I forbindelse med forberedelse af en anden post faldt vi over en FB post af formanden for IBIS, Mette Müller Kristensen, der også parodierede DF plakaten som vel alle har hørt om og set. På posten delte Mette Müller dette billed:
IBISs styrelse har lagt dette foto af sig selv på “foreningens” hjemmeside:
Vi har skrevet det før og gentager: For den slags individer (såkaldte NGOere) er negere og muhammedanere ikke noget man lukker ind i sine egne cirkler. Det er noget man bruger til at tyranisere sin omgivelser med, og noget man bruger som objekter til at opnå personlig økonomisk vinding med.
I Samarbejds-Politiken udbreder en psykologi professor ved navn Svend Brinkmann sig om humanisme, som skal vi vidst forstå er noget godt. Det gør man nok i forvejen i det segment af tilbagværende læsere Samarbejds-Politiken betjener som menighedsblad. Det giver os anledning til, at genudgive en tidligere post, hvad vi gør nedenfor, men føst lidt om Brinkmanns indlæg, og et tidligere. Tilbage i august 2015 havde Brinkmann et indlæg om politisk korrekthed, som er noget han går ind for, forstår vi. Fra det indlæg:
Hvis De som jeg er vokset op i en tid, hvor humanismen var et efterstræbelsesværdigt menneskesyn, og hvor man gjorde en dyd ud af at tale pænt og høfligt om andre mennesker, vil De sikkert finde, at dagens debatter i Danmark er årsag til konstant forbløffelse.
Det, der engang var almindelig medmenneskelighed, er nu blevet til blødsødenhed og mangel på forståelse for verden, som den angiveligt er. Og det, der engang var fremmedfjendsk eller decideret racistisk, er nu comme il faut i vide kredse.
…
Humanisme: ideen om at alle mennesker er lige i værdighed og værd. Begrebet anvendes i diskussioner om flygtninge, hvor det betyder, at vi skal tage imod alle flygtninge fra hele verden. Det kan vi selvfølgelig ikke, hvilket beviser, at humanismen er løgnagtig. I øvrigt kan enhver jo konstatere, at mennesker ikke er lige. For eksempel er de fleste mennesker fattigere end danskerne.
Islam: det samme som islamisme (se denne).
Islamisme: en form for nazisme indeholdende et gudsbegreb. Bekæmper kritisk oplyst diskussion og humanisme (se denne).
…
Menneskerettigheder: trussel mod folkets selvbestemmelse (se folket) og udtryk for humanismens fornægtelse af virkeligheden, som den er (se humanisme).
…
Racisme: utilladelig diskrimination på baggrund af hudfarve. Bør ikke forveksles med den nødvendige diskrimination på baggrund af etnicitet og religion. Danmark er jo et kristent land.
I sit senest indlæg udbreder Brinkmann sig om humanisme. Slet skjult er det ideologien humanisme Brinkmann advokere for flere bør bekende sig til. Først opfinder Brinkmann nogle fjender, derefter gør han havd han kan for at afskyde disse umennesker fra terrietoriet. Alt sammen i en jovinal og pæn tone. Fra det skriv:
1. Man kan være politisk antihumanist. Så definerer man humanisme som det synspunkt, at vi skal åbne dørene og tage imod alverdens flygtninge.
2. Man kan være religiøs antihumanist. Dermed definerer man humanisme som en form for oplysningstænkning, der lægger vægt på det sekulære og glemmer Gud.
3. Man kan være filosofisk antihumanist (oftere kaldet ’posthumanisme’): Her definerer man humanisme som en subjektfilosofisk tendens til at sætte mennesket i centrum.
Mange filosofiske antihumanister er i disse år optaget af det kropslige, det dyriske og det materielle og hævder, at der ikke er noget privilegeret eller ophøjet ved det menneskelige.
…
Kernen i humanismen er et syn på mennesket som et ansvarligt og fortolkende væsen. Retorikprofessor Jørgen Fafner, der skrev opslaget om humanisme til Den Store Danske Encyklopædi, beskrev det flot i opslagets indledning:
»Det humanistiske livssyn sætter som norm respekten for det enkelte menneskes ret til en udvikling i frihed og moralsk ansvarlighed. Humanisten står fast på sin uafhængighed af ydre autoriteter. Han lader sig styre af sin fornuft og sin dømmekraft og smag (…). Høflighed og civiliseret optræden er ikke kun en ydre skal, men noget, der virker moralsk indadtil«.
Fafner henviste også til Gadamer, der udnævnte dannelse, dømmekraft, sund fornuft og sans for kvalitet til at være »humanistiske ledemotiver«.
