islamofili

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Løkkes chef fortryder

Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, det forhenværende medlem af det Østtyske kommunist parti, Angela Merkel, fortryder hun har lukket muhammedanske kriminelle, lykkeriddere m.v. ind i tyskland under påskud af der skulle være tale om “flygtninge”.

Det skal blive interesant at følge hvad hendes rigsbefuldmægtigede i København vil foretage sig for at holde sig på omgangshøjde med chefen i Berlin.

Mere nøgternt ser det ud til, at Merkel er færdig og at hun ved det og er i gang med at finde en ikke for hæslig udgang på hendes forrædderi.

BBC (British, Biased & Corrupt) beretter:

“If I could, I would turn back time for many, many years, to prepare better,” she told reporters.

Her CDU party can no longer run Berlin with the Social Democrats (SPD).

The centre-right CDU won 17.6% of the vote – its worst-ever result in Berlin.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

She has been widely criticised in Germany for the policy, which was a humanitarian gesture faced with the desperate plight of migrants, many of them refugees from the war in Syria.

The right-wing, anti-migrant party Alternative for Germany (AfD) will enter the Berlin state parliament for the first time with 14% of the vote.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

Mere etnisk oplysning

BT.dk beretter, via et al-Ritzau telegram, om anholdelse af et par kvinder, åbenlyst ikke af muhammedansk race:

Tidligere lørdag fortalte efterforskningsleder Martin Haines fra Nordsjællands Politi, at det var kolleger fra Fyn, der sent fredag aften havde held til at anholde kvinderne på Fynske Motorvej.

Den ældste af kvinderne kommer fra Thailand, mens den yngste er dansk statsborger.

Man bekræftiges igen i, at muhammedanere (reelt de islamofile landsforrædder politikere) får særbehandling af justitsvæsnet.

Selvkritik

Man, det vil sige nominelt borgerliger der reelt har gået muhammedanismens ærinde, begynder så småt at lægge afstand til den belyvning af indvandringskritiker, de selv har støttet venstreekstremister i at fremfører. I venstreekstreme Des-Information skriver en Niels Jespersen:

Højrefløjsaktivister og DF’ere er igennem tiden selv blevet udsat for en masse politiske modbydeligheder. Både fortjent, men også ufortjent, fordi de rejste nogle legitime politiske spørgsmål. Det er heldigvis ved at være fortid. Til gengæld lever det frådende had mod politiske modstandere i bedste velgående hos højrefløjen selv.

Zetland.dk skriver Jacob Mchangama:

Sådanne holdninger trives desværre også ganske mange steder på nettet, men det er ganske sjældent, at man oplever nationalkonservative gå ud og tage klar og utvetydig afstand fra det tankegods, som Hedegaard og Camre giver udtryk for. Måske fordi man mange steder i borgerlige kredse er præget af forrige årtiers offentlige debat, hvor borgerlige stemmer var i mindretal og blev mødt med vilde anklager om racisme og fascisme af en centrum-venstre-elite, der stod langt stærkere i den offentlige debat, end det er tilfældet nu. Det kan have skabt en belejringsstemning med en uudtalt præmis om at stå sammen uanset hvad, hvilket skaber sin egen politiske korrekthed”, hvor det anses for tabu at gå i rette med egne meningsfæller, uanset om man synes, de går for vidt. Men det er mindst lige så selvretfærdigt og udskammende” at kalde sine politiske modstandere landsforrædere som at blive kaldt racist” og islamofob” i Politiken.

Det kunne være underholdende hvis Jespersen og Mchangama kom med nogle citater.

Væmligbo udstiller

sit ækle menneskesyn.

Det sker i en artikel på zetland.dk. Væmligboen Mads Nygaard fortæller hvad der driver ham til, at ødelægge Danmark og anstifte voldtægter, herunder analvoldtægter af børn.

