valg, election

Trump styrket ved særvalg

Mens liberaldemokrater i USA, og i resten af verden, fortsat fremturer med deres nedgøringsretorik og opfordringer til likvidering af Trump (fysisk eller politisk, der er frit valg, mere hos Uriasposten), så blev en “special election” i staten Georgia vundet overbevisende af republikaneren Karen Handel. Fra det seriøse medie Breitbart News:

Minority Leader Nancy Pelosi was already preparing to take power. And President Donald Trump would have been an effective lame duck after just four months in office.

As timid as Congress has been to repeal and replace Obamacare, or to pass massive tax reform, it would have become even more skittish. Trump’s legislative agenda would have been shelved indefinitely, as each member of the Republican caucus would have focused on saving his or her own seat, the president be damned if necessary.

Now that Handel has won — and won decisively, stunning the pollsters and pundits once again — the road is wide open for Trump’s legislative agenda.

For the media, the special election was supposed to be a referendum on Trump. It was a referendum he won — so now, naturally, the media will find that the election was really about something else entirely.

Regardless, what matters now are the priorities on Steve Bannon’s whiteboard.

Hos venstreekstreme CNN (Clinton News Network) har man paraderne nede og levere en defensiv artikel:

But it wasn’t what Democrats who pumped $23 million into Ossoff’s campaign so desperately craved: A win.
Handel’s victory showed that even with Republicans in power, the GOP’s message in recent election cycles — focused largely on urging voters to reject House Democratic leader Nancy Pelosi — remains potent.
The successful execution of that playbook could calm congressional Republicans’ ruffled nerves as the GOP advances major legislation to overhaul the nation’s health care system and eyes a massive reform of its tax structure.
It also calls into question whether Democrats can sustain the energy fueling the party’s anti-Trump resistance after losses in four consecutive special elections — including Kansas, Montana and South Carolina.
Tillæg
BT.dk gengiver et telegram fra al-Ritzau, hvor man ud fra teksten må forstå, at kndidaterne har brugt omtrent det samme beløb på at føre valgkamp. Det er ikke tilfældet, #fakenews.

Et nederlag til Republikanerne i det traditionelt republikanske sjette kongresdistrikt ville have været et ilde varsel for præsidenten frem mod midtvejsvalget i 2018.

Derfor er der også blevet satset store beløb på at hjemføre sejren.

Kandidaterne og deres støtter har hældt mere end 56 millioner dollar (372 millioner kroner) i tv-reklamer, valgplakater og diverse andre forsøg på at fange vælgernes interesse.

Det er næsten dobbelt så meget som den hidtidige rekord, viser en opgørelse fra Center for Responsive Politics ifølge Reuters.

 

Nyt islamrealistisk parti

Hvis man er villig til opstille et nyt parti og ikke allerede har brugt sin underskrift på Nye Borgerlige, Danskernes Parti eller Dansk Samling, så er kommet en ny mulighed.

Det annoncere en af initiativtagerne, journalist Lotte Dalgaard i Ræson og på Altinget.

Som højreekstrem islamrealist ser man ethvert initiativ, der kan standse den islamiseringen og befolkningsudskiftning som forrædderpolitikerne har påbegyndt, som velkomment. Også selvom det kommer erklærede socialister, der i øvrigt har klassekamp på dagsordnen.

Partiet hjemmeside: https://udem.dk/

Fra Ræson:

I 1987 advarede den socialdemokratiske fhv. statsminister og partileder Anker Jørgensen imod at modtage for mange flygtninge. Det ville gå ud over Danmark både økonomisk og kulturelt, sagde han, men ingen lyttede. Anker Jørgensen blev efterfulgt som formand for partiet af Svend Auken, der sammen med sine politiske kammesjukker Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen heller ikke lyttede til de fire vestegnsborgmestres advarsler om den indvandring, som fulgte i kølvandet på den meget liberale udlændingelov, der blev vedtaget i 1983. På et eller andet tidspunkt undervejs, blev det åbenbart besluttet, at det eneste rigtige var berøringsangst i forhold til at tale om udfordringerne. Sund fornuft måtte vige pladsen for politisk korrekthed. Resultatet ser vi i dag – i form af ghettoområder med parallelsamfund, social kontrol af kvinder og børn, mennesker på livslang offentlig forsørgelse og høj forekomst af kriminalitet. Og når man i dag forsøger at gøre opmærksom på problemerne, bliver man enten ignoreret eller kaldt diverse skældsord som racist, nazist, fascist og højreekstrem.

