kloaksystemet i Mecca, hvad der gav anledning til, at der også blev bygget et CCTV-center 15 km udenfor byen således vantro ingeniører kunne lede arbejdet uden at besudle byen ved deres tilstedeværelse. Og beretningen fra Indonesien, hvor COWI forestod en større tvangsforflytning.

Desuden er der den artikel, som Blekingegadebande medlemmet Nicolai Döllner, daværende redaktionssekretær på bladet, nu Døllner og chefredaktør på Dagens Medicin, skrev om den filippinske by Davao City, og meget andet interessant.

Arkivet er tilgængeligt her: http://www.e-pages.dk/ingarkiv/9397/

 

 

 

Klyvsgaard: Straf virker

Justitsministeriets forskningschef, den kendte fængselsmodstander, Britta Klyvsgaard, har nu forsket sig frem til at straf virker. Der sker åbenbart et vist erkendelsemæssigt skred på venstrefløjen, som vi var inde på, da vi noget overraskede så, at det mener man også i Waffen-SF. – Som dog kun mener det gælder for forhold som økonomisk kriminalitet og andre typisk hvid/jødiske forbrydelser. Logikken i partiet er vel, at negere og muhammedanere er for lavt begavede til, at planlægge kriminalitet i forhold til et kendt strafniveau.

I en pressemeddelse fra justitsministeriet om Klyvsgaards undersøgelse kan man læse bl.a. følgende:

Ønsker om højere straffe kan begrundes i retsfølelsen, i hensynet til offeret eller i ønsket om i en periode at fjerne de kriminelle fra det samfund, som de forbryder sig imod. Selvom kriminelle er forhindret i at begå kriminalitet ude i samfundet, så længe de sidder i fængsel, gør højere straffe alene dem ikke mindre tilbøjelige til at gå ud og begå kriminalitet igen.

Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt effekten af fængselsstraf i forbindelse med fem forskellige typer kriminalitet: simpel vold, alvorligere vold, voldtægt, uagtsomt manddrab ved færdselsuheld og brugstyveri af motorkøretøj. Undersøgelsen sammenligner risikoen for at falde tilbage i kriminalitet henholdsvis før og efter en strafskærpelse og har altså ikke påvist en effekt.

En ting er at man åbenbart er enige om, at forfægter to modsatrettede synspunkter på samme tid. Det skal nok blive kuriøst hvis det breder sig. Noget andet er, at man åbenbart har opdaget, at en kort straf i forhold til en længere ikke har den effekt, at sandsynligheden for recidiv påvirkes.

På tide

DFs Tulle gør det klart overfor Venstre, der tilsyneladende stadig har en gruppe islamofile ombord med styrke nok til at blokere for fornuft, at der ikke blive nogen skattelettelser samtidig med man pumper bistandsklienter uden nogen rimelig grund til at søge asyl, ind i landet. I et Al-Rizau telegram gengivet af BT.dk skrives bl.a. med dækning i Tulles FB opdatering:

Nu forklarer partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, dog, hvad der skal til, for at partiet kan gå med til at sænke skatten, som blandt andet Liberal Alliance har krævet.

‘Det bedste vil selvsagt være, hvis de andre partier vil være med til at sikre repatriering/hjemsendelse af flygtninge og migranter, så de ikke bliver ved med at belaste de offentlige udgifter.’

‘Men indtil de er klar til det, må vi gøre det klart, at der ikke er grundlag for skattelettelser i denne valgperiode,’ skriver han på Facebook sent onsdag.

Venstre politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at Dansk Folkeparti med sin melding blot er ude og “pudse positionerne af”, inden forhandlingerne går i gang.

»Når man sidder ved forhandlingsbordet, finder man som regel hinanden,« siger han.

Spørgsmålet er nu, om de andre partier i den borgerlige blok vil og kan gå med til Dansk Folkepartis krav om at hjemsende flygtninge for at skaffe penge til skattelettelser inden næste valg.

Pudse af og finde hindanden. Her på stedet er vurderingen, at LLR er fanget og handlingslammet af på den ene side interne islamonazistiske kræfter i hans parti Venstre og fra den anden, Den Gale Kansler i Berlin. Spørgsmålet er om der dukker “noget” op som kan forbereder hans position, såsom en paladsrevolte i Berlin. Ellers er der nok lagt i oven til et efterårsvalg, hvorfor Socialdemokraternes ageren er mere interessant end så meget andet.

