europa

Etnisk fordrivelse fra Skåne

Personligt har vi her på stedet kendskab til adskillige personer, der er blevet fordrevet fra “Brønshøj”, Nørrebro og Københvans omegn i øvrigt på grund af deres etniske tilhørsforhold til den oprindelige danske befolkning. Oven i så er der offentligt kendte fordrivelser som beboerforeningsformanden i den etnisk muhammedanske bebyggelse “Egedalsvænge”, her, samt kendis fordrivelser såsom Farshad Kholghi, her, fra Nørrebro og den i den almindelige offentlighed ukendte fordrivelse fra Nørrebro af fhv. chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen.

På JP.dk går en smule videre med en historie, her, fra Øresundsinstituttet, uden dog at stille egentlige spørgsmål til historien, om flytte mønstret mellem Skån og Danmark. Journalisten, Jesper Haue Hansen,, stiller det relevante spørgsmål om, hvorfor nettovandringen er fra Skåne til Danmark og ikke omvendt. Han bliver spist, eller lader sig spise, af med det svar at det er pga af den øgede rejsetid som er en følge af den indførte grænsekontrol. Fra artiklen:

Nye tal fra Øresundsdatabasen viser, at der i årets første kvartal flyttede 642 personer fra Skåne til Danmark.

Det er 40 procent mere end i samme periode i fjor.

Ifølge Øresundsinstituttet bærer den dansk-svenske grænsekontrol en stor del af årsagen for udviklingen.

Siden den 4. januar 2016 har der været længere rejsetid med tog over Øresund efter den svenske id- og grænsekontrol.

Målt på Q1 så er nettovandringen gået fra Skåne til Danmark siden 2009:

170712 oresund flytte ststistik

Grafik og opgørelse: Øresundsinstituttet.

Man kan naturligvis spørge om ikke det skyldes ændringer i økonomiske forhold såsom, at det nu er skiftet og nu er mere attraktivt at bo og arbejde i Danmark. Økonomi er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvorfor stigningen i flygtninger fra Skån mod Danmark fortsætter på trods af stigende bolig priser op igennem 2010erne.

I 2006 opgjorde Øresundsbron det således, her (p 2):

170712 2006 opgoerelse af gevinst sverige bo arb dk

I 2009 hvor flytningerne vendte blev det forklaret således af Berlingske Business:

… 23.000 personer i Sverige… Så mange danskere bor nemlig i Sverige – de fleste i Malmø,…

Mange danskere har allerede opdaget, at danske boligpriser i hovedstadsområdet har fået et ordentligt gok i nødden. For første gang siden Øresundsbroen åbnede for ni år siden, falder antallet af personer, som tager turen over broen med en enkeltbillet i hånden. Ifølge Danmarks Statistik flyttede 5.598 sidste år fra Danmark til Sverige mod 6.595 året før – et fald på 15 procent.

Hun peger på, at mange børnefamilier er begyndt at flytte tilbage til Danmark efter at have boet i Skåne i tre til fire år:

»Nu er børnene blevet så store, at de skal i skole, og så vælger mange at vende tilbage til Danmark,« siger Britt Andresen.

Udover at komme tættere på venner og familie kan de hjemvendte glæde sig over et rådighedsbeløb, som er steget markant de senere år på grund af skattelettelser og faldende renter og boligpriser.

Eksempelvis har en gennemsnitsfamilie i Dragør med to institutionsbørn, en bil og en årsindkomst på 625.000 kroner i dag et rådighedsbeløb på 184.414 kroner mod 73.585 kroner for to år siden – en stigning på 150 procent.

 

 

 

 

 

 

 

 

Europas selvmords mordere

Douglas Murray er aktuel med bogen The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam og har i den forbindelse skrevet en artikel i Wall Street Journal, hvor i der bl.a. står:

To find the answer to these and other questions it is necessary to ask deeper questions. Why did Europe decide it could take in the poor and dispossessed of the world? Why did we decide that anybody in the world fleeing war, or just seeking a better life, could come to Europe and call it home?

The reasons lie partly in our history, not least in the overwhelming German guilt, which has spread across the Continent and affected even our cultural cousins in America and Australia. Egged on by those who wish us ill, we have fallen for the idea that we are uniquely guilty, uniquely to be punished, and uniquely in need of having our societies changed as a result.

When people point out the downsides of this approach—not least that more immigration from Muslim countries produces many problems, including terrorism—we get the final explanation. It doesn’t matter, we are told: Because of globalization this is inevitable and we can’t stop it anyway.