Fra Altinget:

Partiet ser en mulighed i at kombinere en hård indvandringskritisk linje med traditionelle mærkesager fra venstrefløjen på områder som klimapolitik, miljøpolitik og fordelingspolitik.

”Vi ønsker en større socioøkonomisk retfærdighed og lighed. Skellet mellem rig og fattig skal udlignes,” skriver partiet på sin hjemmeside udem.dk.

For pointen er, at partiet plukker mærkesager flere steder fra.

”Det er mere vores kombination af mærkesager, som er anderledes. Der er ikke andre, der har den kombination, som vi har,” lyder det fra Lotte Dahlgaard.

Kan I skrive under på Alternativets politik på det grønne område og Enhedslistens fordelingspolitik?

”Ja,” bekræfter hun.

Men partiet lægger sig på linje med den yderste højrefløj, når det kommer til indvandring.

”Jeg synes, at den politik, Danmark har ført de sidste 34 år, har været forkert. Man har ukritisk lukket en hel masse mennesker ind uden at stille krav til dem. Det trykker det danske arbejdsmarked og det danske boligmarked,” siger hun.

Problemet er ifølge Lotte Dalgaard, at indvandring har haft en social slagside.

”Det er de svage i Danmark, som indvandringen går ud over,” siger Lotte Dalgaard.

 

for lidt, for sent, for ubestemt

Den af Tysklands Kansler udpegede rigsbefuldmægtigede holdt i dag åbningstale i Folketinget. Vedrørende islamiseringen stiller han en forsigtig opbremsning i udsigt. Fra talen (hele talen, her):

Det første pejlemærke er en realistisk og konsekvent udlændingepolitik.

Da vi åbnede Folketinget for et år siden, stod Danmark og Europa midt i flygtninge- og migrantkrisen.

En krise med rod i dybt komplicerede konflikter. Med potentielt store konsekvenser for vores økonomi. Vores værdier. Vores samhørighed som land. Ordentligheden.

Regeringens politik er et udtryk for en balance. Vi er realistiske. Vi strammer op. Og vi gør det på en ordentlig måde.

Vi har været med til at flytte diskussionen i Europa. Nu er alle i EU – alle – enige om, at vi ikke igen vil opleve den ukontrollable tilstrømning af flygtninge, som vi så sidste år.

Flygtningestrømmen til Grækenland er bragt ned. Fra over 100.000 flygtninge i august sidste år. Til 3.500 i august i år.

Herhjemme har vi gennemført nødvendige stramninger og en ny integrationsydelse. Fordi vi mener, det er rimeligt. Og for at færre skal komme hertil.

Det har virket. Vi har bremset op.

Sidste år blev der rejst telte for at få plads til asylansøgere. Nu lukker teltlejrene ned igen.

Sidste år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der per 1. oktober kommet godt 5.000.

I øjeblikket er tallet lavere end nogen måned gennem de seneste fem år. Det har ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister.

Nu skal vi holde fast.

Derfor fortsætter vi med at stramme vilkårene for dem, vi lukker ind.

Og vi vil indføre en nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser under pres. Vi må ikke igen opleve en situation, som ligner den i september sidste år.

Men det afskærer os ikke fra at hjælpe. Tværtimod.

Danmark er et af kun seks lande, der lever op til FN’s målsætning om udviklingsbistand. Vi bidrager til en ny Verdensmålsfond, der skal investere milliarder i bedre levevilkår i udviklingslandene. Vi er blandt de største nødhjælpsdonorer i verden i forhold til vores størrelse.

Og nu gør vi endnu mere. Regeringen vil styrke den danske nærområdeindsats, så der bliver flere penge til humanitær hjælp end nogensinde før.

Det er netop muligt, fordi vi har strammet udlændingepolitikken og indført integrationsydelsen. Når udgifterne til asylansøgere falder i Danmark, så kan vi hjælpe flere tæt på hjemlandet.