Mads Nygaard begrunder sine naziislamiske aktiviteter med, at han ønsker at redde udkantsdanmark… Fra artiklen:

Jeg har tendens til at svæve væk, og det gør mig mere jordnær at have hat på. Det lyder sikkert vildt flagrende, men det er sådan, det er,” siger Mads Nygaard.

Han er et af de mest aktive medlemmer af Venligboerne, en borgerdrevet, frivillig forening, der er vokset eksplosivt i takt med, at flere flygtninge er kommet til Danmark.

Sammen med foreningen Refugees Welcome fremstår Venligboerne som et modsvar til regeringens udlændingepolitik og retorik. Ifølge Facebookgruppen for Venligboerne i København engagerer man sig i medmenneskelighed”, menneskerettigheder” og anstændighed”, og det er især venstrefløjen, der har båret Venligboerne frem.

Efter Langelandsfestivalen i juli 2016 er tre uledsagede flygtningedrenge fra Afghanistan desuden blevet sigtet for befamling og to for voldtægt mod en 16-årig pige.

Mønstret med at omringe og befamle kvinder går i Mellemøsten under navnet taharrush gamea, der betyder noget i retning af kollektive seksuelle overgreb. Især kvinder i Egypten er udsatte. Netop kvindesynet hos mange mænd fra lande som Syrien og Afghanistan, hvor en del af asylansøgerne kommer fra, ligger lysår fra det danske.

Er der ikke et misforhold mellem den tolerance, du møder flygtningene med, og den, de selv møder det danske samfund med?

Mads Nygaard holder en pause.

Jo. Det kan du have ret i,” siger han så.

Men nationaløkonomisk er flygtningene en udgift. Hvad mener du om det i en tid, hvor der skæres ned på mange andre områder?

Han tygger på det.

Det helt ærlige svar er, at for mig er økonomi det mindst interessante emne i hele verden. Jeg har ikke gjort mig tanker om det, og jeg har ikke studeret de statistikker, du snakker om.”

Mads Nygaard betragter helst mødet med flygtningene i øjenhøjde og er en handlingens mand. Da en 15-årig dreng fra Damaskus fik grønt lys til at familiesammenføre sine forældre til Danmark, trådte Mads Nygaard straks til. Drengen skulle ifølge nye regler selv betale for familiens flybilletter, og i løbet af få timer havde han indsamlet langt over de nødvendige 15.000 kroner via sin Facebookside.

Jeg bliver så træt, når folk siger hvad kommer flygtningene ikke til at koste os’. Det eneste, jeg kan høre, er den dreng, der siger, han ikke kan skaffe pengene selv. Bomberne falder hver dag, og det er et spørgsmål om tid, før hans mor, far eller søskende bliver dræbt. Det er mit hensyn. Jeg ved heller ikke, hvorfor du kræver en økonomisk vejvisning af mig?”

 

Sjælden selvindsigt hos liberal

Den Nederlandske liberale og anti-nationalist, Ian Buruma, giver i Samarbejds-Politiken udtryk for, at beskyldningerne om fascisme og nazisme mod poltiske modstandere er forkert og uvirksom. Buruma er tilsyneladende godt klar over, at de politikere der skulle føre de kosmopolitiske visioner ud i virkeligheden har tabt kontrollen over projektet. Ikke desto mindre gør han i manglen på evner til at føre det projekt fremad han selv står for, over til smæderi mod dem der vil afmontere projektet. Men det er da altid noget, at han kan få øje på dele af problemstillingen.

Til daglige er han professor på et amerikansk college, Bard, hvor man dyrker “liberal arts”.

Om islamiseringen og et evt. Brexit, har han ifølge wiki opslaget om ham bl.a. udtalt:

According to Buruma, Western society is robust enough to embrace even illiberal practices, so long as these are not violent. “Living with values that one does not share”, he wrote in a recent column on France‘s burqa ban, “is a price to be paid for living in a pluralist society”.

