Dansk politik

Etnisk fordrivelse fra Skåne

Personligt har vi her på stedet kendskab til adskillige personer, der er blevet fordrevet fra “Brønshøj”, Nørrebro og Københvans omegn i øvrigt på grund af deres etniske tilhørsforhold til den oprindelige danske befolkning. Oven i så er der offentligt kendte fordrivelser som beboerforeningsformanden i den etnisk muhammedanske bebyggelse “Egedalsvænge”, her, samt kendis fordrivelser såsom Farshad Kholghi, her, fra Nørrebro og den i den almindelige offentlighed ukendte fordrivelse fra Nørrebro af fhv. chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen.

På JP.dk går en smule videre med en historie, her, fra Øresundsinstituttet, uden dog at stille egentlige spørgsmål til historien, om flytte mønstret mellem Skån og Danmark. Journalisten, Jesper Haue Hansen,, stiller det relevante spørgsmål om, hvorfor nettovandringen er fra Skåne til Danmark og ikke omvendt. Han bliver spist, eller lader sig spise, af med det svar at det er pga af den øgede rejsetid som er en følge af den indførte grænsekontrol. Fra artiklen:

Nye tal fra Øresundsdatabasen viser, at der i årets første kvartal flyttede 642 personer fra Skåne til Danmark.

Det er 40 procent mere end i samme periode i fjor.

Ifølge Øresundsinstituttet bærer den dansk-svenske grænsekontrol en stor del af årsagen for udviklingen.

Siden den 4. januar 2016 har der været længere rejsetid med tog over Øresund efter den svenske id- og grænsekontrol.

Målt på Q1 så er nettovandringen gået fra Skåne til Danmark siden 2009:

170712 oresund flytte ststistik

Grafik og opgørelse: Øresundsinstituttet.

Man kan naturligvis spørge om ikke det skyldes ændringer i økonomiske forhold såsom, at det nu er skiftet og nu er mere attraktivt at bo og arbejde i Danmark. Økonomi er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvorfor stigningen i flygtninger fra Skån mod Danmark fortsætter på trods af stigende bolig priser op igennem 2010erne.

I 2006 opgjorde Øresundsbron det således, her (p 2):

170712 2006 opgoerelse af gevinst sverige bo arb dk

I 2009 hvor flytningerne vendte blev det forklaret således af Berlingske Business:

… 23.000 personer i Sverige… Så mange danskere bor nemlig i Sverige – de fleste i Malmø,…

Mange danskere har allerede opdaget, at danske boligpriser i hovedstadsområdet har fået et ordentligt gok i nødden. For første gang siden Øresundsbroen åbnede for ni år siden, falder antallet af personer, som tager turen over broen med en enkeltbillet i hånden. Ifølge Danmarks Statistik flyttede 5.598 sidste år fra Danmark til Sverige mod 6.595 året før – et fald på 15 procent.

Hun peger på, at mange børnefamilier er begyndt at flytte tilbage til Danmark efter at have boet i Skåne i tre til fire år:

»Nu er børnene blevet så store, at de skal i skole, og så vælger mange at vende tilbage til Danmark,« siger Britt Andresen.

Udover at komme tættere på venner og familie kan de hjemvendte glæde sig over et rådighedsbeløb, som er steget markant de senere år på grund af skattelettelser og faldende renter og boligpriser.

Eksempelvis har en gennemsnitsfamilie i Dragør med to institutionsbørn, en bil og en årsindkomst på 625.000 kroner i dag et rådighedsbeløb på 184.414 kroner mod 73.585 kroner for to år siden – en stigning på 150 procent.

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Nyt islamrealistisk parti

Hvis man er villig til opstille et nyt parti og ikke allerede har brugt sin underskrift på Nye Borgerlige, Danskernes Parti eller Dansk Samling, så er kommet en ny mulighed.

Det annoncere en af initiativtagerne, journalist Lotte Dalgaard i Ræson og på Altinget.

Som højreekstrem islamrealist ser man ethvert initiativ, der kan standse den islamiseringen og befolkningsudskiftning som forrædderpolitikerne har påbegyndt, som velkomment. Også selvom det kommer erklærede socialister, der i øvrigt har klassekamp på dagsordnen.

