EUSSR

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Advertisements

Tillykke til Ungaren

Nede i Ungaren har der været folkeafstemning om, hvorvidt man skal finde sig i at være skraldespand for de muhammedanere som Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin importere.

Klassisk for udførelse af løgne-journalistik så er JP.dks take på nyheden, at der er mange ungarere der skammer sig over resultatet. Fra artiklen på JP.dk:

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

Officielt: Ungarns valg er ugyldigt

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Tilbage i 2003 stemte ungarerne om de skulle træde ind i EUSSR. Valgdeltagelsen blev ved den lejlighed 45,6%.

Bort set fra at navnet Gram Jensen klinger fælt af løgnefabrikken DDR, så må det være sin egen kaste den små Solvejg har været ude at lave sin vox-pop i. Deutsche Welle, et stats betalt tysk medie, som næppe kan mistænkes sympatier for hædersmanden Victor Orban, beretter:

“Do you want the European Union to impose a mandatory settlement of non-Hungarian citizens in Hungary without the consent of parliament?”

The government also wants to win over people who normally do not vote for Fidesz, Prime Minister Viktor Orban’s party. His close associate and historian Laszlo Tokeczki recently told a public broadcaster: “You have to make it clear to feminists, homosexuals, Jews and atheists that it’s over for them if Islam wins.” And it has also been suggested that less social assistance will be offered to the otherwise unpopular Roma minority if more refugees lived in the country.

Members of the Hungarian government cite Germany as a cautionary example in order to convince citizens of their position. After the attacks on women in Cologne on New Year’s Eve, Orban said, “I have four daughters and I do not want my children to grow up in a world where things like Cologne happen.”

Parliamentary president Laszlo Köver believes that Mesut Özil, a German soccer player with a Turkish background, is living proof of failed integration because he does not even sing the German national anthem before matches.

At first, some German politicians played with the idea of punishing countries that refused to receive refugees. But now that resistance to more immigrants in Europe has hardened in practically all member states, almost no one is insisting on the distribution quotas. Even EU Commission President Jean-Claude Juncker said a few days ago: “Solidarity must be given voluntarily.” He added that some help by receiving refugees; others through border management.

Orban’s problem is not the opinion of the population, which is clearly on his side. Polls show an approval rating of over 80 percent. His problem may end up being whether enough eligible voters participate.

If at least every second eligible voter takes part, then the referendum result is valid. If Orban receives the desired result, he is even more likely to feel like the leader of a movement to save European culture and will probably present himself in this manner in Brussels.

And what happens if the referendum is not valid due to a low voter turnout? The government has also made provisions for this eventuality. Government spokesman Zoltan Kovacs said that a high number of “no” votes is enough to consolidate Orban’s position. “The referendum cannot be a failure. Period.”

De fleste husker vel, at Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, i valgkampen lovede en straks opbremsning for indtaget af muhammedanske immigranter der foregiver at være flygtninge. Efter et møde med sin chef i Berlin betød “straks opbremsning” 100.000 muhammedanere frem til 2020…

 

Løkkes chef fortryder

Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, det forhenværende medlem af det Østtyske kommunist parti, Angela Merkel, fortryder hun har lukket muhammedanske kriminelle, lykkeriddere m.v. ind i tyskland under påskud af der skulle være tale om “flygtninge”.

Det skal blive interesant at følge hvad hendes rigsbefuldmægtigede i København vil foretage sig for at holde sig på omgangshøjde med chefen i Berlin.

Mere nøgternt ser det ud til, at Merkel er færdig og at hun ved det og er i gang med at finde en ikke for hæslig udgang på hendes forrædderi.

BBC (British, Biased & Corrupt) beretter:

“If I could, I would turn back time for many, many years, to prepare better,” she told reporters.

Her CDU party can no longer run Berlin with the Social Democrats (SPD).

The centre-right CDU won 17.6% of the vote – its worst-ever result in Berlin.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

She has been widely criticised in Germany for the policy, which was a humanitarian gesture faced with the desperate plight of migrants, many of them refugees from the war in Syria.