For mig giver det indlysende mere mening at hjælpe flygtningene i Jordan eller Libanon end i Danmark.

Danmark giver udviklingsbistand i verdensklasse. Vi er med til at modvirke, at mennesker må flygte på grund af vold og undertrykkelse.

Danmark har i årtier kæmpet for menneskerettigheder. Vi har en klar interesse i en stærk international retsorden.

Men der er brug for en moderne forståelse af de konventioner, vi var med til at forme for år tilbage. Derfor vil vi se kritisk på de dele af den europæiske menneskerettighedskonvention, hvor fortolkningen er gået for langt. Vi skal tilbage til kernen.

Regeringen fører en realistisk og konsekvent udlændingepolitik. Det er mit første pejlemærke mod et stærkere Danmark.

Altinget.dk konkludere Erik Holstein om den samlede tale:

Der var nogle indirekte hip til socialdemokraterne som Løkke – uden at nævne ved navn – beskyldte for ikke at konfrontere fremtidens udfordringer. Men ingen direkte angreb.

På anden side forsøgte Løkke efter bedste evne at please støttepartierne ved både at slå på skattelettelser (LA), en stram udlændingepolitik (DF) og sikkerhed til boligejerne (Konservative).

Lars Løkke Rasmussen spillede sine kort efter bedste evne, men det var ikke nok til at generobre dagsordenen og skabe en forstærket tro på, at han også holder åbningstalen næste år.

Tillykke til Ungaren

Nede i Ungaren har der været folkeafstemning om, hvorvidt man skal finde sig i at være skraldespand for de muhammedanere som Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin importere.

Klassisk for udførelse af løgne-journalistik så er JP.dks take på nyheden, at der er mange ungarere der skammer sig over resultatet. Fra artiklen på JP.dk:

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

Officielt: Ungarns valg er ugyldigt

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Den lave valgdeltagelse kan både læses som en sejr for oppositionen, men kan også bare ses som et udtryk for, at ungarerne er svære at hive til valgstederne, siger Jyllands-Postens korrespondent Solveig Gram Jensen.

»Ungarerne er generelt ikke særligt aktive, når der er folkeafstemninger. Men oppositionen opfordrede dem desuden til ikke at stemme, fordi de vidste, at der skulle 50 pct. plus én stemme til, for at afstemningen var gyldig. Så der er tale om en aktiv handling for fleres vedkommende, men andre har bare været sløve.«

»Mange af dem, jeg talte med, det var hovedsageligt de veluddannede og globaliseringsvenlige, var flove over afstemningen og kaldte den racistisk. Og de valgte enten at lade være med at stemme eller stemte blankt.«

Tilbage i 2003 stemte ungarerne om de skulle træde ind i EUSSR. Valgdeltagelsen blev ved den lejlighed 45,6%.

Bort set fra at navnet Gram Jensen klinger fælt af løgnefabrikken DDR, så må det være sin egen kaste den små Solvejg har været ude at lave sin vox-pop i. Deutsche Welle, et stats betalt tysk medie, som næppe kan mistænkes sympatier for hædersmanden Victor Orban, beretter:

“Do you want the European Union to impose a mandatory settlement of non-Hungarian citizens in Hungary without the consent of parliament?”

The government also wants to win over people who normally do not vote for Fidesz, Prime Minister Viktor Orban’s party. His close associate and historian Laszlo Tokeczki recently told a public broadcaster: “You have to make it clear to feminists, homosexuals, Jews and atheists that it’s over for them if Islam wins.” And it has also been suggested that less social assistance will be offered to the otherwise unpopular Roma minority if more refugees lived in the country.

Members of the Hungarian government cite Germany as a cautionary example in order to convince citizens of their position. After the attacks on women in Cologne on New Year’s Eve, Orban said, “I have four daughters and I do not want my children to grow up in a world where things like Cologne happen.”

Parliamentary president Laszlo Köver believes that Mesut Özil, a German soccer player with a Turkish background, is living proof of failed integration because he does not even sing the German national anthem before matches.