Partiet hjemmeside: https://udem.dk/

Fra Ræson:

I 1987 advarede den socialdemokratiske fhv. statsminister og partileder Anker Jørgensen imod at modtage for mange flygtninge. Det ville gå ud over Danmark både økonomisk og kulturelt, sagde han, men ingen lyttede. Anker Jørgensen blev efterfulgt som formand for partiet af Svend Auken, der sammen med sine politiske kammesjukker Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen heller ikke lyttede til de fire vestegnsborgmestres advarsler om den indvandring, som fulgte i kølvandet på den meget liberale udlændingelov, der blev vedtaget i 1983. På et eller andet tidspunkt undervejs, blev det åbenbart besluttet, at det eneste rigtige var berøringsangst i forhold til at tale om udfordringerne. Sund fornuft måtte vige pladsen for politisk korrekthed. Resultatet ser vi i dag – i form af ghettoområder med parallelsamfund, social kontrol af kvinder og børn, mennesker på livslang offentlig forsørgelse og høj forekomst af kriminalitet. Og når man i dag forsøger at gøre opmærksom på problemerne, bliver man enten ignoreret eller kaldt diverse skældsord som racist, nazist, fascist og højreekstrem.

Fra Altinget:

Partiet ser en mulighed i at kombinere en hård indvandringskritisk linje med traditionelle mærkesager fra venstrefløjen på områder som klimapolitik, miljøpolitik og fordelingspolitik.

”Vi ønsker en større socioøkonomisk retfærdighed og lighed. Skellet mellem rig og fattig skal udlignes,” skriver partiet på sin hjemmeside udem.dk.

For pointen er, at partiet plukker mærkesager flere steder fra.

”Det er mere vores kombination af mærkesager, som er anderledes. Der er ikke andre, der har den kombination, som vi har,” lyder det fra Lotte Dahlgaard.

Kan I skrive under på Alternativets politik på det grønne område og Enhedslistens fordelingspolitik?

”Ja,” bekræfter hun.

Men partiet lægger sig på linje med den yderste højrefløj, når det kommer til indvandring.

”Jeg synes, at den politik, Danmark har ført de sidste 34 år, har været forkert. Man har ukritisk lukket en hel masse mennesker ind uden at stille krav til dem. Det trykker det danske arbejdsmarked og det danske boligmarked,” siger hun.

Problemet er ifølge Lotte Dalgaard, at indvandring har haft en social slagside.

”Det er de svage i Danmark, som indvandringen går ud over,” siger Lotte Dalgaard.

 

Sul på højt niveau

Einheilslizten har holdt demo mod kontanthjælpsloftet. Det så sådan ud da suleklassens fortrop mødte op til aktion et sted i Danmark:

161005-floldhest-rammer-kh-loft

BT beretter:

»Men min ydmygelse kan på ingen måde sammenlignes med den ydmygelse, som dem, der skal stå og bede om hjælp, et sted at bo og mad til deres børn skal gennemgå,« fortæller hun og forklarer samtidig, at hun først tog beslutningen om at prostere nøgen få øjeblikke før, demonstrationen fandt sted.

Maya-Louise Ryom Nielsen var nøgen i godt 20 minutter, mens de resterende fremmødte nøjedes med at sætte sig på tæpper eller rejse et telt som et symbol på, at dem, der rammes af kontanthjælpsloftet, risikerer at ende på gaden.

»Jeg får beskeder fra folk, der siger, at de aldrig troede, de ville synke så dybt og har prøvet på at begå selvmord eller har været nødsaget til at prostituere sig selv. Jeg bliver simpelthen så frustreret og ked over det,« fortæller Maya-Louise Ryom Nielsen, der ikke kan lade være med at græde, når hun taler om kontanthjælpsloftet og de konsekvenser, det kan få for danske kontanthjælpsmodtagere.