Her er efter min mening en humanisme, som mange burde kunne forenes om, men som desværre er under beskydning fra mange forskellige sider: fra religiøs fundamentalisme af forskelligt tilsnit, fra et åndløst forbruger- og markedssamfund, fra konkret nedprioritering af de humanistiske fagområder og fra konkurrencestatsideologien, som reducerer politik til optimeringskalkuler.
DDR giver ondt af sig over, at den nystiltrådte Venstreregering i sit grundlag betoner, at Danmark er et kristent land. Vanen tro finder man nogle, der vil udtale det som DDR ikke selv vil eller tør, i dette tilfælde bl.a. Lone Ree Milkær, der er formand for Humanistisk Samfund. Og det giver så UH lejlighed til, at se lidt på hvad “humanisme” er.
Ordet humanisme bliver brugt på mange måder og i forskellige sammenhænge, så det skaber en vis usikkerhed og uklarhed om betydningen. Ordet er et udpræget plusord, som de fleste opfatter det, og hentyder til, at man er menneskelig og især medmenneskeligt indstillet i sine holdninger og adfærd. I denne betydning er det ikke så mærkeligt, at både religiøse og ikke-religiøse kan bruge det, men det, der adskiller de to grupper humanister, er troen på noget overnaturligt.
Det livssyn, Humanistisk Samfund bygger på, er en ikke-religiøs humanisme. Det er en international bevægelse, som Humanistisk Samfund er en del af blandt andet gennem sit medlemskab af European Humanist Federation. Dette livssyn tager udgangspunkt i mennesket selv og fremhæver den enkeltes menneskeværd, selvstændighed, ukrænkelighed og værdighed. Denne humanisme har som mål, at mennesker skal leve gode liv på egne præmisser og vise ansvar for hinanden og kommende generationer.
Det er skam bemærket, at når folk henviser til humanisme, så betyder det som oftest, at nogle eller noget er dårligere og direkte umenneskelige, thi de står ikke for det samme “som humanisten”. – Og vi ved jo, at umenneskeliggørelse gennem sproget, ikke er andet end socialister og humanisters første skridt mod, at gasse folk der ikke er enige med dem. I hvert fald ifølge ham her. Hvorom alt er, så er påberåbelse af, at man er humanist eller bærer af særlige humanistiske værdier, blot en indirekte måde, at belyve sine opponenter eller medborgere med umenneskelighed.
Og man kan også notere sig, at humanisme er en ideologi og at den arbejder internationalt. Humanistisk Samfund underspiller kraftigt det med det internationale. Der er ikke tale om en europæsik bevægelse som man kunne få indtryk af fra ordlyden, men en ideologi der organisatorisk er grundlagt i USA og i det væsentlige styres derfra. Organisationens hjemmeside her.
Bevægelsen eller ideologien har gennem sin levetid haft tre manifester, men ændringerne i forhold til det oprindelige består blot i, at det er blevet kortere.I dag skal en underorganisation tilslutte sig denne “minimums” (minimum i citation, fordi det snare betyder “med et hvert tænkeligt middel):
All member organisations of the International Humanist and Ethical Union are required by IHEU bylaw 5.1[5] to accept the IHEU Minimum Statement on Humanism:
Humanism is a democratic and ethical life stance, which affirms that human beings have the right and responsibility to give meaning and shape to their own lives. It stands for the building of a more humane society through an ethic based on human and other natural values in the spirit of reason and free inquiry through human capabilities. It is not theistic, and it does not accept supernatural views of reality.
Fra det første’ manifest fra American Humanist Association:
The time has come for widespread recognition of the radical changes in religious beliefs throughout the modern world. The time is past for mere revision of traditional attitudes. Science and economic change have disrupted the old beliefs. Religions the world over are under the necessity of coming to terms with new conditions created by a vastly increased knowledge and experience.
…
There is great danger of a final, and we believe fatal, identification of the word religion with doctrines and methods which have lost their significance and which are powerless to solve the problem of human living in the Twentieth Century.
…
While this age does owe a vast debt to the traditional religions, it is none the less obvious that any religion that can hope to be a synthesizing and dynamic force for today must be shaped for the needs of this age. To establish such a religion is a major necessity of the present. It is a responsibility which rests upon this generation. We therefore affirm the following:
FIRST: Religious humanists regard the universe as self-existing and not created.
SECOND: Humanism believes that man is a part of nature and that he has emerged as a result of a continuous process.
