islam

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Selvkritik

Man, det vil sige nominelt borgerliger der reelt har gået muhammedanismens ærinde, begynder så småt at lægge afstand til den belyvning af indvandringskritiker, de selv har støttet venstreekstremister i at fremfører. I venstreekstreme Des-Information skriver en Niels Jespersen:

Højrefløjsaktivister og DF’ere er igennem tiden selv blevet udsat for en masse politiske modbydeligheder. Både fortjent, men også ufortjent, fordi de rejste nogle legitime politiske spørgsmål. Det er heldigvis ved at være fortid. Til gengæld lever det frådende had mod politiske modstandere i bedste velgående hos højrefløjen selv.

Zetland.dk skriver Jacob Mchangama:

Sådanne holdninger trives desværre også ganske mange steder på nettet, men det er ganske sjældent, at man oplever nationalkonservative gå ud og tage klar og utvetydig afstand fra det tankegods, som Hedegaard og Camre giver udtryk for. Måske fordi man mange steder i borgerlige kredse er præget af forrige årtiers offentlige debat, hvor borgerlige stemmer var i mindretal og blev mødt med vilde anklager om racisme og fascisme af en centrum-venstre-elite, der stod langt stærkere i den offentlige debat, end det er tilfældet nu. Det kan have skabt en belejringsstemning med en uudtalt præmis om at stå sammen uanset hvad, hvilket skaber sin egen politiske korrekthed”, hvor det anses for tabu at gå i rette med egne meningsfæller, uanset om man synes, de går for vidt. Men det er mindst lige så selvretfærdigt og udskammende” at kalde sine politiske modstandere landsforrædere som at blive kaldt racist” og islamofob” i Politiken.

Det kunne være underholdende hvis Jespersen og Mchangama kom med nogle citater.

Tyvekoster under beskyttelse

En af de allerbedste organisationer når det drejer sig om, at skaffe sig tilskud fra skatteydere og godtroende fjolser er Røde Kors. F.eks. tjener organisationen omkring 60 mil. dkk. årligt på at drive såkaldte asylcentre i danmark, bl.a. Avnstrup. Fra EB.dk:

Det er skideirriterende som afslutning på en hyggelig bytur at få stjålet sin mobiltelefon.

Det er endnu mere irriterende, når man ved, hvor mobilen er, men ikke kan få fat i den.

Den situation står 24-årige Louise Morild Jensen fra Brøndby i, efter at hun natten til søndag mistede sin iPhone for derefter at finde ud af, at den mandag aften befandt sig på et værelse i Avnstrup Asylcenter i Hvalsø.

– Jeg meldte den stjålet til politiet, men de sagde, at de ikke kunne ransage, fordi jeg kun kunne angive, hvilken bygning, den lå i, siger Louise Morild Jensen til Ekstra Bladet.

Regionsleder for Avnstrup Asylcenter Midtsjælland Eva Svenningsen afviser, at asylcentrets medarbejdere har opfordret Louise Morild Jensen til personligt at møde op på asylcentret.

– Det er ikke tilfældet. Jeg har både talt med det personale, der har svaret telefonen, og jeg har talt med den leder, som har været på adressen, da de to kvinder kom ud på centret.

– Hvad skulle så have fået hende til at møde op?

– Hun har åbenbart et søgesystem, der viser, hvor telefonen er henne.

I følge Røde Kors forretter 95 frivillige danskere tjeneste for Røde Kors på stedet som gratis arbejdskraft. Her.

Ny fase for islamofili

Angela Merkels rigsbefuldmægtiede i København, Lars Løkke Rasmussen, udtaler i forbindelse med de muhammedanske aktiviteter i Amerika:

Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende terrorangreb i Orlando, USA

12.06.16

“Det står nu klart, at vi i nat har været vidne til et modbydeligt angreb på retten til at være den, man er. På retten til at holde af den, man holder af. Alt for mange uskyldige mennesker har mistet livet i Orlando, fordi frisind og tolerance er blevet mødt med had.

Min dybeste medfølelse går til ofrene, deres nærmeste og hele det amerikanske folk.
Angrebet er ikke kun meningsløst. Det er også nytteløst. I stedet for at splitte os, vil det forene os. Vi slår ring om de værdier, vores samfund er bygget på: Friheden til at leve det liv, man ønsker.