All these instincts, when put together, are the stuff of suicide. They spell out the self-annihilation of a culture as well as a continent. Conversations with European policy makers and politicians have made this abundantly clear to me. They tell me with fury that it “must” work. I suggest that with population change of this kind, at this speed, it may not work at all.

Yet still it is possible that the publics will not go along with the instincts of their leaders. Earlier this year, a poll of European attitudes was published in which citizens of 10 countries were asked a tough question: whether they agreed that there should be no more Muslim migration into their countries. Majorities in eight out of the 10 countries, including France and Germany, said they wanted no more Muslim immigrants.

Jeg er ikke enig med Murray i, at det er europæerne eller europæisk kultur som sådan, der har et døds- eller selvmordsønske. Men mistanken om, at visse af vore politikere har et ønske om at agere selvmords-mordere er nærliggende. Nærliggende fordi det forekommer patologisk, at insistere på at fortsætte et projekt – islamiseringen – som kun kan ende i en katastrofe.

Klip fra et par artikler om selvmords-mordere:

Anneli Rufus skriver i en artikel på psychologytoday.com bl.a.:

There’s a special way to commit suicide, and that is: Take someone else with you.

But killing others, then killing oneself, is a spectacle of monstrous contrasts: It’s a display of terrifying power (over life itself, and not just mine but yours) but also of pathetic impotence (he couldn’t handle life but also couldn’t handle death, thus needed company). It’s fierce but cowardly. Self-obsessed yet hyper-social. It is at once a cry for help and a command to be condemned.

…combined with anger that he had been ‘forced’ to follow his wife to confirm his suspicions.”

Ah, “forced.” Those of us who have lost loved ones to suicide know this word all too well, along with “I have no other choice” and “Without him/her/it, I have nothing.” The world goes black-and-white for the suicidal person, and the future goes blackest of all: a total blank. Believing himself “forced” to kill his unfaithful wife and then himself, Grinhaff was also “forced” to render his young daughters not just orphans but the children of a murderer.

The passive voice: I am forced. Which is to say: Someone or something else besides me is to blame.

En psykolog, Daniel C. Claiborn (Ph.D.) forklarere om, hvad der får selvmords-morderne til at gøre som de gør, til BBC relaterede KCUR bl.a.:

“Well I think we really in a way have to separate out the murder part from the suicide part…I think there are certain factors that influence a person to be willing to take the step of murdering someone.  I think that has to do with a person who is highly emotional, who is impulsive.  Most people who commit murder are young, so they are more of an age where people are impulsive and they do things quickly…Probably it’s more common with people who are highly self-centered, who are used to being in control of themselves and other people, and also have a very strong need to protect their image… ”

“Then the suicide part is probably related to similar things. If a person is very self-centered and has a lot of pride and a lot of concern about their image, once they’ve committed some horrible act, they may be a lot less able to imagine a life after that in which they make amends, are accepted again by the community, are able to recover, overcome this and do anything healthy and productive.  They may not be able to imagine that happening.  It may be a bigger blow to their ego to imagine the disapproval and the condemnation of others after this has happened, and so those factors might propel them to feel that they have to remove themselves from the situation, rather than to face consequences.

Snaphanen har også en post om udgivelsen og linker Mark Steyn interwive med Murray, som også kan ses her.

 

Løkkes chef fortryder

Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, det forhenværende medlem af det Østtyske kommunist parti, Angela Merkel, fortryder hun har lukket muhammedanske kriminelle, lykkeriddere m.v. ind i tyskland under påskud af der skulle være tale om “flygtninge”.

Det skal blive interesant at følge hvad hendes rigsbefuldmægtigede i København vil foretage sig for at holde sig på omgangshøjde med chefen i Berlin.

Mere nøgternt ser det ud til, at Merkel er færdig og at hun ved det og er i gang med at finde en ikke for hæslig udgang på hendes forrædderi.

BBC (British, Biased & Corrupt) beretter:

“If I could, I would turn back time for many, many years, to prepare better,” she told reporters.

Her CDU party can no longer run Berlin with the Social Democrats (SPD).

The centre-right CDU won 17.6% of the vote – its worst-ever result in Berlin.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

She has been widely criticised in Germany for the policy, which was a humanitarian gesture faced with the desperate plight of migrants, many of them refugees from the war in Syria.

The right-wing, anti-migrant party Alternative for Germany (AfD) will enter the Berlin state parliament for the first time with 14% of the vote.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

Etnisk oplysning

Det er efterhånden ved at være en vittighed, men når politiet ikke vil oplyse om etniciteten på en formodet gerningsmand, så kan man godt gå ud fra, at der er tale om en muhammedansk politiet har fat i. I ugen der gik var der således yderligere jihad angreb på bilister med sten fra vejbroer. Mere om det på Uriasposten, her.