THIRD: Holding an organic view of life, humanists find that the traditional dualism of mind and body must be rejected.
FOURTH: Humanism recognizes that man’s religious culture and civilization, as clearly depicted by anthropology and history, are the product of a gradual development due to his interaction with his natural environment and with his social heritage. The individual born into a particular culture is largely molded by that culture.
FIFTH: Humanism asserts that the nature of the universe depicted by modern science makes unacceptable any supernatural or cosmic guarantees of human values. Obviously humanism does not deny the possibility of realities as yet undiscovered, but it does insist that the way to determine the existence and value of any and all realities is by means of intelligent inquiry and by the assessment of their relations to human needs. Religion must formulate its hopes and plans in the light of the scientific spirit and method.
SIXTH: We are convinced that the time has passed for theism, deism, modernism, and the several varieties of “new thought”.
SEVENTH: Religion consists of those actions, purposes, and experiences which are humanly significant. Nothing human is alien to the religious. It includes labor, art, science, philosophy, love, friendship, recreation–all that is in its degree expressive of intelligently satisfying human living. The distinction between the sacred and the secular can no longer be maintained.
EIGHTH: Religious Humanism considers the complete realization of human personality to be the end of man’s life and seeks its development and fulfillment in the here and now. This is the explanation of the humanist’s social passion.
NINTH: In the place of the old attitudes involved in worship and prayer the humanist finds his religious emotions expressed in a heightened sense of personal life and in a cooperative effort to promote social well-being.
TENTH: It follows that there will be no uniquely religious emotions and attitudes of the kind hitherto associated with belief in the supernatural.
ELEVENTH: Man will learn to face the crises of life in terms of his knowledge of their naturalness and probability. Reasonable and manly attitudes will be fostered by education and supported by custom. We assume that humanism will take the path of social and mental hygiene and discourage sentimental and unreal hopes and wishful thinking.
TWELFTH: Believing that religion must work increasingly for joy in living, religious humanists aim to foster the creative in man and to encourage achievements that add to the satisfactions of life.
THIRTEENTH: Religious humanism maintains that all associations and institutions exist for the fulfillment of human life. The intelligent evaluation, transformation, control, and direction of such associations and institutions with a view to the enhancement of human life is the purpose and program of humanism. Certainly religious institutions, their ritualistic forms, ecclesiastical methods, and communal activities must be reconstituted as rapidly as experience allows, in order to function effectively in the modern world.
FOURTEENTH: The humanists are firmly convinced that existing acquisitive and profit-motivated society has shown itself to be inadequate and that a radical change in methods, controls, and motives must be instituted. A socialized and cooperative economic order must be established to the end that the equitable distribution of the means of life be possible. The goal of humanism is a free and universal society in which people voluntarily and intelligently cooperate for the common good. Humanists demand a shared life in a shared world.
FIFTEENTH AND LAST: We assert that humanism will: (a) affirm life rather than deny it; (b) seek to elicit the possibilities of life, not flee from them; and (c) endeavor to establish the conditions of a satisfactory life for all, not merely for the few. By this positive morale and intention humanism will be guided, and from this perspective and alignment the techniques and efforts of humanism will flow.
Man kan kalde det meget, her på UH kalder vi det; totalitært, designet til, at blive brugt som våben mod personer eller folk der måtte være uenige. Og dertil aldeles umenneskeligt.
Tillæg:
Det rinder UH i hu, at den kontroversielle islamofobiske højrefløjs debatør, Kurt Freddy Rosenstrøm, i en hel bog over 12 essays, indgående behandler humanisme. Bogen kan købes her:
Suzanne Bjerrehuus og Michelle Hviid bliver spurgt af BT.dk om antallet af nuhammedanere er mere eller mindre katastrofalt. Anledningen er at Venstre regeringen er opsat på over de næste fire år, at importere yderligere 173.000 muhammedanere og at Danmarks Statistik har leveret en ny prognose, der anslår at pr. 2020 vil Danmark have 10% “udlændinge”. At Suzanne Bjerrehuus er trådt ud af de islamofiles rækker og ind i de vidende realisters er en gammel nyhed. Michelle Hviid der i mod… Til BT.dk fortæller hun:
Forleden så forfatter og debattør Michelle Hviid en dokumentarfilm på nettet. I dén blev en række tyskere tvunget til at sidde overfor en flygtning og have øjenkontakt i fire minutter.
Resultatet var tankevækkende, mener hun.
»Faktisk var det enormt smukt at se, hvad der sker, når to fremmede mennesker har øjenkontakt. For så mødes de nemlig,« siger Michelle Hviid.