The right-wing, anti-migrant party Alternative for Germany (AfD) will enter the Berlin state parliament for the first time with 14% of the vote.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

konventions grænser

 

En Jørgen Gammelgaard slår i en kronik på JP.dk det indlysende fast: Nemlig at diverse konvention ikke kan eller skal fortolkes sådan, at Danmark har pligt til at give ophold til alverden. For en uges tid siden var det Ole Hasselbalch der slog det samme fast samme sted. Omtalt på Uriasposten, her. At den kriminelle naziislamist og jurist, Hans Gammeltoft Hansen, har en anden opfattelse ændre ikke på, at det er en urigtig opfattelse juridisk og, at opfattelsen derfor må formodes båret af andre motiver. Fra kronikken:

Lad det være slået fast. Der står ikke i nogen konvention, at Danmark i 2016 skal modtage de 40.000 flygtninge eller familiesammenføringer, som prognoser har peget på kan være tallet. Der står ikke et ord i eksempelvis Flygtningekonventionen om, hvordan det enkelte land skal gennemføre konventionen og meget lidt om, hvordan begrebet forfølgelse skal fortolkes, og hvornår man er flygtning. Det er op til det enkelte land. I Japan har man valgt en måde at fortolke konventionen på, der indebar, at Japan i 2015 kun accepterede 27 asylansøgninger ud af 7.500.

Noget lignende gælder FN-generalsekretærens hjemland, Sydkorea. Desuden kan man jo nævne Australiens tilgang med behandling af asylsøgere på centre i Stillehavet, hvor selv personer, der anerkendes som flygtninge, ikke gives ophold i Australien. Hertil kommer de fleste af de østeuropæiske lande. Er landene af den grund blevet stillet for en international domstol? Har nogen truet dem med sanktioner eller andre repressalier? Nej, det er ikke sket. Og fælles for landene er, at de vurderer, at de helt holder sig inden for de konventioner, de har underskrevet. Hvorvidt man evt. skal ændre eller opsige den ene eller anden konvention, er dog ikke det relevante spørgsmål. Første skridt må være ikke at anlægge den nuværende udvidende fortolkning af de forskellige internationale konventioner, herunder Flygtningekonventionen.

Siden november sidste år har det været fortid[den Nordiske Pasunion, HU] – mere end 60 års bevægelsesfrihed er nu blevet et offer for en forfejlet flygtninge- og udlændingepolitik. Både Danmark og Sverige har netop forlænget grænsekontrollen til november 2016. Hertil kommer hele det sikkerhedsmæssige aspekt. Angreb i Paris, København, Bruxelles, flere steder i Tyskland og i Nice har sat en tyk streg under, at vi befinder os i en ny sikkerhedsmæssig virkelighed.

Hvordan er det så kommet så vidt? Det er det, fordi der har været kredse, der har haft en interesse i, at det er blevet sådan – undertiden drevet af smukke, men komplet naive tanker om at redde verden, men nok mere af jordnære økonomiske interesser og en branding af sig selv som frelste politisk korrekte menneskekærlige humanister.

Alligevel har Danmark over årene modtaget flere end 11.000 palæstinensere, og en del har fået statsborgerskab netop under henvisning til statsløsekonventionerne. Politikerne er blevet viklet ind i et spind, der giver indtryk af, at kommer man fra et land, der ikke har demokrati og frihedsrettigheder efter danske alen, så kan man komme i betragtning til asyl og varigt ophold i Danmark for sig selv og ens familie. Tankerne glider hen på Tolkien og ”Ringenes Herre,” hvor Gríma Ormtunge spinder den stolte kong Théoden af Rohan ind i et væv af ord, der gør ham totalt handlingslammet.