Anderledes er det når gerningsmanden, eller den formodede gerningsmand er hvid og eventuelt kristen. Et eksempel er et telegram fra løgnfabrikanten al-Ritzau gengivet på JP.dk. Fra telegrammet:

En passagers snak om at bombe SAS, mens han sad i et fly fra Shanghai, skal i den kommende uge endevendes i Københavns Byret.

En litauisk mand risikerer at blive idømt fængsel på grund af sin opførsel om eftermiddagen 13. august.

Mens flyet var ved at lægge an til landing i Kastrup, sagde manden flere alarmerende ting til en stewardesse – i hvert fald ifølge det anklageskrift, som er sendt til retten.

Af og til rejses der straffesager på grund af passagerers opførsel enten i selve lufthavnen eller i luften.

Sidste år blev to græske forretningsmænd således idømt fængsel i tre måneder, ligesom de blev udvist.

Ved check-in havde mændene joket med, at de havde en bombe i bagagen. Og at den ene var terrorist fra Paris.

Det var ikke meningen, at nogen skulle blive bange, sagde de – men det var netop, hvad der skete.

Terminalen blev evakueret, ligesom togdriften blev indstillet.

For fem år siden blev en estisk mand også straffet med fængsel i tre måneder. Under flyvning fra Tokyo til København talte han flere gange om en bombe, fordi han var blevet nægtet en samtale med kaptajnen.

Filippinsk Valgkamp 2016

Ude på de filippinske øer er der valgkamp som nu er i slutfasen. Det mest interesante set fra en vestlig vinkel er, at den kandidat, Rodrigo “Rody/Digong” Roa  Duterte, der efter al sandsynlighed vinder præsident posten, passer fint ind i en overordnet trend, hvor folk som The Donald, Putin, Orban osv., som man kan betegne som no-bullshit, no-nosense, anti-establishment m.v. er på vej op, mens traditionelle politikere kendetegnet ved liberaldemokratisme og kompromisvillighed overfor hvem- og hvadsomhelst er på vej ud. Vurderingen, som muligvis mere er et håb, her på stedet er, at det ikke er et spørgsmål om, at vinden skubber lidt til strømretningen, men at et skifte i den politiske ebbe og flod, er ved at indfinde sig. Omsider.

Valget finder sted kommende 9. maj.

Nedenfor en række links om Rody. Og inden en kort beskrivelse og nogle mindeværdige citater.

Rody er født 1945, er uddannet som jurist og advokat, har virket som offentlig anklager og har siden midten af 1980erne været politiker, og med afbrydelser af teknisk karakter, siden 1988 været borgmester i byen Davao City, beliggende i det sydøstlig af øen Mindanao. Der er almindelig enighed om, at Davao er gået fra at være førende på alle de forkerte parametre er gået til, at være førende på de rigtige. Rody er blevet tilbudt forskellig international anerkendelse, men har konsekvent afslået med henvisning til at han blot varetager en opgave han har påtaget sig.

Hvis valgt, skal vi nok komme til, at høre en hel del til og om ham. Sagen er nemlig, at sammenrendet af NGOer der beskæftiger sig med menneskerettigheder, dvs organisationer der advokere kriminelles ret til ikke at blive smidt i fængsel, igennem et par årtier har haft et horn i siden på Rody, pga hans, også på det område, effektive forvaltning. Beskyldninger der går fra den FN autoriserede slags, der taler om blød støtte til “dødspatruljer” til den NGO baserede slags, der angiver direkte involvering. Naturligvis uden hårde beviser. Hvor om alt er, er rationalet bag hans tilgang til kriminalitetsbekæmpelse, at alt andet vil mislykkes, hvis man ikke har styr på og kontrol over netop den. Hovedanklagen fra NGOerne er: Ansvarlig for 1.000 mord siden 1990.

Politisk/ideologisk kan man oversætte ham og det parti han er medlem af, PDP-Laban, (Laban er en forkortelse der oversættes til “Peoples Power”, LKYs parti i Singapore er i samme boldgade, oprindeligt inspireret af fabiansk socialisme) til, på en europæisk skala, at være konservative socialdemokrater.