Så en stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på 9,6 pct. – svarende til 173.000 mennesker – kan på ingen måde skræmme hende.
»Folk er jo bange for, at der kommer nogen, der ikke kan gebærde sig i samfundet. Og selvfølgelig kan det også skræmme mig. Men det ville det også gøre, hvis det var danskere. Det har ikke noget at gøre med, hvor de kommer fra,« siger Michelle Hviid, som stort set kun ser fordelene ved et multi-etnisk samfund.
»De mest kreative rum opstår, når folk er forskellige, og der kan opstå noget nyt. Hvis der sidder en masse ens mennesker sammen, tænker de også det samme.«
Tilbage i 2010 havde Michelle Hviids kulør dog en lidt anden tone. Der tog hun nemlig sit lille pus ud af børnehaven, netop fordi hverken det lille pus eller moderen, kunne kapere alt det nye der opstår når forskellige mennesker bliver tvunget til at være en del af samme gruppe. Det samme gjaldt for hendes 12 årige søn. I Samarbejds.Politiken skrev hun bl.a.:
Jeg bor i NV sammen med min kæreste og vores tilsammen tre børn. Men vi bor i en ghetto i Nordvest. En ghetto, som skiller sig ud fra resten af kvarteret omkring os.
I vores bygning er alle ressourcestærke, alene af den årsag, at ellers havde de ikke haft råd til at bosætte sig i bygningen. Vi bor i lejligheder, som er tre til fire gange større end normen i kvarteret; vi har plads, lys, nybyggeri, altaner og danske naboer.
Jeg elsker at bo her. I kraft af min lejlighed og mine elskede naboer.
Bydelen har jeg efterhånden svært ved at elske. Min søn er blevet overfaldet tre gange på to år. En gang verbalt og to gange fysisk. Han har ikke lidt fysisk overlast endnu, men psykisk har det været meget mere, end man kan forlange, at en 12-årig skal kunne kapere.
…
Jeg turde ikke satse på skolerne i kvarteret, derfor går min søn på en privat friskole, hvor der desværre ikke er et eneste barn af anden etnisk herkomst end dansk. Det er en skam.
…
Jeg tror ikke, min datter har sunget eller lært en eneste sang i det år, hun har haft sin daglige gang i den lokale børnehave. Måske er det bare mig, men børnehavebørn i Danmark synger sgu da? Om mariehøns og tyggegummikonger?
De få velfungerende børn i institutionen søger hinanden og har en hverdag nærmest uden kontakt til pædagoger, de klarer sig selv i et roligt hjørne af en legeplads på 100 kvadratmeter.
Jeg havde bare større ambitioner, end at min datter og hendes veninde Sara skulle klare sig selv. Pædagogerne flyver fra konflikt til konflikt. Hver gang de slukker én ildebrand, har en anden vokset sig større.
Finalen blev, da en af de andre forældre overfaldt (!) en af pædagogerne for øjnene af min treårige datter. En frygtelig oplevelse, som introducerede Kamille til et ukendt univers af afmagt.
Og vi andre kan så måbende konstatere, at Michelle Hviid trods kulturberigelse af sin børn stadig vil importere flere jihad-voldtægter m.v. velsagtens for at sikre at det kun er hendes børn der bliver ramt men også andres børn. Kunne vi bede muhammedanerne om noget, så skulle det være at de istedet med det samme gik efter personer som Michelle Hviid, der åbenbart slet ikke er blevet tilstrækkeligt kulturberiget endnu.
Bent Blüdnikov har talt med Timothy Snyder, der i en ny bog, anskuer Adolf Hitler på en måde de fleste ikke kender, nemlig som racistisk darwinist. I hvertfald er det forkert, at placere venstreekstremisten Hitler på højrefløjen. At venstrefløjen ikke vil kendes ved en af sine betydningsfulde ideologer, handler vidst mest om at man tro mod sit koncept med at lyve om alt og alle, lyver Hitler væk fra sig selv. Fra artiklen:
Timothy Snyder, du nyfortolker Adolf Hitler. På hvilken måde?
»Hvis man læser Hitlers tekster, vil man se, at han ikke blot var en ekstrem nationalist, som han er blevet fremstillet, og han heller ikke blot var en totalitær diktator som Mao, Stalin, Mussolini og andre. Han var noget andet og nyt.«
»Han forstod verden i økologiske termer og han så verden som et sted med begrænsede ressourcer. Han mente derfor, at racerne skulle kæmpe om disse ressourcer til døden og at den stærkeste race ville overleve. Det var en slags racistisk darwinisme, hvor han håbede, at den tyske ariske race ville sejre.«
Hvor kommer jøderne ind i billedet?
