Pædofili- og shariastøtte

Inger Støjberg har måske, måske ikke, været lidt for hurtig til at hive politisk stik hjem i forbindelse med hun satte en stopper for samlivet i muhammedanske ægteskaber mellem voksne mænd og mindreårige piger.

Tilgengæld er den islamofile venstreekstremefløj kammet over ved udsigten til en lille bitte chance for at få fyret Støjberg som “integrations”minister, og arbejder nu hårdt for at udnytte chancen, uanset at man kommer til at bakke op om sharia og pædofili. Fra JP.dks artikel om, endnu, et forestående samråd om sagen:

I svaret står der således bl.a.,… »det ikke kan udelukkes, at adskillelse af et eksisterende familieliv i helt særlige tilfælde konkret vil kunne være i strid med retten til familieliv efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.

…

…Vi har altså gået rundt i den vildfarelse, at ministeriets praksis med at adskille disse her par var ok, selv om både Statsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har vidst, at det ikke var tilfældet,« siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye.

…

…Enhedslisten stillet flere spørgsmål til Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg. Og det gør de også nu. F.eks. mener Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, at det fortsat er uklart, hvilken rolle Statsministeriet har haft i sagen.

…

Og Sofie Carsten Nielsen fra de radikale undrer sig derfor over svaret fra Statsministeriet.

”Statsministeriet har jo på dette tidspunkt i flere måneder ligget inde oplysninger om, at der kan være tale om en ulovlig praksis.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har tidligere, tilbage i 2001, opereret som führe for en islamokommunistisk moddemonstration vendte mod jihadvoldtægtsmodstandere, til TV-Stop bl.a. udtalte:

‘Johanne‘: Vi vil vise dem at det er forkert det vi gør, eh det de gør, og er uenige i deres budskab og at eh, det er forkert at slå en demonstration op på eh, at man er imod massevoldtægten, når det man i virkeligheden er, er racister og nazister.

…

‘Johanne‘: Ud fra det de siger, så er de jo hårde racister, som mener at eh, at alle flygtning / indvandrere skal ude af landet, og de går også med, med, Dannebrog forrest, eh som forreste banner.

Tillæg: Inger Støjberg om Stine Bosse på BT.dk.

Horeungen Obama… eller nogen

Duterte fandt i løbet af ugen vej til overskrifterne i MSM, der påstod han kaldte præsidenten i USA, Hussein Obama, for horeunge (putang-ina). Det er tvivlsomt om det er tilfældet, det var mere sandsynligt sjovnalisten der stillede et (vild)ledende spørgsmål og blev taget i det. Skulle det have været Hussein Obama, der fik Dutertes yndlings betegnelse for tumper hæftet på sig, så var det under alle omstændigheder i den hypotetiske fremtiden sjovnalisten stillede spørgsmålet i, Hussein Obama eventuelt kunne fortjene betegnelsen.

Transkription af hvad der blev sagt ligger på Official Gazette of the Republic of the Philippines  .FB side.

Question & Answer

Q: Good afternoon sir, Jerome Morales from Reuters News. Sir, there have been concerns on extrajudicial killings. And you will meet leaders, any line of communication that you have prepared to address this issue in front of other foreign leaders?

PRES. DUTERTE: Extrajudicial killings?

Q: Yes, human rights.

PRES. DUTERTE: To whom shall I address myself to? And who will be asking the question may I know?

Q: Obama sir. [no microphone]

PRES. DUTERTE: You know, the Philippines is not a vassal state. We have long ceased to be a colony of the United States. Alam mo, marami diyan, sa mga kolumnista, they look upon Obama and the United States as if we are the lap dogs of this country. I do not respond to anybody but to the people of the Republic of the Philippines. Wala akong pakialam sa kaniya. Who is he? When as a matter of a fact, at the turn of the century, before the Americans left the Philippines in the pacification campaign of the Moro in this island, there were about six million ang population ng Moro. How many died? Six hundred. If he can answer that question and give the apology, I will answer him.

I am not beholden to anybody. Iyong mga kolumnista diyan na ‘wait until he meets,’ who is he? I am a President of a sovereign state, and we have long ceased to be a colony. I do not have any master, except the Filipino people, nobody but nobody.