Tillæg:

Erik Holstein formulere det samme, men lidt mere afdæmpet på Altinget.dk:

”Løkke har forsøgt at bagatellisere konflikten, men konklusionen er klar nok: Skal regeringen have en overlevelsesgaranti året ud, skal Liberal Alliance have deres skattelettelser, og det får de kun, hvis Dansk Folkeparti får markante asylstramninger,” siger Erik Holstein og fortsætter:

Det kan føre til konflikt med såvel tyskerne som Kristian Jensen-fløjen i Venstre, men det kan vise sig at være det mindste onde for statsministeren.”

Sprogkamp

Vi havde engang en kemilærere på besøg, der var en kende irriteret over, at kemikere når de underviste selv på begynder niveau havde det med, at pladre selv forholdvis enkle sammenhæng ind i fagjagong, hvad hun mente skadede fagets omdømme i almindelighed og i særdeleshed, at det forhindrede folk i have et fornuftigt forhold til faget. Som hun sagde: Man kan bruge sproget til så meget og ikke al brug er nødvendigvis konstruktiv. Og det er ganske vidst: nogle mennesker ser et lighedstegn mellem kemi og gift.

Tilbagebage i 2009 havde hædersmanden, og en passant ikke-tilhænger af dødsstraf og vold som middel i opdragelsen af børn, Søren Krarup en kronik i Pravda i Pilestræde, hvor han præsenterede argumenterne for en lov, der skulle sikre det danske sprog. Vi lader ligge, at vi her i huset ikke mener lovgivning eller anden politisk indgriben er egnet til den slags. Fra kronikken:

Jeg fandt dette meget groft, og i anledning af en tilsvarende holdning på Landbohøjskolen, der offentligt bekendtgjorde, at »inden år 2010 skal engelsk være det primære undervisningssprog for alle kandidatuddannelser«, besluttede vi at råbe vagt i gevær. Det handler om det danske sprogs overlevelse, i hvert fald inden for de videregående uddannelser. »Det er ikke meningen med dette forslag, at vi her i landet skal afskære os fra udlandet og lukke os hermetisk inde i vort eget sprogområde. Det drejer sig om at sikre det danske sprogs fremtidige eksistens. Forudsætningen for det internationale er som bekendt det nationale«.

Beslutningsforslaget kom til første behandling i Folketinget 30.januar 2007, hvor jeg begyndte med at understrege, at der her ikke var tale om politik, endsige partipolitik. »Det danske sprogs skæbne er et fælles dansk anliggende, og det er i bekymring for det danske sprogs eksistens i fremtiden, at vi i dag fremkommer med dette beslutningsforslag om forberedelse af en dansk sproglov. Vi er bange for, at dansk er ved at forsvinde.

Vi er bange for, at dansk efterhånden synker ned til at være et almuesprog, som ikke kan benyttes af alle i landet i alle sammenhænge.«

Til min store glæde blev forslaget venligt og positivt modtaget af alle partier, og der var enighed om, at noget måtte gøres for at hævde det danske sprog. Men vi lod det ikke komme til afstemning ved en anden behandling, hvor resultatet alligevel ville være tvivlsomt, men vi accepterede, at det mundede ud i nedsættelse af et sprogudvalg, som efter en grundig behandling af problemet skulle komme med forslag til styrkelse af det danske sprog.

I april 2008 offentliggjorde sprogudvalget sin rapport, »Sprog til Tiden«, som fremkom med mange anbefalinger til at hævde det danske sprog i en truet situation – men det blev ved anbefalingerne. »Hvor det drejer sig om forslag om at udmønte udvalgets anbefalinger i bindende bestemmelser eller lovgivning, har der ikke kunnet opnås en fælles forståelse«, hed det i rapporten.