I Ringenes Herre bryder troldmanden Gandalf forbandelsen og kong Théoden genvinder handlingens kraft. Vågner vores egne politikere op, behøver de ikke i første omgang at opsige konventionerne. De kan starte med at administrere konventionerne efter deres bogstav. Herefter skal alle kræfter sættes ind på tilbagesendelse – de 15 mia. kr., som Danmark årligt anvender på bistand, er et godt udgangspunkt. Samtidig skal der lægges maksimalt pres på lande som Afghanistan og Iran, som vægrer sig imod at modtage egne statsborgere. Det vil være en begyndelse.

 

 

Genbelyvning

JP.dk har de sjovanlist makkerparret Morten Pihl og Jesper Kongsted i anledning af Morten Messerschmidt seneste turbulens nede i Bryssel, involveret en lille bonus oplysning for glemsomme og/eller uvidende læsere, nemlig denne:

I 2007 måtte Morten Messerschmidt forlade Dansk Folkeparti og blive løsgænger i Folketinget, efter at han havde sunget nazisange og heilet i Tivoli.

Det gjorde han ikke, sang nazisange og heilede i Tivoli, og BT der viderebragte historien på baggrund af socialdemokraten Torben Lunds smæderier, måtte efterfølgende betale erstatning for at have bragt historien. Her.

Ny fase for islamofili

Angela Merkels rigsbefuldmægtiede i København, Lars Løkke Rasmussen, udtaler i forbindelse med de muhammedanske aktiviteter i Amerika:

Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende terrorangreb i Orlando, USA

12.06.16

“Det står nu klart, at vi i nat har været vidne til et modbydeligt angreb på retten til at være den, man er. På retten til at holde af den, man holder af. Alt for mange uskyldige mennesker har mistet livet i Orlando, fordi frisind og tolerance er blevet mødt med had.

Min dybeste medfølelse går til ofrene, deres nærmeste og hele det amerikanske folk.
Angrebet er ikke kun meningsløst. Det er også nytteløst. I stedet for at splitte os, vil det forene os. Vi slår ring om de værdier, vores samfund er bygget på: Friheden til at leve det liv, man ønsker.

Jeg fordømmer på det kraftigste den dystre handling, vi har set i nat. Vi danskere står skulder ved skulder med amerikanerne i deres sorg.

De danske myndigheder følger situationen i Orlando tæt.”

***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, telefon

Fra ordgejl om “Fredens Religion” til bare ikke at omtale den overhovedet.

Lars Løkke Rasmussen til TV2 i januar 2015:

– Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

– Det skal der tages afstand fra, og det skal der gøres af alle dele af det danske samfund og i særlig grad måske også netop fra de grupper, som har en kærlighed til den religion, som i dag er blevet misbrugt i et morderisk angreb.

Mærkelige politikere; urart

Af og til bliver man når man påpeger, at der faktisk er kræfter, de aller sorteste rød-fascistiske kræfter, der aktivt arbejder for at udslette nationerne og deres folk, og at det især er vestlige hvide mænd disse kræfter har på kornet for deres påtænkte folkemord, udskreget som konspirationeteoretiker m.v.

Hvad angår udslettelse af nationer og folk lader en repræsentant for disse kræfter nu selv fingrene løbe over tastaturet og kommer med hvad der nærmest er en blank indrømmelse. Der er tale om en top-rådgiver for den berygtede nazistsøn og chef for EUSSR kommisionen Jean-Claude Juncker, Claus Haugaard Sørensen, der på altinget.dk i en klumme ønsker sig mindre magt til nationerne og omvendt mere magt til overstatslige organer. Fra klummen:

Vi beklager os tit og ofte over, om regeringer kan levere varen: fuld beskæftigelse, smart transport, Femern-forbindelse, hofteoperationer, kloge børn og glade nydanskere – eller slet ingen nydanskere.

Ny global regeringsform?
Bekæmpelse af internetkriminalitet, menneskesmugling, narkotikatrafik. Beskyttelse af torskebestanden. Bemestring af finansstrømme. Skatteundvigelser. Ozonlaget og drivhusgasser. Bekæmpelse af krig og konflikter. Syrien, Irak, Libyen.