You must be respectful. Do not just throw questions and statements. Putang-ina, mumurahin kita diyan sa forum na ‘yan. Huwag mo akong ganunin. Tell that to everybody. Itong mga kolumnista, para ba akong tinatakot, anak ka ng — umalis kayo diyan sa Pilipinas, pumunta kayo doon sa Amerika. You write kung ano nasa isip — the lap dogs of this American. Who is he to confront me? As a matter of fact, he has too many –America has one too many to answer for the misdeeds in this country. Hanggang ngayon hindi pa tayo nakatikim ng apology niyan. That is the reason why Mindanao continues to boil.

Det cirka 13 minutter lange pressemøde efterfulgt af Hussein Obamas reaktioner.

https://www.youtube.com/watch?v=fO61gV-w4jA

Genbelyvning

På JP.dk har de sjovanlist makkerparret Morten Pihl og Jesper Kongsted i anledning af Morten Messerschmidt seneste turbulens nede i Bryssel, involveret en lille bonus oplysning for glemsomme og/eller uvidende læsere, nemlig denne:

I 2007 måtte Morten Messerschmidt forlade Dansk Folkeparti og blive løsgænger i Folketinget, efter at han havde sunget nazisange og heilet i Tivoli.

Det gjorde han ikke, sang nazisange og heilede i Tivoli, og BT der viderebragte historien på baggrund af socialdemokraten Torben Lunds smæderier, måtte efterfølgende betale erstatning for at have bragt historien. Her.

Sjælden selvindsigt hos liberal

Den Nederlandske liberale og anti-nationalist, Ian Buruma, giver i Samarbejds-Politiken udtryk for, at beskyldningerne om fascisme og nazisme mod poltiske modstandere er forkert og uvirksom. Buruma er tilsyneladende godt klar over, at de politikere der skulle føre de kosmopolitiske visioner ud i virkeligheden har tabt kontrollen over projektet. Ikke desto mindre gør han i manglen på evner til at føre det projekt fremad han selv står for, over til smæderi mod dem der vil afmontere projektet. Men det er da altid noget, at han kan få øje på dele af problemstillingen.

Til daglige er han professor på et amerikansk college, Bard, hvor man dyrker “liberal arts”.

Om islamiseringen og et evt. Brexit, har han ifølge wiki opslaget om ham bl.a. udtalt:

According to Buruma, Western society is robust enough to embrace even illiberal practices, so long as these are not violent. “Living with values that one does not share”, he wrote in a recent column on France‘s burqa ban, “is a price to be paid for living in a pluralist society”.

Og

Buruma argues for wholehearted British participation in the European Union because they are the “strongest champions in Europe of a liberal approach to commerce and politics“.

Buruma var en bekendt af den jihad myrdede filminstruktør Theo van Gogh og tilbage i 2005 skrev han en artikel i The New Yorker om situationen i Holland, et par måneder efter jihad mordet på van Gogh. Artiklen er bestemt læsværdig og med mange facts om bl.a. Geert Wilders som ikke er almindeligt kendte udenfor Holland. I artiklen kan man bl.a. læse:

Max is a successful writer and newspaper columnist, a figure on the Amsterdam literary scene, and a close friend of the filmmaker Theo van Gogh, who was murdered on November 2nd.

…

Mohammed [van Goghs jihad-dræber] was never a hangabout. On the contrary, he had a good high- school education, and was known to his teachers as a promising young man. He was, as they say in the neighborhood, a positivo, who would surely make it in Dutch society. Not just ambitious for himself, Mohammed was always helping out troubled Moroccan kids, making plans for a youth program at his old school, and writing uplifting articles for a neighborhood bulletin. He was someone who could talk to city councillors and social workers. He knew his way around the intricate byways of Holland’s generous welfare system, where applying for subsidies is an essential skill.

Things didn’t quite work out as Mohammed had hoped, however. A subsidy for a community center he’d been lobbying for was turned down. A promised renovation scheme for public housing never materialized. His mother’s death came as a shock. That year, Mohammed abandoned his studies in social work, went on welfare, and behaved in ways that were increasingly odd….

