LOs fornemmelse for skat

LO giver ondt af sig i anledning af 1. maj og regeringens, i lyset af at den fortsat tillader muhammedansk migration ind i landet, noget illusoriske plan om skattelettelser. LO har udsendt en kommentar om sit ønske om, at fastholde niveauet for velstand og skat. Selvfølgelig uden at komme ind på de forventlige udgifter i mange milliader klassen forårsaget af indvandring, typisk med asyl som påskud. Mht til påstanden om, at der kan ansættes flere skattekontrolanter, hvilket skulle give flere indtægter, så forholder det sig sådan, at der blandt skatteprofessionelle er udbredt enighed om, at det er et slag i luften. Skatteopkrævningen er allerede så effektiv, at flere ansatte dårligt vil kunne hive deres egen løn hjem. Om det sidste skriver Peter Loft i en klumme på Altinget.dk:

Omsat til almindelig dansk er svaret, at det ved man ingenting om, men at der findes en undersøgelse fra 2011, der indikerer, at effekten af kontrol fratrukket udgifterne hertil ”i gennemsnit er tæt på 0 for alle skatteydere i gennemsnit, mens kontrolomkostningerne for selvstændige erhvervsdrivende overstiger de beregnede merindtægter med 2050 kroner i gennemsnit”.

Eller med andre ord: Det er en underskudsforretning at udføre skattekontrol.

Fra LOs udtalelsen:

Kommentaren kommer på baggrund af regeringens planer om skattelettelser til efteråret. For samtidig med at den lover skattelettelser, viser regeringens egne tal, at der vil mangle 4 mia. kr. i forhold til behovet i 2020.

– Det er jo besynderligt, at regeringen går ud og lover befolkningen skattelettelser, når de selv véd, at det offentlige har brug for flere ressourcer i de kommende år, Det hænger ikke sammen, hvis børn og ældre skal have adgang til den samme velfærd som nu, siger LO’s formand Lizette Risgaard.

Antallet af personer, der er uden for arbejdsstyrken, stiger fra 2015 til 2020 med 78.000 personer. Der kommer flere børn under 15 år, men stigningen skyldes især, at der bliver flere ældre. Netop de grupper er ”dyrere” end andre på grund af daginstitutioner, uddannelse, pasning og pleje. Det kræver i kroner og øre 21 mia. kr. at opretholde serviceniveauet pr. bruger, men i regeringens prognose er der kun planlagt en stigning på 17 mia. kr.

– At passe vores børn og gamle og at sørge for uddannelse til de unge er kernevelfærd. Det skal der være råd til, og så må skattelettelserne vente, siger Lizette Risgaard.

Befolkningen ønsker ikke nedskæringer i kernevelfærden
I øvrigt er befolkningen dybt uenig med regeringen i nedskæringerne i kernevelfærden. En ny måling foretaget af Epinion for LO viser, at 8 ud af 10 ikke ønsker nedskæringer i fx børnepasning, uddannelse og ældrepleje.

– Regeringen er altså helt ude af trit med befolkningen, der ikke ønsker ringere velfærd.  Så drop skattelettelserne og de medfølgende nedskæringer og ansæt i stedet tilstrækkeligt med folk, der kan inddrive de skatter, som folk skal betale ifølge loven. Det vil være en rigtig sund forretning for Danmark, siger Lizette Risgaard.

På BT.dk kunne man 28. april læse, at der planer om at kompensere for muhammedanerbyrden ved at forhøje pensionsalderen. Via Uriasposten:

Udgifterne til flygtninge dræner de offentlige kasser så voldsomt, at det øger risikoen for, at danskerne må gå senere på pension.

Sådan lyder det noget pessimistiske budskab i det såkaldte konvergensprogram, som regeringen fremlagde tirsdag.

I den friske oversigt over dansk økonomi slår Finansministeriets økonomer fast, at regeringen kun har et snævert råderum på 10 mia. kr. at gøre godt med i de næste fire år.

På Christiansborg hæftede man sig i går mest ved, at det beskedne økonomiske råderum gør det svært at finde penge til skattelettelser.

Rapporten rummer imidlertid også en anden og ganske vigtig konklusion.

»Genopretningen af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år i resten af århundredet,« skriver man i et kapitel i rapporten, der gennemgår de særlige udfordringer, som de nytilkomne flygtninge medfører for samfundsøkonomien. Frem til år 2020 øges befolkningen med 100.000 personer, og det trækker på de offentlige ydelser. Især, hvis det ikke lykkes at få flygtningene i job i større omfang end nu.

»I øjeblikket er vi ved at analysere på, hvilke muligheder der er med pensionsalderen. Intet er vedtaget. Vi står overfor rigtig mange udgifter i de kommende år. Blandt andet til flygtninge. Vi har manglende indtægter fra nordsøolien. Regningen til Togfonden er ikke betalt. Skat har ikke fået hentet alle milliarderne hjem fra Panama og fra andre skattely. Alt dette lagt sammen gør, at vi er ved at se på, hvordan vi kan få folk hurtigere ind på arbejdsmarkedet, og om de skal blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Jacob Jensen.

Ifølge Venstre er det for simpelt at siger, at det er de ekstra udgifter til flygtninge der tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s