Alt sammen emner, der ikke kan håndteres gennem en national tilgang, og som endog rækker langt ud over, hvad stormagter som USA, Kina og Rusland kan håndtere alene, og da slet ikke hvis de ikke er bare en lille smule enige.

Vi er nok ved at nærme os et punkt, hvor ressourcepresset og de politiske og befolkningsmæssige jordskred i verden enten fører til et kvantespring frem mod en ny global regeringsform eller en rutsjetur tilbage til små eller større konflikter. Kernen er at finde en metode til at bringe parterne sammen og forlige modsætningerne. Der er ikke rigtigt nogen mellemvej.

I tænketanken var stemningen dyster. Forsamlingen af lærde professorer, statssekretærer, mediefolk og tænkere fra hele verden havde svært ved at give et bud på, hvad Europas rolle i den globale regeringsførelse kunne blive, hvis man allerede den 23. juni så, at Europa mistede et af sine vigtigste medlemmer, nemlig Storbritannien.

Men de globale tal skræmmer: 125 millioner mennesker lever i absolut nød. I øvrigt de fleste ret tæt på Europa. I Afrika, kun fem timer i fly fra Europa, er vi vidne til en befolknings-eksplosion, der med vandstress, misvækst og pickuptrucks vil ramme Europa.

Og hvad gør vi ved det? Smider vi penge og pigtråd efter problemerne, eller finder vi frem til en samlet gennemtænkt forebyggelse, politisk, økonomisk og socialt, for at give de stakkels mennesker et egentligt fremtidsperspektiv, så de kan overleve i deres eget land? Det er jo nok det, der skal til.

men med velmenende og bestemt nyttige løfter fra masser af organisationer, virksomheder, lande og individer, der gerne vil gøre godt, men som også er sig pinligt bevidst, at skal det komme til bindende beslutninger, så er chancen for total blokering på grund af enstemmighed i FN-systemet en garanti for, at intet vil ske.

Så bedre undgå en konfrontation. Og tale pænt sammen. Finde løsninger fra sag til sag. Samle penge ind til at undervise børn i flygtningelejrene. Bygge udrykningshold af læger til at bekæmpe zika eller ebola. Opfordre til forebyggende diplomatiske løsninger. Men er det nok? Har toget allerede forladt stationen på autopilot med kurs mod afgrunden?

Nu er det jo sådan, at hvis borgerne ser, at der ikke er løsninger, og at problemerne tårner sig op og skyller ind over os, så kravler de op i det nærmeste træ, nemlig nationalismetræet, og sætter sig helt deroppe, hvor man tror, katastroferne ikke kan nå op.

Man stemmer på mærkelige politikere, der sælger nationale løsninger,…

Ikke rart at tænke på. Og forunderligt, når man tænker på, at der aldrig har været så mange veluddannede, internationalt orienterede, kloge mennesker, der kan finde på løsninger, og aldrig har der været så mange almindelige mennesker, der sådan set bare gerne vil leve i fordragelighed med hinanden og have tingene til at fungere. Det er, som om vi er fanget af en nationalstatsromantik, der stammer fra tidligere tider, men som er helt ude af trit med de opgaver, verden står over for. Og som tit og ofte stiller sig i vejen for de løsninger, der skal til.

Og uden løsninger kan man ikke fortænke bekymrede borgere i at trække dynen over hovedet. Hvad venter der os mon i 2040?

Ude på de filippinske øer havde nyvalgte (men endnu ikke tiltrådt, sker 30. juni) præsident Rody Duterte blandt flere bidende kommentarer (hvad der tricker Duterte er journalister der bliver myrdet, hvilket lokalt i en hel del tilfælde er et resultat af AC/DC journalistik dvs. en betalt side forretning som går galt), denne om FN:

MANILA, Philippines – Controversial president-elect Rodrigo Duterte has launched a profanity-laced tirade against the United Nations while criticizing it for being too weak to fix problems in the Middle East and Africa.