At first, some German politicians played with the idea of punishing countries that refused to receive refugees. But now that resistance to more immigrants in Europe has hardened in practically all member states, almost no one is insisting on the distribution quotas. Even EU Commission President Jean-Claude Juncker said a few days ago: “Solidarity must be given voluntarily.” He added that some help by receiving refugees; others through border management.

Orban’s problem is not the opinion of the population, which is clearly on his side. Polls show an approval rating of over 80 percent. His problem may end up being whether enough eligible voters participate.

If at least every second eligible voter takes part, then the referendum result is valid. If Orban receives the desired result, he is even more likely to feel like the leader of a movement to save European culture and will probably present himself in this manner in Brussels.

And what happens if the referendum is not valid due to a low voter turnout? The government has also made provisions for this eventuality. Government spokesman Zoltan Kovacs said that a high number of “no” votes is enough to consolidate Orban’s position. “The referendum cannot be a failure. Period.”

De fleste husker vel, at Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, i valgkampen lovede en straks opbremsning for indtaget af muhammedanske immigranter der foregiver at være flygtninge. Efter et møde med sin chef i Berlin betød “straks opbremsning” 100.000 muhammedanere frem til 2020…

 

Løkkes chef fortryder

Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, det forhenværende medlem af det Østtyske kommunist parti, Angela Merkel, fortryder hun har lukket muhammedanske kriminelle, lykkeriddere m.v. ind i tyskland under påskud af der skulle være tale om “flygtninge”.

Det skal blive interesant at følge hvad hendes rigsbefuldmægtigede i København vil foretage sig for at holde sig på omgangshøjde med chefen i Berlin.

Mere nøgternt ser det ud til, at Merkel er færdig og at hun ved det og er i gang med at finde en ikke for hæslig udgang på hendes forrædderi.

BBC (British, Biased & Corrupt) beretter:

“If I could, I would turn back time for many, many years, to prepare better,” she told reporters.

Her CDU party can no longer run Berlin with the Social Democrats (SPD).

The centre-right CDU won 17.6% of the vote – its worst-ever result in Berlin.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

She has been widely criticised in Germany for the policy, which was a humanitarian gesture faced with the desperate plight of migrants, many of them refugees from the war in Syria.

The right-wing, anti-migrant party Alternative for Germany (AfD) will enter the Berlin state parliament for the first time with 14% of the vote.

Mrs Merkel conceded that her open-door policy towards migrants – embodied in her phrase “wir schaffen das” (we can manage it) – was a factor in the election. She has now distanced herself from that phrase, calling it “a sort of simplified motto”.

Journalist mord

Sjovnalisterne har det svært for tiden. Det går forbavsende godt for dem de ser det som deres opgave, at propagandere imod, og omvendt går det dårligt for dem de støtter og modtager betaling fra. I Dansk sammenhæng ved, at sjovnalisterne modtager tyvstjålne skatte indbetalinger via politikerne.

Nu har Samarbejds-Politiken med lidt forsinkelse så fået øje på såkaldt kontroversielle udtalelser fra nyvalgt præsident ude på de filippinske øer, Rody Duterte. Vi omtalte dem her på stedet for en uges tid siden, her. Nu har britiske The Guardian så haft tid til at bearbejde stoffet sådan, at Samarbejds-Politiken kan brygge en citathistorie sammen, om den del af Dutertes pressemøde, der handlede om drab på sjovnalister. Det var en mindre del af mødet, hvor der faldt flere andre underholdene “sat på spidsen” udtalelser.

Hvad Duterte er citeret for om sjovnalist drabene:

In a seemingly unprovoked attack on the UN at a Thursday night press conference, Duterte vented his anger in response to a question about foreign media groups that were critical of him.

“That’s the trouble here, they’re always raising fears about this or that United Nations convention,” Duterte said, even though the journalists’ criticism had not been linked to UN protocols.

“Fuck you UN, you can’t even solve the Middle East carnage… couldn’t even lift a finger in Africa… shut up all of you.”

Duterte, 71, had been incensed by the criticism of foreign and local media groups to his comments earlier in the week that corrupt journalists were legitimate targets of assassination.

At dømme efter hvad Samarbejds-Politiken kommer op med, så var Duterte spot on da han inddrog FN som en del af problemet.

1.