Jeg fordømmer på det kraftigste den dystre handling, vi har set i nat. Vi danskere står skulder ved skulder med amerikanerne i deres sorg.

De danske myndigheder følger situationen i Orlando tæt.”

***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, telefon

Fra ordgejl om “Fredens Religion” til bare ikke at omtale den overhovedet.

Lars Løkke Rasmussen til TV2 i januar 2015:

– Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

– Det skal der tages afstand fra, og det skal der gøres af alle dele af det danske samfund og i særlig grad måske også netop fra de grupper, som har en kærlighed til den religion, som i dag er blevet misbrugt i et morderisk angreb.

Pinds grundlovstale

Justitsminister Søren Pind holdt en Grundlovstale, well, i anledning af Grundlovsdag. Talen er interesant af flere grunde. Han henviser i talen til et foredrag han skulle have givet i Trykkefrihedsselskabet. En kommentator,  på Uriasposten, Boethius, konkludere med afsæt i talen Pinds personlighedsstruktur. Via Uriasposten, talen ligger dog i sin helhed på Justitsministeriets hjemmeside, jm.dk.

I grundlovstalen sagde Pind bl.a.:

Vi er kommet en lang vej. Vi… Vi har udviklet et fællesskab, der udgør verdens lykkeligste folk. Verdens mindst korrupte folk. Verdens mest tillidsfulde folk. Men jeg spørger åbent: Har vi mistet det intuitive ‘vi’ undervejs?

Er Danmark som sådan et land, hvor der – som vi kan huske det, på linje med dengang – er det intuitive vi? Det er jeg ikke sikker på. Jeg er faktisk ganske sikker på, det ikke forholder sig sådan. Vi leder efter det vante vi. Og vi har ondt ved at erkende, at ‘vores’ vi er borte. Og aldrig kommer igen.

Jeg ved, det gør mange mennesker kede af det. For de – vi – holdt af det vi… Men sagen er, at det vitterligt er borte. Jeg ved også, at politiske kræfter hævder, det gamle vi kan genskabes. Jeg må sige det, som det er: Evigt ejes kun det tabte – det gamle vi er borte for evigt. Det kommer ikke tilbage. Tiden tog det. …

Når jeg med så stor alvor må fastslå, at det gamle vi er borte, er det fordi, det er altafgørende for, at vi kan skabe et nyt. Ifald vi hænger os i vreden – uretfærdigheden – i det gamle ‘vi’s forsvinden, vil det ende i en situation, hvor opdeling, sprængning og ufred vil blive resultatet. Det kan vi ikke tillade.

Vi må acceptere, at noget for altid er forandret. Og ud fra det rejse et nyt ‘vi’.

Det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg engang i en samtale med en fængselsimam af ham fik at vide, at han aldrig – ikke en gang – havde hørt en muslimsk indsat sige ‘vi’ om Danmark. Aldrig. Det gjorde mig mere bekymret end vred.

Sine steder er der en forestilling om, at man så at sige kan ‘eksportere sig ud af krisen’, som vi sagde i 80erne. Men ift. mennesker. Mennesker som er her, og har været her længe. Jeg bemærkede engang i et foredrag for Trykkefrihedsselskabet, at dele af diskursen havde en klang af togvogne – hvortil en herre rejste sig op, og afkrævede mig svar på, om jeg mente KZ-lejre eller deportation. Jeg måtte forstå, at i deportation så han ingen problemer… Men det er en vrangforestilling. En udansk af slagsen. Vel kan vi da ej smide folk, der har statsborgerskab og slægt og familie her, ud af dette land fordi de måtte have en anden tro, et andet udseende, en anden baggrund end vores. Hvordan skulle det gå for sig? Bare billederne får mig til at væmmes. Nej, vi må erkende, at bestemte folk, der ikke er en del af det gamle vi, er her, har slået rod og bliver her.

Og derfor kan vi ikke ‘bare få fred’. I den sammenhæng er det en ånds- og kulturkamp, der står. Og ret beset bør det være overkommeligt. For det, der uforvarende har antastet vores ‘vi’, har jo netop valgt dette land til.

Vi kan bekræfte Pind så langt, at han ganske rigtigt talte om tog(kreatur)vogne og ganske rigtigt blev modsagt. I Trykkefrihedsselskabets egen dækning af mødet, der var en paneldebat tilbage i 2010, hedder det om Pinds Bidrag:

Til støtte for den vurdering indskød ordstyrer Katrine Winkel Holm en bemærkning om, at socialismekritikerne ikke er tvunget til at leve under jorden. Det er derimod en hel del af dem, der stiller sig kritiske overfor fredens religion.

Den bemærkning fik Søren Pind til at slå fast, at Danmark er danskernes land, og at det derfor også er danskerne, der skal bestemme, hvem der skal have adgang til det. Han så gerne, at man begyndte at sortere indvandrerne ved grænsen og valgte dem ud, det er realistisk at assimilere. For det er assimilation, det handler om, forklarede han:

Træt af integration

”Jeg er så træt af udtrykket integration, når det i virkeligheden betyder en tilbagetrækning af dansk kultur fra danske institutioner. I stedet skal vi begynde at assimilere på den danske kulturs præmisser. Det kan vi gøre i institutionerne og i det offentlige rum, men så heller ikke længere. I den private sfære går jeg ikke ind for magt og tvang, der må vi stole på det rationelle argument, lød det med en henvisning til hans modstand mod blandt andet burkaforbud.

 

Kommentator Boethius kommentar:

I sin egen optik opfatter han jo sig selv som en dansk hybrid af Churchill og Reagan, og hans sproglige udgydelser afslører en frygtindgydende anti-realisme.

Den sproglige udtryksform afslører alt om sin ophavsmand eller -kvinde. Pind er omstændelig og ordflommet, ustruktureret og upræcis og pløret.

Hans ordvalg er sentimentalt, og hans syntaks er kredsende og eliptisk på samme tid – messende gentagende og udeladende væsentlige ord. Der er også en sær ujævnhed over hans taler. Urytmisk. Hans frasering er skæv – helt anderledes end den Charles Aznavour, som Pind beundrer så højt, og som var grunden til, at Pind død og pine har fået en høj fransk orden.

Det er meget muligt, at han ikke skriver (alt i) sine taler selv – men jeg ville nu tro, at han er så forfængelig og overbevist om sig selv, at han næppe vil overlade taleskrivningen til andre. Heller ikke i hans sproglige form i øvrigt, i direkte interviews, holder han sig tilbage fra almindeligheder og særheder blandet sammen i et mærkeligt miks. Hans begrebsunivers er eklektisk og banalt, og ideologisk kan han ikke skelne liberalisme fra konservatisme.

Her på stedet er er konklusionen, at Pind er en del af Venstres islamofile vagtkorps, men også at han er parat til at forstille sig nårsomhelst, for ikke at fremstå som islamofil.

TILLÆG

Søren Pind har åbenbart været i clinch med Trykkefrihedselskabet og “præcisere” på FB:

2. I min grundlovstale berører jeg et møde i Trykkefrihedsselskabet for 6 år siden, hvor der bl.a. pågik en diskussion om deportation af udlændinge bosat i Danmark. Diskussionen pågik mellem en af paneldeltagerne, foreningens formand og jeg selv. Jeg erindrer en fjerdepart, evt. i form af et tilråb fra salen, men det sidste er ikke muligt at dokumentere, heller ikke ud fra den eksisterende videooptagelse, og det kan ikke udelukkes at min hukommelse spiller mig et puds. Jeg skal – som jeg har gjort det flere gange – understrege, at jeg ikke har grundlag for at hævde, at Trykkefrihedsselskabet som selskab – eller selskabets formand – skulle støtte synspunkter om deportation. Jeg kan konstatere, at en panelist på mødet udtrykte, at man måtte kunne have en diskussion om emnet. Men støtte til deportation kan man hverken tage selskabet eller formanden til indtægt for, og jeg skal beklage, hvis nogen er blevet bibragt den opfattelse. Mit eget synspunkt fremgår af talen

Vi kan som sagt bekræftige der blev opponeret fra salen, og at det ikke var ved tilråb.

Flytninge spin

At Dansk Røde Halvmåne driver asylcentre og tjener kassen på det ved de fleste. Knap så kendt er vel, at de penge Røde Halvmåne opsamler i vidt omfang placeres i fonde til senere brug. I Menneskehedens interesse forstås. Den vinkel bliver dog ved en senere lejlighed.

Dansk Rødehalvmåne er en særdeles kompetent Venstreekstre Politisk Operatør (VPO) når det kommer kommunikation “ud af huset”. Deres kommunikations strategi kan læse her.

