Flytningehjælp i nævn

UH har i flere posteringer undret sig over hvad Dansk Flygtningehjælp egentlig er for en størrelse. Bl.a. score de +50 mil årligt på, at drive sprogskoler. UH posteringer om Dansk Flygtningehjælp, der på et tidspunkt i reklamer betegnede sig selv som en førende logistikvirksomhed, her.

Nu er en tidligere chef i Flygtningenævnet ude med en kritik, som andre, bl.a. i al ydmyghed UH, før ham har rejst: Nemlig det betænkelige i, at Dansk Flygtninghjælp udpeger medlemmer til den rekursmyndighed der afgør asylsager, Flygtningenævnet. Det sker i et læserbrev på JP.dk, hvor Poul Mose Hansen bl.a. skriver:

DFH forsømmer herudover ikke nogen anledning til at tage del i den offentlige politiske debat på udlændingeområdet. Indgangsvinklen er ofte den neutrale eksperts – må man forstå.

…

Ellers er det overflødigt at DFH indstiller medlemmer af Flygtningenævnet. Min påstand er derfor, at dens medlemmer af Flygtningenævnet repræsenterer DFH’s asylpolitiske holdninger. Da det er en myndighedsopgave, bør organisationen ikke være repræsenteret i Flygtningenævnet. Og hvorfor lige DFH? Hvorfor har man en særlig rolle i konkurrence med mange andre humanitære organisationer? Det rigtigste vil derfor efter min opfattelse være at fjerne DFH’s medlemmer af Flygtningenævnet.

Stærkt betænkeligt

Et forhold, der er ukendt for rigtig mange mennesker, er, at Dansk Flygtningehjælp i mange år har fået tilsendt alle Flygtningenævnets afgørelser, ovenikøbet uden at sagerne er anonymiseret.

DFH fører et register over sagerne, som ikke findes tilsvarende hos myndighederne. Det giver selvsagt organisationen en særlig og unik mulighed for at instruere deres medlemmer af Flygtningenævnet, herunder benytte oplysningerne til at begære sager genoptaget.

Det er efter min opfattelse stærkt betænkeligt, at DFH har adgang til nævnets afgørelser i ikke anonym form og dermed en særlig mulighed for indflydelse på myndighedsopgaven.

Møde i flygtningehjælpen

Som en del af efteretningsarbejdet her på Hotellet følger vi jævnligt med i, hvad der foregår i diverse islamofile organisationer. Således også Danmarks største logistik virksomhed, Dansk Flygtningehjælp, der bl.a. arbejder med at transportere import muhammedanere fra “Syrien” til Danmark. Afvigte 3. september havde man i DF således forretningsudvalgs møde. I referatet hedder det bl.a.:

TEMA: Formanden fortalte at han og generalsekretæren med meget kort varsel fik mulighed for at tage med til Jordan den 14-16. august, hvor Integrationsminister Inger Støjberg bl.a skulle besøge Zaatari-lejren, som huser ca. 80.000 flygtninge fra Syrien. Ministeren besøgte også et community center i Amman , som drives af Dansk Flygtningehjælp (DFH). DFH driver ca. 20 community centres i Mellemøsten. Det i Amman er primært et møde og aktivitetscenter, hvor der både kommer jordanere og syriske flygtninge. Centeret fungerer forbilledligt og er med til at bygge bro og bane vejen for en bedre integration. Generalsekretæren viste fotos fra rejsen.

Den 28. august var formand og generalsekretær til møde med ministeren, hvor de bl.a. fik lejlighed til at bede ministeren have forståelse for den lille gruppe, der kommer i klemme i forbindelse med de nye udvælgelseskriterier.

…

Redegørelse for og drøftelse af konsekvenserne af regeringsskiftet

Først og fremmest var der fra alle i FU stor ros til generalsekretærens (AK) linjeføring i pressen de seneste uger, hvor I sær en forsideartikel i Jyllandsposten har afstedkommet en del henvendelser. I artiklen har AK skærpet tonen og anvendt en glose som ragnarok. AK har også sagt, at et land naturligvis har en øvre grænse for, hvor mange flygtninge det kan tage imod.