I filippinske sammenhæng findes begrebet “AC/DC journalism”. Det betyder “attack and collect / defend and collect” og dækker over sjovnalisten modtager betaling fra en eller anden med behov for enten et forsvar af sig selv, eller angreb på f.eks en konkurrent eller en der på anden vis står i vejen, f.eks. en ejer af et attraktivt jordlod som han ikke vil sælge, f.eks. ikke sælge til den pris han bliver tilbudt. Den slags kan være et spørgsmål om liv og død, f.eks ved, at den der bliver angrebet ikke kan opretholde en rimelig levefod efterfølgende, såsom at eventuelle børn ikke kan få en uddannelse. Et eksempel på en sag, hvor der er masser af muligheder for motiv af af forskellig art, her.

2.

Antallet af dræbte journalister opgøres siden 1992 og på den bonner Filippinerne ud med 77 dræbte, hvilket giver en flot 3′ plads på listen.  34 af drabene fandt sted på engang i den såkaldte Maguindanao massacre. Baggrunden var at en muhammedansk klan, Amputan op til et valg blev politisk udfordret af en anden muhammedansk klan, Mangudadatu. I øvrigt blev 23 politiske aktivister myrdet ved samme lejlighed.

Hertil har venstreekstreme NPA deres del af journalistmordene.

Samarbejds-Politiken skriver:

Årsagen er landets nyvalgte præsident, Rodrigo Duterte, som i forvejen har gjort sig bemærket med udtalelser om, at han vil rense Filippinerne for kriminalitet ved at henrette alle narkosælgere. For få dage siden gik han på en pressekonference et skridt længere ved også at udtrykke forståelse for drab på journalister.

Her antydede han, at mange af de journalister, der de seneste år er blevet myrdet, har været involveret i korruption.

»For at være ærlig har de fleste af de dræbte gjort noget. Du bliver ikke dræbt, hvis ikke du har gjort noget galt«, sagde han ifølge lokale medier, da han blev bedt om at kommentere drabet på en journalist, der i sidste måned blev skudt i hovedstaden Manila.

»Der er mange tilfælde, hvor journalister er blevet dræbt på grund af den sag, de kæmpede for, men der er også dem, som er blevet dræbt, fordi de havde taget parti og modtaget bestikkelse og svigtet deres forpligtelser. Det ædle journalistiske kald gælder ikke pengeafpressere og kriminelle«, sagde han.

Men FN står fast i sin kritik, og FN’s øverste chef, Ban Ki- moon, valgte i sidste uge at udsende en pressemeddelelse, hvor han kaldte Dutertes udtalelser for »ekstremt foruroligende«.

»Jeg fordømmer utvetydigt hans tilsyneladende støtte til udenomsretslige mord, som er ulovlige og et brud på fundamentale rettigheder«, sagde Ban Ki-moon.

Et klogt forbehold “tilsyneladende”.

Dutertes reaktion på angrebene på ham, er at dementere dem som taget ud af kontekst, misfortolket og misforstået. Inquirer.net har en del af det:

INCOMING President Rodrigo Duterte does not tolerate the killing of journalists, as claimed by the United Nations based on his statements last week.

“If you look at the transcript, there is nothing there that says he was encouraging violence against journalists,” the Davao City mayor’s spokesman Salvador Panelo told reporters by phone on Tuesday.

“I do not want to diminish his memory, but he was a rotten son of a bitch. He deserved it,” Duterte said.

He said he knew who ordered Pala’s murder—someone who was hurt by the journalist’s personal attacks.

“We politicians, we are used to that. But private citizens are different—defame them and you defame their children. They will really kill you. That’s how it is,” he said.

He said there were three types of journalists — the honest crusaders, those in the payroll of private companies,  and those who demand money.

Duterte’s comments were criticized by civil rights and journalists’ organizations.

Peter Laviña, spokesperson for Duterte’s transition team, said the President-elect’s remarks were “taken out of context, misinterpreted and misunderstood.”

Laviña said national and international media organizations “lapped up” news of journalists’ killings when the headlines should have been the “declaration of war against red tape and unnecessary fees imposed on hapless citizens,” apart from the appointment of new Cabinet officials.