Og

Buruma argues for wholehearted British participation in the European Union because they are the “strongest champions in Europe of a liberal approach to commerce and politics“.

Buruma var en bekendt af den jihad myrdede filminstruktør Theo van Gogh og tilbage i 2005 skrev han en artikel i The New Yorker om situationen i Holland, et par måneder efter jihad mordet på van Gogh. Artiklen er bestemt læsværdig og med mange facts om bl.a. Geert Wilders som ikke er almindeligt kendte udenfor Holland. I artiklen kan man bl.a. læse:

Max is a successful writer and newspaper columnist, a figure on the Amsterdam literary scene, and a close friend of the filmmaker Theo van Gogh, who was murdered on November 2nd.

Mohammed [van Goghs jihad-dræber] was never a hangabout. On the contrary, he had a good high- school education, and was known to his teachers as a promising young man. He was, as they say in the neighborhood, a positivo, who would surely make it in Dutch society. Not just ambitious for himself, Mohammed was always helping out troubled Moroccan kids, making plans for a youth program at his old school, and writing uplifting articles for a neighborhood bulletin. He was someone who could talk to city councillors and social workers. He knew his way around the intricate byways of Holland’s generous welfare system, where applying for subsidies is an essential skill.

Things didn’t quite work out as Mohammed had hoped, however. A subsidy for a community center he’d been lobbying for was turned down. A promised renovation scheme for public housing never materialized. His mother’s death came as a shock. That year, Mohammed abandoned his studies in social work, went on welfare, and behaved in ways that were increasingly odd….

For van Gogh, the worst crime was to look away. One of his bugbears was the long-standing refusal (since abandoned) of the Dutch press to identify the ethnic origin of criminals, so as not to inflame prejudice. He saw this as a sign of abject cowardice. To show respect for Islam without mentioning the Islamic oppression of women and homosexuals was an act of disgusting hypocrisy. In a free society, he believed, everything should be said openly, and not just said but shouted, as loudly and offensively as possible, until people got the point. It was not enough to call attention to illiberal Muslims; they were to be identified as “goat-fuckers.”

Another politician, Geert Wilders, started a party of his own, the Groep Wilders, with a platform of barring all non-Western immigrants for five years and arresting Islamists, even when, as he put it to me, they are only “prepared” to break the law. Although, like Hirsi Ali, he has to hide from people who wish him dead, this hitherto obscure parliamentarian has soared in the opinion polls, and has positioned himself as the next Pim Fortuyn.

A key text in this national discussion was by Paul Scheffer, a social critic and an influential thinker in the Labor Party. In NRC Handelsblad, the most important national broadsheet, he wrote, “Segregation in the big cities is growing, and this is very bad news. That is why the soothing talk of diversity and dialogue, of respect and reason, no longer works. Tolerance can survive only within clear limits. Without shared norms about the rule of law, we cannot productively have differences of opinion. . . . The self-declared impotence of our government to guarantee public order is the biggest threat to tolerance.” To be sure, Scheffer had been saying this kind of thing for some time, but when old lefties cry out for law and order you know something has shifted in the political climate; it is now a common perception that the integration of Muslims in Holland has failed.

I Samarbejds-Politiken skriver han bl.a. (original artikel på Project Syndicate):

Ser vi atter fascismens frembrud? Det er mange mennesker begyndt at tro. Donald Trump er blevet kaldt fascist. Det samme er Vladimir Putin og en række folkeførere og højlydte højrefløjsfolk i Europa. Den seneste tids flodbølge af autoritær aggressivitet er nået så langt som til Filippinerne, hvor den tiltrædende præsident, Rodrigo ’Hævneren’ Duterte, har lovet, at formodede kriminelle vil blive smidt i Manilabugten.

Et af problemerne ved at bruge ord som ’fascistisk’ eller ’nazisme’ er, at de er blevet brugt af så mange ignoranter i så mange forskellige situationer, at de for længst har mistet enhver reel betydning. Kun de færreste har et førstehåndskendskab til, hvad ’fascistisk’ oprindelig betød….