Jose Rizal, som vi just var i venlig kommentar udveksling med Black Watch på Uriasposten vedrørende er citeret for den her:

While a people preserves its language; it preserves the marks of liberty.
Og noget strammere den her:
He who does not love his own language is worse than an animal and smelly fish.
En drøj omgang fra en mand, der beherskede flere sprog.
I Rizals Noli me Tangera (The Social Cancer) , som kan læses her, finder man følgende om det med sprog i kapitlet om Doña Consolacion:

When Sisa was brought in she came calmly, showing neither wonder nor fear. She seemed to see no lady or mistress, and this wounded the vanity of the Muse, who endeavored to inspire respect and fear. She coughed, made a sign to the soldiers to leave her, and taking down her husband’s whip, said to the crazy woman in a sinister tone, “Come on, magcantar icau!2

Naturally, Sisa did not understand such Tagalog, and this ignorance calmed the Medusa’s wrath, for one of the beautiful qualities of this lady was to try not to know Tagalog, or at least to appear not to know it. Speaking it the worst possible, she would thus give herself the air of a genuine orofea,3 as she was accustomed to say. But she did well, for if she martyrized Tagalog, Spanish fared no better with her, either in regard to grammar or pronunciation, in spite of her husband, the chairs and the shoes, all of which had done what they could to teach her.

One of the words that had cost her more effort than the hieroglyphics cost Champollion was the name Filipinas. The story goes that on the day after her wedding, when she was talking with her husband, who was then a corporal, she had said Pilipinas. The corporal thought it his duty to correct her, so he said, slapping her on the head, “Say Felipinas, woman! Don’t be stupid! Don’t you know that’s what your damned country is called, from Felipe?

The woman, dreaming through her honeymoon, wished to obey and said Felepinas. To the corporal it seemed that she was getting nearer to it, so he increased the slaps and reprimanded her thus: “But, woman, can’t you pronounce Felipe? Don’t forget it; you know the king, Don Felipe—the fifth—. Say Felipe, and add to it nas, which in Latin means ‘islands of Indians,’ and you have the name of your damned country!”

[304]Consolacion, at that time a washerwoman, patted her bruises and repeated with symptoms of losing her patience, “Fe-li-pe, Felipe—nas, Fe-li-pe-nas, Felipinas, so?”

The corporal saw visions. How could it be Felipenas instead of Felipinas? One of two things: either it was Felipenas or it was necessary to say Felipi! So that day he very prudently dropped the subject. Leaving his wife, he went to consult the books. Here his astonishment reached a climax: he rubbed his eyes—let’s see—slowly, now! F-i-l-i-p-i-n-a-s, Filipinas! So all the well-printed books gave it—neither he nor his wife was right!

“How’s this?” he murmured. “Can history lie? Doesn’t this book say that Alonso Saavedra gave the country that name in honor of the prince, Don Felipe? How was that name corrupted? Can it be that this Alonso Saavedra was an Indian?”4

With these doubts he went to consult the sergeant Gomez, who, as a youth, had wanted to be a curate. Without deigning to look at the corporal the sergeant blew out a mouthful of smoke and answered with great pompousness, “In ancient times it was pronounced Filipi instead of Felipe. But since we moderns have become Frenchified we can’t endure two i’s in succession, so cultured people, especially in Madrid—you’ve never been in Madrid?—cultured people, as I say, have begun to change the first i to e in many words. This is called modernizing yourself.”

The poor corporal had never been in Madrid—here was the cause of his failure to understand the riddle: what things are learned in Madrid! “So now it’s proper to say—”

“In the ancient style, man! This country’s not yet cultured! [305]In the ancient style, Filipinas!” exclaimed Gomez disdainfully.

The corporal, even if he was a bad philologist, was yet a good husband. What he had just learned his spouse must also know, so he proceeded with her education: “Consola, what do you call your damned country?”

“What should I call it? Just what you taught me: Felifinas!

“I’ll throw a chair at you, you ———! Yesterday you pronounced it even better in the modern style, but now it’s proper to pronounce it like an ancient: Feli, I mean, Filipinas!

“Remember that I’m no ancient! What are you thinking about?”

“Never mind! Say Filipinas!

“I don’t want to. I’m no ancient baggage, scarcely thirty years old!” she replied, rolling up her sleeves and preparing herself for the fray.

“Say it, you ———, or I’ll throw this chair at you!”