“[Duterte’s] example of most slain journalists being corrupt or involved in shady deals was based on his own assessment of those killed in Davao City and not on the national scale. Certainly, Duterte has no personal knowledge of each and every single case of media killings in many parts of the country,” Laviña said.

 

Lykønskning til nyvalgt

Efter at Danmark i årtier fra officielt hold har hylet med i koret af “menneskerettigheds aktivister” kommer der mere og mere hold i den formodning, at man i vesten er så meget på hælene at man har fået andet at tænke på. Senest lykønsker og roser den danske ambassadør i Manila, Jan Top Christens, den nyvalgte filippinske præsident Rody Duterte på FB. Det gør han naturligvis ikke uden dækning i København. Og ikke et ord om “menneskerettigheder”, selvom Duterte gennem to årtier har været under angreb for netop menneskerettighedskrækelser, ved beskyldninger om, at han skulle have sendt “dødspatruljer” på gaden i Davao, hvor han op til nu har været borgmester. I ambassadørens FB post hedder det d. 31. maj bl.a.:

Promising that the new government would engage with CPP and the Moros in a serious way. Peace and security could bring growth and development to Mindanao and other strife-ridden regions.
Many experienced and qualified persons lined up for the secretary jobs of the Departments. Some observed that conflicts of intererest should be avoided.
If all goes well, the Philippines could be heading for even higher growth rates than the average 6,2% seen over the recent years. More jobs would be the result and quickly reducing the number of all too many people still living in poverty. We wish Duterte, president-elect, good luck and are looking forward to engage with the new Government when in place to the benefit of the peoples of the Philippines and Denmark.

En dansker der ikke så noget at glæde sig over ved udsigten til en præsident Duterte var socialdemokraternes “International Programme Manager” og fomand for NGOen IBIS, Mette Müller Kristensen, der på socialdemokraternes Instagram skrev:

…”Om tre uger stiller Paeng op til parlamentsvalget i Filippinerne. Samme dag skal der også vælges ny præsident. Præsidentvalget ser ud til at blive lidt for spændende denne gang ? For lige nu fører Duterte præsidentvalgkampen i meningsmålingerne. Han er kendt som “The Punisher” – borgmesteren fra Davao, som ikke er bange for at bryde menneskerettighederne, og gerne anerkender, at han har diktatoriske tilbøjeligheder. Og når vi nu taler om diktatorer, så fører Bongbong Marcos i kampen om at blive vicepræsident. Han er søn af Fillippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos. Bongbong tager ikke afsted fra sin fars metoder og mange filippinere frygter, at Marcos-familien igen er på vej ind i præsident-paladset ?
Heldigvis er der også gode demokratiske kræfter, som stiller op – heriblandt Paeng ?

Om tre uger stiller Paeng op til parlamentsvalget i Filippinerne. Samme dag skal der også vælges ny præsident. Præsidentvalget ser ud til at blive lidt for spændende denne gang ? For lige nu fører Duterte præsidentvalgkampen i meningsmålingerne. Han er kendt som “The Punisher” – borgmesteren fra Davao, som ikke er bange for at bryde menneskerettighederne, og gerne anerkender, at han har diktatoriske tilbøjeligheder. Og når vi nu taler om diktatorer, så fører Bongbong Marcos i kampen om at blive vicepræsident. Han er søn af Fillippinernes tidligere diktator, Ferdinand Marcos. Bongbong tager ikke afsted fra sin fars metoder og mange filippinere frygter, at Marcos-familien igen er på vej ind i præsident-paladset ?
Heldigvis er der også gode demokratiske kræfter, som stiller op – heriblandt Paeng ?…”

Mette Müller kunne passende komme med nogle beviser for et eller andet kriminelt fra Duterte hånd. Mht “diktatoriske tilbøjeligheder” så er citatet pr. hukommelse: Loven er et diktat. Som præsident er jeg øverste ansvarlig for retshåndhævelsen, i den forstand er jeg diktator.

EB.dk skriver den tidligere redaktør for skriftet, Bent Falbert om menneskerettigheder under overskriften: “Når menneskerettigheder bliver forbryderrettigheder” bl.a.:

’Jamen, det strider imod menneskerettighederne’.