Anklagerne om involvering i “dødspatruljer” har han imødegået med agressivt retorisk overbud, hvor valget ellers kunne have været andre såsom tilpasning eller imødegåelse af de rejste anklager. NGOerne har kort fortalt fået at vide, at de kan rende og hoppe. Så som:

NGO truer med, at komme på inspektions besøg. Svar: Udskyd besøget et par månder, så er der flere sager i kan undersøge.

Udenoms retlige drab? Den næste jeg får fat i slæber jeg ned i retten og skyder foran dommeren. Så er det retligt.

Hvad Rody holder fast i, og hvad NGOerne som et led i deres samfundsundergravende arbejde bestrider, er ret simpelt: En person der af politiet bliver bedt om at følge med for at forklarer nærmere om et eller andet, og som reagere ved enten, at sætte sig til modværge eller forsøger at flygte, er politiet autoriseret til at standse ved anvendelse af den fornødne magt. Den diskussion rækker en del videre i spørgsmål om borgerens stilling overfor øvrighed osv, men NGOernes konsekvente placering af sig selv i en position, hvor de dels undergraver samfundet, dels selv står til at opnå yderligere magt og økonomiske gevinster gennem beskyttelse af kriminelle, hænger ikke sammen med deres påberåbelse af, at ville varetage “svages” interesser.

Den danske NGO, der har arbejdet på området i filippinsk sammenhæng, uden de såvidt vides har noget med Davao at gøre, er DIGNITY, grundlagt af den islamofile kommunist Inge Genefke (filippinsk partner vedr. fysisk skadede, June Lopez), idag præsideret af den nordjyske maoist, terroradvokaten Thorkild Højer. DIGNITY har udgivet en rapport om forholdne for “politiske” fanger i filippinske fængsler, indenfor de seneste år.

Rody er i øvrigt kendt for, at samarbejde med hvemsomhelst om hvadsomhelst, bl.a. er han på god fod med NPA medlemmer og ledere. Skille linjen mellem samarbejde eller ikke ser ud til at være, hvorvidt det bedømmes som nyttigt/modsiger grundlæggende målsætninger. Hvis en part har andre interesser, som ikke ses som fremmende for andet end den parts interesser, så samarbejdes der ikke.

Et øjeblik der kunne have været kritisk, men som ikke blev det, opstod da Rody på et vælgermøde, 12 april, i en gennemgang af en 1989 gidseltagning i et Davo fængsel, hvor en australsk læg-missionær blev voldtaget og dræbt, (Rody var på et tidspunkt selvvalgt substitueret som gidsel) fik sagt:

All the women were raped so during the first assault, because they retreated, the bodies they used as a cover, one of them was the corpse of the Australian woman layminister. Tsk, this is a problem. When the bodies were brought out, they were wrapped. I looked at her face, son of a bitch, she looks like a beautiful American actress. Son of a bitch, what a waste. What came to mind was, they raped her, they lined up. I was angry because she was raped, that’s one thing. But she was so beautiful, the mayor should have been first. What a waste.

Han kunne have klaret sig hjem på en prokurator forklaring om, at han ikke talte på sit modersmål (cebuano), men tagalog, at han med bemærkningen mente han skulle have været den første til at få halsen skåret over osv. Det gjorde han ikke. I stedet holdt han pressemøde foran hans privatbolig, hvor han under anvedelse af utallige “son of bitches” og “mother fuckers”insisterede på, at ifald han skyldte en undskyldning til nogen som helst, så var det det filippinsk folk og ikke nogen som helst andre. Den kom så dagen efter, hvor han undskyldte for, at have en beskidt mund i almindelighed og i lige præcis den fremhævede bite i særdeleshed. Hos Rappler. Opsummering hos Philstar.

Rody svare:

 

Hvor sikkert er det han bliver valgt?

Der er naturligvis ikke noget der sikkert før den sidste stemme er afgivet, men i menningsmålinger er han på +30% og nummer to på 25%. Noget andet man kan tage varsler af er hvad man ser og høre på gaden, samt nettet. Og her er støtten til Rody massiv. Niveauet er at for hvergang man ser ti plakater, stickers, t-shits og andet mercandice for Rody er der et for en de andre kandidater. Og udover det så er det mercandice folk selv har købt eller eventuelt selv lavet, hvilket ikke er almindeligt. Almindeligvis må en kandidat betale selv. Herudover har 7-11 kæden et bidrag til meningsmålingerne, kaldet 7-election, hvor folk ved deres valg af krus, angiver den foretrukne kandidat. Rody er i de målinger massivt foran, intet under 47%. Fra kilder er UH bekendt med professionelle politikere, der ikke officielt vil associeres med ham, men som ikke desto mindre betegner ham som bedste og foretrukne valg.

