Month: October 2016

Jacob Holdt film: Ude nu

For et godt dtykke tid siden deltog bloggen i afdækningen af Jacob Holdts løgnhistorier.

En de få ting der ikke var løgn var at der var ved, at blive lavet en film om den aldrende løgnhals. Den er så ude nu. I Berlingeren skriv Bent Blüdnikow bl.a. i sin anmeldelse:

Jacob Holdt spillede en betydelig rolle i Danmark i tiden efter 1968. Hans »Amerikanske billeder« påvirkede en hel generation med sanselige billeder af og beretninger om fattigdom, racisme og klasseforskelle i USA. Nu er der kommet en film om Jacob Holdt, og det er velbegrundet, for han var med til at forme tidsånden i et par årtier. Niels-Ole Rasmussens »Jacob Holdt: Mit liv i billeder« går tæt på Holdt, der genfortæller sit liv og drager til USA for at opsøge de personer, som spillede en rolle i hans USA-eventyr.

I første omgang gik turen til København, hvor han fattede sympati for tidens revolutionære og voldelige budskaber. Formet af Vietnamkrigen og et voksende had til USA fik Jacob og hans venner fat i trotyl, som de ville smide mod den amerikanske ambassade. Det er imidlertid ikke Jacob, der kan huske denne voldelige fase, men en revolutionær ven, der fortæller det i filmen, mens Jacob engleblidt nægter at kunne huske noget. Jorden brændte imidlertid under Jacob, og han drog til Canada, men skrev hjem til sine revolutionære venner: »Jeg vil anbefale bomber og trotyl nu.«

Men generelt virker de fleste scener uægte. Vi ser Holdt i et forladt hus hos en tidligere sort kæreste, der nu er død, og hvor han står og græder, men det føles som fremtvungne tårer. Vi ser ham i et rigmandspalads, hvor han fortæller, at han bollede med de unge, hvide kvinder, og han lægger sig nøgen i en stor flot seng med et skælmsk smil. Pinligere kan det ikke blive. Spørgsmålet opstår, ligesom det i sin tid gjorde med hans »Amerikanske billeder«, om det er dokumentarisme eller manipuleret virkelighed.

I 2015 blev Jacob Holdt af bl.a. Weekendavisen beskyldt for at lege med sandheden, og at den dokumentarisme, som han påstod »Amerikanske billeder« stod for, til tider var opdigtet virkelighed. Filmen har scener om denne kritik, men de er uden konkret indhold og synes blot at registrere, at der var en debat. Også det efterlader en utilfreds. Hvad skal det gøre godt for, når den ikke giver os indblik i kritikkens indhold?

…Holdt fik penge af KGB til sine aktiviteter og var af KGB endda tildelt en føringsofficer, men det siges der intet om i filmen. Det ville have klædt den, for som den nu fremstår, er den pinagtig klynkende og privat.

Man kan ikke se bort fra, at Jacob Holdt var drevet af altruisme, men han var samtidig et tidstypisk politisk fænomen, hvilket filmen ikke formår at forklare.

Efter at have fulgt sporet af Holdts økonomiske transaktioner er der ihvertfald et punkt, hvor UH er uenig med Blüdnikow: Alt peger på at Holdt konskvent har raget alt af værdi inden for sin rækkevide til sig og beholdt det der. Intet tyder på nogen som helst altruisme.

I Kristeligt Dagblad er man mere venlig stemt:

Med Weekendavisens anklager om løgn og overdrivelser for et par år siden blev Holdt – igen – kontroversiel. Bogen ”Amerikanske billeder” fra 1977, som museet Louisiana samtidig kunstnerisk kanoniserede, blev underkastet detektorsamfundets metoder: Hvor slutter dokumentaristen Holdt og hvor begynder selviscenesætteren Jacob?

Præstesønnen Holdt antyder, at hans livs mission er at føre den følelseskolde faders kærlighedsfulde retorik fra kirkerummet ud i den virkelige verden. Derfor flyttede fotografen som ung blaffer i 1970’ernes raceurolige USA ind hos de mennesker, han havde fordomme over for. Ku Klux Klan-ledere, sorte udstødte kriminelle, rige og ensomme kvinder. Holdt elskede (med) dem alle.

”Jacob rejste hen, hvor ingen frivilligt ville være”, siger en gammel ven i filmen. Og med instruktøren i hælene opsøger den 67-årige Holdt de sorte kvinder, han elskede i 1970’erne. Det er både pinagtigt, men også gribende og inspirerende, at se Jacob konfrontere disse modeller fra ”Amerikanske billeder”. Merrilyn Jones, som overtales til en absurd gentagelse af et nøgenfotografi i et badekar fra den oprindelig bog, anklager ham for udnyttelse. En anden gammel flamme, Leslie Manselles, elsker ham stadig uforbeholdent. Flere er døde, men Jacob lever og kæmper videre for mangfoldigheden ved at engagere sig i Palæstina, syriske flygtninge og Danmarks første kvindemoske.