Det korte af det lange er, at cheferne udtaler sig generelt, de lavere rangerende om noget konkret og for resten af pengene levere man kilder til journalisterne. Et friskt eksempel er dækningen hos TV2-øst af et center for migranter i Lyngby på Djursland. TV2-øst skriver om centret, at det nu ses som et aktiv af lokal befolkningen, modsat tidligere.

Nej vi påstår ikke at Røde Halvmåne har forberedt de kilder TV2-øst anvender. Vi formoder blot det forholder sig sådan. Fra artiklen på TV2-østs hjemmeside:

I september 2014 blev planerne om, at den lille landsby Lyngby på Djursland skulle huse 120 asylansøgere i et asylcenter på det gamle plejehjem, fremlagt. Dengang var folk bekymrede og negative over for udsigten til et sådant center, men nu, efter centret er kommet, er stemningen vendt.

– Man hørte, at der ville komme mere kriminalitet, og at de stjæler, men det har vi intet mærket til, fortæller Thea Pedersen.

Røde Kors fortæller, at oplevelsen i Lyngby ligner meget, hvad der sker rundt om i andre byer, som får et asylcenter. …

I Lyngby er eksempelvis den lokale købmand også glad for de nye beboere, for det har givet mere salg i butikken, og han har ikke haft konflikter med asylansøgerne.

Nå ja, hvis Thea, Røde Halvmåne og Købmanden fortæller det går godt, så går det vel godt?

På andre centre for asylplatugler går det tilsyneladende knap så godt. Således kan B.dk fortælle, at man visse steder forsyner personalet med stiksikre veste. Fra den artikel:

Hverdagen er blevet så utryg for nogle ansatte på landets asylcentre, at flere er begyndt at efterspørge skud- og stiksikre veste, som de kan trække i under arbejdstøjet.

Hos Langeland Kommune, der under samlebetegnelsen Asylcenter Holmegaard driver 17 asylcentre rundt om i landet, har man fået flere henvendelser fra bekymrede ansatte. Derfor har centerledelsen nu taget konsekvensen og indkøbt 10 skud- og stiksikre veste.

»Nogle medarbejdere har rettet henvendelse, fordi de nogle gange har følt sig utrygge. Der har været nogle verbale trusler, som de har været bekymrede for, kunne have ført til mere,« siger Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard. Han understreger, at de verbale trusler ifølge kommunens oplysninger endnu ikke har udviklet sig til farefulde situationer, hvor en stiksikker vest havde kunnet gøre en forskel.

Unødvendigt? Vi kan huske flere sager, hvor sagsbehandlere er blevet overfaldt med blankvåben og nogle af dem endte med mord.

 

 

Nyt rum for kulturberigelse

Fortiden får beboerne på Islams Brygge en velfortjent omgang kulturel berigelse af de muhammedanere beboerne ellers havde håbet ville føre jihad mod deres underborgere ved bl.a. at voldtage deres 10årige døtre. Ved seneste valg stemte 92% af beboerne på forskellige afarter af islamonazistiske partier. Det kan læse om på Uriasposten.

Ikke så langt derfra, i den vestlige ende af Ørestaden, bliver der nu anlagt et torv, cirka 1,9 hektar svarende til omkring 25 parcelhus grunde. A. P. Møller fonden, i daglig tale, betaler for herligheden som koster omkring 65 millioner kroner. Det fortæller Samarbejds-Politiken. Fra artiklen:

I en konkurrence har dommerne udpeget tegnestuen Cobes forslag til et kæmpemæssigt torv, der skal binde hele området sammen.

Det nye torv står klar i 2018, og det skal være et mødested for borgere, studerende og ansatte ved Søndre Campus.

Der vil være plads til 2.000 cykler, og det er også meningen at det 19.000 kvadratmeter store areal skal bruges til events.

I en lang, lang periode har Københavns Universitet på Amager, KUA, været under konstant ombygning, og derfor er pladsen ikke specielt anvendelig, men det skal der laves om på i forbindelse med at KUA 3 snart står færdigt.

»Det er fantastisk vigtigt for den kommende udvikling på Søndre Campus, at medarbejdere og studerende får et samlende torv af samme høje kvalitet, som det nyrenoverede bygningskompleks er udtryk for, og giver et tiltrængt løft af studiemiljøet med spændende rammer og velgennemtænkt æstetik« udtaler dekan Ulf Hedetoft.