»Jøderne var forbundet med hans verdenssyn, for i hans øjne opfandt jøder regler for menneskelig adfærd; altså etik. Han mente, at jøderne stod bag kristendommen, kommunismen og kapitalisme, og at de skulle udryddes, så den stærkeste race ved rå konkurrence kunne sejre.«
»Jøderne og dermed deres etik skulle fjernes fra jorden, fordi den forhindrede folk i at se mennesket for, hvad det egentlig var, nemlig i bund og grund biologiske væsener, der kæmper for overlevelse.«
…
En af dine vurderinger er, at bureaukratier i mange tilfælde reddede jøder, men dine kritikere har fremhævet, at statsapparatet i f.eks. Frankrig gjorde det modsatte, nemlig at hjælpe tyskerne med at indfange og deportere jøderne. Er det ikke et problem for din analyse?
»Det er rigtigt, at der var tale om, at f.eks. politiet og ministerier assisterede nazisterne i f.eks. Frankrig. Men i det store billede er min vurdering korrekt, nemlig at ved sammenbruddet af lov og orden østpå blev det muligt for nazisterne at gennemføre massemord.«
»Jøder havde levet i Polen, De baltiske lande, Ukraine, Hviderusland og det vestlige Rusland i århundreder, men disse stater opløstes som lande med lov, ret og legitime bureaukratier som et resultat af pagten mellem Stalin og Hitler i 1939. I disse områder blev godt 90 % af alle jøder myrdet, mens jøder i lande som Italien, Frankrig og Tyskland havde en bedre chance for at overleve.«
Du skriver i din »Sort jord«, at vi må se holocaust som et internationalt fænomen, der går på tværs af landegrænser?
»Ja så absolut. Holocaust gennemførtes på tværs af landegrænser, og det er alt for snævert at basere forskning og formidling blot på national perspektiv. Tænk blot på, at de 200.000 tyske jøder blev deporteret uden for Tyskland, før de blev myrdet. De kunne kun myrdes i statsløse zoner og ikke i Tyskland.«
…
Snyder er også bekymret for fremvæksten af et nyt jødehad og siger: »Jeg tror, at dette jødehad, som vi ser ikke mindst i den arabiske verden og i Rusland, er en reaktion på den globale udfordring. Hitler var på sin måde et resultat af den første globale udfordring, som begyndte i 1800-tallets slutning.«
»Denne globale udfordring endte tragisk med Første Verdenskrig og derefter Anden Verdenskrig. Vi er nu i en ny global tidsalder, og jeg frygter, at jøderne igen vil blive brugt som syndebuk for de spændinger og problemer, som opstår. Folks bekymring over udviklingen har medført en anti-globaliseringsbevægelse, som muligvis bruger jøderne til atter en gang at forklare, hvorfor tingene går galt.«
Knap 7 minutter i selskab med en dedikeret Trump hader og man er klar over den destuktive effekt (kultur)marxismen har haft på uddannelsessystemet, som snare er blevet til udannelsessystem. Enjoy.
Fortiden får beboerne på Islams Brygge en velfortjent omgang kulturel berigelse af de muhammedanere beboerne ellers havde håbet ville føre jihad mod deres underborgere ved bl.a. at voldtage deres 10årige døtre. Ved seneste valg stemte 92% af beboerne på forskellige afarter af islamonazistiske partier. Det kan læse om på Uriasposten.
Ikke så langt derfra, i den vestlige ende af Ørestaden, bliver der nu anlagt et torv, cirka 1,9 hektar svarende til omkring 25 parcelhus grunde. A. P. Møller fonden, i daglig tale, betaler for herligheden som koster omkring 65 millioner kroner. Det fortæller Samarbejds-Politiken. Fra artiklen:
I en konkurrence har dommerne udpeget tegnestuen Cobes forslag til et kæmpemæssigt torv, der skal binde hele området sammen.
Det nye torv står klar i 2018, og det skal være et mødested for borgere, studerende og ansatte ved Søndre Campus.
Der vil være plads til 2.000 cykler, og det er også meningen at det 19.000 kvadratmeter store areal skal bruges til events.
I en lang, lang periode har Københavns Universitet på Amager, KUA, været under konstant ombygning, og derfor er pladsen ikke specielt anvendelig, men det skal der laves om på i forbindelse med at KUA 3 snart står færdigt.