Sul på højt niveau

Einheilslizten har holdt demo mod kontanthjælpsloftet. Det så sådan ud da suleklassens fortrop mødte op til aktion et sted i Danmark:

161005-floldhest-rammer-kh-loft

BT beretter:

»Men min ydmygelse kan på ingen måde sammenlignes med den ydmygelse, som dem, der skal stå og bede om hjælp, et sted at bo og mad til deres børn skal gennemgå,« fortæller hun og forklarer samtidig, at hun først tog beslutningen om at prostere nøgen få øjeblikke før, demonstrationen fandt sted.

Maya-Louise Ryom Nielsen var nøgen i godt 20 minutter, mens de resterende fremmødte nøjedes med at sætte sig på tæpper eller rejse et telt som et symbol på, at dem, der rammes af kontanthjælpsloftet, risikerer at ende på gaden.

»Jeg får beskeder fra folk, der siger, at de aldrig troede, de ville synke så dybt og har prøvet på at begå selvmord eller har været nødsaget til at prostituere sig selv. Jeg bliver simpelthen så frustreret og ked over det,« fortæller Maya-Louise Ryom Nielsen, der ikke kan lade være med at græde, når hun taler om kontanthjælpsloftet og de konsekvenser, det kan få for danske kontanthjælpsmodtagere.

Uriasposten den anden dag:

161005-memling-1471

(‘Kontanthjælpsloft’. Olie på Kanvas, 2016; Memling, 1471, Tip: Mikkel Andersson) – Uriaspostens titel til billedet))

Man kan mene meget om kontathjælpsloftet, men de umiddelbare problemer udspringer af det forhold, at kriminelle politikere har inviteret i hundredtusindvis muhammedanere ind i Danmark, hvor man så har givet dem fri adgang til forsættelses- og hjælpekasser det civile samfund selv havde opbygget ved hjælp af den nationalisering af disse staten påbegyndte omkring 1900 og færdiggjorde cirka 1980.

for lidt, for sent, for ubestemt

Den af Tysklands Kansler udpegede rigsbefuldmægtigede holdt i dag åbningstale i Folketinget. Vedrørende islamiseringen stiller han en forsigtig opbremsning i udsigt. Fra talen (hele talen, her):

Det første pejlemærke er en realistisk og konsekvent udlændingepolitik.

Da vi åbnede Folketinget for et år siden, stod Danmark og Europa midt i flygtninge- og migrantkrisen.

En krise med rod i dybt komplicerede konflikter. Med potentielt store konsekvenser for vores økonomi. Vores værdier. Vores samhørighed som land. Ordentligheden.

Regeringens politik er et udtryk for en balance. Vi er realistiske. Vi strammer op. Og vi gør det på en ordentlig måde.

Vi har været med til at flytte diskussionen i Europa. Nu er alle i EU – alle – enige om, at vi ikke igen vil opleve den ukontrollable tilstrømning af flygtninge, som vi så sidste år.

Flygtningestrømmen til Grækenland er bragt ned. Fra over 100.000 flygtninge i august sidste år. Til 3.500 i august i år.

Herhjemme har vi gennemført nødvendige stramninger og en ny integrationsydelse. Fordi vi mener, det er rimeligt. Og for at færre skal komme hertil.

Det har virket. Vi har bremset op.

Sidste år blev der rejst telte for at få plads til asylansøgere. Nu lukker teltlejrene ned igen.

Sidste år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der per 1. oktober kommet godt 5.000.

I øjeblikket er tallet lavere end nogen måned gennem de seneste fem år. Det har ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister.

Nu skal vi holde fast.

Derfor fortsætter vi med at stramme vilkårene for dem, vi lukker ind.

Og vi vil indføre en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Vi må ikke igen opleve en situation, som ligner den i september sidste år.

Men det afskærer os ikke fra at hjælpe. Tværtimod.

Danmark er et af kun seks lande, der lever op til FN’s målsætning om udviklingsbistand. Vi bidrager til en ny Verdensmålsfond, der skal investere milliarder i bedre levevilkår i udviklingslandene. Vi er blandt de største nødhjælpsdonorer i verden i forhold til vores størrelse.

Og nu gør vi endnu mere. Regeringen vil styrke den danske nærområdeindsats, så der bliver flere penge til humanitær hjælp end nogensinde før.

Det er netop muligt, fordi vi har strammet udlændingepolitikken og indført integrationsydelsen. Når udgifterne til asylansøgere falder i Danmark, så kan vi hjælpe flere tæt på hjemlandet.

For mig giver det indlysende mere mening at hjælpe flygtningene i Jordan eller Libanon end i Danmark.