Fem tegnestuer deltog i konkurrencen, og alle tegnestuer lagde blandt andet vægt på områdets kraftige vindforhold, hvilket påvirker beplantning, cykelparkering og muligheder for ophold. Vinderne har derfor foreslået, at man laver bakkelandskaber i et forsøg på at tæmme den beygtede Ørestadsvind.

Juryen knytter denne kommentar til det vindende forslag:

»Sammenfattende er der med forslaget fra Cobe skabt mulighed for, at Universitetstorvet på KUA på fornemste vis vil kunne tilføre området et enestående samlingspunkt, hvor æstetik og funktionalitet er vægtet lige. Det nye universitetstorv kan medvirke til at skabe en fælles identitet for universitetets institutter og fakulteter og samtidig tilføre København et nyt spændende og inviterende byrum, både til stor glæde for nærområdet og omverdenen«.

160526 nyt torv amager 2

Tegnestuens illustration.

160526 islams brygge jihad

Jihad på Islams Brygge

160526 nyt torv amager 1

Som tegnestuen i arkitektens lette streg forestiller sig livet i park delen af torvet.

Mon man har husket at tænke tryghedsarkitektur, her og her, ind i projektet?

160526 razor barbed wire

Eksempel på trygheds arkitektur. Muhammedanerne holdes på indersiden indtil hjemsendelse.

Filippinsk valg hos DDR

DDR har også dækket det filippinske valg. Der indledes med en kort gennemgang af fillipinernes historie siden cirka år 1000 hængt op på nogle centrale begivenheder. En ganske fornuftig disposition. Og så går det ellers, som man kan forvente, galt så såre man kommer til “islam”. Islam kom ikke til “de” filipiske øer omkring år år 1.400. For det første var der ikke noget, der bare minder om en samlet statsdannelse, for det andet var det i 1.300 årene. Hvilket er så velkendt og velbelyst, at det ikke er mellem 1350 og 1450.

For det andet er der tale om, at disse malayiske sultanater på et langt senere tids punkt, efter påtvungen aftale, men dog aftaler der anerkender disse folks som folk, bliver lagt ind under Den Spanske Krones administration af de filippinske øer. Det er der især to grunde til: Man ville undgå briter og hollændere i baghaven og man var nød til at gøre et eller andet ved muhammedanernes default muhammedanske opførsel. Man skal helt frem til midten af 1800 årene før der kommer nogenlunde styr på den sag. Og det var så ikke i form af statslig indgriben, men en Spansk præst (vi vender til bage til den historie på et tidspunkt), der anlagde et kystforsvar strækkende fra  Dumaguete City på øen Negros i syd og nord på mod Cebu City.

Udkigstårn der indgik i kystforsvaret i Oslob:

Baluarte (watchtower)

Lidt hurtigt om vagt/udkigtårne og filippinske frimærker her.

Forsvaret bestod af en række tårne som man kunne signalere imellem og tilhørende småbåde, der sejlede ud og sænkede de både/skibe som de indtrægende muhammedanere ankom i. Så Mikkel Müller, for ikke at rode den pågående krig med islam ind i en historie som ikke handler om denne, skulle have sagt noget retning af:

“Islam blev reprænsenteret i det nuværende filippinerne ved, at sultanater på Sulu øerne og det sydvestlige Mindanao blev lagt ind under den spanske administration”.

Når man nævner Magellan i den her forbindelse, så nævner man usagt også kristendommens ankomst og udbredels. Gør man det, må man også nævne at kristendom også ankom og blev udbredt af japanere så tidligt som 1614.

I øvrigt blev der ikke kolonialiseret noget som helst i forbindelse med Magellans besøg (og død), det var senere, om ordet kolonialiseret er det rigtige er diskutabelt, men det er rigtigt grundlaget blev lagt ved den lejlighed, men resten er en ret omstændig histori der strækker sig frem til 1898; egentligt helt til nu.

