migration

Etnisk fordrivelse fra Skåne

Personligt har vi her på stedet kendskab til adskillige personer, der er blevet fordrevet fra “Brønshøj”, Nørrebro og Københvans omegn i øvrigt på grund af deres etniske tilhørsforhold til den oprindelige danske befolkning. Oven i så er der offentligt kendte fordrivelser som beboerforeningsformanden i den etnisk muhammedanske bebyggelse “Egedalsvænge”, her, samt kendis fordrivelser såsom Farshad Kholghi, her, fra Nørrebro og den i den almindelige offentlighed ukendte fordrivelse fra Nørrebro af fhv. chefredaktør på Weekendavisen, Anne Knudsen.

På JP.dk går en smule videre med en historie, her, fra Øresundsinstituttet, uden dog at stille egentlige spørgsmål til historien, om flytte mønstret mellem Skån og Danmark. Journalisten, Jesper Haue Hansen,, stiller det relevante spørgsmål om, hvorfor nettovandringen er fra Skåne til Danmark og ikke omvendt. Han bliver spist, eller lader sig spise, af med det svar at det er pga af den øgede rejsetid som er en følge af den indførte grænsekontrol. Fra artiklen:

Nye tal fra Øresundsdatabasen viser, at der i årets første kvartal flyttede 642 personer fra Skåne til Danmark.

Det er 40 procent mere end i samme periode i fjor.

Ifølge Øresundsinstituttet bærer den dansk-svenske grænsekontrol en stor del af årsagen for udviklingen.

Siden den 4. januar 2016 har der været længere rejsetid med tog over Øresund efter den svenske id- og grænsekontrol.

Målt på Q1 så er nettovandringen gået fra Skåne til Danmark siden 2009:

170712 oresund flytte ststistik

Grafik og opgørelse: Øresundsinstituttet.

Man kan naturligvis spørge om ikke det skyldes ændringer i økonomiske forhold såsom, at det nu er skiftet og nu er mere attraktivt at bo og arbejde i Danmark. Økonomi er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at forklare, hvorfor stigningen i flygtninger fra Skån mod Danmark fortsætter på trods af stigende bolig priser op igennem 2010erne.

I 2006 opgjorde Øresundsbron det således, her (p 2):

170712 2006 opgoerelse af gevinst sverige bo arb dk

I 2009 hvor flytningerne vendte blev det forklaret således af Berlingske Business:

… 23.000 personer i Sverige… Så mange danskere bor nemlig i Sverige – de fleste i Malmø,…

Mange danskere har allerede opdaget, at danske boligpriser i hovedstadsområdet har fået et ordentligt gok i nødden. For første gang siden Øresundsbroen åbnede for ni år siden, falder antallet af personer, som tager turen over broen med en enkeltbillet i hånden. Ifølge Danmarks Statistik flyttede 5.598 sidste år fra Danmark til Sverige mod 6.595 året før – et fald på 15 procent.

Hun peger på, at mange børnefamilier er begyndt at flytte tilbage til Danmark efter at have boet i Skåne i tre til fire år:

»Nu er børnene blevet så store, at de skal i skole, og så vælger mange at vende tilbage til Danmark,« siger Britt Andresen.

Udover at komme tættere på venner og familie kan de hjemvendte glæde sig over et rådighedsbeløb, som er steget markant de senere år på grund af skattelettelser og faldende renter og boligpriser.

Eksempelvis har en gennemsnitsfamilie i Dragør med to institutionsbørn, en bil og en årsindkomst på 625.000 kroner i dag et rådighedsbeløb på 184.414 kroner mod 73.585 kroner for to år siden – en stigning på 150 procent.

 

 

 

 

 

 

 

 

Europas selvmords mordere

Douglas Murray er aktuel med bogen The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam og har i den forbindelse skrevet en artikel i Wall Street Journal, hvor i der bl.a. står:

To find the answer to these and other questions it is necessary to ask deeper questions. Why did Europe decide it could take in the poor and dispossessed of the world? Why did we decide that anybody in the world fleeing war, or just seeking a better life, could come to Europe and call it home?