In a seemingly unprovoked attack on the UN at a Thursday night press conference, Duterte vented his anger in response to a question about foreign media groups that were critical of him.

“That’s the trouble here, they’re always raising fears about this or that United Nations convention,” Duterte said, even though the journalists’ criticism had not been linked to UN protocols.

“Fuck you UN, you can’t even solve the Middle East carnage… couldn’t even lift a finger in Africa… shut up all of you.”

Duterte, 71, had been incensed by the criticism of foreign and local media groups to his comments earlier in the week that corrupt journalists were legitimate targets of assassination.

Mht til en overnational regering som svar på problemer, hvad enten de indbildte, et udslag af konspiration mellem sjovnalister og magthavere eller reelle så har filosoffen Thomas Nagle i artiklen “The Problem of Global Justice” set på sandsynligheden for at det kan fungere i praksis. Han bedømmelse er et nej. Fra artiklen:

On either the cosmopolitan or the political view, global justice would
require global sovereignty. But there is still a huge difference between the
two views in the attitude they take toward this conclusion. On the polit-
ical view, the absence of global justice need not be a matter of regret; on
the cosmopolitan view, it is, and the obstacles to global sovereignty pose
a serious moral problem. Let me consider the issue of principle between
the two conceptions. While we should keep in mind that different views
about the content of justice can be combined with either of these two
conceptions of its scope, I will continue to use Rawls to exemplify the
political view. But most of what I will say is independent of the main dis-
agreements over the content of domestic justice—political, economic,
or social.
The implications of the political conception for world politics tend to be
conservative, but that is not the end of the story; the conservatism comes
under pressure from powerful forces in the other direction. The source
of that pressure lies both in existing global or international institutions
and in the increasingly felt need to strengthen such institutions and to
create new ones, for three types of purpose: the protection of human
rights; the provision of humanitarian aid; and the provision of global
public goods that benefit everyone, such as free trade, collective
security, and environmental protection. Institutions that serve these
purposes are not designed to extend democratic legitimacy and
socioeconomic justice, but they naturally give rise to claims for both, in
respect to their design and functioning. And they put pressure on
national sovereignty by their need for power to be effective. They thus
present a clearly perceived threat to the limits on claims of justice
imposed by the political conception.
This poses a familiar dilemma: Prosperous nations have reasons to
want more governance on a world scale, but they do not want the
increased obligations and demands for legitimacy that may follow in its
wake. They do not want to increase the range of those to whom they are
obliged as they are toward their own citizens; and this reflects the con-
victions of their citizens, not just of their governments.
But this, I believe, is not the main issue. Multilingual and multina-
tional states have their problems, and they may have functioned most
successfully before the era of democracy. But if there came into being a
genuine European federation with some form of democratically elected
representative government, politics would eventually develop on a Euro-
pean scale to compete for control of this centralized power. The real
problem is that any such government would be subject to claims of legit-
imacy and justice that are more than the several European populations
are willing to submit themselves to. That reflects in part a conviction that
they are not morally obliged to expand their moral vulnerabilities in this
way. (The recent expansion of the European Union, by increasing its
economic inequality, will almost certainly inhibit the growth of its
federal power for just this reason.)
Yet in thinking about the future, we should keep in mind that political
power is rarely created as a result of demands for legitimacy, and that
there is little reason to think that things will be different in this case.
If we look at the historical development of conceptions of justice and
legitimacy for the nation-state, it appears that sovereignty usually
precedes legitimacy. First there is the concentration of power; then,
gradually, there grows a demand for consideration of the interests of the
governed, and for giving them a greater voice in the exercise of power.
The demand may be reformist, or it may be revolutionary, or it may be
a demand for reform made credible by the threat of revolution, but it
is the existence of concentrated sovereign power that prompts the
demand, and makes legitimacy an issue. War may result in the destruc-
tion of a sovereign power, leading to reconfigurations of sovereignty in
response to claims of legitimacy; but even in that case the conquerors
who exercise power become the targets of those claims.
Unjust and illegitimate regimes are the necessary precursors of the progress toward
legitimacy and democracy, because they create the centralized power
that can then be contested, and perhaps turned in other directions
without being destroyed. For this reason, I believe the most likely path
toward some version of global justice is through the creation of patently
unjust and illegitimate global structures of power that are tolerable to
the interests of the most powerful current nation-states. Only in that way
will institutions come into being that are worth taking over in the service
of more democratic purposes, and only in that way will there be some-
thing concrete for the demand for legitimacy to go to work on.