Efter den korte præsentation af filippinsk historie, med vægten lagt på det multi-etnisk/kulturelle, hvilket i sammenhængen er den relevant vinkel, komme der en cirka 10 minutter lang snak med ambassadør Jan Top Christensen. Og det viser sig, at han er glimrende til mundtlig fremstilling. Rolig stemmeføring, holder sig til sagen (hvem kan vi forvente vinder, hvorfor, hvem er han) (Rodrigo Duterte), betydning for Danmark. (tyndt, men der er ikke meget at sige). Jan Top kommer med den interesante oplysning, at det i ambassadør kredse ses Duterte som fit for embedet. Den slags er selvfølgelig handlet med det politiske lag i deres hovedstæder. Så det skal blive spændende at følge, hvordan det spinder af i forhold NGOer der har brugt årtier på, at have Duterte som hadeobjekt. Og ikke mindst hvilken lære man operationelt kan uddrage af at nakken kan knækkes på disse NGO bæster.

Kan høres her.

Straf virker iflg. Waffen-SF

De stærkt islamofile røde nazier i Waffen-SF kræver nu hårdere straffe. Det er naturligvis ikke kriminelle udlændninge, der skal mødes med udvisninger, her går partiet formentlig fortsat ind for guitarterapi under supervision fra psykologer. Derimod skal “skattesnyd” mødes med ubetingede fængselsstraffe og øget mulighed for varetægtsfængsling, og formentlig også en sænkning af kravene til beviser. BT.dk fortæller via løgnefabrikanten al-Ritzau:

Straffen for at snyde i skat skal være langt hårdere end nu, og muligheden for at fængsle skatteunddragere skal øges.

– Der er al mulig grund til at tro, at strengere straffe virker mod økonomisk kriminalitet. Skatteunddragelse sker jo med hjælp af højt betalte rådgivere, der uden tvivl også orienterer om risikoen for at blive opdaget og straffet, skriver hun [Lisbeth Bech Poulsen] i en mail.

Nå, men hvis Waffen-SF virkelig skulle være ude i andet end sædvanlig venstreekstrem populisme, så kan man jo håbe på, at Waffen-SF også kan se det nyttige i f.eks at straffe jihad-voldtægter efter fortjeneste og uden den domstols indførte, og fra politisk hold sanktionerede, “muhammedaner i gernings øjeblikket” rabat på straffen. – For øvrigt er det jo i henhold til de røde naziers egen logik “racisme”, at tro på at f.eks. straffe skal afpasses efter etnisk baggrund.

Terrorister og terrorister

Midt i påske aktiviteter, og ganske apropos, og foranlediget af det gode spørgsmål: Når man nu kunne få stoppet IRA, hvorfor så ikke de muhammedanske terrorister på samme måde? faldt vi i en pause over en lidt interesant vedrørende den irske terrorgruppe IRA. Om IRAs danske forbindelser kan man i PET Kommisionen afrapportering i bind 12 læse her. Søg på “irland” i dokumentet.

Det bedste sted, efter vor mening, at få et overblik over Irlands nyere historie er i Robert Kee‘s “Ireland: A history” som er et resultat af Kee’s arbejde med en BBC produktion af samme navn. Programmerne ligger på Youtube, del 1 af 13 her. Kee var iøvrigt en nær ven af anti-socialisten George Orwell.

IRA stoppede i det væsentlige deres aktiviteter i midten af 1990erne og aktiviteterne i dag er hovedsagligt almindelig kriminalitet, ifølge en 2011 vurdering fra US state department.

I en 1996 artikel af den irske journalist Sean Boyne i Janes, gengivet her, opregnes forskelligt om IRA. Om det ideologiske grundlag og strategi hedder det:

The long-term objective of the IRA, as expressed in its ‘Green Book’ – a handbook that every volunteer must study – is the ‘establishment of a Democratic Socialist Republic’; the short-term objective is expressed simply as: ‘Brits out’.

The political doctrine that drives the IRA is the concept that it has the right to exercise force to compel the British to withdraw from Northern Ireland.

Over the years, strategy has taken a number of forms. The main recent strategy is to mount bomb attacks on the UK mainland. The IRA believes that such attacks have a bigger impact on British public opinion than similar attacks in Northern Ireland, resulting in pressure on the government to withdraw from the North. According to one report, Gerry Adams and Martin McGuinness, leaders of Sinn Fein, persuaded the IRA leadership not to resume attacks in Northern Ireland early this year.

Hvad angår IRAs tilknytningen til “socialismen” så har omtalte Adams og McGuinness for åbent kamera udtalt officielt, dvs i deres egenskab af chefer i Sinn Feinn, citeret fra hukommelsen, at de arbejder på et marxistisk-leninistisk grundlag.