The reasons lie partly in our history, not least in the overwhelming German guilt, which has spread across the Continent and affected even our cultural cousins in America and Australia. Egged on by those who wish us ill, we have fallen for the idea that we are uniquely guilty, uniquely to be punished, and uniquely in need of having our societies changed as a result.

When people point out the downsides of this approach—not least that more immigration from Muslim countries produces many problems, including terrorism—we get the final explanation. It doesn’t matter, we are told: Because of globalization this is inevitable and we can’t stop it anyway.

All these instincts, when put together, are the stuff of suicide. They spell out the self-annihilation of a culture as well as a continent. Conversations with European policy makers and politicians have made this abundantly clear to me. They tell me with fury that it “must” work. I suggest that with population change of this kind, at this speed, it may not work at all.

Yet still it is possible that the publics will not go along with the instincts of their leaders. Earlier this year, a poll of European attitudes was published in which citizens of 10 countries were asked a tough question: whether they agreed that there should be no more Muslim migration into their countries. Majorities in eight out of the 10 countries, including France and Germany, said they wanted no more Muslim immigrants.

Jeg er ikke enig med Murray i, at det er europæerne eller europæisk kultur som sådan, der har et døds- eller selvmordsønske. Men mistanken om, at visse af vore politikere har et ønske om at agere selvmords-mordere er nærliggende. Nærliggende fordi det forekommer patologisk, at insistere på at fortsætte et projekt – islamiseringen – som kun kan ende i en katastrofe.

Klip fra et par artikler om selvmords-mordere:

Anneli Rufus skriver i en artikel på psychologytoday.com bl.a.:

There’s a special way to commit suicide, and that is: Take someone else with you.

But killing others, then killing oneself, is a spectacle of monstrous contrasts: It’s a display of terrifying power (over life itself, and not just mine but yours) but also of pathetic impotence (he couldn’t handle life but also couldn’t handle death, thus needed company). It’s fierce but cowardly. Self-obsessed yet hyper-social. It is at once a cry for help and a command to be condemned.

…combined with anger that he had been ‘forced’ to follow his wife to confirm his suspicions.”

Ah, “forced.” Those of us who have lost loved ones to suicide know this word all too well, along with “I have no other choice” and “Without him/her/it, I have nothing.” The world goes black-and-white for the suicidal person, and the future goes blackest of all: a total blank. Believing himself “forced” to kill his unfaithful wife and then himself, Grinhaff was also “forced” to render his young daughters not just orphans but the children of a murderer.

The passive voice: I am forced. Which is to say: Someone or something else besides me is to blame.

En psykolog, Daniel C. Claiborn (Ph.D.) forklarere om, hvad der får selvmords-morderne til at gøre som de gør, til BBC relaterede KCUR bl.a.:

“Well I think we really in a way have to separate out the murder part from the suicide part…I think there are certain factors that influence a person to be willing to take the step of murdering someone.  I think that has to do with a person who is highly emotional, who is impulsive.  Most people who commit murder are young, so they are more of an age where people are impulsive and they do things quickly…Probably it’s more common with people who are highly self-centered, who are used to being in control of themselves and other people, and also have a very strong need to protect their image… ”

“Then the suicide part is probably related to similar things. If a person is very self-centered and has a lot of pride and a lot of concern about their image, once they’ve committed some horrible act, they may be a lot less able to imagine a life after that in which they make amends, are accepted again by the community, are able to recover, overcome this and do anything healthy and productive.  They may not be able to imagine that happening.  It may be a bigger blow to their ego to imagine the disapproval and the condemnation of others after this has happened, and so those factors might propel them to feel that they have to remove themselves from the situation, rather than to face consequences.

Snaphanen har også en post om udgivelsen og linker Mark Steyn interwive med Murray, som også kan ses her.