Eksempler på støtters posters:

160427 rody home made

160427 rody merc

(The Punisher henviser til nick givet af Time, link nedenfor)

160428 rody outdoor

Samarbejds-Politikens London kontor forbereder sine læsere (skolefrøkner m/k) på Rody:

The women’s group Gabriela also attacked the remarks, saying rape or any other form of sexual abuse was not “something to be trivialised in a joke”, especially by someone seeking the presidency.

Many Filipinos have embraced Duterte for his speeches laced with vulgarities, boasts abouts sexual conquests and his promised war on crime.

Even when he called Pope Francis a “son of a whore” in a speech last November, his followers in the devoutly Catholic country quickly forgave him.

Omtalte Gabriela (en NPA affiliat) plakat, med en mere sexet udgave af symbolet for massemord, hammer & segl:

160427 gabriela commie ikonografi

Og hvad kan man så vente, hvis filippinerne som ventet vælger en præsident, der ikke passer sammenrendet af liberaldemokrater? Næppe noget som helst, russerne, som allerede er aktivt tilstede, i den borgernære ende udbyder de gratis undervisning i russisk, og kineserne vil kende deres besøgelse tid. Det er man selvfølgelig godt klar over, omend der med en Mogens Lykketoft som formand for FNs generalforsamling er muligheden for en ugennemtænkt gang amok diplomati. Men man kan vel altid sende EUSSRs Federica Mogherini, eventuelt i selskab med NPAs José Maria Sison, der så kan stå for lidt møde aktivitet med Gabriela og… Rody.

Links:

Links med citater: Her, her, her

alment:

Wiki; 1989 Davao hostage crisis, Amensty; appel til GMA 2002, Human Rights Watch; maj 2015 med links bagud, aktuel wiki på Rody Duterte, Time Mag 2002; The Punisher (pay wall), Rappler; måling efter rape bemærkninger, 22 trivia om Rody, GRP; via google, Ingeniøren artikler om/fra Davao midt 80er; her, her(skrevet af Blekingegadebande terroristen Nicolai Dö/øllner), her,

 

Den var ikke gået i Davo, at velkendte kriminelle tilknyttet politiske grupper fik lov at true sig til nogetsomhelst.

160428 hornslth rody

 

 

 

 

På tide

DFs Tulle gør det klart overfor Venstre, der tilsyneladende stadig har en gruppe islamofile ombord med styrke nok til at blokere for fornuft, at der ikke blive nogen skattelettelser samtidig med man pumper bistandsklienter uden nogen rimelig grund til at søge asyl, ind i landet. I et Al-Rizau telegram gengivet af BT.dk skrives bl.a. med dækning i Tulles FB opdatering:

Nu forklarer partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, dog, hvad der skal til, for at partiet kan gå med til at sænke skatten, som blandt andet Liberal Alliance har krævet.

‘Det bedste vil selvsagt være, hvis de andre partier vil være med til at sikre repatriering/hjemsendelse af flygtninge og migranter, så de ikke bliver ved med at belaste de offentlige udgifter.’

‘Men indtil de er klar til det, må vi gøre det klart, at der ikke er grundlag for skattelettelser i denne valgperiode,’ skriver han på Facebook sent onsdag.

Venstre politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at Dansk Folkeparti med sin melding blot er ude og “pudse positionerne af”, inden forhandlingerne går i gang.

»Når man sidder ved forhandlingsbordet, finder man som regel hinanden,« siger han.

Spørgsmålet er nu, om de andre partier i den borgerlige blok vil og kan gå med til Dansk Folkepartis krav om at hjemsende flygtninge for at skaffe penge til skattelettelser inden næste valg.

Pudse af og finde hindanden. Her på stedet er vurderingen, at LLR er fanget og handlingslammet af på den ene side interne islamonazistiske kræfter i hans parti Venstre og fra den anden, Den Gale Kansler i Berlin. Spørgsmålet er om der dukker “noget” op som kan forbereder hans position, såsom en paladsrevolte i Berlin. Ellers er der nok lagt i oven til et efterårsvalg, hvorfor Socialdemokraternes ageren er mere interessant end så meget andet.

Tillæg:

Erik Holstein formulere det samme, men lidt mere afdæmpet på Altinget.dk:

”Løkke har forsøgt at bagatellisere konflikten, men konklusionen er klar nok: Skal regeringen have en overlevelsesgaranti året ud, skal Liberal Alliance have deres skattelettelser, og det får de kun, hvis Dansk Folkeparti får markante asylstramninger,” siger Erik Holstein og fortsætter:

Det kan føre til konflikt med såvel tyskerne som Kristian Jensen-fløjen i Venstre, men det kan vise sig at være det mindste onde for statsministeren.”