Consolacion saw the movement, reflected, then began to stammer with heavy breaths, “Feli-, Fele-, File—

Pum! Crack! The chair finished the word. So the lesson ended in fisticuffs, scratchings, slaps. The corporal caught her by the hair; she grabbed his goatee, but was unable to bite because of her loose teeth. He let out a yell, released her and begged her pardon. Blood began to flow, one eye got redder than the other, a camisa was torn into shreds, many things came to light, but not Filipinas.

Similar incidents occurred every time the question of language came up. The corporal, watching her linguistic progress, sorrowfully calculated that in ten years his mate would have completely forgotten how to talk, and this was about what really came to pass. When they were married she still knew Tagalog and could make herself understood in Spanish, but now, at the time of our story, she no longer spoke any language. She had become so addicted to expressing herself by means of signs—and of these she chose [306]the loudest and most impressive—that she could have given odds to the inventor of Volapuk.

Sisa, therefore, had the good fortune not to understand her, so the Medusa smoothed out her eyebrows a little, while a smile of satisfaction lighted up her face; undoubtedly she did not know Tagalog, she was an orofea!

“Boy, tell her in Tagalog to sing! She doesn’t understand me, she doesn’t understand Spanish!”

Er Støjberg idiot?

Vi er gennem de sidste cirka 35 år blevet oversvømmet med muhammedanske migranter, der har, med vore kriminelle politikeres accept, brugt begrundelsen “asyl” til at blive lukket ind for at føre jihad. På BT.dk kommentere Inger Støjberg på, at nogle af disse jihadister har begået hærværk på et opholdssted, et feriecenter lejet til formålet af udlændingestyrelsen. Fra artiklen:

»Jeg bliver vred, når jeg ser det her, for vi har med mennesker at gøre, der kommer til Danmark og har brug for beskyttelse, og så kvitterer man på denne her måde,« siger hun og fortsætter.

»Alice Lauridsen har jo af gode grunde gjort os en tjeneste i og med, hun har lejet sit feriecenter ud, så selvfølgelig skal vi være meget opmærksomme på, at udlejere bliver behandlet ordenligt.«

1) De personager har ikke brug for beskyttelse. De er repræsentanter for en fremmed magt (islam) der føre, for tiden lav intensiv, krig mod os.

2) Feriecenter ejeren har ikke gjort nogen en “tjeneste”, men har udlejet til højeste bud, og dertil begrundet det med, at hun er et bedre menneske. Desuden er det ikke unormalt i forhandlinger, at parterne i en tvist stiller krav og mod krav der ligger langt fra hindanden. Lauridsen kræver 1,3 mil i godtgørelse for hærværket, Udlændingestyrelsen tilbyder det halve. Om der foreligger ned- eller optrækkeri fra en af parterne er ikke til at vide, men Lauridsen har næppe lejet ud af filantropiske grunde.

Straf virker iflg. Waffen-SF

De stærkt islamofile røde nazier i Waffen-SF kræver nu hårdere straffe. Det er naturligvis ikke kriminelle udlændninge, der skal mødes med udvisninger, her går partiet formentlig fortsat ind for guitarterapi under supervision fra psykologer. Derimod skal “skattesnyd” mødes med ubetingede fængselsstraffe og øget mulighed for varetægtsfængsling, og formentlig også en sænkning af kravene til beviser. BT.dk fortæller via løgnefabrikanten al-Ritzau:

Straffen for at snyde i skat skal være langt hårdere end nu, og muligheden for at fængsle skatteunddragere skal øges.

– Der er al mulig grund til at tro, at strengere straffe virker mod økonomisk kriminalitet. Skatteunddragelse sker jo med hjælp af højt betalte rådgivere, der uden tvivl også orienterer om risikoen for at blive opdaget og straffet, skriver hun [Lisbeth Bech Poulsen] i en mail.

Nå, men hvis Waffen-SF virkelig skulle være ude i andet end sædvanlig venstreekstrem populisme, så kan man jo håbe på, at Waffen-SF også kan se det nyttige i f.eks at straffe jihad-voldtægter efter fortjeneste og uden den domstols indførte, og fra politisk hold sanktionerede, “muhammedaner i gernings øjeblikket” rabat på straffen. – For øvrigt er det jo i henhold til de røde naziers egen logik “racisme”, at tro på at f.eks. straffe skal afpasses efter etnisk baggrund.