Dén forargede sætning har i årtier – men især i de seneste år – blokeret enhver indsats imod ikke så få urimeligheder. For rettighederne betragtes nærmest som gudgivne.

FNs menneskerettighedserklæring og især den juridisk bindende europæiske menneskerettighedskonvention er tænkt som det hæderlige individs beskyttelse mod statsovergreb.

Men i stigende omfang bliver rettighederne misbrugt af forbrydere som skjold mod straf og udvisning. Kombineret med alles krav på sociale ydelser opstår groteske situationer, hvor skatteyderne må finde sig i at finansiere, at gangstere lever på et mere luksuriøst niveau end mange ærlige mennesker.

Tilpas reglerne

Sådan går det til, at menneskerettigheder bliver forbryderrettigheder. Hensynet til gangstere overstiger hensynet til alle andre.

Derfor forstår jeg glimrende de voksende krav om, at konventionerne skal opsiges og genforhandles, så de tilpasses vor tid. Der må sættes grænser for, hvor mange Barci- og Levakovic-familier vi skal lade os terrorisere af.

På vej til

Rody Duterte, filippinernes nyvalgte præsident, er som læsere af bloggen vil vide, kendt for et kontant og frit sprog, ofte syd for livremmen. Hvad vi også fik gjort opmærksom på, så er det ikke et spørgsmål intellektuel kapacitet, men om retorisk stil. Et par Youtube videoer siger det hele.

160518 bronson vs muggers

Et cap fra Bronson filmen “Death Wish” er nærmest omvendt Duterte. I et af klippene i den første video [9:25] nedenfor svare Duterte på spørgsmålet, om han har organiseret “dødspatruljer”:

Det behøver jeg ikke, det er et job for enhver politimand eller enhver borger, at foretage arrestationen.

 

 

 

Radio 24/7 havde da valgresultatet var sikkert et par indslag med dels en dansk gift filipina opvokset i Davao mens Duterte var borgmester, dels ambasadør Jan Top. Lad ligge at værten kalder Duterte for “spradebasse“, det kan man selv bedømme udfra videoerne. Her og her.

 

Filippinsk valg 2016

Som vi var inde på i denne post, så er støtten til Rody Duterte som filippinsk præsident, at finde i bredt, dvs i alle sektorere og indkomst klasser. En man kunne sige repræsentere “eliten” forklarer selv på sin FB og hos GRP, i anledning af han blev spurgt af en journalist (hos et ikke filippinsk medie) om hvorfor han støtter Duterte. Der er tale om fhv indenrigsminister Rafael Alunan, for nærværende kandidat til senatet. Det giver han otte grunde til:

I was interviewed by a foreign journalist yesterday. She asked why I was supporting Rodrigo Duterte (Du30) despite all the negative press about him.

First, I said that he and I had the opportunity to work together for peace and order during my time as Secretary of the Department of Interior and Local Government (DILG). I know what he did and how he did it. It was tough law enforcement within the bounds of lawful authority, not extra-judicial killings or we would have arrested him as we did abusive local officials during the Ramos era.

Second, mudslinging and muckraking is standard operating procedure in politics. It goes with the territory. What’s needed is personal research and discernment whether there’s truth to it or disinformation gladly peddled by agents of the opposition disguised as journalists.

Eight, if I may add, he has a risk reduction, emergency preparedness and crisis management mindset which aims to save lives and protect property. Years of crises honed his mindset and skill sets that would do him well in the presidency as he tackles the nation’s man-made and natural disasters in the years ahead.

Is that his defense? No, he can ably defend himself. These are my views, how I see him beyond his mistakes as to what he can do for the greater good and the national interest. We have monumental problems that have grown because of negligence and inattention.

He is putting things in proper perspective by spelling out the priorities necessary for genuine nation-building – a peaceful, just and lawful society that must underpin the country’s sustainable development.

I hope I’ve enlightened some of you who remain skeptical about Du30. As for Alan Peter Cayetano, he has the best credentials of all in terms of being matino and mahusay and to serve as Du30’s vice-president. All things being equal among his rivals, my assessment is that AP’s moral character and experience in governance gives him the edge over the others.

This is Raffy Alunan, kakampi ng bayan, No.3 sa balota, Senado 2016.