Det resulterer også i, at vi alt for let ledes bort fra de virkelige farer ved den moderne form for demagogi. I sidste ende er det jo ikke svært for Trump – eller for den sags skyld for Geert Wilders, Putin eller Duterte – at afvise anklager om at være fascist eller nazist.

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

Hermed ikke sagt, at alt det, populisterne siger, er usandt. Hitler havde jo også ret, da han opfattede, at massearbejdsløsheden udgjorde et stort problem i Tyskland. Meget af det, agitatorerne skælder ud på, er så sandelig kritisabelt: manglen på gennemsigtighed i EU, grådigheden i Wall Street og bankfolkenes bedrageriske dobbeltspil, den manglende vilje til at takle de problemer, masseimmigrationen medfører, og ligegyldigheden over for de personer, der er ramt af økonomiens globalisering. De traditionelle politiske partier har enten ikke villet eller ikke evnet at løse disse problemer.

Fascismen og nazismen i 1930’erne opstod ikke ud af det rene ingenting. Fascisternes og nazisternes ideer kunne næppe siges at være nyskabende. I årevis havde intellektuelle, aktivister, journalister og gejstlige formuleret de hadefulde tanker og ideer, som skulle danne grundlag for Mussolini, Hitler og deres imitatorer i andre lande.

Ord og ideer har konsekvenser. Nutidens populistiske ledere bør stadig ikke sammenlignes med morderiske diktatorer fra en fortid, der ikke er så fjern endda. Men ved at udnytte og spille på samme folkelige følelser bidrager de til at skabe et forgiftet klima, hvor vold atter kan blive en del af den politiske hovedstrøm.

 

Ny fase for islamofili

Angela Merkels rigsbefuldmægtiede i København, Lars Løkke Rasmussen, udtaler i forbindelse med de muhammedanske aktiviteter i Amerika:

Udtalelse fra statsminister Lars Løkke Rasmussen vedrørende terrorangreb i Orlando, USA

12.06.16

“Det står nu klart, at vi i nat har været vidne til et modbydeligt angreb på retten til at være den, man er. På retten til at holde af den, man holder af. Alt for mange uskyldige mennesker har mistet livet i Orlando, fordi frisind og tolerance er blevet mødt med had.

Min dybeste medfølelse går til ofrene, deres nærmeste og hele det amerikanske folk.
Angrebet er ikke kun meningsløst. Det er også nytteløst. I stedet for at splitte os, vil det forene os. Vi slår ring om de værdier, vores samfund er bygget på: Friheden til at leve det liv, man ønsker.

Jeg fordømmer på det kraftigste den dystre handling, vi har set i nat. Vi danskere står skulder ved skulder med amerikanerne i deres sorg.

De danske myndigheder følger situationen i Orlando tæt.”

***

Yderligere oplysninger hos pressesekretær Sabrina Drevsfeldt, telefon

Fra ordgejl om “Fredens Religion” til bare ikke at omtale den overhovedet.

Lars Løkke Rasmussen til TV2 i januar 2015:

– Der er nogen, der øjensynligt har voldtaget en af verdens største religioner og på en fuldstændig fanatisk måde har dræbt uskyldige mennesker, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

– Det skal der tages afstand fra, og det skal der gøres af alle dele af det danske samfund og i særlig grad måske også netop fra de grupper, som har en kærlighed til den religion, som i dag er blevet misbrugt i et morderisk angreb.

Pinds grundlovstale

Justitsminister Søren Pind holdt en Grundlovstale, well, i anledning af Grundlovsdag. Talen er interesant af flere grunde. Han henviser i talen til et foredrag han skulle have givet i Trykkefrihedsselskabet. En kommentator,  på Uriasposten, Boethius, konkludere med afsæt i talen Pinds personlighedsstruktur. Via Uriasposten, talen ligger dog i sin helhed på Justitsministeriets hjemmeside, jm.dk.