…

For van Gogh, the worst crime was to look away. One of his bugbears was the long-standing refusal (since abandoned) of the Dutch press to identify the ethnic origin of criminals, so as not to inflame prejudice. He saw this as a sign of abject cowardice. To show respect for Islam without mentioning the Islamic oppression of women and homosexuals was an act of disgusting hypocrisy. In a free society, he believed, everything should be said openly, and not just said but shouted, as loudly and offensively as possible, until people got the point. It was not enough to call attention to illiberal Muslims; they were to be identified as “goat-fuckers.”

…

Another politician, Geert Wilders, started a party of his own, the Groep Wilders, with a platform of barring all non-Western immigrants for five years and arresting Islamists, even when, as he put it to me, they are only “prepared” to break the law. Although, like Hirsi Ali, he has to hide from people who wish him dead, this hitherto obscure parliamentarian has soared in the opinion polls, and has positioned himself as the next Pim Fortuyn.

…

A key text in this national discussion was by Paul Scheffer, a social critic and an influential thinker in the Labor Party. In NRC Handelsblad, the most important national broadsheet, he wrote, “Segregation in the big cities is growing, and this is very bad news. That is why the soothing talk of diversity and dialogue, of respect and reason, no longer works. Tolerance can survive only within clear limits. Without shared norms about the rule of law, we cannot productively have differences of opinion. . . . The self-declared impotence of our government to guarantee public order is the biggest threat to tolerance.” To be sure, Scheffer had been saying this kind of thing for some time, but when old lefties cry out for law and order you know something has shifted in the political climate; it is now a common perception that the integration of Muslims in Holland has failed.

I Samarbejds-Politiken skriver han bl.a. (original artikel på Project Syndicate):

Ser vi atter fascismens frembrud? Det er mange mennesker begyndt at tro. Donald Trump er blevet kaldt fascist. Det samme er Vladimir Putin og en række folkeførere og højlydte højrefløjsfolk i Europa. Den seneste tids flodbølge af autoritær aggressivitet er nået så langt som til Filippinerne, hvor den tiltrædende præsident, Rodrigo ’Hævneren’ Duterte, har lovet, at formodede kriminelle vil blive smidt i Manilabugten.

Et af problemerne ved at bruge ord som ’fascistisk’ eller ’nazisme’ er, at de er blevet brugt af så mange ignoranter i så mange forskellige situationer, at de for længst har mistet enhver reel betydning. Kun de færreste har et førstehåndskendskab til, hvad ’fascistisk’ oprindelig betød….

…

Det resulterer også i, at vi alt for let ledes bort fra de virkelige farer ved den moderne form for demagogi. I sidste ende er det jo ikke svært for Trump – eller for den sags skyld for Geert Wilders, Putin eller Duterte – at afvise anklager om at være fascist eller nazist.

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

…

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

Hermed ikke sagt, at alt det, populisterne siger, er usandt. Hitler havde jo også ret, da han opfattede, at massearbejdsløsheden udgjorde et stort problem i Tyskland. Meget af det, agitatorerne skælder ud på, er så sandelig kritisabelt: manglen på gennemsigtighed i EU, grådigheden i Wall Street og bankfolkenes bedrageriske dobbeltspil, den manglende vilje til at takle de problemer, masseimmigrationen medfører, og ligegyldigheden over for de personer, der er ramt af økonomiens globalisering. De traditionelle politiske partier har enten ikke villet eller ikke evnet at løse disse problemer.

…

Fascismen og nazismen i 1930’erne opstod ikke ud af det rene ingenting. Fascisternes og nazisternes ideer kunne næppe siges at være nyskabende. I årevis havde intellektuelle, aktivister, journalister og gejstlige formuleret de hadefulde tanker og ideer, som skulle danne grundlag for Mussolini, Hitler og deres imitatorer i andre lande.

…

Ord og ideer har konsekvenser. Nutidens populistiske ledere bør stadig ikke sammenlignes med morderiske diktatorer fra en fortid, der ikke er så fjern endda. Men ved at udnytte og spille på samme folkelige følelser bidrager de til at skabe et forgiftet klima, hvor vold atter kan blive en del af den politiske hovedstrøm.

 

Journalist mord

Sjovnalisterne har det svært for tiden. Det går forbavsende godt for dem de ser det som deres opgave, at propagandere imod, og omvendt går det dårligt for dem de støtter og modtager betaling fra. I Dansk sammenhæng ved, at sjovnalisterne modtager tyvstjålne skatte indbetalinger via politikerne.

Nu har Samarbejds-Politiken med lidt forsinkelse så fået øje på såkaldt kontroversielle udtalelser fra nyvalgt præsident ude på de filippinske øer, Rody Duterte. Vi omtalte dem her på stedet for en uges tid siden, her. Nu har britiske The Guardian så haft tid til at bearbejde stoffet sådan, at Samarbejds-Politiken kan brygge en citathistorie sammen, om den del af Dutertes pressemøde, der handlede om drab på sjovnalister. Det var en mindre del af mødet, hvor der faldt flere andre underholdene “sat på spidsen” udtalelser.

Hvad Duterte er citeret for om sjovnalist drabene:

In a seemingly unprovoked attack on the UN at a Thursday night press conference, Duterte vented his anger in response to a question about foreign media groups that were critical of him.

“That’s the trouble here, they’re always raising fears about this or that United Nations convention,” Duterte said, even though the journalists’ criticism had not been linked to UN protocols.

“Fuck you UN, you can’t even solve the Middle East carnage… couldn’t even lift a finger in Africa… shut up all of you.”

Duterte, 71, had been incensed by the criticism of foreign and local media groups to his comments earlier in the week that corrupt journalists were legitimate targets of assassination.

At dømme efter hvad Samarbejds-Politiken kommer op med, så var Duterte spot on da han inddrog FN som en del af problemet.

1.

I filippinske sammenhæng findes begrebet “AC/DC journalism”. Det betyder “attack and collect / defend and collect” og dækker over sjovnalisten modtager betaling fra en eller anden med behov for enten et forsvar af sig selv, eller angreb på f.eks en konkurrent eller en der på anden vis står i vejen, f.eks. en ejer af et attraktivt jordlod som han ikke vil sælge, f.eks. ikke sælge til den pris han bliver tilbudt. Den slags kan være et spørgsmål om liv og død, f.eks ved, at den der bliver angrebet ikke kan opretholde en rimelig levefod efterfølgende, såsom at eventuelle børn ikke kan få en uddannelse. Et eksempel på en sag, hvor der er masser af muligheder for motiv af af forskellig art, her.

2.

Antallet af dræbte journalister opgøres siden 1992 og på den bonner Filippinerne ud med 77 dræbte, hvilket giver en flot 3′ plads på listen.  34 af drabene fandt sted på engang i den såkaldte Maguindanao massacre. Baggrunden var at en muhammedansk klan, Amputan op til et valg blev politisk udfordret af en anden muhammedansk klan, Mangudadatu. I øvrigt blev 23 politiske aktivister myrdet ved samme lejlighed.

Hertil har venstreekstreme NPA deres del af journalistmordene.

Samarbejds-Politiken skriver:

Årsagen er landets nyvalgte præsident, Rodrigo Duterte, som i forvejen har gjort sig bemærket med udtalelser om, at han vil rense Filippinerne for kriminalitet ved at henrette alle narkosælgere. For få dage siden gik han på en pressekonference et skridt længere ved også at udtrykke forståelse for drab på journalister.

Her antydede han, at mange af de journalister, der de seneste år er blevet myrdet, har været involveret i korruption.

»For at være ærlig har de fleste af de dræbte gjort noget. Du bliver ikke dræbt, hvis ikke du har gjort noget galt«, sagde han ifølge lokale medier, da han blev bedt om at kommentere drabet på en journalist, der i sidste måned blev skudt i hovedstaden Manila.

…

»Der er mange tilfælde, hvor journalister er blevet dræbt på grund af den sag, de kæmpede for, men der er også dem, som er blevet dræbt, fordi de havde taget parti og modtaget bestikkelse og svigtet deres forpligtelser. Det ædle journalistiske kald gælder ikke pengeafpressere og kriminelle«, sagde han.

Men FN står fast i sin kritik, og FN’s øverste chef, Ban Ki- moon, valgte i sidste uge at udsende en pressemeddelelse, hvor han kaldte Dutertes udtalelser for »ekstremt foruroligende«.

»Jeg fordømmer utvetydigt hans tilsyneladende støtte til udenomsretslige mord, som er ulovlige og et brud på fundamentale rettigheder«, sagde Ban Ki-moon.

Et klogt forbehold “tilsyneladende”.

Dutertes reaktion på angrebene på ham, er at dementere dem som taget ud af kontekst, misfortolket og misforstået. Inquirer.net har en del af det:

INCOMING President Rodrigo Duterte does not tolerate the killing of journalists, as claimed by the United Nations based on his statements last week.

“If you look at the transcript, there is nothing there that says he was encouraging violence against journalists,” the Davao City mayor’s spokesman Salvador Panelo told reporters by phone on Tuesday.

…

“I do not want to diminish his memory, but he was a rotten son of a bitch. He deserved it,” Duterte said.

He said he knew who ordered Pala’s murder—someone who was hurt by the journalist’s personal attacks.

“We politicians, we are used to that. But private citizens are different—defame them and you defame their children. They will really kill you. That’s how it is,” he said.

He said there were three types of journalists — the honest crusaders, those in the payroll of private companies,  and those who demand money.

…

Duterte’s comments were criticized by civil rights and journalists’ organizations.

Peter Laviña, spokesperson for Duterte’s transition team, said the President-elect’s remarks were “taken out of context, misinterpreted and misunderstood.”

Laviña said national and international media organizations “lapped up” news of journalists’ killings when the headlines should have been the “declaration of war against red tape and unnecessary fees imposed on hapless citizens,” apart from the appointment of new Cabinet officials.

“[Duterte’s] example of most slain journalists being corrupt or involved in shady deals was based on his own assessment of those killed in Davao City and not on the national scale. Certainly, Duterte has no personal knowledge of each and every single case of media killings in many parts of the country,” Laviña said.

 

Sjovnalistisk elendighed

Fra forrige postering.

Problemet i den sjovnalistiske arbejde er selvfølgelig, at når man bruger hele to eksperter på det samme emne som er enige så kommer det til for læseren at se ud som om, at der er så bred faglig enighed, at der ikke er nogen seriøs dissens. Det er bestemt ikke tilfældet, hverken snævert for danmark eller internationalt. Når det drejer sig “udlændingeret” så er det der foregår i Danmark og EUSSR et særsyn. Dernæst så ville man vel næppe i et spørgsmål om den siddende regerings skattepolitik, spørge henholdsvis en ekspert fra Abejderbevægelsens Erhvervsråd og så en velkendt socialdemokratisk økonomiprofessor for deres ekspert vurdering uden at gøre opmæksom på deres tilknytning. Og dog.

På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.

Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.

Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.

Fra artiklen:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?

»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.

…

»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.

Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.

»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.

…

»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.

Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.

Artikel 31.

Almindelig regel om fortolkning.

1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.

2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:

    (a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;

    (b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.

3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:

    (a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;

    (b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;

    (c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.

    4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.

Artikel 32.

Supplerende fortolkningsmidler.

    Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:

    (a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller

    (b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.

Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.

Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.

 

Jacob Holdt film kommer i 2017

Jacob Holdt har i årevis fortalt vidt og bredt, at Hollywood ville lave en film om hans bedrifter, som ifølge ham selv bl.a. var, at han var/er? så uimodståelig, at en gravid indianer der netop var blevet enke, kastede sig over ham og nådigt fik tilstået sex med instamatic fotografen. Dette skulle være sket i forbindelsen med et “oprør” i Wounded Knee, fremgår det af Holdts “Amerikanske Billeder”, hvilket sammen med utallige andre forhold i bogen, blev afdækket som ren løgn af Martin Kasler.

Hollywood filmen viste sig i forbindelsen med afdækningen af visse af Holdts forhold, at være en slags potrætfilm om Jacob Holdt under produktion af Copenhagen film & TV med henblik på visning på DDR. Filmen blev oprindeligt planlagt til, at have første forevisning i juni 2015. UH har forespurgt hos Det Danske Film Institut om filmen var opgivet. Svaret er:

Tak for din interesse i Jacob Holdt filmen.

Filmen er på ingen måde opgivet! Premieredatoer har det bare med at ændre sig i et væk!

Filmen om Jacob Holdt får biografpremiere i efteråret 2017. Den endelige premieredato offentliggøres snarest.

marginal tolerancegrænse

En kristen protestantisk præst, Hans Breum Jakobsen, er kommet i den kulturmarxistiske mediemølle efter at han har afvist, at ville velsigne homofile der indgår ægteskab.