Danmark giver udviklingsbistand i verdensklasse. Vi er med til at modvirke, at mennesker må flygte på grund af vold og undertrykkelse.

Danmark har i årtier kæmpet for menneskerettigheder. Vi har en klar interesse i en stærk international retsorden.

Men der er brug for en moderne forståelse af de konventioner, vi var med til at forme for år tilbage. Derfor vil vi se kritisk på de dele af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor fortolkningen er gået for langt. Vi skal tilbage til kernen.

Regeringen fører en realistisk og konsekvent udlændingepolitik. Det er mit første pejlemærke mod et stærkere Danmark.

Altinget.dk konkludere Erik Holstein om den samlede tale:

Der var nogle indirekte hip til socialdemokraterne som Løkke – uden at nævne ved navn – beskyldte for ikke at konfrontere fremtidens udfordringer. Men ingen direkte angreb.

På anden side forsøgte Løkke efter bedste evne at please støttepartierne ved både at slå på skattelettelser (LA), en stram udlændingepolitik (DF) og sikkerhed til boligejerne (Konservative).

Lars Løkke Rasmussen spillede sine kort efter bedste evne, men det var ikke nok til at generobre dagsordenen og skabe en forstærket tro på, at han også holder åbningstalen næste år.

Flag åbning

Det har vakt anstød hos kommunisten (der er ikke nogen særlig forskel på kommunisme og nazisme) Christian Juhl, at der skal hænge et Dannebrog flag i folketings salen når det idag åbner.

161004-folketing-aaben-christian-juhl

Sådan så der ud i salen da Juhls moderparti, SUKP, åbnede en af sine kongresser:

161004-moskva-sukp-aabning

SUKP drev blandt andet et lejer system “GULAG“, hvor millioner mennesker blev myrdet, bl.a. ved at blive arbejdet ihjel.

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Tillykke til Ungaren

Nede i Ungaren har der været folkeafstemning om, hvorvidt man skal finde sig i at være skraldespand for de muhammedanere som Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin importere.

Klassisk for udførelse af løgne-journalistik så er JP.dks take på nyheden, at der er mange ungarere der skammer sig over resultatet. Fra artiklen på JP.dk:

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

Officielt: Ungarns valg er ugyldigt

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Tilbage i 2003 stemte ungarerne om de skulle træde ind i EUSSR. Valgdeltagelsen blev ved den lejlighed 45,6%.

Bort set fra at navnet Gram Jensen klinger fælt af løgnefabrikken DDR, så må det være sin egen kaste den små Solvejg har været ude at lave sin vox-pop i. Deutsche Welle, et stats betalt tysk medie, som næppe kan mistænkes sympatier for hædersmanden Victor Orban, beretter:

“Do you want the European Union to impose a mandatory settlement of non-Hungarian citizens in Hungary without the consent of parliament?”

The government also wants to win over people who normally do not vote for Fidesz, Prime Minister Viktor Orban’s party. His close associate and historian Laszlo Tokeczki recently told a public broadcaster: “You have to make it clear to feminists, homosexuals, Jews and atheists that it’s over for them if Islam wins.” And it has also been suggested that less social assistance will be offered to the otherwise unpopular Roma minority if more refugees lived in the country.

Members of the Hungarian government cite Germany as a cautionary example in order to convince citizens of their position. After the attacks on women in Cologne on New Year’s Eve, Orban said, “I have four daughters and I do not want my children to grow up in a world where things like Cologne happen.”

Parliamentary president Laszlo Köver believes that Mesut Özil, a German soccer player with a Turkish background, is living proof of failed integration because he does not even sing the German national anthem before matches.

At first, some German politicians played with the idea of punishing countries that refused to receive refugees. But now that resistance to more immigrants in Europe has hardened in practically all member states, almost no one is insisting on the distribution quotas. Even EU Commission President Jean-Claude Juncker said a few days ago: “Solidarity must be given voluntarily.” He added that some help by receiving refugees; others through border management.

Orban’s problem is not the opinion of the population, which is clearly on his side. Polls show an approval rating of over 80 percent. His problem may end up being whether enough eligible voters participate.

If at least every second eligible voter takes part, then the referendum result is valid. If Orban receives the desired result, he is even more likely to feel like the leader of a movement to save European culture and will probably present himself in this manner in Brussels.

And what happens if the referendum is not valid due to a low voter turnout? The government has also made provisions for this eventuality. Government spokesman Zoltan Kovacs said that a high number of “no” votes is enough to consolidate Orban’s position. “The referendum cannot be a failure. Period.”

De fleste husker vel, at Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, i valgkampen lovede en straks opbremsning for indtaget af muhammedanske immigranter der foregiver at være flygtninge. Efter et møde med sin chef i Berlin betød “straks opbremsning” 100.000 muhammedanere frem til 2020…