 

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Sjælden selvindsigt hos liberal

Den Nederlandske liberale og anti-nationalist, Ian Buruma, giver i Samarbejds-Politiken udtryk for, at beskyldningerne om fascisme og nazisme mod poltiske modstandere er forkert og uvirksom. Buruma er tilsyneladende godt klar over, at de politikere der skulle føre de kosmopolitiske visioner ud i virkeligheden har tabt kontrollen over projektet. Ikke desto mindre gør han i manglen på evner til at føre det projekt fremad han selv står for, over til smæderi mod dem der vil afmontere projektet. Men det er da altid noget, at han kan få øje på dele af problemstillingen.

Til daglige er han professor på et amerikansk college, Bard, hvor man dyrker “liberal arts”.

Om islamiseringen og et evt. Brexit, har han ifølge wiki opslaget om ham bl.a. udtalt:

According to Buruma, Western society is robust enough to embrace even illiberal practices, so long as these are not violent. “Living with values that one does not share”, he wrote in a recent column on France‘s burqa ban, “is a price to be paid for living in a pluralist society”.

Og

Buruma argues for wholehearted British participation in the European Union because they are the “strongest champions in Europe of a liberal approach to commerce and politics“.

Buruma var en bekendt af den jihad myrdede filminstruktør Theo van Gogh og tilbage i 2005 skrev han en artikel i The New Yorker om situationen i Holland, et par måneder efter jihad mordet på van Gogh. Artiklen er bestemt læsværdig og med mange facts om bl.a. Geert Wilders som ikke er almindeligt kendte udenfor Holland. I artiklen kan man bl.a. læse:

Max is a successful writer and newspaper columnist, a figure on the Amsterdam literary scene, and a close friend of the filmmaker Theo van Gogh, who was murdered on November 2nd.

Mohammed [van Goghs jihad-dræber] was never a hangabout. On the contrary, he had a good high- school education, and was known to his teachers as a promising young man. He was, as they say in the neighborhood, a positivo, who would surely make it in Dutch society. Not just ambitious for himself, Mohammed was always helping out troubled Moroccan kids, making plans for a youth program at his old school, and writing uplifting articles for a neighborhood bulletin. He was someone who could talk to city councillors and social workers. He knew his way around the intricate byways of Holland’s generous welfare system, where applying for subsidies is an essential skill.

Things didn’t quite work out as Mohammed had hoped, however. A subsidy for a community center he’d been lobbying for was turned down. A promised renovation scheme for public housing never materialized. His mother’s death came as a shock. That year, Mohammed abandoned his studies in social work, went on welfare, and behaved in ways that were increasingly odd….

For van Gogh, the worst crime was to look away. One of his bugbears was the long-standing refusal (since abandoned) of the Dutch press to identify the ethnic origin of criminals, so as not to inflame prejudice. He saw this as a sign of abject cowardice. To show respect for Islam without mentioning the Islamic oppression of women and homosexuals was an act of disgusting hypocrisy. In a free society, he believed, everything should be said openly, and not just said but shouted, as loudly and offensively as possible, until people got the point. It was not enough to call attention to illiberal Muslims; they were to be identified as “goat-fuckers.”

Another politician, Geert Wilders, started a party of his own, the Groep Wilders, with a platform of barring all non-Western immigrants for five years and arresting Islamists, even when, as he put it to me, they are only “prepared” to break the law. Although, like Hirsi Ali, he has to hide from people who wish him dead, this hitherto obscure parliamentarian has soared in the opinion polls, and has positioned himself as the next Pim Fortuyn.

A key text in this national discussion was by Paul Scheffer, a social critic and an influential thinker in the Labor Party. In NRC Handelsblad, the most important national broadsheet, he wrote, “Segregation in the big cities is growing, and this is very bad news. That is why the soothing talk of diversity and dialogue, of respect and reason, no longer works. Tolerance can survive only within clear limits. Without shared norms about the rule of law, we cannot productively have differences of opinion. . . . The self-declared impotence of our government to guarantee public order is the biggest threat to tolerance.” To be sure, Scheffer had been saying this kind of thing for some time, but when old lefties cry out for law and order you know something has shifted in the political climate; it is now a common perception that the integration of Muslims in Holland has failed.