 

Lykønskning til nyvalgt

Efter at Danmark i årtier fra officielt hold har hylet med i koret af “menneskerettigheds aktivister” kommer der mere og mere hold i den formodning, at man i vesten er så meget på hælene at man har fået andet at tænke på. Senest lykønsker og roser den danske ambassadør i Manila, Jan Top Christens, den nyvalgte filippinske præsident Rody Duterte på FB. Det gør han naturligvis ikke uden dækning i København. Og ikke et ord om “menneskerettigheder”, selvom Duterte gennem to årtier har været under angreb for netop menneskerettighedskrækelser, ved beskyldninger om, at han skulle have sendt “dødspatruljer” på gaden i Davao, hvor han op til nu har været borgmester. I ambassadørens FB post hedder det d. 31. maj bl.a.:

Promising that the new government would engage with CPP and the Moros in a serious way. Peace and security could bring growth and development to Mindanao and other strife-ridden regions.
Many experienced and qualified persons lined up for the secretary jobs of the Departments. Some observed that conflicts of intererest should be avoided.
If all goes well, the Philippines could be heading for even higher growth rates than the average 6,2% seen over the recent years. More jobs would be the result and quickly reducing the number of all too many people still living in poverty. We wish Duterte, president-elect, good luck and are looking forward to engage with the new Government when in place to the benefit of the peoples of the Philippines and Denmark.

En dansker der ikke så noget at glæde sig over ved udsigten til en præsident Duterte var socialdemokraternes “International Programme Manager” og fomand for NGOen IBIS, Mette Müller Kristensen, der på socialdemokraternes Instagram skrev:

…”Om tre uger stiller Paeng op til parlamentsvalget i Filippinerne. Samme dag skal der også vælges ny præsident. Præsidentvalget ser ud til at blive lidt for spændende denne gang ? For lige nu fører Duterte præsidentvalgkampen i meningsmålingerne. Han er kendt som “The Punisher” – borgmesteren fra Davao, som ikke er bange for at bryde menneskerettighederne, og gerne anerkender, at han har diktatoriske tilbøjeligheder. Og når vi nu taler om diktatorer, så fører Bongbong Marcos i kampen om at blive vicepræsident. Han er søn af Fillippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos. Bongbong tager ikke afsted fra sin fars metoder og mange filippinere frygter, at Marcos-familien igen er på vej ind i præsident-paladset ?
Heldigvis er der også gode demokratiske kræfter, som stiller op – heriblandt Paeng ?

Om tre uger stiller Paeng op til parlamentsvalget i Filippinerne. Samme dag skal der også vælges ny præsident. Præsidentvalget ser ud til at blive lidt for spændende denne gang ? For lige nu fører Duterte præsidentvalgkampen i meningsmålingerne. Han er kendt som “The Punisher” – borgmesteren fra Davao, som ikke er bange for at bryde menneskerettighederne, og gerne anerkender, at han har diktatoriske tilbøjeligheder. Og når vi nu taler om diktatorer, så fører Bongbong Marcos i kampen om at blive vicepræsident. Han er søn af Fillippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos. Bongbong tager ikke afsted fra sin fars metoder og mange filippinere frygter, at Marcos-familien igen er på vej ind i præsident-paladset ?
Heldigvis er der også gode demokratiske kræfter, som stiller op – heriblandt Paeng ?…”

Mette Müller kunne passende komme med nogle beviser for et eller andet kriminelt fra Duterte hånd. Mht “diktatoriske tilbøjeligheder” så er citatet pr. hukommelse: Loven er et diktat. Som præsident er jeg øverste ansvarlig for retshåndhævelsen, i den forstand er jeg diktator.