Man skal nok ikke lægge for meget i, hvilke ideologiske klæder IRA påstår at være iført, det ser nærmere ud til, at man samarbejder med hvemsomhelst, der har penge, våben og en anti-britisk dagsorden. Til gengæld ligger det fast, at KGB også støttede denne terrorgruppe med våbenforsyninger, ifølge Mitrokhin arkivet.

Optil og under WWI samarbejdede IRA med det kejserlige Tyskland. Optil og under WWII samarbejdede IRA med det på den tid socialistiske Tyskland. Eksempelvis var den irske familiegren til den irskfødte, nu afdøde, danske venstreekstremist og islamstøtte, Patrick MacManus aktive i såvel det irske nazist parti, som i IRA. Det er ikke lykkedes, at verificere  oplysning vedrørende MacManus via kilder tilgængelige på nettet.

Så at IRA ovenpå sovjetunionens sammenbrud også brød sammen er egentligt ikke overraskende.

Det er ligeledes almindeligt kendt, at IRA har haft et omfattende samarbejde med islamiske terrorgrupper, mest udtalt et samarbejde med Libyens Gadaffi. Hvad der kan undre er, at dette samarbejde ikke er blevet vedligeholdt og udviklet. Forklaringen kan jo være, at de kredse hvorfra IRA har rekuteret mandskab, mest er drevet af nationalisme, og at en deltagelse i pro-muhammedanske aktiviteter simpelthen ikke anses som attraktive i disse kredse pga den i islam iboende fjendtlighed overfor værdier man i øvrigt værdsætter.

Så for nu at konkludere på det indledende spørgmål, om man ikke kunne tage luften ud af vore dages muhammedanske terrorister på samme vis som luften blev taget ud af IRA, så er svaret; nej, forudsætningerne er helt forskellige. Der er ikke udsigt til, at islam implodere som socialimen gjorde, IRAs bindning til socialisme var en svag ad hoc binding, hvor i mod muhammedanernes binding til islam er en gennem genrationer nedarvet kulturel binding, og er derfor en stærk binding.

Et mønster mht terror/kriminelle grupperinger, der ses gå igen i den kristendoms funderede del af verden er, at kombinationen, alt efter de konkrete omstændigheder, af håndfast politi og/eller militær indgriben i kombination med en vis imødekommelse af berettigede krav og muligheden for en genindtræden i det civile samfund ofte virker efter hensigten. Mønstreret fra den muhammedansk verden er, og dette er i god overensstemmelse med de islamiske principper for midlertidig fred med de vantro, som man ser sig som værende i evig krig med,  at man ibedste fald kan gøre problemet hvilende i en kortere årrække. Eksemplerne på Guantamo fanger, der efter løsladelse, og eventuelt et afradikaliserings program, genindtræder i de krigsførendes rækker er utallige.

Hvad det eventuelt kan skyldes kan vi vende tilbage til ved en anden lejlighed.

Tillæg:

Kollega Martin Kasler hev i anledning af den seneste muhammedanske hændelse i Bryssel et Winston Churchill citat frem, som meget godt forklarer årsagen:

How dreadful are the curses which Mohammedanism lays on its votaries! Besides the fanatical frenzy, which is as dangerous in a man as hydrophobia in a dog, there is this fearful fatalistic apathy. The effects are apparent in many countries. Improvident habits, slovenly systems of agriculture, sluggish methods of commerce, and insecurity of property exist wherever the followers of the Prophet rule or live. A degraded sensualism deprives this life of its grace and refinement; the next of its dignity and sanctity. The fact that in Mohammedan law every woman must belong to some man as his absolute property – either as a child, a wife, or a concubine – must delay the final extinction of slavery until the faith of Islam has ceased to be a great power among men. Individual Moslems may show splendid qualities. Thousands become the brave and loyal soldiers of the Queen: all know how to die: but the influence of the religion paralyses the social development of those who follow it. No stronger retrograde force exists in the world. Far from being moribund, Mohammedanism is a militant and proselytizing faith. It has already spread throughout Central Africa, raising fearless warriors at every step; and were it not that Christianity is sheltered in the strong arms of science, the science against which it had vainly struggled, the civilisation of modern Europe might fall, as fell the civilisation of ancient Rome.