I Samarbejds-Politiken skriver han bl.a. (original artikel på Project Syndicate):

Ser vi atter fascismens frembrud? Det er mange mennesker begyndt at tro. Donald Trump er blevet kaldt fascist. Det samme er Vladimir Putin og en række folkeførere og højlydte højrefløjsfolk i Europa. Den seneste tids flodbølge af autoritær aggressivitet er nået så langt som til Filippinerne, hvor den tiltrædende præsident, Rodrigo ’Hævneren’ Duterte, har lovet, at formodede kriminelle vil blive smidt i Manilabugten.

Et af problemerne ved at bruge ord som ’fascistisk’ eller ’nazisme’ er, at de er blevet brugt af så mange ignoranter i så mange forskellige situationer, at de for længst har mistet enhver reel betydning. Kun de færreste har et førstehåndskendskab til, hvad ’fascistisk’ oprindelig betød….

Det resulterer også i, at vi alt for let ledes bort fra de virkelige farer ved den moderne form for demagogi. I sidste ende er det jo ikke svært for Trump – eller for den sags skyld for Geert Wilders, Putin eller Duterte – at afvise anklager om at være fascist eller nazist.

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

Det kan godt være, at de som politikere er frastødende, men de er hverken ved at etablere hære af uniformerede stormtropper eller bygge koncentrationslejre, ligesom de ikke ønsker en korporativ stat. Putin er den, der kommer tættest på, men selv han er ikke Hitler.

Hermed ikke sagt, at alt det, populisterne siger, er usandt. Hitler havde jo også ret, da han opfattede, at massearbejdsløsheden udgjorde et stort problem i Tyskland. Meget af det, agitatorerne skælder ud på, er så sandelig kritisabelt: manglen på gennemsigtighed i EU, grådigheden i Wall Street og bankfolkenes bedrageriske dobbeltspil, den manglende vilje til at takle de problemer, masseimmigrationen medfører, og ligegyldigheden over for de personer, der er ramt af økonomiens globalisering. De traditionelle politiske partier har enten ikke villet eller ikke evnet at løse disse problemer.

Fascismen og nazismen i 1930’erne opstod ikke ud af det rene ingenting. Fascisternes og nazisternes ideer kunne næppe siges at være nyskabende. I årevis havde intellektuelle, aktivister, journalister og gejstlige formuleret de hadefulde tanker og ideer, som skulle danne grundlag for Mussolini, Hitler og deres imitatorer i andre lande.

Ord og ideer har konsekvenser. Nutidens populistiske ledere bør stadig ikke sammenlignes med morderiske diktatorer fra en fortid, der ikke er så fjern endda. Men ved at udnytte og spille på samme folkelige følelser bidrager de til at skabe et forgiftet klima, hvor vold atter kan blive en del af den politiske hovedstrøm.

 

Amnesty ønsker mere islamisering

BT viderebringer et telegram fra Al-Ritzau/Reuters, hvor den fra bl.a. bagvaskelses kampagner, berygtede NGO Amnesty forlanger flere muhammedanere lukket ind i Spanien. En af dem der har formået at håndtere presset fra Amnesty på fornuftig vis er filippinernes nyvalgte præsidenet Duterte, her og her. I telegrammet hedder det bl.a.:

Madrid: Det spanske asylsystem er ineffektivt. Det er forældet, og det er også diskriminerende.

Sådan lyder det fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International, der har taget asylsystemet i Spanien under behandling.

Det kaldes for “flovt, at Spanien har taget imod et meget lille antal asylansøgere.

– Der er regeringer som vor, der ikke har viljen til at tage mod flygtninge, som kun tager mod få, selv om den offentlige mening i det store og hele vil tage dem ind, og det samme gælder for de fleste regionale, offentlige administrationer, siger Esteban Beltran, Amnestys chef i Spanien.