En jurastuderende, Niels Kjær, mener det er så intolereant, at han ikke kan tolerere synspunktet, som ganske rigtigt for Jakobsens betyder, at han ikke vil velsigne homofile parforhold. En og anden vil nok stå af her, og mene at homoerne bare kan gå til en anden præst, hvilket  er en mulighed. Der er jo masser af ateistiske kristne, der er søgt ind i kirken for, at nyde godt af de arbejdsfri lønninger og for at have en prædikestol hvorfra de kan udbrede marxisme og islam. Tænk blot på navne som Københavns stormufti, Anders Gadegaard og Leif Bork Hansen.

Kjær har selvfølgelig fået sit indlæg optaget i intet ringere end Samarbejds-Politiken, oraganet der i flere årtier har leveret den laveste oplysning om hvad som helst af betydning, hvor man bl.a. kan læse:

Der er således en lang række danskere, der på grund af deres seksualitet i dele af folkekirken ikke kan få adgang til en af de væsentligste ydelser, som folkekirken tilbyder, nemlig at man kan få Guds velsignelse af kærligheden til den, man elsker. Til trods for at de homoseksuelle betaler lige så meget i kirkeskat som andre medlemmer af folkekirken.

Det er angiveligt i den højere sags tjeneste, da det sker under henvisning til devisen om, at ’der skal være plads til forskellighed’. Hvis min chef kom til mig med en ny opgave, og jeg sagde, at jeg ikke ville løse den, fordi kunden var bøsse, ville jeg blive fyret på stedet. Og kunden ville søge godtgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.

Kjær omgår, formentlig bevidst, en lang række mellemregninger i sit indlæg, velsagtens for at tækkes de indre islamofile svinehunde i segmentet af Samarbejds-Politikens læsere, såsom, at grunden til at præsters lønninger betales af staten skyldes den omstændighed, at kirken som modydelse afstod sin jord til staten. Og det forhold, at man ikke er kunde i kirken, men deltager og derfor ikke har krav på en bestemt ydelse i eget valg og design.

En anden der kommer på banen, inden hun om føje tid velsagtens dukker op som medlem, ikke af Folkekirken, men af asocialdemokratiet er den berygtede nazismebelyverske, Johanne Schmidt-Nielsen, for tiden folketingsmedlem for enhedsliste, et islamokommunistiske/nazistiske parti.

Hun meddeler via sin FB konto, at hun “irriteres” over at betale til en “forening” hun ikke er medlem af. Som sagt; hvor meget enhedslistens små hidsigprop egentlig betaler når man tager højde for det afkast, om ikke andet i form af grundskyld, som den af staten erhvervede jord giver, er nok ikke helt enkelt at få overblik over.

Til gengæld er det let, at udrede den manglende moral der ligger i udsagnet. Som islamokommunistisk nazist har hun nemlig ingen kvaler ved, at tvangsindmelde folk, der ikke deler hendes prognoser og holdninger i et projekt de end ikke er blevet spurgt om de ville være med i. Faktisk har Johanne Schmidt-Nielsen aktivt bekæmpet dem Jørgen Dragsdahl style, ved at belyve dem med, at de skulle være nazister.

Intet nyt hos Samarbejds-Politiken

En af Lidegaardklanens muntre døtre, Bo Lidegaard, søn af Lidegaardklanens matriak, den islamofile venstreekstremist og fhv. sjovnalist på DDR, kendt bl.a. fra Bedsteforældre for asyl, Else Lidegaard, er blevet fyret pga uduelighed som chefredaktør på den berygtede fabrikant af fiskeindpakningspapir, Samarbejds-Politiken. Som altid når det drejer sig om de interne forhold i den pludrende parasitklasse holdes de indendøre på linie med bukser der er blevet skidt i. Det fremgår dog, at Lidegaard fortsætter som skribent og anmelder på Samarbejds-Politiken. Med andre ord; Han er ikke fyret i “Bad Standing”.

De kvaliteter man fremhæver hos Lidegaards afløser, Christian Jensen, (nu fhv. chefredaktør for Des-Information) er, fortælles det hos TV2nuss:

 – Christian Jensen forener en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber. Han mestrer både den undersøgende journalistik, den intelligente analyse og den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt. Og igennem årene på Information har Christian vist en uforlignelig evne til at inddrage og aktivere læserne, siger Stig Kirk Ørskov.