I grundlovstalen sagde Pind bl.a.:

Vi er kommet en lang vej. Vi… Vi har udviklet et fællesskab, der udgør verdens lykkeligste folk. Verdens mindst korrupte folk. Verdens mest tillidsfulde folk. Men jeg spørger åbent: Har vi mistet det intuitive ‘vi’ undervejs?

Er Danmark som sådan et land, hvor der – som vi kan huske det, på linje med dengang – er det intuitive vi? Det er jeg ikke sikker på. Jeg er faktisk ganske sikker på, det ikke forholder sig sådan. Vi leder efter det vante vi. Og vi har ondt ved at erkende, at ‘vores’ vi er borte. Og aldrig kommer igen.

Jeg ved, det gør mange mennesker kede af det. For de – vi – holdt af det vi… Men sagen er, at det vitterligt er borte. Jeg ved også, at politiske kræfter hævder, det gamle vi kan genskabes. Jeg må sige det, som det er: Evigt ejes kun det tabte – det gamle vi er borte for evigt. Det kommer ikke tilbage. Tiden tog det. …

Når jeg med så stor alvor må fastslå, at det gamle vi er borte, er det fordi, det er altafgørende for, at vi kan skabe et nyt. Ifald vi hænger os i vreden – uretfærdigheden – i det gamle ‘vi’s forsvinden, vil det ende i en situation, hvor opdeling, sprængning og ufred vil blive resultatet. Det kan vi ikke tillade.

Vi må acceptere, at noget for altid er forandret. Og ud fra det rejse et nyt ‘vi’.

Det gjorde dybt indtryk på mig, da jeg engang i en samtale med en fængselsimam af ham fik at vide, at han aldrig – ikke en gang – havde hørt en muslimsk indsat sige ‘vi’ om Danmark. Aldrig. Det gjorde mig mere bekymret end vred.

Sine steder er der en forestilling om, at man så at sige kan ‘eksportere sig ud af krisen’, som vi sagde i 80erne. Men ift. mennesker. Mennesker som er her, og har været her længe. Jeg bemærkede engang i et foredrag for Trykkefrihedsselskabet, at dele af diskursen havde en klang af togvogne – hvortil en herre rejste sig op, og afkrævede mig svar på, om jeg mente KZ-lejre eller deportation. Jeg måtte forstå, at i deportation så han ingen problemer… Men det er en vrangforestilling. En udansk af slagsen. Vel kan vi da ej smide folk, der har statsborgerskab og slægt og familie her, ud af dette land fordi de måtte have en anden tro, et andet udseende, en anden baggrund end vores. Hvordan skulle det gå for sig? Bare billederne får mig til at væmmes. Nej, vi må erkende, at bestemte folk, der ikke er en del af det gamle vi, er her, har slået rod og bliver her.

Og derfor kan vi ikke ‘bare få fred’. I den sammenhæng er det en ånds- og kulturkamp, der står. Og ret beset bør det være overkommeligt. For det, der uforvarende har antastet vores ‘vi’, har jo netop valgt dette land til.

Vi kan bekræfte Pind så langt, at han ganske rigtigt talte om tog(kreatur)vogne og ganske rigtigt blev modsagt. I Trykkefrihedsselskabets egen dækning af mødet, der var en paneldebat tilbage i 2010, hedder det om Pinds Bidrag:

Til støtte for den vurdering indskød ordstyrer Katrine Winkel Holm en bemærkning om, at socialismekritikerne ikke er tvunget til at leve under jorden. Det er derimod en hel del af dem, der stiller sig kritiske overfor fredens religion.

