technology

Filippinsk valg hos DDR

DDR har også dækket det filippinske valg. Der indledes med en kort gennemgang af fillipinernes historie siden cirka år 1000 hængt op på nogle centrale begivenheder. En ganske fornuftig disposition. Og så går det ellers, som man kan forvente, galt så såre man kommer til “islam”. Islam kom ikke til “de” filipiske øer omkring år år 1.400. For det første var der ikke noget, der bare minder om en samlet statsdannelse, for det andet var det i 1.300 årene. Hvilket er så velkendt og velbelyst, at det ikke er mellem 1350 og 1450.

For det andet er der tale om, at disse malayiske sultanater på et langt senere tids punkt, efter påtvungen aftale, men dog aftaler der anerkender disse folks som folk, bliver lagt ind under Den Spanske Krones administration af de filippinske øer. Det er der især to grunde til: Man ville undgå briter og hollændere i baghaven og man var nød til at gøre et eller andet ved muhammedanernes default muhammedanske opførsel. Man skal helt frem til midten af 1800 årene før der kommer nogenlunde styr på den sag. Og det var så ikke i form af statslig indgriben, men en Spansk præst (vi vender til bage til den historie på et tidspunkt), der anlagde et kystforsvar strækkende fra  Dumaguete City på øen Negros i syd og nord på mod Cebu City.

Udkigstårn der indgik i kystforsvaret i Oslob:

Baluarte (watchtower)

Lidt hurtigt om vagt/udkigtårne og filippinske frimærker her.

Forsvaret bestod af en række tårne som man kunne signalere imellem og tilhørende småbåde, der sejlede ud og sænkede de både/skibe som de indtrægende muhammedanere ankom i. Så Mikkel Müller, for ikke at rode den pågående krig med islam ind i en historie som ikke handler om denne, skulle have sagt noget retning af:

“Islam blev reprænsenteret i det nuværende filippinerne ved, at sultanater på Sulu øerne og det sydvestlige Mindanao blev lagt ind under den spanske administration”.

Når man nævner Magellan i den her forbindelse, så nævner man usagt også kristendommens ankomst og udbredels. Gør man det, må man også nævne at kristendom også ankom og blev udbredt af japanere så tidligt som 1614.

I øvrigt blev der ikke kolonialiseret noget som helst i forbindelse med Magellans besøg (og død), det var senere, om ordet kolonialiseret er det rigtige er diskutabelt, men det er rigtigt grundlaget blev lagt ved den lejlighed, men resten er en ret omstændig histori der strækker sig frem til 1898; egentligt helt til nu.

Efter den korte præsentation af filippinsk historie, med vægten lagt på det multi-etnisk/kulturelle, hvilket i sammenhængen er den relevant vinkel, komme der en cirka 10 minutter lang snak med ambassadør Jan Top Christensen. Og det viser sig, at han er glimrende til mundtlig fremstilling. Rolig stemmeføring, holder sig til sagen (hvem kan vi forvente vinder, hvorfor, hvem er han) (Rodrigo Duterte), betydning for Danmark. (tyndt, men der er ikke meget at sige). Jan Top kommer med den interesante oplysning, at det i ambassadør kredse ses Duterte som fit for embedet. Den slags er selvfølgelig handlet med det politiske lag i deres hovedstæder. Så det skal blive spændende at følge, hvordan det spinder af i forhold NGOer der har brugt årtier på, at have Duterte som hadeobjekt. Og ikke mindst hvilken lære man operationelt kan uddrage af at nakken kan knækkes på disse NGO bæster.

Kan høres her.

Advertisements

Sattelit overvågning

Midt i stømmen af nyheder og kommetarere ovenpå jihad angrebet i Bryssel, som holder MSM og parasit-klassen travlt beskæftiget med at forklare, at det så absolut intet, som i intet intet, har med islam eller muhammedaner import at gøre, kan vi lige så godt bruge tid på noget helt andet.

Således meddeler Official Gazette, at Filippinerne i dag vil få opsendt en sattelit designet og bygget af filippinere. Sattelitten skal blandt andet nyttigt, anvendes til grænsekontrol. Sattelitten har kostet i omegnen af 115 millioner danske kroner. Fra meddelelsen:

The potential uses of DIWATA include: improved weather detection and forecasts, disaster risk management, detecting agricultural growth patterns, and the monitoring of forest cover, mining, protection of cultural and historical sites, and the territorial borders of the Philippines.

FeaturedImage_MicrosatDiwata_160118_1107
Diwata, the first microsatellite built by an all-Filipino team.

DIWATA was turned over to the Japan Aerospace Exploration Agency (JAXA) to prepare for its launch into space this month. With DIWATA, comes the Filipino dream to have its own Philippine Space Agency.

More than this, the potential uses of Diwata’s images include improved weather detection and forecasts, disaster risk management, detecting agricultural growth patterns, and the monitoring of forest cover, mining, protection of cultural and historical sites, and the territorial borders of the Philippines. Diwata will be sending vital images and data back to Philippine Earth Data Resources and Observation (PEDRO) Center which was set up to receive data from the satellite

FeaturedImage_MicrosatDOSTScholarsxDiwata_160118_1107

Details of Diwata

DIWATA 1 is equipped with a high precision telescope (HPT) that can determine the extent of damages from disasters, like typhoons and volcanic eruptions. It can also monitor changes in cultural and natural heritage sites, like the Mount Apo or Mayon Volcano.

Its spaceborne multispectral imager (SMI) with LCTF will be able to monitor changes in vegetation and monitor oceans productivity.

It also carries a wide field camera that will help scientists and weather forecasters better observe cloud patterns and more accurately predict weather disturbances.

Its middle field camera assists in determining the locations of images captured using the HPT and SMI.

—From the Philippine Council for Industry, Energy and Emerging Technology Research and Development