Uriasposten den anden dag:

161005-memling-1471

(‘Kontanthjælpsloft’. Olie på Kanvas, 2016; Memling, 1471, Tip: Mikkel Andersson) – Uriaspostens titel til billedet))

Man kan mene meget om kontathjælpsloftet, men de umiddelbare problemer udspringer af det forhold, at kriminelle politikere har inviteret i hundredtusindvis muhammedanere ind i Danmark, hvor man så har givet dem fri adgang til forsættelses- og hjælpekasser det civile samfund selv havde opbygget ved hjælp af den nationalisering af disse staten påbegyndte omkring 1900 og færdiggjorde cirka 1980.

for lidt, for sent, for ubestemt

Den af Tysklands Kansler udpegede rigsbefuldmægtigede holdt i dag åbningstale i Folketinget. Vedrørende islamiseringen stiller han en forsigtig opbremsning i udsigt. Fra talen (hele talen, her):

Det første pejlemærke er en realistisk og konsekvent udlændingepolitik.

Da vi åbnede Folketinget for et år siden, stod Danmark og Europa midt i flygtninge- og migrantkrisen.

En krise med rod i dybt komplicerede konflikter. Med potentielt store konsekvenser for vores økonomi. Vores værdier. Vores samhørighed som land. Ordentligheden.

Regeringens politik er et udtryk for en balance. Vi er realistiske. Vi strammer op. Og vi gør det på en ordentlig måde.

Vi har været med til at flytte diskussionen i Europa. Nu er alle i EU – alle – enige om, at vi ikke igen vil opleve den ukontrollable tilstrømning af flygtninge, som vi så sidste år.

Flygtningestrømmen til Grækenland er bragt ned. Fra over 100.000 flygtninge i august sidste år. Til 3.500 i august i år.

Herhjemme har vi gennemført nødvendige stramninger og en ny integrationsydelse. Fordi vi mener, det er rimeligt. Og for at færre skal komme hertil.

Det har virket. Vi har bremset op.

Sidste år blev der rejst telte for at få plads til asylansøgere. Nu lukker teltlejrene ned igen.

Sidste år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der per 1. oktober kommet godt 5.000.

I øjeblikket er tallet lavere end nogen måned gennem de seneste fem år. Det har ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister.

Nu skal vi holde fast.

Derfor fortsætter vi med at stramme vilkårene for dem, vi lukker ind.

Og vi vil indføre en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Vi må ikke igen opleve en situation, som ligner den i september sidste år.

Men det afskærer os ikke fra at hjælpe. Tværtimod.

Danmark er et af kun seks lande, der lever op til FN’s målsætning om udviklingsbistand. Vi bidrager til en ny Verdensmålsfond, der skal investere milliarder i bedre levevilkår i udviklingslandene. Vi er blandt de største nødhjælpsdonorer i verden i forhold til vores størrelse.

Og nu gør vi endnu mere. Regeringen vil styrke den danske nærområdeindsats, så der bliver flere penge til humanitær hjælp end nogensinde før.

Det er netop muligt, fordi vi har strammet udlændingepolitikken og indført integrationsydelsen. Når udgifterne til asylansøgere falder i Danmark, så kan vi hjælpe flere tæt på hjemlandet.

For mig giver det indlysende mere mening at hjælpe flygtningene i Jordan eller Libanon end i Danmark.

Danmark giver udviklingsbistand i verdensklasse. Vi er med til at modvirke, at mennesker må flygte på grund af vold og undertrykkelse.

Danmark har i årtier kæmpet for menneskerettigheder. Vi har en klar interesse i en stærk international retsorden.

Men der er brug for en moderne forståelse af de konventioner, vi var med til at forme for år tilbage. Derfor vil vi se kritisk på de dele af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor fortolkningen er gået for langt. Vi skal tilbage til kernen.

Regeringen fører en realistisk og konsekvent udlændingepolitik. Det er mit første pejlemærke mod et stærkere Danmark.

Altinget.dk konkludere Erik Holstein om den samlede tale:

Der var nogle indirekte hip til socialdemokraterne som Løkke – uden at nævne ved navn – beskyldte for ikke at konfrontere fremtidens udfordringer. Men ingen direkte angreb.

På anden side forsøgte Løkke efter bedste evne at please støttepartierne ved både at slå på skattelettelser (LA), en stram udlændingepolitik (DF) og sikkerhed til boligejerne (Konservative).

Lars Løkke Rasmussen spillede sine kort efter bedste evne, men det var ikke nok til at generobre dagsordenen og skabe en forstærket tro på, at han også holder åbningstalen næste år.