Der bor godt 46 millioner mennesker i Spanien, som i 2015 gav tilladelse til, at 1030 flygtninge og migranter fik opholdstilladelse i landet. Nogle fik asyl, andre fik opholdstilladelse af andre grunde

 

Mere kulør hviide

I forbindelse med forberedelse af en anden post faldt vi over en FB post af formanden for IBIS, Mette Müller Kristensen, der også parodierede DF plakaten som vel alle har hørt om og set. På posten delte Mette Müller dette billed:

160601 df parodi på kampagne foto

IBISs styrelse har lagt dette foto af sig selv på “foreningens” hjemmeside:

160601 ibis styrelse gruppe pic 2

Vi har skrevet det før og gentager: For den slags individer (såkaldte NGOere) er negere og muhammedanere ikke noget man lukker ind i sine egne cirkler. Det er noget man bruger til at tyranisere sin omgivelser med, og noget man bruger som objekter til at opnå personlig økonomisk vinding med.

Uregerlig Lykketoft

Hvis nogen skulle have troet at den politiske gangster Mogens Lykketoft ville benyttet ferieopholdet i New York til, at gå på pension i al ubemærkethed kan de tro om igen. Til et Al-Ritzau telegram der kan læses hos BT.dk udtaler han bl.a.:

Mens Lykketoft har været i New York, er Mette Frederiksen blevet formand for partiet som afløser for den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Netop Thornings regering fik mindre pæne ord med på vejen, da Lykketoft i januar holdt sin 70-års-fødselsdagsreception på Christiansborg. I en tale, som blev lækket til dele af pressen, sagde Lykketoft blandt andet, at Thorning-regeringen var “talent- og profilløs”.

Under Lykketofts orlov fra Folketinget er Socialdemokraterne af andre røde partier blevet beskyldt for at lave for meget politik med blå blok. Blandt andet i forhold til udlændingepolitikken.

Men Socialdemokraterne har arbejdet efter de vilkår, der er er, mener Lykketoft.

– Man er blevet nødt til at lave nogle stramninger, som man ikke gik ind for tidligere. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland og Sverige for eksempel for at dæmme op for, at landene ville blive uregerlige eller præget af nogle mere ubehagelige holdninger.

– Socialdemokratisk politik vil altid være en balancegang mellem det ideelle og det mulige, siger han.

Hvad Løkketoft vel har i tankerne kunne jo være den tildragelse der overgik Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, Angela Merkels justitsminister Heiko Maas, da han holdt 1. maj tale:

Til Samarbejds-Politiken udtaler en anden asocialdemokrat så:

Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at »Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt«.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«.

Den nuværende regering der ledes af den tyske kanslers rigsbefuldmægtigede, Lars Løkke Rasmussen, forventer fornærværende at importere cirka 25.000 stk “svært integrerbare” årligt, her.

TILLÆG

På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.

Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.

Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.

Fra artiklen:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?

»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.

Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.

»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.

»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.

Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.

Artikel 31.

Almindelig regel om fortolkning.


1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.

2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:

    (a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;

    (b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.

3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:

    (a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;

    (b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;

    (c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.

    4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.

Artikel 32.

Supplerende fortolkningsmidler.

    Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:

    (a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller

    (b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.

Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.

Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.

 

LOs fornemmelse for skat

LO giver ondt af sig i anledning af 1. maj og regeringens, i lyset af at den fortsat tillader muhammedansk migration ind i landet, noget illusoriske plan om skattelettelser. LO har udsendt en kommentar om sit ønske om, at fastholde niveauet for velstand og skat. Selvfølgelig uden at komme ind på de forventlige udgifter i mange milliader klassen forårsaget af indvandring, typisk med asyl som påskud. Mht til påstanden om, at der kan ansættes flere skattekontrolanter, hvilket skulle give flere indtægter, så forholder det sig sådan, at der blandt skatteprofessionelle er udbredt enighed om, at det er et slag i luften. Skatteopkrævningen er allerede så effektiv, at flere ansatte dårligt vil kunne hive deres egen løn hjem. Om det sidste skriver Peter Loft i en klumme på Altinget.dk:

Omsat til almindelig dansk er svaret, at det ved man ingenting om, men at der findes en undersøgelse fra 2011, der indikerer, at effekten af kontrol fratrukket udgifterne hertil ”i gennemsnit er tæt på 0 for alle skatteydere i gennemsnit, mens kontrolomkostningerne for selvstændige erhvervsdrivende overstiger de beregnede merindtægter med 2050 kroner i gennemsnit”.