Kære Søren

Op til påske gav justitsminister Søren Pind et interviwe til til skraldespandsavisen Samarbejds-Politiken, hvor han udtrykte bekymring over, at danskerne går fra fredsommelighed til vrede. Hvad Pind kryber udenom er årsagen til vreden, og dermed reducerer han sig selv til en tilfældig tredierangs politiker. Det er måske der han altid har været, trods spin om det modsatte. Fra artiklen:

Søren Pind er bekymret. Over den stigende polarisering i dansk politik. Over en tendens til, at flere partier ikke stræber efter at tage større ansvar for de politiske beslutninger. Over at det danske folk i hans optik er blevet mere vredt og præget af afmagt. Følelser, som ifølge justitsministeren kan føre til mere ekstremisme i Danmark og få store konsekvenser for det danske demokrati.

»Jeg kan se, at et ellers fredeligt og forsonligt folk er ved at blive et meget vredt folk. Og jeg kan se, at det, at man påtager sig ansvaret, bliver udlagt som magtbrynde sine steder – hvor jeg ser det modsatte. Lige nu lever vi i en tid, hvor de rene hænders politik er mere beundringsværdig«, siger Søren Pind.

»En del af de borgerlige partier – herunder mit eget, men også Dansk Folkeparti – har været gode til at opfange de strømninger, der har været, og til at demokratisere dem på en eller anden måde. Men selvfølgelig kan man sagtens være bekymret over og optaget af, at med den mistillid, der er, så sker der endnu et ryk. Og nogle nye bevægelser«, siger Søren Pind.

Mistilliden til de folkevalgte er ikke kun et dansk problem. Søren Pind taler om »en bølge af vrede« rundt omkring i verden. Han nævner opbakningen til republikanernes Donald Trump i USA, højrepartiet Alternative für Deutschlands fremgang i Tyskland og den stærkt stigende EU-skepsis på de britiske øer. Alle steder bliver politikere med »de nemme løsninger« præmieret, mener Pind.

»Sine steder må jeg sige, at jeg ser det forløb, vi er igennem, som noget, der minder om begyndelsen af 1930’erne. På en helt anden måde, men der er bare den samme vrede, den samme afmagt og de samme reaktioner«, siger Søren Pind og fortsætter:

»Man går meget bevidst efter at svække myndighederne og dermed også folks tiltro til, at man rent faktisk kan gøre det, der skal til. Det er ubehageligt. Vi ser de der Soldiers of Odin og meget voldsomme diskussioner mellem islamister og folk, som hader islamister«.

»Lige nu er der en farlig cocktail, hvor man ser den udvikling over det hele. I Amerika er en Klaus Riskær på testosteronkur med maniske tendenser ved at kuppe Abraham Lincolns parti. I Storbritannien har de en afstemning om, hvorvidt de skal melde sig helt ud af Den Europæiske Union«, siger han

»På et tidspunkt bliver folk trætte af at være vrede. Enten bliver der sluppet nogle meget ubehagelige kræfter løs, eller også bliver folk trætte af at være vrede. Og så finder man løsninger. Og det er sådan set det sidste, jeg advokerer for. Man skal prøve på at kanalisere den vrede ind i noget konstruktivt«, siger Søren Pind.

Så intet nyt fra den naziislamofile parasit klasse. Folket må dresseres til lydighed så vi uantastet kan fortsætte islamiseringen og befolkningsudskiftningen, synes modus operandi at være.

Sammelign eventuelt med tidliger stabschef hos PET, Jacob Bentsen der i en kronik, blogpost hos Uriasposten, i JP erkender at de myndigheder der skulle være samfundets beskyttere, er på hælene og famler i blinde:

Ikke fordi man har efterretninger om, at det vil ske, eller hvor sådanne angreb kunne tænkes at finde sted, men fordi man reelt ikke længere har et efterretningsbillede, som er troværdigt eller fyldestgørende til at give et reelt oplyst grundlag for myndigheders og politikeres beslutningsprocesser.

De europæiske befolkninger er som bekendt ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i de beslutninger, der ligger til grund for tvangsislamiseringen, hertil at de af grupper af nazistisk og/eller kommunistisk observans er blevet beløjet med “racisme”.