»Det er fantastisk vigtigt for den kommende udvikling på Søndre Campus, at medarbejdere og studerende får et samlende torv af samme høje kvalitet, som det nyrenoverede bygningskompleks er udtryk for, og giver et tiltrængt løft af studiemiljøet med spændende rammer og velgennemtænkt æstetik« udtaler dekan Ulf Hedetoft.
…
Fem tegnestuer deltog i konkurrencen, og alle tegnestuer lagde blandt andet vægt på områdets kraftige vindforhold, hvilket påvirker beplantning, cykelparkering og muligheder for ophold. Vinderne har derfor foreslået, at man laver bakkelandskaber i et forsøg på at tæmme den beygtede Ørestadsvind.
Juryen knytter denne kommentar til det vindende forslag:
»Sammenfattende er der med forslaget fra Cobe skabt mulighed for, at Universitetstorvet på KUA på fornemste vis vil kunne tilføre området et enestående samlingspunkt, hvor æstetik og funktionalitet er vægtet lige. Det nye universitetstorv kan medvirke til at skabe en fælles identitet for universitetets institutter og fakulteter og samtidig tilføre København et nyt spændende og inviterende byrum, både til stor glæde for nærområdet og omverdenen«.
Tegnestuens illustration.
Jihad på Islams Brygge
Som tegnestuen i arkitektens lette streg forestiller sig livet i park delen af torvet.
Mon man har husket at tænke tryghedsarkitektur, her og her, ind i projektet?
Eksempel på trygheds arkitektur. Muhammedanerne holdes på indersiden indtil hjemsendelse.
“Inspireret af en FB tråd hos redatør på Samarbejds-Politiken, Jacob Nielsen.
Den herskende klasse, parasit klassen, har svært ved at forstå, hvorfor magten over den politiske midte og kontrollen over masserne, det såkaldte “folket”, for tiden glider dem af hænde uden at deres “informations kampagner” har nogen synbar effekt. I fokus for tiden er hvorfor folk vil stemme på Trump og den almindelige såkaldte fremgang for højreekstremister, populister osv. Desårsag jagter man en forklaring på hvorfor. I Des-Information 9. april prøver Lotte Folke Kaarsholm med en forklaring om autoritarisme. Det bliver ved forsøget. Fra den artikel:
Valgforskeren Matthew C. MacWilliams fra University of Massachusetts har fremsat et bud på, hvad der kendetegner Trumps tilhængere, som blandt andet Washington Posts Wonkblog har omtalt.
Han har i en meningsmåling stillet 1.800 amerikanske vælgere en række spørgsmål, herunder fire om børneopdragelse: Er det vigtigst for vælgeren at have et barn, der opfører sig respektfuldt eller uafhængigt; der er lydigt eller kan klare sig selv; der er velopdragent eller betænksomt; og som har gode manerer eller er nysgerrigt.
Disse fire spørgsmål, forklarer MacWilliams på London School of Economics’ hjemmeside, er designet på basis af forskningslitteraturen om autoritarisme (med udgangspunkt i Erich Fromms Escape from Freedom fra 1941) og har siden 1992 været anvendt til at identificere autoritære tendenser.
Hvis den adspurgte vælger mulighed 1 i hvert af de fire spørgsmål, tyder det på, at denne vælger har en stærkt autoritær tankegang. Og det gjorde Trumps tilhængere i langt højere grad end nogen af de andre republikanske kandidaters tilhængere, forklarer MacWilliams.
…
Hvad betyder det så at være autoritær? Ifølge Williams 1) at man adlyder, 2) at man samles om og følger stærke ledere – og 3) at man reagerer aggressivt på outsidere, især når de opleves som truende. Ifølge hans kollega Marc Hetherington tillige, at man ønsker orden.
…
De kan til gengæld se mod en erklæret »illiberal« statsleder som Ungarns Viktor Orban, som netop er blevet inviteret på besøg hos Tysklands eks-kansler Helmuth Kohl, måske som en slet skjult kritik af Orban-fjenden Angela Merkels flygtningepolitik.
Og som ifølge en ny analyse i Ræson står stærkere end nogensinde før over for et EU, der stort set er holdt op med at kritisere ham fra vestlig side, altimens hans grænselukninger, pressestyring og øvrige »stærk mand«-politikker har fået aktiv opbakning fra blandt andet Polens nye regering og Slovakiets premierminister Robert Fico.
Man prøver at finde “hvorfor forklaringer” med modeller man i forvejen har demonstreret har nogen videre forklaringskraft, og man prøver at gøre det ved, at “fjern granske” i hovedet på grupper af folk man i realiteten ikke ved meget om, bl.a. fordi man af forfængelighed ikke vil erkende begrænsninger i samme modellers forklaringskraft. – Det ville betyde man skulle forkaste kulturmarxismen.