Eller med andre ord: Det er en underskudsforretning at udføre skattekontrol.

Fra LOs udtalelsen:

Kommentaren kommer på baggrund af regeringens planer om skattelettelser til efteråret. For samtidig med at den lover skattelettelser, viser regeringens egne tal, at der vil mangle 4 mia. kr. i forhold til behovet i 2020.

– Det er jo besynderligt, at regeringen går ud og lover befolkningen skattelettelser, når de selv véd, at det offentlige har brug for flere ressourcer i de kommende år, Det hænger ikke sammen, hvis børn og ældre skal have adgang til den samme velfærd som nu, siger LO’s formand Lizette Risgaard.

Antallet af personer, der er uden for arbejdsstyrken, stiger fra 2015 til 2020 med 78.000 personer. Der kommer flere børn under 15 år, men stigningen skyldes især, at der bliver flere ældre. Netop de grupper er ”dyrere” end andre på grund af daginstitutioner, uddannelse, pasning og pleje. Det kræver i kroner og øre 21 mia. kr. at opretholde serviceniveauet pr. bruger, men i regeringens prognose er der kun planlagt en stigning på 17 mia. kr.

– At passe vores børn og gamle og at sørge for uddannelse til de unge er kernevelfærd. Det skal der være råd til, og så må skattelettelserne vente, siger Lizette Risgaard.

Befolkningen ønsker ikke nedskæringer i kernevelfærden
I øvrigt er befolkningen dybt uenig med regeringen i nedskæringerne i kernevelfærden. En ny måling foretaget af Epinion for LO viser, at 8 ud af 10 ikke ønsker nedskæringer i fx børnepasning, uddannelse og ældrepleje.

– Regeringen er altså helt ude af trit med befolkningen, der ikke ønsker ringere velfærd.  Så drop skattelettelserne og de medfølgende nedskæringer og ansæt i stedet tilstrækkeligt med folk, der kan inddrive de skatter, som folk skal betale ifølge loven. Det vil være en rigtig sund forretning for Danmark, siger Lizette Risgaard.

På BT.dk kunne man 28. april læse, at der planer om at kompensere for muhammedanerbyrden ved at forhøje pensionsalderen. Via Uriasposten:

Udgifterne til flygtninge dræner de offentlige kasser så voldsomt, at det øger risikoen for, at danskerne må gå senere på pension.

Sådan lyder det noget pessimistiske budskab i det såkaldte konvergensprogram, som regeringen fremlagde tirsdag.

I den friske oversigt over dansk økonomi slår Finansministeriets økonomer fast, at regeringen kun har et snævert råderum på 10 mia. kr. at gøre godt med i de næste fire år.

På Christiansborg hæftede man sig i går mest ved, at det beskedne økonomiske råderum gør det svært at finde penge til skattelettelser.

Rapporten rummer imidlertid også en anden og ganske vigtig konklusion.

»Genopretningen af de offentlige finanser i fremskrivningen forudsætter, at pensionsalderen sættes op hvert 5. år i resten af århundredet,« skriver man i et kapitel i rapporten, der gennemgår de særlige udfordringer, som de nytilkomne flygtninge medfører for samfundsøkonomien. Frem til år 2020 øges befolkningen med 100.000 personer, og det trækker på de offentlige ydelser. Især, hvis det ikke lykkes at få flygtningene i job i større omfang end nu.