EB.dk skriver den tidligere redaktør for skriftet, Bent Falbert om menneskerettigheder under overskriften: “Når menneskerettigheder bliver forbryderrettigheder” bl.a.:

’Jamen, det strider imod menneskerettighederne’.

Dén forargede sætning har i årtier – men især i de seneste år – blokeret enhver indsats imod ikke så få urimeligheder. For rettighederne betragtes nærmest som gudgivne.

FNs menneskerettighedserklæring og især den juridisk bindende europæiske menneskerettighedskonvention er tænkt som det hæderlige individs beskyttelse mod statsovergreb.

Men i stigende omfang bliver rettighederne misbrugt af forbrydere som skjold mod straf og udvisning. Kombineret med alles krav på sociale ydelser opstår groteske situationer, hvor skatteyderne må finde sig i at finansiere, at gangstere lever på et mere luksuriøst niveau end mange ærlige mennesker.

Tilpas reglerne

Sådan går det til, at menneskerettigheder bliver forbryderrettigheder. Hensynet til gangstere overstiger hensynet til alle andre.

Derfor forstår jeg glimrende de voksende krav om, at konventionerne skal opsiges og genforhandles, så de tilpasses vor tid. Der må sættes grænser for, hvor mange Barci- og Levakovic-familier vi skal lade os terrorisere af.

Amnesty ønsker mere islamisering

BT viderebringer et telegram fra Al-Ritzau/Reuters, hvor den fra bl.a. bagvaskelses kampagner, berygtede NGO Amnesty forlanger flere muhammedanere lukket ind i Spanien. En af dem der har formået at håndtere presset fra Amnesty på fornuftig vis er filippinernes nyvalgte præsidenet Duterte, her og her. I telegrammet hedder det bl.a.:

Madrid: Det spanske asylsystem er ineffektivt. Det er forældet, og det er også diskriminerende.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der har taget asylsystemet i Spanien under behandling.

Det kaldes for “flovt, at Spanien har taget imod et meget lille antal asylansøgere.

– Der er regeringer som vor, der ikke har viljen til at tage mod flygtninge, som kun tager mod få, selv om den offentlige mening i det store og hele vil tage dem ind, og det samme gælder for de fleste regionale, offentlige administrationer, siger Esteban Beltran, Amnestys chef i Spanien.

Der bor godt 46 millioner mennesker i Spanien, som i 2015 gav tilladelse til, at 1030 flygtninge og migranter fik opholdstilladelse i landet. Nogle fik asyl, andre fik opholdstilladelse af andre grunde

 

Sjovnalistisk elendighed

Fra forrige postering.

Problemet i den sjovnalistiske arbejde er selvfølgelig, at når man bruger hele to eksperter på det samme emne som er enige så kommer det til for læseren at se ud som om, at der er så bred faglig enighed, at der ikke er nogen seriøs dissens. Det er bestemt ikke tilfældet, hverken snævert for danmark eller internationalt. Når det drejer sig “udlændingeret” så er det der foregår i Danmark og EUSSR et særsyn. Dernæst så ville man vel næppe i et spørgsmål om den siddende regerings skattepolitik, spørge henholdsvis en ekspert fra Abejderbevægelsens Erhvervsråd og så en velkendt socialdemokratisk økonomiprofessor for deres ekspert vurdering uden at gøre opmæksom på deres tilknytning. Og dog.

På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.

Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.

Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.

Fra artiklen:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?

»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.

Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.

»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.

»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.

Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.

Artikel 31.

Almindelig regel om fortolkning.

1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.

2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:

    (a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;

    (b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.

3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:

    (a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;

    (b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;

    (c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.

    4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.

Artikel 32.

Supplerende fortolkningsmidler.

    Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:

    (a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller

    (b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.

Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.

Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.