Brexit vil koste, skrives der…

I et læserbrev hos JP.dk udtrykker et par af Landbrugets topfolk, Martin Merrild og Frank Øland, frygt for et muligt brexit. Argumentationen er interessant, på den ene side erkender de at EUSSR mobber befolkningerne til at hoppe og danse efter den pibe der fløjter i Bryssel, på den anden er der jo det med pengene.

Konklussionen bliver, at siden det kan betale sig for erhverslivet i almindelighed og landbruget i særdeleshed så må alle andre affinde sig. Fra læserbrevet:

Et britisk exit fra EU (Brexit) kan blive en dyr fornøjelse – ikke bare for England, men også for Danmark. Især fordi resten af verden sandsynligvis vil begynde at se Danmark som kandidat til at blive det næste land, der forlader samarbejdet. Det kan føre til faldende aktiekurser, stigende renter og færre investeringer herhjemme.

Det er børnelærdom, at englænderne elsker det gode danske bacon. Men det er måske ikke alle, der ved, at Storbritannien er det tredjestørste eksportmarked for danske fødevarer og for danske varer i det hele taget (lige efter Sverige og Tyskland), at briterne køber danske fødevarer for mere end 10 mia. kr. om året, og at mere end 60 pct. af den danske fødevareklynges eksport på 152 mia. kr. går til EU.

En vækstnedgang i Storbritannien og EU er altså en alvorlig sag for den danske fødevareeksport og dansk eksport i det hele taget. På den korte bane vil eksporten til England sandsynligvis blive ramt af en betydelig svækkelse af pundet.

Det vil i første omgang kunne aflæses på de finansielle markeder, hvor udlandet vil sælge danske værdipapirer. Resultatet kan blive faldende aktiekurser og stigende obligationsrenter. Frygten for et dansk exit kan også betyde færre direkte investeringer i Danmark. Ingen af delene er godt for dansk vækst.

Brexit er ikke verdens ende. Men det indre marked har tjent os godt og givet et betydeligt løft til samhandlen i Europa.

Et EU i bakgear er ikke godt for Danmark. Lad os håbe, at briterne beslutter, at de stadig gerne vil være med.

For nu at parafrasere filippinernes nyvalgte præsident Rody Duterte, så kommer de rare penge til en pris. Hvis prisen for et organ der sikre smidig samhandel er, at samme organ skal have tilstået politiske rettigheder, og i realiteten politiske rettigheder af diktatorisk og altomfattende art, og som befolkningerne end ikke er blevet spurgt om de vil afgive, så er prisen, udover det er umuligt at opgøre præcist, alt alt for høj. Hvorfor skal EUSSR strukturen overhovedet have betaling, udover den medgåede tid, for at løse dèn konkrete opgave?

Merrild og Ødeland er ligeglade med tabet der opstår. Dels tjener de penge i processen, dels er de selv en del af den parasitklasse der score gevinsten.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s