Flag åbning

Det har vakt anstød hos kommunisten (der er ikke nogen særlig forskel på kommunisme og nazisme) Christian Juhl, at der skal hænge et Dannebrog flag i folketings salen når det idag åbner.

161004-folketing-aaben-christian-juhl

Sådan så der ud i salen da Juhls moderparti, SUKP, åbnede en af sine kongresser:

161004-moskva-sukp-aabning

SUKP drev blandt andet et lejer system “GULAG“, hvor millioner mennesker blev myrdet, bl.a. ved at blive arbejdet ihjel.

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

radigal afbrydelse

De radigale har vedtaget et eller andet på deres landsmøde. Altinget.dk beretter:

Teknologi og digitalisering har i for mange år fået lov at leve et skjult liv i hjørnet af regeringskontorerne.

Man har talt om alle de rare ting, som fremtiden kunne bringe, men når det kom til stykket, fik man ikke oversat ambitionerne til lovtekst.

Men det er slut nu. Et “digitalt disruption team” med base i Statsministeriet skal ifølge et nyt radikalt forslag kunne udfordre – eller disrupte – lovgivningen på tværs af ministerierne.

Enheden er en del af Radikale Venstres finanslovforslag. Her skriver man, at:

  • Teamet skal bestå af unge, digitale native med fod på mulighederne i digitaliseringen.
  • Teamet skal have carte blanche til at disrupte den offentlige service på en lang række områder til gavn for borgere og virksomheder.

“Målet er at få forankret digitaliseringen på højeste niveau i Statsministeriet. Og så få lavet nogle projekter, som rydder ud i al den lovgivning, som spænder ben for, at Danmark får realiseret sit enorme digitale potentiale,” siger erhvervsordfører Ida Auken.

Inspireret af Fogh
Meget af inspirationen er hentet i den task force, som Anders Fogh Rasmussen (V) nedsatte kort efter, at han overtog regeringsmagten i 2001. Og som førte til fødslen af blandt andet NemId.

“Jeg ved, at man eksempelvis i Skatteministeriet slås med lovgivning helt tilbage fra 40’erne, som forhindrer nye, mere intelligente løsninger. Men som samfundet er skruet sammen i dag, er der ikke nogen, der har ansvar for at rydde op i den gamle lovgivning,” siger Ida Auken.

Herfra forventer vi skandaler i en helt ny og hidtil ukendt “kvalitet”. Ikke mindst bemærker vi, at den berygtede gangsterklan, “Aukens”, allerede har involveret sig.

konventions grænser

 

En Jørgen Gammelgaard slår i en kronik på JP.dk det indlysende fast: Nemlig at diverse konvention ikke kan eller skal fortolkes sådan, at Danmark har pligt til at give ophold til alverden. For en uges tid siden var det Ole Hasselbalch der slog det samme fast samme sted. Omtalt på Uriasposten, her. At den kriminelle naziislamist og jurist, Hans Gammeltoft Hansen, har en anden opfattelse ændre ikke på, at det er en urigtig opfattelse juridisk og, at opfattelsen derfor må formodes båret af andre motiver. Fra kronikken:

Lad det være slået fast. Der står ikke i nogen konvention, at Danmark i 2016 skal modtage de 40.000 flygtninge eller familiesammenføringer, som prognoser har peget på kan være tallet. Der står ikke et ord i eksempelvis Flygtningekonventionen om, hvordan det enkelte land skal gennemføre konventionen og meget lidt om, hvordan begrebet forfølgelse skal fortolkes, og hvornår man er flygtning. Det er op til det enkelte land. I Japan har man valgt en måde at fortolke konventionen på, der indebar, at Japan i 2015 kun accepterede 27 asylansøgninger ud af 7.500.

Noget lignende gælder FN-generalsekretærens hjemland, Sydkorea. Desuden kan man jo nævne Australiens tilgang med behandling af asylsøgere på centre i Stillehavet, hvor selv personer, der anerkendes som flygtninge, ikke gives ophold i Australien. Hertil kommer de fleste af de østeuropæiske lande. Er landene af den grund blevet stillet for en international domstol? Har nogen truet dem med sanktioner eller andre repressalier? Nej, det er ikke sket. Og fælles for landene er, at de vurderer, at de helt holder sig inden for de konventioner, de har underskrevet. Hvorvidt man evt. skal ændre eller opsige den ene eller anden konvention, er dog ikke det relevante spørgsmål. Første skridt må være ikke at anlægge den nuværende udvidende fortolkning af de forskellige internationale konventioner, herunder Flygtningekonventionen.