Modsætningvis konkludere vi, at Lidegaard er blevet evalueret, og man er kommet til den konklusion, at han ikke besider en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber, og at han ikke mestrede hverken den undersøgende journalistik, den intelligente analyse  eller den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt.

Om den nye chef for fiskeindpakningspairet notere vi os efter et hurtigt kig i arkivet, at han i spørgsmålet om muhammedansk indvandring er helt på linie med Lidegaard når det handler om løgnagtighed, naivitet og dumhed.

Et par citater fra den seneste måneds tid:

Terrorens tabere

Allerede onsdag, dagen efter terrorangrebet i Bruxelles, meddelte den polske premierminister, Beata Szydlo, at regeringen i Warszawa nu afstår fra at tage imod 7.000 flygtninge, landet ellers havde indvilget i at modtage via EU’s fordelingsaftale.

Heldigvis står Polen fortsat alene med sit flygtningestop, men man kan frygte, at andre EU-lande efter Bruxelles-angrebet i endnu højere grad vil forsøge at slippe uden om at modtage flygtninge.

Dilemmaet er ægte, og der findes ingen nemme svar på de svære spørgsmål. Ingen regering kan leve med risikoen for selv at give potentielle terrorister asyl.

Den vanskelige balancegang udfordres blandt andet af opsigtsvækkende oplysninger om, at i omegnen af 400 IS-krigere de seneste måneder skal være indrejst eller trænet i Europa. Oplysningerne stammer fra nyhedsbureauet AP og er baseret på anonyme sikkerhedskilder.

Udsigt fra Lesbos

Men mindre heldig er tilsyneladende den radikale leders evne til at aflæse de faktiske forhold på de græske øers strande og i de overfyldte flygtningelejre.

Morten Østergaard glæder sig ifølge Berlingske over, at »vi endelig har set de første skridt i retning af det, vi hele tiden har arbejdet for – nemlig at de europæiske lande i fællesskab tager hånd om den krise«.

Det er bestemt glædeligt, at EU langt om længe har indgået en aftale om at omfordele flygtninge til europæiske lande. Men problemet er blot, at den politiske aftale foreløbig ikke er omsat til konkret virkelighed for flygtningene på de græske øer.

Hvad enten Christian Jensen nu vil satse på journalist håndværk eller forsat islamofil regim propaganda, så udelukker det ene det andet.

Snaphanen har noget højere forhåbninger til Christian Jensen end vi tillader os at have her på stedet.

NewSpeeks Jeppe Juhl har den kommentar om Thøger Lidegaard:

Kilde nyt – Ingeniøren tilgængelig

Mediawatch beretter dette d. 12 april med en pressemeddelelse fra Ingeniøren selv som kilde. Det hedder bl.a.:

Mediehuset Ingeniøren og Ingeniørforeningen slår dørene op til nyt digitalt arkiv med adgang til  310.000 siders dækning af dansk teknologiudvikling og ingeniørarbejde gennem tiderne.

Det skriver Mediehuset Ingeniøren i en pressemeddelelse.

Det digitale arkiv er frit tilgængeligt for alle på nettet og rummer en række historiske fagblade og tidskrifter, herunder det oprindelige Ingeniøren fra 1892 til 1962, Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik, Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen, Ingeniørens Ugeblad og det nuværende Ingeniøren frem til 2000.

Og vi har da allerede været på besøg og set spændende artikler, såsom tilbage i 1960erne, hvor et bornholmsk firma leverede rør til kloaksystemet i Mecca, hvad der gav anledning til, at der også blev bygget et CCTV-center 15 km udenfor byen således vantro ingeniører kunne lede arbejdet uden at besudle byen ved deres tilstedeværelse. Og beretningen fra Indonesien, hvor COWI forestod en større tvangsforflytning.

Desuden er der den artikel, som Blekingegadebande medlemmet Nicolai Döllner, daværende redaktionssekretær på bladet, nu Døllner og chefredaktør på Dagens Medicin, skrev om den filippinske by Davao City, og meget andet interessant.

Arkivet er tilgængeligt her: http://www.e-pages.dk/ingarkiv/9397/