»I øjeblikket er vi ved at analysere på, hvilke muligheder der er med pensionsalderen. Intet er vedtaget. Vi står overfor rigtig mange udgifter i de kommende år. Blandt andet til flygtninge. Vi har manglende indtægter fra nordsøolien. Regningen til Togfonden er ikke betalt. Skat har ikke fået hentet alle milliarderne hjem fra Panama og fra andre skattely. Alt dette lagt sammen gør, at vi er ved at se på, hvordan vi kan få folk hurtigere ind på arbejdsmarkedet, og om de skal blive længere på arbejdsmarkedet,« siger Jacob Jensen.

Ifølge Venstre er det for simpelt at siger, at det er de ekstra udgifter til flygtninge der tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Filippinsk valg hos DDR

DDR har også dækket det filippinske valg. Der indledes med en kort gennemgang af fillipinernes historie siden cirka år 1000 hængt op på nogle centrale begivenheder. En ganske fornuftig disposition. Og så går det ellers, som man kan forvente, galt så såre man kommer til “islam”. Islam kom ikke til “de” filipiske øer omkring år år 1.400. For det første var der ikke noget, der bare minder om en samlet statsdannelse, for det andet var det i 1.300 årene. Hvilket er så velkendt og velbelyst, at det ikke er mellem 1350 og 1450.

For det andet er der tale om, at disse malayiske sultanater på et langt senere tids punkt, efter påtvungen aftale, men dog aftaler der anerkender disse folks som folk, bliver lagt ind under Den Spanske Krones administration af de filippinske øer. Det er der især to grunde til: Man ville undgå briter og hollændere i baghaven og man var nød til at gøre et eller andet ved muhammedanernes default muhammedanske opførsel. Man skal helt frem til midten af 1800 årene før der kommer nogenlunde styr på den sag. Og det var så ikke i form af statslig indgriben, men en Spansk præst (vi vender til bage til den historie på et tidspunkt), der anlagde et kystforsvar strækkende fra  Dumaguete City på øen Negros i syd og nord på mod Cebu City.

Udkigstårn der indgik i kystforsvaret i Oslob:

Baluarte (watchtower)

Lidt hurtigt om vagt/udkigtårne og filippinske frimærker her.

Forsvaret bestod af en række tårne som man kunne signalere imellem og tilhørende småbåde, der sejlede ud og sænkede de både/skibe som de indtrægende muhammedanere ankom i. Så Mikkel Müller, for ikke at rode den pågående krig med islam ind i en historie som ikke handler om denne, skulle have sagt noget retning af:

“Islam blev reprænsenteret i det nuværende filippinerne ved, at sultanater på Sulu øerne og det sydvestlige Mindanao blev lagt ind under den spanske administration”.

Når man nævner Magellan i den her forbindelse, så nævner man usagt også kristendommens ankomst og udbredels. Gør man det, må man også nævne at kristendom også ankom og blev udbredt af japanere så tidligt som 1614.

I øvrigt blev der ikke kolonialiseret noget som helst i forbindelse med Magellans besøg (og død), det var senere, om ordet kolonialiseret er det rigtige er diskutabelt, men det er rigtigt grundlaget blev lagt ved den lejlighed, men resten er en ret omstændig histori der strækker sig frem til 1898; egentligt helt til nu.

Efter den korte præsentation af filippinsk historie, med vægten lagt på det multi-etnisk/kulturelle, hvilket i sammenhængen er den relevant vinkel, komme der en cirka 10 minutter lang snak med ambassadør Jan Top Christensen. Og det viser sig, at han er glimrende til mundtlig fremstilling. Rolig stemmeføring, holder sig til sagen (hvem kan vi forvente vinder, hvorfor, hvem er han) (Rodrigo Duterte), betydning for Danmark. (tyndt, men der er ikke meget at sige). Jan Top kommer med den interesante oplysning, at det i ambassadør kredse ses Duterte som fit for embedet. Den slags er selvfølgelig handlet med det politiske lag i deres hovedstæder. Så det skal blive spændende at følge, hvordan det spinder af i forhold NGOer der har brugt årtier på, at have Duterte som hadeobjekt. Og ikke mindst hvilken lære man operationelt kan uddrage af at nakken kan knækkes på disse NGO bæster.