Siden november sidste år har det været fortid[den Nordiske Pasunion, HU] – mere end 60 års bevægelsesfrihed er nu blevet et offer for en forfejlet flygtninge- og udlændingepolitik. Både Danmark og Sverige har netop forlænget grænsekontrollen til november 2016. Hertil kommer hele det sikkerhedsmæssige aspekt. Angreb i Paris, København, Bruxelles, flere steder i Tyskland og i Nice har sat en tyk streg under, at vi befinder os i en ny sikkerhedsmæssig virkelighed.

Hvordan er det så kommet så vidt? Det er det, fordi der har været kredse, der har haft en interesse i, at det er blevet sådan – undertiden drevet af smukke, men komplet naive tanker om at redde verden, men nok mere af jordnære økonomiske interesser og en branding af sig selv som frelste politisk korrekte menneskekærlige humanister.

Alligevel har Danmark over årene modtaget flere end 11.000 palæstinensere, og en del har fået statsborgerskab netop under henvisning til statsløsekonventionerne. Politikerne er blevet viklet ind i et spind, der giver indtryk af, at kommer man fra et land, der ikke har demokrati og frihedsrettigheder efter danske alen, så kan man komme i betragtning til asyl og varigt ophold i Danmark for sig selv og ens familie. Tankerne glider hen på Tolkien og ”Ringenes Herre,” hvor Gríma Ormtunge spinder den stolte kong Théoden af Rohan ind i et væv af ord, der gør ham totalt handlingslammet.

I Ringenes Herre bryder troldmanden Gandalf forbandelsen og kong Théoden genvinder handlingens kraft. Vågner vores egne politikere op, behøver de ikke i første omgang at opsige konventionerne. De kan starte med at administrere konventionerne efter deres bogstav. Herefter skal alle kræfter sættes ind på tilbagesendelse – de 15 mia. kr., som Danmark årligt anvender på bistand, er et godt udgangspunkt. Samtidig skal der lægges maksimalt pres på lande som Afghanistan og Iran, som vægrer sig imod at modtage egne statsborgere. Det vil være en begyndelse.

 

 

Tyvekoster under beskyttelse

En af de allerbedste organisationer når det drejer sig om, at skaffe sig tilskud fra skatteydere og godtroende fjolser er Røde Kors. F.eks. tjener organisationen omkring 60 mil. dkk. årligt på at drive såkaldte asylcentre i danmark, bl.a. Avnstrup. Fra EB.dk:

Det er skideirriterende som afslutning på en hyggelig bytur at få stjålet sin mobiltelefon.

Det er endnu mere irriterende, når man ved, hvor mobilen er, men ikke kan få fat i den.

Den situation står 24-årige Louise Morild Jensen fra Brøndby i, efter at hun natten til søndag mistede sin iPhone for derefter at finde ud af, at den mandag aften befandt sig på et værelse i Avnstrup Asylcenter i Hvalsø.

– Jeg meldte den stjålet til politiet, men de sagde, at de ikke kunne ransage, fordi jeg kun kunne angive, hvilken bygning, den lå i, siger Louise Morild Jensen til Ekstra Bladet.

Regionsleder for Avnstrup Asylcenter Midtsjælland Eva Svenningsen afviser, at asylcentrets medarbejdere har opfordret Louise Morild Jensen til personligt at møde op på asylcentret.

– Det er ikke tilfældet. Jeg har både talt med det personale, der har svaret telefonen, og jeg har talt med den leder, som har været på adressen, da de to kvinder kom ud på centret.

– Hvad skulle så have fået hende til at møde op?

– Hun har åbenbart et søgesystem, der viser, hvor telefonen er henne.

I følge Røde Kors forretter 95 frivillige danskere tjeneste for Røde Kors på stedet som gratis arbejdskraft. Her.