Den bemærkning fik Søren Pind til at slå fast, at Danmark er danskernes land, og at det derfor også er danskerne, der skal bestemme, hvem der skal have adgang til det. Han så gerne, at man begyndte at sortere indvandrerne ved grænsen og valgte dem ud, det er realistisk at assimilere. For det er assimilation, det handler om, forklarede han:

Træt af integration

”Jeg er så træt af udtrykket integration, når det i virkeligheden betyder en tilbagetrækning af dansk kultur fra danske institutioner. I stedet skal vi begynde at assimilere på den danske kulturs præmisser. Det kan vi gøre i institutionerne og i det offentlige rum, men så heller ikke længere. I den private sfære går jeg ikke ind for magt og tvang, der må vi stole på det rationelle argument, lød det med en henvisning til hans modstand mod blandt andet burkaforbud.

 

Kommentator Boethius kommentar:

I sin egen optik opfatter han jo sig selv som en dansk hybrid af Churchill og Reagan, og hans sproglige udgydelser afslører en frygtindgydende anti-realisme.

Den sproglige udtryksform afslører alt om sin ophavsmand eller -kvinde. Pind er omstændelig og ordflommet, ustruktureret og upræcis og pløret.

Hans ordvalg er sentimentalt, og hans syntaks er kredsende og eliptisk på samme tid – messende gentagende og udeladende væsentlige ord. Der er også en sær ujævnhed over hans taler. Urytmisk. Hans frasering er skæv – helt anderledes end den Charles Aznavour, som Pind beundrer så højt, og som var grunden til, at Pind død og pine har fået en høj fransk orden.

Det er meget muligt, at han ikke skriver (alt i) sine taler selv – men jeg ville nu tro, at han er så forfængelig og overbevist om sig selv, at han næppe vil overlade taleskrivningen til andre. Heller ikke i hans sproglige form i øvrigt, i direkte interviews, holder han sig tilbage fra almindeligheder og særheder blandet sammen i et mærkeligt miks. Hans begrebsunivers er eklektisk og banalt, og ideologisk kan han ikke skelne liberalisme fra konservatisme.

Her på stedet er er konklusionen, at Pind er en del af Venstres islamofile vagtkorps, men også at han er parat til at forstille sig nårsomhelst, for ikke at fremstå som islamofil.

TILLÆG

Søren Pind har åbenbart været i clinch med Trykkefrihedselskabet og “præcisere” på FB:

2. I min grundlovstale berører jeg et møde i Trykkefrihedsselskabet for 6 år siden, hvor der bl.a. pågik en diskussion om deportation af udlændinge bosat i Danmark. Diskussionen pågik mellem en af paneldeltagerne, foreningens formand og jeg selv. Jeg erindrer en fjerdepart, evt. i form af et tilråb fra salen, men det sidste er ikke muligt at dokumentere, heller ikke ud fra den eksisterende videooptagelse, og det kan ikke udelukkes at min hukommelse spiller mig et puds. Jeg skal – som jeg har gjort det flere gange – understrege, at jeg ikke har grundlag for at hævde, at Trykkefrihedsselskabet som selskab – eller selskabets formand – skulle støtte synspunkter om deportation. Jeg kan konstatere, at en panelist på mødet udtrykte, at man måtte kunne have en diskussion om emnet. Men støtte til deportation kan man hverken tage selskabet eller formanden til indtægt for, og jeg skal beklage, hvis nogen er blevet bibragt den opfattelse. Mit eget synspunkt fremgår af talen

Vi kan som sagt bekræftige der blev opponeret fra salen, og at det ikke var ved tilråb.

Flytninge spin

At Dansk Røde Halvmåne driver asylcentre og tjener kassen på det ved de fleste. Knap så kendt er vel, at de penge Røde Halvmåne opsamler i vidt omfang placeres i fonde til senere brug. I Menneskehedens interesse forstås. Den vinkel bliver dog ved en senere lejlighed.

Dansk Rødehalvmåne er en særdeles kompetent Venstreekstre Politisk Operatør (VPO) når det kommer kommunikation “ud af huset”. Deres kommunikations strategi kan læse her.