 

Terrorister og terrorister

Midt i påske aktiviteter, og ganske apropos, og foranlediget af det gode spørgsmål: Når man nu kunne få stoppet IRA, hvorfor så ikke de muhammedanske terrorister på samme måde? faldt vi i en pause over en lidt interesant vedrørende den irske terrorgruppe IRA. Om IRAs danske forbindelser kan man i PET Kommisionen afrapportering i bind 12 læse her. Søg på “irland” i dokumentet.

Det bedste sted, efter vor mening, at få et overblik over Irlands nyere historie er i Robert Kee‘s “Ireland: A history” som er et resultat af Kee’s arbejde med en BBC produktion af samme navn. Programmerne ligger på Youtube, del 1 af 13 her. Kee var iøvrigt en nær ven af anti-socialisten George Orwell.

IRA stoppede i det væsentlige deres aktiviteter i midten af 1990erne og aktiviteterne i dag er hovedsagligt almindelig kriminalitet, ifølge en 2011 vurdering fra US state department.

I en 1996 artikel af den irske journalist Sean Boyne i Janes, gengivet her, opregnes forskelligt om IRA. Om det ideologiske grundlag og strategi hedder det:

The long-term objective of the IRA, as expressed in its ‘Green Book’ – a handbook that every volunteer must study – is the ‘establishment of a Democratic Socialist Republic’; the short-term objective is expressed simply as: ‘Brits out’.

The political doctrine that drives the IRA is the concept that it has the right to exercise force to compel the British to withdraw from Northern Ireland.

Over the years, strategy has taken a number of forms. The main recent strategy is to mount bomb attacks on the UK mainland. The IRA believes that such attacks have a bigger impact on British public opinion than similar attacks in Northern Ireland, resulting in pressure on the government to withdraw from the North. According to one report, Gerry Adams and Martin McGuinness, leaders of Sinn Fein, persuaded the IRA leadership not to resume attacks in Northern Ireland early this year.

Hvad angår IRAs tilknytningen til “socialismen” så har omtalte Adams og McGuinness for åbent kamera udtalt officielt, dvs i deres egenskab af chefer i Sinn Feinn, citeret fra hukommelsen, at de arbejder på et marxistisk-leninistisk grundlag.

Man skal nok ikke lægge for meget i, hvilke ideologiske klæder IRA påstår at være iført, det ser nærmere ud til, at man samarbejder med hvemsomhelst, der har penge, våben og en anti-britisk dagsorden. Til gengæld ligger det fast, at KGB også støttede denne terrorgruppe med våbenforsyninger, ifølge Mitrokhin arkivet.

Optil og under WWI samarbejdede IRA med det kejserlige Tyskland. Optil og under WWII samarbejdede IRA med det på den tid socialistiske Tyskland. Eksempelvis var den irske familiegren til den irskfødte, nu afdøde, danske venstreekstremist og islamstøtte, Patrick MacManus aktive i såvel det irske nazist parti, som i IRA. Det er ikke lykkedes, at verificere  oplysning vedrørende MacManus via kilder tilgængelige på nettet.

Så at IRA ovenpå sovjetunionens sammenbrud også brød sammen er egentligt ikke overraskende.

Det er ligeledes almindeligt kendt, at IRA har haft et omfattende samarbejde med islamiske terrorgrupper, mest udtalt et samarbejde med Libyens Gadaffi. Hvad der kan undre er, at dette samarbejde ikke er blevet vedligeholdt og udviklet. Forklaringen kan jo være, at de kredse hvorfra IRA har rekuteret mandskab, mest er drevet af nationalisme, og at en deltagelse i pro-muhammedanske aktiviteter simpelthen ikke anses som attraktive i disse kredse pga den i islam iboende fjendtlighed overfor værdier man i øvrigt værdsætter.

Så for nu at konkludere på det indledende spørgmål, om man ikke kunne tage luften ud af vore dages muhammedanske terrorister på samme vis som luften blev taget ud af IRA, så er svaret; nej, forudsætningerne er helt forskellige. Der er ikke udsigt til, at islam implodere som socialimen gjorde, IRAs bindning til socialisme var en svag ad hoc binding, hvor i mod muhammedanernes binding til islam er en gennem genrationer nedarvet kulturel binding, og er derfor en stærk binding.

Et mønster mht terror/kriminelle grupperinger, der ses gå igen i den kristendoms funderede del af verden er, at kombinationen, alt efter de konkrete omstændigheder, af håndfast politi og/eller militær indgriben i kombination med en vis imødekommelse af berettigede krav og muligheden for en genindtræden i det civile samfund ofte virker efter hensigten. Mønstreret fra den muhammedansk verden er, og dette er i god overensstemmelse med de islamiske principper for midlertidig fred med de vantro, som man ser sig som værende i evig krig med,  at man ibedste fald kan gøre problemet hvilende i en kortere årrække. Eksemplerne på Guantamo fanger, der efter løsladelse, og eventuelt et afradikaliserings program, genindtræder i de krigsførendes rækker er utallige.