Kan høres her.

Intet nyt hos Samarbejds-Politiken

En af Lidegaardklanens muntre døtre, Bo Lidegaard, søn af Lidegaardklanens matriak, den islamofile venstreekstremist og fhv. sjovnalist på DDR, kendt bl.a. fra Bedsteforældre for asyl, Else Lidegaard, er blevet fyret pga uduelighed som chefredaktør på den berygtede fabrikant af fiskeindpakningspapir, Samarbejds-Politiken. Som altid når det drejer sig om de interne forhold i den pludrende parasitklasse holdes de indendøre på linie med bukser der er blevet skidt i. Det fremgår dog, at Lidegaard fortsætter som skribent og anmelder på Samarbejds-Politiken. Med andre ord; Han er ikke fyret i “Bad Standing”.

De kvaliteter man fremhæver hos Lidegaards afløser, Christian Jensen, (nu fhv. chefredaktør for Des-Information) er, fortælles det hos TV2nuss:

 – Christian Jensen forener en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber. Han mestrer både den undersøgende journalistik, den intelligente analyse og den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt. Og igennem årene på Information har Christian vist en uforlignelig evne til at inddrage og aktivere læserne, siger Stig Kirk Ørskov.

Modsætningvis konkludere vi, at Lidegaard er blevet evalueret, og man er kommet til den konklusion, at han ikke besider en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber, og at han ikke mestrede hverken den undersøgende journalistik, den intelligente analyse  eller den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt.

Om den nye chef for fiskeindpakningspairet notere vi os efter et hurtigt kig i arkivet, at han i spørgsmålet om muhammedansk indvandring er helt på linie med Lidegaard når det handler om løgnagtighed, naivitet og dumhed.

Et par citater fra den seneste måneds tid:

Terrorens tabere

Allerede onsdag, dagen efter terrorangrebet i Bruxelles, meddelte den polske premierminister, Beata Szydlo, at regeringen i Warszawa nu afstår fra at tage imod 7.000 flygtninge, landet ellers havde indvilget i at modtage via EU’s fordelingsaftale.

Heldigvis står Polen fortsat alene med sit flygtningestop, men man kan frygte, at andre EU-lande efter Bruxelles-angrebet i endnu højere grad vil forsøge at slippe uden om at modtage flygtninge.

Dilemmaet er ægte, og der findes ingen nemme svar på de svære spørgsmål. Ingen regering kan leve med risikoen for selv at give potentielle terrorister asyl.

Den vanskelige balancegang udfordres blandt andet af opsigtsvækkende oplysninger om, at i omegnen af 400 IS-krigere de seneste måneder skal være indrejst eller trænet i Europa. Oplysningerne stammer fra nyhedsbureauet AP og er baseret på anonyme sikkerhedskilder.

Udsigt fra Lesbos

Men mindre heldig er tilsyneladende den radikale leders evne til at aflæse de faktiske forhold på de græske øers strande og i de overfyldte flygtningelejre.

Morten Østergaard glæder sig ifølge Berlingske over, at »vi endelig har set de første skridt i retning af det, vi hele tiden har arbejdet for – nemlig at de europæiske lande i fællesskab tager hånd om den krise«.

Det er bestemt glædeligt, at EU langt om længe har indgået en aftale om at omfordele flygtninge til europæiske lande. Men problemet er blot, at den politiske aftale foreløbig ikke er omsat til konkret virkelighed for flygtningene på de græske øer.

Hvad enten Christian Jensen nu vil satse på journalist håndværk eller forsat islamofil regim propaganda, så udelukker det ene det andet.

Snaphanen har noget højere forhåbninger til Christian Jensen end vi tillader os at have her på stedet.

NewSpeeks Jeppe Juhl har den kommentar om Thøger Lidegaard: