Europas selvmords mordere

Douglas Murray er aktuel med bogen The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam og har i den forbindelse skrevet en artikel i Wall Street Journal, hvor i der bl.a. står:

…

To find the answer to these and other questions it is necessary to ask deeper questions. Why did Europe decide it could take in the poor and dispossessed of the world? Why did we decide that anybody in the world fleeing war, or just seeking a better life, could come to Europe and call it home?

The reasons lie partly in our history, not least in the overwhelming German guilt, which has spread across the Continent and affected even our cultural cousins in America and Australia. Egged on by those who wish us ill, we have fallen for the idea that we are uniquely guilty, uniquely to be punished, and uniquely in need of having our societies changed as a result.

…

When people point out the downsides of this approach—not least that more immigration from Muslim countries produces many problems, including terrorism—we get the final explanation. It doesn’t matter, we are told: Because of globalization this is inevitable and we can’t stop it anyway.

All these instincts, when put together, are the stuff of suicide. They spell out the self-annihilation of a culture as well as a continent. Conversations with European policy makers and politicians have made this abundantly clear to me. They tell me with fury that it “must” work. I suggest that with population change of this kind, at this speed, it may not work at all.

Yet still it is possible that the publics will not go along with the instincts of their leaders. Earlier this year, a poll of European attitudes was published in which citizens of 10 countries were asked a tough question: whether they agreed that there should be no more Muslim migration into their countries. Majorities in eight out of the 10 countries, including France and Germany, said they wanted no more Muslim immigrants.

Jeg er ikke enig med Murray i, at det er europæerne eller europæisk kultur som sådan, der har et døds- eller selvmordsønske. Men mistanken om, at visse af vore politikere har et ønske om at agere selvmords-mordere er nærliggende. Nærliggende fordi det forekommer patologisk, at insistere på at fortsætte et projekt – islamiseringen – som kun kan ende i en katastrofe.

Klip fra et par artikler om selvmords-mordere:

Anneli Rufus skriver i en artikel på psychologytoday.com bl.a.:

There’s a special way to commit suicide, and that is: Take someone else with you.

…

But killing others, then killing oneself, is a spectacle of monstrous contrasts: It’s a display of terrifying power (over life itself, and not just mine but yours) but also of pathetic impotence (he couldn’t handle life but also couldn’t handle death, thus needed company). It’s fierce but cowardly. Self-obsessed yet hyper-social. It is at once a cry for help and a command to be condemned.

…

…combined with anger that he had been ‘forced’ to follow his wife to confirm his suspicions.”

Ah, “forced.” Those of us who have lost loved ones to suicide know this word all too well, along with “I have no other choice” and “Without him/her/it, I have nothing.” The world goes black-and-white for the suicidal person, and the future goes blackest of all: a total blank. Believing himself “forced” to kill his unfaithful wife and then himself, Grinhaff was also “forced” to render his young daughters not just orphans but the children of a murderer.

The passive voice: I am forced. Which is to say: Someone or something else besides me is to blame.

En psykolog, Daniel C. Claiborn (Ph.D.) forklarere om, hvad der får selvmords-morderne til at gøre som de gør, til BBC relaterede KCUR bl.a.:

…

“Well I think we really in a way have to separate out the murder part from the suicide part…I think there are certain factors that influence a person to be willing to take the step of murdering someone.  I think that has to do with a person who is highly emotional, who is impulsive.  Most people who commit murder are young, so they are more of an age where people are impulsive and they do things quickly…Probably it’s more common with people who are highly self-centered, who are used to being in control of themselves and other people, and also have a very strong need to protect their image… ”

“Then the suicide part is probably related to similar things. If a person is very self-centered and has a lot of pride and a lot of concern about their image, once they’ve committed some horrible act, they may be a lot less able to imagine a life after that in which they make amends, are accepted again by the community, are able to recover, overcome this and do anything healthy and productive.  They may not be able to imagine that happening.  It may be a bigger blow to their ego to imagine the disapproval and the condemnation of others after this has happened, and so those factors might propel them to feel that they have to remove themselves from the situation, rather than to face consequences.

…

Snaphanen har også en post om udgivelsen og linker Mark Steyn interwive med Murray, som også kan ses her.

 

Pædofili- og shariastøtte

Inger Støjberg har måske, måske ikke, været lidt for hurtig til at hive politisk stik hjem i forbindelse med hun satte en stopper for samlivet i muhammedanske ægteskaber mellem voksne mænd og mindreårige piger.

Tilgengæld er den islamofile venstreekstremefløj kammet over ved udsigten til en lille bitte chance for at få fyret Støjberg som “integrations”minister, og arbejder nu hårdt for at udnytte chancen, uanset at man kommer til at bakke op om sharia og pædofili. Fra JP.dks artikel om, endnu, et forestående samråd om sagen:

I svaret står der således bl.a.,… »det ikke kan udelukkes, at adskillelse af et eksisterende familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

…

…Vi har altså gået rundt i den vildfarelse, at ministeriets praksis med at adskille disse her par var ok, selv om både Statsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har vidst, at det ikke var tilfældet,« siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

…

…Enhedslisten stillet flere spørgsmål til Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg. Og det gør de også nu. F.eks. mener Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, at det fortsat er uklart, hvilken rolle Statsministeriet har haft i sagen.

…

Og Sofie Carsten Nielsen fra de radikale undrer sig derfor over svaret fra Statsministeriet.

”Statsministeriet har jo på dette tidspunkt i flere måneder ligget inde oplysninger om, at der kan være tale om en ulovlig praksis.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har tidligere, tilbage i 2001, opereret som führe for en islamokommunistisk moddemonstration vendte mod jihadvoldtægtsmodstandere, til TV-Stop bl.a. udtalte:

‘Johanne‘: Vi vil vise dem at det er forkert det vi gør, eh det de gør, og er uenige i deres budskab og at eh, det er forkert at slå en demonstration op på eh, at man er imod massevoldtægten, når det man i virkeligheden er, er racister og nazister.

…

‘Johanne‘: Ud fra det de siger, så er de jo hårde racister, som mener at eh, at alle flygtning / indvandrere skal ude af landet, og de går også med, med, Dannebrog forrest, eh som forreste banner.

Tillæg: Inger Støjberg om Stine Bosse på BT.dk.

For Frihed Folkefest 2017

Kan absolut anbefales.

Nyt islamrealistisk parti

Hvis man er villig til opstille et nyt parti og ikke allerede har brugt sin underskrift på Nye Borgerlige, Danskernes Parti eller Dansk Samling, så er kommet en ny mulighed.

Det annoncere en af initiativtagerne, journalist Lotte Dalgaard i Ræson og på Altinget.

Som højreekstrem islamrealist ser man ethvert initiativ, der kan standse den islamiseringen og befolkningsudskiftning som forrædderpolitikerne har påbegyndt, som velkomment. Også selvom det kommer erklærede socialister, der i øvrigt har klassekamp på dagsordnen.

Partiet hjemmeside: https://udem.dk/

Fra Ræson:

I 1987 advarede den socialdemokratiske fhv. statsminister og partileder Anker Jørgensen imod at modtage for mange flygtninge. Det ville gå ud over Danmark både økonomisk og kulturelt, sagde han, men ingen lyttede. Anker Jørgensen blev efterfulgt som formand for partiet af Svend Auken, der sammen med sine politiske kammesjukker Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen heller ikke lyttede til de fire vestegnsborgmestres advarsler om den indvandring, som fulgte i kølvandet på den meget liberale udlændingelov, der blev vedtaget i 1983. På et eller andet tidspunkt undervejs, blev det åbenbart besluttet, at det eneste rigtige var berøringsangst i forhold til at tale om udfordringerne. Sund fornuft måtte vige pladsen for politisk korrekthed. Resultatet ser vi i dag – i form af ghettoområder med parallelsamfund, social kontrol af kvinder og børn, mennesker på livslang offentlig forsørgelse og høj forekomst af kriminalitet. Og når man i dag forsøger at gøre opmærksom på problemerne, bliver man enten ignoreret eller kaldt diverse skældsord som racist, nazist, fascist og højreekstrem.

Fra Altinget:

Partiet ser en mulighed i at kombinere en hård indvandringskritisk linje med traditionelle mærkesager fra venstrefløjen på områder som klimapolitik, miljøpolitik og fordelingspolitik.

”Vi ønsker en større socioøkonomisk retfærdighed og lighed. Skellet mellem rig og fattig skal udlignes,” skriver partiet på sin hjemmeside udem.dk.

For pointen er, at partiet plukker mærkesager flere steder fra.

”Det er mere vores kombination af mærkesager, som er anderledes. Der er ikke andre, der har den kombination, som vi har,” lyder det fra Lotte Dahlgaard.

Kan I skrive under på Alternativets politik på det grønne område og Enhedslistens fordelingspolitik?

”Ja,” bekræfter hun.

Men partiet lægger sig på linje med den yderste højrefløj, når det kommer til indvandring.

”Jeg synes, at den politik, Danmark har ført de sidste 34 år, har været forkert. Man har ukritisk lukket en hel masse mennesker ind uden at stille krav til dem. Det trykker det danske arbejdsmarked og det danske boligmarked,” siger hun.

Problemet er ifølge Lotte Dalgaard, at indvandring har haft en social slagside.

”Det er de svage i Danmark, som indvandringen går ud over,” siger Lotte Dalgaard.

 

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

…

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden – og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

…

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Selvkritik

Man, det vil sige nominelt borgerliger der reelt har gået muhammedanismens ærinde, begynder så småt at lægge afstand til den belyvning af indvandringskritiker, de selv har støttet venstreekstremister i at fremfører. I venstreekstreme Des-Information skriver en Niels Jespersen:

Højrefløjsaktivister og DF’ere er igennem tiden selv blevet udsat for en masse politiske modbydeligheder. Både fortjent, men også ufortjent, fordi de rejste nogle legitime politiske spørgsmål. Det er heldigvis ved at være fortid. Til gengæld lever det frådende had mod politiske modstandere i bedste velgående hos højrefløjen selv.

På Zetland.dk skriver Jacob Mchangama:

Sådanne holdninger trives desværre også ganske mange steder på nettet, men det er ganske sjældent, at man oplever nationalkonservative gå ud og tage klar og utvetydig afstand fra det tankegods, som Hedegaard og Camre giver udtryk for. Måske fordi man mange steder i borgerlige kredse er præget af forrige årtiers offentlige debat, hvor borgerlige stemmer var i mindretal og blev mødt med vilde anklager om racisme og fascisme af en centrum-venstre-elite, der stod langt stærkere i den offentlige debat, end det er tilfældet nu. Det kan have skabt en belejringsstemning med en uudtalt præmis om at stå sammen uanset hvad, hvilket skaber sin egen “politiske korrekthed”, hvor det anses for tabu at gå i rette med egne meningsfæller, uanset om man synes, de går for vidt. Men det er mindst lige så selvretfærdigt og “udskammende” at kalde sine politiske modstandere landsforrædere som at blive kaldt “racist” og “islamofob” i Politiken.

Det kunne være underholdende hvis Jespersen og Mchangama kom med nogle citater.

Tyvekoster under beskyttelse

En af de allerbedste organisationer når det drejer sig om, at skaffe sig tilskud fra skatteydere og godtroende fjolser er Røde Kors. F.eks. tjener organisationen omkring 60 mil. dkk. årligt på at drive såkaldte asylcentre i danmark, bl.a. Avnstrup. Fra EB.dk:

Det er skideirriterende som afslutning på en hyggelig bytur at få stjålet sin mobiltelefon.

Det er endnu mere irriterende, når man ved, hvor mobilen er, men ikke kan få fat i den.

Den situation står 24-årige Louise Morild Jensen fra Brøndby i, efter at hun natten til søndag mistede sin iPhone for derefter at finde ud af, at den mandag aften befandt sig på et værelse i Avnstrup Asylcenter i Hvalsø.

– Jeg meldte den stjålet til politiet, men de sagde, at de ikke kunne ransage, fordi jeg kun kunne angive, hvilken bygning, den lå i, siger Louise Morild Jensen til Ekstra Bladet.

…

Regionsleder for Avnstrup Asylcenter Midtsjælland Eva Svenningsen afviser, at asylcentrets medarbejdere har opfordret Louise Morild Jensen til personligt at møde op på asylcentret.

– Det er ikke tilfældet. Jeg har både talt med det personale, der har svaret telefonen, og jeg har talt med den leder, som har været på adressen, da de to kvinder kom ud på centret.

– Hvad skulle så have fået hende til at møde op?

– Hun har åbenbart et søgesystem, der viser, hvor telefonen er henne.

I følge Røde Kors forretter 95 frivillige danskere tjeneste for Røde Kors på stedet som gratis arbejdskraft. Her.

Ny fase for islamofili

Angela Merkels rigsbefuldmægtiede i København, Lars Løkke Rasmussen, udtaler i forbindelse med de muhammedanske aktiviteter i Amerika:

Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende terrorangreb i Orlando, USA

12.06.16

“Det står nu klart, at vi i nat har været vidne til et modbydeligt angreb på retten til at være den, man er. På retten til at holde af den, man holder af. Alt for mange uskyldige mennesker har mistet livet i Orlando, fordi frisind og tolerance er blevet mødt med had.

Min dybeste medfølelse går til ofrene, deres nærmeste og hele det amerikanske folk.
Angrebet er ikke kun meningsløst. Det er også nytteløst. I stedet for at splitte os, vil det forene os. Vi slår ring om de værdier, vores samfund er bygget på: Friheden til at leve det liv, man ønsker.

Jeg fordømmer på det kraftigste den dystre handling, vi har set i nat. Vi danskere står skulder ved skulder med amerikanerne i deres sorg.

De danske myndigheder følger situationen i Orlando tæt.”

***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, telefon

Fra ordgejl om “Fredens Religion” til bare ikke at omtale den overhovedet.

Lars Løkke Rasmussen til TV2 i januar 2015:

– Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

– Det skal der tages afstand fra, og det skal der gøres af alle dele af det danske samfund og i særlig grad måske også netop fra de grupper, som har en kærlighed til den religion, som i dag er blevet misbrugt i et morderisk angreb.

Pinds grundlovstale

Justitsminister Søren Pind holdt en Grundlovstale, well, i anledning af Grundlovsdag. Talen er interesant af flere grunde. Han henviser i talen til et foredrag han skulle have givet i Trykkefrihedsselskabet. En kommentator,  på Uriasposten, Boethius, konkludere med afsæt i talen Pinds personlighedsstruktur. Via Uriasposten, talen ligger dog i sin helhed på Justitsministeriets hjemmeside, jm.dk.

I grundlovstalen sagde Pind bl.a.:

Vi er kommet en lang vej. Vi… Vi har udviklet et fællesskab, der udgør verdens lykkeligste folk. Verdens mindst korrupte folk. Verdens mest tillidsfulde folk. Men jeg spørger åbent: Har vi mistet det intuitive ‘vi’ undervejs?

Er Danmark som sådan et land, hvor der – som vi kan huske det, på linje med dengang – er det intuitive vi? Det er jeg ikke sikker på. Jeg er faktisk ganske sikker på, det ikke forholder sig sådan. Vi leder efter det vante vi. Og vi har ondt ved at erkende, at ‘vores’ vi er borte. Og aldrig kommer igen.

Jeg ved, det gør mange mennesker kede af det. For de – vi – holdt af det vi… Men sagen er, at det vitterligt er borte. Jeg ved også, at politiske kræfter hævder, det gamle vi kan genskabes. Jeg må sige det, som det er: Evigt ejes kun det tabte – det gamle vi er borte for evigt. Det kommer ikke tilbage. Tiden tog det. …

Når jeg med så stor alvor må fastslå, at det gamle vi er borte, er det fordi, det er altafgørende for, at vi kan skabe et nyt. Ifald vi hænger os i vreden – uretfærdigheden – i det gamle ‘vi’s forsvinden, vil det ende i en situation, hvor opdeling, sprængning og ufred vil blive resultatet. Det kan vi ikke tillade.

Vi må acceptere, at noget for altid er forandret. Og ud fra det rejse et nyt ‘vi’. …

Det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg engang i en samtale med en fængselsimam af ham fik at vide, at han aldrig – ikke en gang – havde hørt en muslimsk indsat sige ‘vi’ om Danmark. Aldrig. Det gjorde mig mere bekymret end vred.

…

Sine steder er der en forestilling om, at man så at sige kan ‘eksportere sig ud af krisen’, som vi sagde i 80erne. Men ift. mennesker. Mennesker som er her, og har været her længe. Jeg bemærkede engang i et foredrag for Trykkefrihedsselskabet, at dele af diskursen havde en klang af togvogne – hvortil en herre rejste sig op, og afkrævede mig svar på, om jeg mente KZ-lejre eller deportation. Jeg måtte forstå, at i deportation så han ingen problemer… Men det er en vrangforestilling. En udansk af slagsen. Vel kan vi da ej smide folk, der har statsborgerskab og slægt og familie her, ud af dette land fordi de måtte have en anden tro, et andet udseende, en anden baggrund end vores. Hvordan skulle det gå for sig? Bare billederne får mig til at væmmes. Nej, vi må erkende, at bestemte folk, der ikke er en del af det gamle vi, er her, har slået rod og bliver her.

Og derfor kan vi ikke ‘bare få fred’. I den sammenhæng er det en ånds- og kulturkamp, der står. Og ret beset bør det være overkommeligt. For det, der uforvarende har antastet vores ‘vi’, har jo netop valgt dette land til. …

Vi kan bekræfte Pind så langt, at han ganske rigtigt talte om tog(kreatur)vogne og ganske rigtigt blev modsagt. I Trykkefrihedsselskabets egen dækning af mødet, der var en paneldebat tilbage i 2010, hedder det om Pinds Bidrag:

…

Til støtte for den vurdering indskød ordstyrer Katrine Winkel Holm en bemærkning om, at socialismekritikerne ikke er tvunget til at leve under jorden. Det er derimod en hel del af dem, der stiller sig kritiske overfor fredens religion.

Den bemærkning fik Søren Pind til at slå fast, at Danmark er danskernes land, og at det derfor også er danskerne, der skal bestemme, hvem der skal have adgang til det. Han så gerne, at man begyndte at sortere indvandrerne ved grænsen og valgte dem ud, det er realistisk at assimilere. For det er assimilation, det handler om, forklarede han:

Træt af integration

”Jeg er så træt af udtrykket integration, når det i virkeligheden betyder en tilbagetrækning af dansk kultur fra danske institutioner. I stedet skal vi begynde at assimilere på den danske kulturs præmisser. Det kan vi gøre i institutionerne og i det offentlige rum, men så heller ikke længere. I den private sfære går jeg ikke ind for magt og tvang, der må vi stole på det rationelle argument, lød det med en henvisning til hans modstand mod blandt andet burkaforbud.

 

Kommentator Boethius kommentar:

…

I sin egen optik opfatter han jo sig selv som en dansk hybrid af Churchill og Reagan, og hans sproglige udgydelser afslører en frygtindgydende anti-realisme.

Den sproglige udtryksform afslører alt om sin ophavsmand eller -kvinde. Pind er omstændelig og ordflommet, ustruktureret og upræcis og pløret.

Hans ordvalg er sentimentalt, og hans syntaks er kredsende og eliptisk på samme tid – messende gentagende og udeladende væsentlige ord. Der er også en sær ujævnhed over hans taler. Urytmisk. Hans frasering er skæv – helt anderledes end den Charles Aznavour, som Pind beundrer så højt, og som var grunden til, at Pind død og pine har fået en høj fransk orden.

Det er meget muligt, at han ikke skriver (alt i) sine taler selv – men jeg ville nu tro, at han er så forfængelig og overbevist om sig selv, at han næppe vil overlade taleskrivningen til andre. Heller ikke i hans sproglige form i øvrigt, i direkte interviews, holder han sig tilbage fra almindeligheder og særheder blandet sammen i et mærkeligt miks. Hans begrebsunivers er eklektisk og banalt, og ideologisk kan han ikke skelne liberalisme fra konservatisme.

…

Her på stedet er er konklusionen, at Pind er en del af Venstres islamofile vagtkorps, men også at han er parat til at forstille sig nårsomhelst, for ikke at fremstå som islamofil.

TILLÆG

Søren Pind har åbenbart været i clinch med Trykkefrihedselskabet og “præcisere” på FB:

2. I min grundlovstale berører jeg et møde i Trykkefrihedsselskabet for 6 år siden, hvor der bl.a. pågik en diskussion om deportation af udlændinge bosat i Danmark. Diskussionen pågik mellem en af paneldeltagerne, foreningens formand og jeg selv. Jeg erindrer en fjerdepart, evt. i form af et tilråb fra salen, men det sidste er ikke muligt at dokumentere, heller ikke ud fra den eksisterende videooptagelse, og det kan ikke udelukkes at min hukommelse spiller mig et puds. Jeg skal – som jeg har gjort det flere gange – understrege, at jeg ikke har grundlag for at hævde, at Trykkefrihedsselskabet som selskab – eller selskabets formand – skulle støtte synspunkter om deportation. Jeg kan konstatere, at en panelist på mødet udtrykte, at man måtte kunne have en diskussion om emnet. Men støtte til deportation kan man hverken tage selskabet eller formanden til indtægt for, og jeg skal beklage, hvis nogen er blevet bibragt den opfattelse. Mit eget synspunkt fremgår af talen

Vi kan som sagt bekræftige der blev opponeret fra salen, og at det ikke var ved tilråb.

Flytninge spin

At Dansk Røde Halvmåne driver asylcentre og tjener kassen på det ved de fleste. Knap så kendt er vel, at de penge Røde Halvmåne opsamler i vidt omfang placeres i fonde til senere brug. I Menneskehedens interesse forstås. Den vinkel bliver dog ved en senere lejlighed.

Dansk Rødehalvmåne er en særdeles kompetent Venstreekstre Politisk Operatør (VPO) når det kommer kommunikation “ud af huset”. Deres kommunikations strategi kan læse her.

Det korte af det lange er, at cheferne udtaler sig generelt, de lavere rangerende om noget konkret og for resten af pengene levere man kilder til journalisterne. Et friskt eksempel er dækningen hos TV2-øst af et center for migranter i Lyngby på Djursland. TV2-øst skriver om centret, at det nu ses som et aktiv af lokal befolkningen, modsat tidligere.

Nej vi påstår ikke at Røde Halvmåne har forberedt de kilder TV2-øst anvender. Vi formoder blot det forholder sig sådan. Fra artiklen på TV2-østs hjemmeside:

I september 2014 blev planerne om, at den lille landsby Lyngby på Djursland skulle huse 120 asylansøgere i et asylcenter på det gamle plejehjem, fremlagt. Dengang var folk bekymrede og negative over for udsigten til et sådant center, men nu, efter centret er kommet, er stemningen vendt.

…

– Man hørte, at der ville komme mere kriminalitet, og at de stjæler, men det har vi intet mærket til, fortæller Thea Pedersen.

…

Røde Kors fortæller, at oplevelsen i Lyngby ligner meget, hvad der sker rundt om i andre byer, som får et asylcenter. …

I Lyngby er eksempelvis den lokale købmand også glad for de nye beboere, for det har givet mere salg i butikken, og han har ikke haft konflikter med asylansøgerne.

Nå ja, hvis Thea, Røde Halvmåne og Købmanden fortæller det går godt, så går det vel godt?

På andre centre for asylplatugler går det tilsyneladende knap så godt. Således kan B.dk fortælle, at man visse steder forsyner personalet med stiksikre veste. Fra den artikel:

Hverdagen er blevet så utryg for nogle ansatte på landets asylcentre, at flere er begyndt at efterspørge skud- og stiksikre veste, som de kan trække i under arbejdstøjet.

Hos Langeland Kommune, der under samlebetegnelsen Asylcenter Holmegaard driver 17 asylcentre rundt om i landet, har man fået flere henvendelser fra bekymrede ansatte. Derfor har centerledelsen nu taget konsekvensen og indkøbt 10 skud- og stiksikre veste.

»Nogle medarbejdere har rettet henvendelse, fordi de nogle gange har følt sig utrygge. Der har været nogle verbale trusler, som de har været bekymrede for, kunne have ført til mere,« siger Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard. Han understreger, at de verbale trusler ifølge kommunens oplysninger endnu ikke har udviklet sig til farefulde situationer, hvor en stiksikker vest havde kunnet gøre en forskel.

Unødvendigt? Vi kan huske flere sager, hvor sagsbehandlere er blevet overfaldt med blankvåben og nogle af dem endte med mord.