Kaarsholms forklaring med “autoriaisme” er i øvrigt så selvmodsigende, at den dårligt fortjener et svar. Vi prøver alligevel: Et barn der ikke bliver socialiseret til, at kende forskel på ret og vrang bliver ikke en person, hverken som barn eller senere, der kan forventes at udvise betænksomhed, klare sig selv eller udviser selvstændighed. Hvad man derimod, med en eller anden sandsynlighed kan forvente er; at det bliver en person der udviser følgagtighed, selv når der burde siges fra og vil reagere agressivt mod andre der er udpeget som fjender . – Tænk blot på medlemmerne af Enhedslistens terrorkorps AFA, der villigt lader sig drive rundt i managen som høns af guruen Pelle Dragsted. At de er istand til at udvise noget der minder om selvstændigt initiativ i den forbindelse er ikke pointen.
At man ikke gruppevis kan give meningsfulde “hvorfor svar” betyder imidlertid ikke, at det er umuligt at få begreb om hvilke rationaler, der er i spil. Man kan f.eks. læse hvad folk selv skriver om det.
På Get Real Philippines forklarere Vladimir Santos, hvorfor han ikke giver meget for de lokale liberale do gooders, personicificeret ved medlemmer af Commission on Human Rights, standpunkt i debatten om en eventuel genindførelse af dødsstraf. Fra den postering:
I get what you stand for. I really do. Being an independent organization established at the closing of our 1987 Constitution just a little after Martial Law is a comforting thought for its victims. The thing is, you need not even be functional. Even a completely useless government is still better than no government at all for it gives people a false sense of hope that gives them courage to live their lives. Just like how Filipinos are “tuta ng Kano”, or at least the ones who can’t think for themselves and see the hypocrisy and the ridiculousness of their liberal agendas, you act as a puppet of the United Nations Human Rights Council. Whatever they say, you say; whatever they do, you do. Well, at least you try, don’t you? I doubt you can even deny that. After all, what’s wrong with being a puppet if your master is doing good work, right? Are you mad now? Oh dear, I’m just getting started!…
It’s not like criminals would actually reduce the intensity of their crime because their punishment if caught would be reduced. The thing is, prior to your…divine intervention, people thought that the death penalty is an effective deterrent to crime. You proved that it isn’t, and I believe that. So why do I still believe in the death penalty, you ask? Before I answer that, you made a commitment to never introduce the death penalty again. But you see, the death penalty for me is not about deterring “crime”; it’s about deterring the criminal and not letting the people pay for the food, shelter, and “rehabilitation” (however effective you might think it is) of the criminals. I don’t know about you, but I think there is not much research needed to do to confirm that stopping the heart and brain of a criminal negates any of the criminal’s ability to act. Or am I not allowed to make that common sense statement because I’m merely stating an emotional rant while you guys are so scientific with all your “research and statistics”?
Well, you might say that preventing the death penalty from being implemented is about preventing falsely-accused innocent people from getting executed. You people believe in the law so much, that you say people should be judged according to the law, they should believe in the law and respect the law, only to find out that you can’t fully trust the law? Oh, what hypocrisy! What’s the point of promoting the law if you can’t trust the legal system yourselves? The thing is, I’m not against human rights per se. After all, their battles against poverty, terrorism, genocide, and hunger are admirable; whether it is effective and non-selective is beside the point.
“Why the hell do you keep protecting criminals?”, I asked myself. Of course you say “well, human rights”. But I know it goes slightly deeper than that, and I finally get it. You’re not really out there to protect us; you’re just there to prove a point, to be a barking dog without teeth. Given your limited resources, instead of helping people, you waste it trying to prove a point. Let me give an example. Suppose you have the resources to protect 100 people per given time. Suppose there are 80 criminals and 80 victims. People may think that you’ll protect 80 victims and 20 criminals, but no! You protect the 80 criminals, and 20 victims, because you want to make a statement that “yes, even criminals are protected by human rights”. You want to make that statement so much that it delays justice for the REAL victims. Until when will you continue this path? Until when will you act to prove a point rather than provide actual justice? You might say that it’s not your job to intervene the crime, but it’s your job to intervene and protect the criminal? If that is your function, then I don’t want you anyway! Go back to fighting terrorism, genocide, hunger, and whatever makes you feel good about yourself, but leave this for us to decide!