Det korte af det lange er, at cheferne udtaler sig generelt, de lavere rangerende om noget konkret og for resten af pengene levere man kilder til journalisterne. Et friskt eksempel er dækningen hos TV2-øst af et center for migranter i Lyngby på Djursland. TV2-øst skriver om centret, at det nu ses som et aktiv af lokal befolkningen, modsat tidligere.

Nej vi påstår ikke at Røde Halvmåne har forberedt de kilder TV2-øst anvender. Vi formoder blot det forholder sig sådan. Fra artiklen på TV2-østs hjemmeside:

I september 2014 blev planerne om, at den lille landsby Lyngby på Djursland skulle huse 120 asylansøgere i et asylcenter på det gamle plejehjem, fremlagt. Dengang var folk bekymrede og negative over for udsigten til et sådant center, men nu, efter centret er kommet, er stemningen vendt.

– Man hørte, at der ville komme mere kriminalitet, og at de stjæler, men det har vi intet mærket til, fortæller Thea Pedersen.

Røde Kors fortæller, at oplevelsen i Lyngby ligner meget, hvad der sker rundt om i andre byer, som får et asylcenter. …

I Lyngby er eksempelvis den lokale købmand også glad for de nye beboere, for det har givet mere salg i butikken, og han har ikke haft konflikter med asylansøgerne.

Nå ja, hvis Thea, Røde Halvmåne og Købmanden fortæller det går godt, så går det vel godt?

På andre centre for asylplatugler går det tilsyneladende knap så godt. Således kan B.dk fortælle, at man visse steder forsyner personalet med stiksikre veste. Fra den artikel:

Hverdagen er blevet så utryg for nogle ansatte på landets asylcentre, at flere er begyndt at efterspørge skud- og stiksikre veste, som de kan trække i under arbejdstøjet.

Hos Langeland Kommune, der under samlebetegnelsen Asylcenter Holmegaard driver 17 asylcentre rundt om i landet, har man fået flere henvendelser fra bekymrede ansatte. Derfor har centerledelsen nu taget konsekvensen og indkøbt 10 skud- og stiksikre veste.

»Nogle medarbejdere har rettet henvendelse, fordi de nogle gange har følt sig utrygge. Der har været nogle verbale trusler, som de har været bekymrede for, kunne have ført til mere,« siger Ulrik Pihl, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard. Han understreger, at de verbale trusler ifølge kommunens oplysninger endnu ikke har udviklet sig til farefulde situationer, hvor en stiksikker vest havde kunnet gøre en forskel.

Unødvendigt? Vi kan huske flere sager, hvor sagsbehandlere er blevet overfaldt med blankvåben og nogle af dem endte med mord.

 

 

Amnesty ønsker mere islamisering

BT viderebringer et telegram fra Al-Ritzau/Reuters, hvor den fra bl.a. bagvaskelses kampagner, berygtede NGO Amnesty forlanger flere muhammedanere lukket ind i Spanien. En af dem der har formået at håndtere presset fra Amnesty på fornuftig vis er filippinernes nyvalgte præsidenet Duterte, her og her. I telegrammet hedder det bl.a.:

Madrid: Det spanske asylsystem er ineffektivt. Det er forældet, og det er også diskriminerende.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der har taget asylsystemet i Spanien under behandling.

Det kaldes for “flovt, at Spanien har taget imod et meget lille antal asylansøgere.

– Der er regeringer som vor, der ikke har viljen til at tage mod flygtninge, som kun tager mod få, selv om den offentlige mening i det store og hele vil tage dem ind, og det samme gælder for de fleste regionale, offentlige administrationer, siger Esteban Beltran, Amnestys chef i Spanien.

Der bor godt 46 millioner mennesker i Spanien, som i 2015 gav tilladelse til, at 1030 flygtninge og migranter fik opholdstilladelse i landet. Nogle fik asyl, andre fik opholdstilladelse af andre grunde