for lidt, for sent, for ubestemt

Den af Tysklands Kansler udpegede rigsbefuldmægtigede holdt i dag åbningstale i Folketinget. Vedrørende islamiseringen stiller han en forsigtig opbremsning i udsigt. Fra talen (hele talen, her):

Det første pejlemærke er en realistisk og konsekvent udlændingepolitik.

Da vi åbnede Folketinget for et år siden, stod Danmark og Europa midt i flygtninge- og migrantkrisen.

En krise med rod i dybt komplicerede konflikter. Med potentielt store konsekvenser for vores økonomi. Vores værdier. Vores samhørighed som land. Ordentligheden.

Regeringens politik er et udtryk for en balance. Vi er realistiske. Vi strammer op. Og vi gør det på en ordentlig måde.

Vi har været med til at flytte diskussionen i Europa. Nu er alle i EU – alle – enige om, at vi ikke igen vil opleve den ukontrollable tilstrømning af flygtninge, som vi så sidste år.

Flygtningestrømmen til Grækenland er bragt ned. Fra over 100.000 flygtninge i august sidste år. Til 3.500 i august i år.

Herhjemme har vi gennemført nødvendige stramninger og en ny integrationsydelse. Fordi vi mener, det er rimeligt. Og for at færre skal komme hertil.

Det har virket. Vi har bremset op.

Sidste år blev der rejst telte for at få plads til asylansøgere. Nu lukker teltlejrene ned igen.

Sidste år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der per 1. oktober kommet godt 5.000.

I øjeblikket er tallet lavere end nogen måned gennem de seneste fem år. Det har ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister.

Nu skal vi holde fast.

Derfor fortsætter vi med at stramme vilkårene for dem, vi lukker ind.

Og vi vil indføre en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Vi må ikke igen opleve en situation, som ligner den i september sidste år.

Men det afskærer os ikke fra at hjælpe. Tværtimod.

Danmark er et af kun seks lande, der lever op til FN’s målsætning om udviklingsbistand. Vi bidrager til en ny Verdensmålsfond, der skal investere milliarder i bedre levevilkår i udviklingslandene. Vi er blandt de største nødhjælpsdonorer i verden i forhold til vores størrelse.

Og nu gør vi endnu mere. Regeringen vil styrke den danske nærområdeindsats, så der bliver flere penge til humanitær hjælp end nogensinde før.

Det er netop muligt, fordi vi har strammet udlændingepolitikken og indført integrationsydelsen. Når udgifterne til asylansøgere falder i Danmark, så kan vi hjælpe flere tæt på hjemlandet.

For mig giver det indlysende mere mening at hjælpe flygtningene i Jordan eller Libanon end i Danmark.

Danmark giver udviklingsbistand i verdensklasse. Vi er med til at modvirke, at mennesker må flygte på grund af vold og undertrykkelse.

Danmark har i årtier kæmpet for menneskerettigheder. Vi har en klar interesse i en stærk international retsorden.

Men der er brug for en moderne forståelse af de konventioner, vi var med til at forme for år tilbage. Derfor vil vi se kritisk på de dele af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor fortolkningen er gået for langt. Vi skal tilbage til kernen.

Regeringen fører en realistisk og konsekvent udlændingepolitik. Det er mit første pejlemærke mod et stærkere Danmark.

Altinget.dk konkludere Erik Holstein om den samlede tale:

Der var nogle indirekte hip til socialdemokraterne som Løkke – uden at nævne ved navn – beskyldte for ikke at konfrontere fremtidens udfordringer. Men ingen direkte angreb.

På anden side forsøgte Løkke efter bedste evne at please støttepartierne ved både at slå på skattelettelser (LA), en stram udlændingepolitik (DF) og sikkerhed til boligejerne (Konservative).

Lars Løkke Rasmussen spillede sine kort efter bedste evne, men det var ikke nok til at generobre dagsordenen og skabe en forstærket tro på, at han også holder åbningstalen næste år.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s