Problemet i den sjovnalistiske arbejde er selvfølgelig, at når man bruger hele to eksperter på det samme emne som er enige så kommer det til for læseren at se ud som om, at der er så bred faglig enighed, at der ikke er nogen seriøs dissens. Det er bestemt ikke tilfældet, hverken snævert for danmark eller internationalt. Når det drejer sig “udlændingeret” så er det der foregår i Danmark og EUSSR et særsyn. Dernæst så ville man vel næppe i et spørgsmål om den siddende regerings skattepolitik, spørge henholdsvis en ekspert fra Abejderbevægelsens Erhvervsråd og så en velkendt socialdemokratisk økonomiprofessor for deres ekspert vurdering uden at gøre opmæksom på deres tilknytning. Og dog.
På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.
Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.
Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.
»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?
»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.
…
»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.
Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.
»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.
…
»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.
Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.
Artikel 31.
Almindelig regel om fortolkning.
1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.
2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:
(a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;
(b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.
3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:
(a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;
(b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;
(c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.
4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.
Artikel 32.
Supplerende fortolkningsmidler.
Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:
(a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller
(b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.
Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.
Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.
Jacob Holdt har i årevis fortalt vidt og bredt, at Hollywood ville lave en film om hans bedrifter, som ifølge ham selv bl.a. var, at han var/er? så uimodståelig, at en gravid indianer der netop var blevet enke, kastede sig over ham og nådigt fik tilstået sex med instamatic fotografen. Dette skulle være sket i forbindelsen med et “oprør” i Wounded Knee, fremgår det af Holdts “Amerikanske Billeder”, hvilket sammen med utallige andre forhold i bogen, blev afdækket som ren løgn af Martin Kasler.
Hollywood filmen viste sig i forbindelsen med afdækningen af visse af Holdts forhold, at være en slags potrætfilm om Jacob Holdt under produktion af Copenhagen film & TV med henblik på visning på DDR. Filmen blev oprindeligt planlagt til, at have første forevisning i juni 2015. UH har forespurgt hos Det Danske Film Institut om filmen var opgivet. Svaret er:
Tak for din interesse i Jacob Holdt filmen.
Filmen er på ingen måde opgivet! Premieredatoer har det bare med at ændre sig i et væk!
Filmen om Jacob Holdt får biografpremiere i efteråret 2017. Den endelige premieredato offentliggøres snarest.
Hvis nogen skulle have troet at den politiske gangster Mogens Lykketoft ville benyttet ferieopholdet i New York til, at gå på pension i al ubemærkethed kan de tro om igen. Til et Al-Ritzau telegram der kan læses hos BT.dk udtaler han bl.a.:
Mens Lykketoft har været i New York, er Mette Frederiksen blevet formand for partiet som afløser for den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Netop Thornings regering fik mindre pæne ord med på vejen, da Lykketoft i januar holdt sin 70-års-fødselsdagsreception på Christiansborg. I en tale, som blev lækket til dele af pressen, sagde Lykketoft blandt andet, at Thorning-regeringen var “talent- og profilløs”.
…
Under Lykketofts orlov fra Folketinget er Socialdemokraterne af andre røde partier blevet beskyldt for at lave for meget politik med blå blok. Blandt andet i forhold til udlændingepolitikken.
Men Socialdemokraterne har arbejdet efter de vilkår, der er er, mener Lykketoft.
– Man er blevet nødt til at lave nogle stramninger, som man ikke gik ind for tidligere. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland og Sverige for eksempel for at dæmme op for, at landene ville blive uregerlige eller præget af nogle mere ubehagelige holdninger.
– Socialdemokratisk politik vil altid være en balancegang mellem det ideelle og det mulige, siger han.
Hvad Løkketoft vel har i tankerne kunne jo være den tildragelse der overgik Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, Angela Merkels justitsminister Heiko Maas, da han holdt 1. maj tale:
Til Samarbejds-Politiken udtaler en anden asocialdemokrat så:
Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at »Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt«.
Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«.
Den nuværende regering der ledes af den tyske kanslers rigsbefuldmægtigede, Lars Løkke Rasmussen, forventer fornærværende at importere cirka 25.000 stk “svært integrerbare” årligt, her.
TILLÆG
På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.
Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.
Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.
»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?
»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.
…
»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.
Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.
»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.
…
»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.
Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.
Artikel 31.
Almindelig regel om fortolkning.
1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.
2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:
(a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;
(b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.
3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:
(a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;
(b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;
(c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.
4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.
Artikel 32.
Supplerende fortolkningsmidler.
Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:
(a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller
(b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.
Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.
Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.
Undskabens Hotel 