Hvad det eventuelt kan skyldes kan vi vende tilbage til ved en anden lejlighed.

Tillæg:

Kollega Martin Kasler hev i anledning af den seneste muhammedanske hændelse i Bryssel et Winston Churchill citat frem, som meget godt forklarer årsagen:

How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man as hydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property – either as a child, a wife, or a concubine – must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men. Individual Moslems may show splendid qualities. Thousands become the brave and loyal soldiers of the Queen: all know how to die: but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilisation of modern Europe might fall, as fell the civilisation of ancient Rome.

Dagens valg i Tyskland – AfP

Af og til finder blinde høns jo også korn. Således bringer Samarbejds-Politiken et ganske sobert interviwe med den tyske publicist Götz Kubitschek, som dog udnævnes til “chef-ideolog”. I og med det ideologiske indslag til højre er af en helt anden karakter, end det man finder i socialistiske partier, såsom die linke, NSDAP, enhedslisten m.v., er det en noget misvisende betegnelse, men vel meget god hvis ideen er, at sætte ind i en kontekst som den gennemsnitlige læser af Samarbejds-Politiken er familiær med. Fra interviwet:

Hjernen bag det nye tyske højres gennemslagskraft, forlæggeren Götz Kubitschek, bor i det gamle hus, en over 700 år gammel riddergård, i delstaten Sachsen-Anhalt, hvor Alternative für Deutschland (AfD) ifølge meningsmålingerne står til at få tilslutning fra en femtedel af vælgerne i morgen. Institut für Staatspolitik, en tænketank stiftet af Götz Kubitschek, har forsynet partiet med råd, dåd, vejledning og taler i valgkampen, ligesom mange af Pegidas ideer kommer herfra.

Regeringen har startet dette vanvittige asyleksperiment med at lade en strøm af flygtninge komme hertil med den undskyldning, at det skal udfylde huller i det tyske arbejdsmarked. Det er udtryk for et konstrueret og kynisk menneskesyn, vi ikke deler«, siger han.

Hvordan kynisk?

»At bringe 3-4 millioner nye indvandrere, som de kalder flygtninge, hertil for at opfylde et behov, hvorefter man sender dem videre, er kynisk og ansvarsløst. De mennesker får jo ingen identitet. Vi er helt imod, at man prøver at underordne flygtningetemaet økonomiske aspekter. De findes ikke, og det vil aldrig føre til den fredelige og rolige integration, regeringen drømmer om«.

Og det er en del af grunden til succes hos AfD?

»Ja, det er den velbegrundede angst fra folket om, at situationen er ude af kontrol. Med den her asylbølge vil vi ikke kunne holde landet sikkert. Vi har set det udfolde sig med stor sikkerhed som chikane mod kvinder i svømmehaller, i parker og på gaden, blandt andet nytårsaften. Knap så manifest er truslen mod folks job og økonomi endnu. Det giver en udsigtsløshed i befolkningen, at regeringen alligevel holder grænserne åbne for illegal indvandring. Valget nu kommer som en ventil for den enorme irritation i folket«.

Hvem indeholder dette »vi«?

»Dette »vi« er tyskerne. Jeg ønsker ikke, at disse fremmede får tysk pas, det er en stor fejl. Man kan selvfølgelig blive tysk, det er ikke statisk, og nationer forandrer sig. Men det sker ikke ved, at man siger til en million mennesker: »Fra i morgen er I tyskere!«. Det tager meget længere tid, og det skal bevises. Men de definitioner sætter vi, husherrerne. Vi afgør også, hvornår vore gæster skal forlade os, og hvem der eventuelt kan blive her for at blive integreret. Og gæsterne har ingen taleret i den diskussion. Det kan forekomme uretfærdigt, men en stat har pligt til at være uretfærdig – ellers mister den kontrollen«.

»Hvis vi ser på strømmene af arbejdere, så kan vi klare os i de kulturer, der er tæt på vores egen. Som en tysker i Norge, for eksempel. Men de strømme af immigranter, der kommer nu, er ikke kulturelt tæt på os. De er et våben, som er sat ind for at destabilisere noget, som engang var stabilt. Vores økonomi, arbejdsmarked og samfund skal gøres ustabilt og nedbrydes.