Et enigt FU fandt,at AK har argumentationen i orden, at han formår at udtrykke sig med stor faglighed og præcision dag og nat, at finde balancen mellem idealisme og realisme.

Aja Heinze fra DFUNK, sagde, at der er stor glæde og opbakning fra ungdomsorganisationens side til generalsekretæren. De føler, virkelig, at der bliver rykket.

Generalsekretæren orienterede kort om, at de ændringer, som den tidligere SR – regering gennemførte, nu søges spolet tilbage med den nye Venstre mindretalsregering ved roret. Overskriften hedder

” Styr på tilstrømningen” og de ”31 lempelser,” som de kaldes forventes tilbageført i løbet af den kommende tid.

Nedenfor en liste over lempelserne:

Familiesammenføring:

1. Afskaffelse af pointsystemet

2. Lempet tilknytningskrav

3. Lempet 28-års-reglen

4. Fjernet indvandringsprøven

5. Nedsat økonomisk sikkerhedsstillelse

6. Afskaffelse af gebyrer for familiesammenføring

7. Lempede regler for børns generhvervelse af opholdstilladelse

8. Lempelse af reglerne for genoptagelse af sager om familiesammenføring med børn

Permanent ophold:

9. Afskaffelse af pointsystemet

10. Lempet beskæftigelseskrav

11. Lempet danskkrav

12. Lempet selvforsørgelseskrav

13. Krav om aktivt medborgerskab afskaffet

14. Afskaffelse af supplerende betingelse om beskæftigelse

15. Afskaffelse af supplerende betingelse om uddannelse

16. Afskaffelse af supplerende betingelse om Dansk 3

17. Lempeligere adgang til permanent ophold for flygtninge

Statsborgerskab:

18. Lempet danskkrav

19. Lempet selvforsørgelseskrav

20. Afskaffet indfødsretsprøven

Asyl:

21. Ændrede kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge

22. Asylansøgere – også afviste- kan arbejde og bo uden for centrene

23. Lempeligere udrejsefrist for asylansøgere

24. Lempeligere regler for udrejsemotivationsfremmende foranstaltninger

25. Dansk Flygtningehjælp har fået sæde i Flygtningenævnet

26. Udvisningsreglerne er ændret, så der ikke altid skal ske udvisning, med mindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser

27. Regler om betinget udvisning gælder ikke længere for EU-borgere

28. Starthjælpen er afskaffet

29. Optjeningsprincippet for børnecheck for flygtninge afskaffet

30. Lempeligere regler for familiesammenførtes ophold, når de udsættes for vold

31. Annullering af besparelse på tolkebistand

De nye regler om lavere integrationsydelser er vedtaget.

Ifølge regeringen skal de lavere ydelser gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark samt medvirke til at flygtninge kommer hurtigere i arbejde. Nonsens mener Dansk Flygtningehjælp.

Generalsekretæren henviste til en undersøgelse som TV2 News har lavet. Direkte adspurgt svarede asylansøgerene at respekt for menneskerettighederne er den overvejende grund til at søge mod Danmark mens sociale ydelser lå længere nede ad listen (7- 8 pladsen.)

På det internationale område vil regeringen gerne styrke indsatsen i

nærområderne og samtidig reducere udviklingsbistanden til 0,7 %, som er den sats som FN anbefaler. Det argument giver heller ikke mening ifølge Dansk Flygtningehjælp altså at få mere for mindre.

Flygtningesituationen i Europa blev kort drøftet og alle var enige om, at den eneste der pt. påtager sig lederskab i Europa er Tysklands kansler Angela Merkel. Hun arbejder ihærdigt for at finde en fælles europæiske løsning på de mange flygtninge der kommer til kontinentet.

Tyskland har taget imod ca. 800.000 af dem og foretager ikke Dublin tilbagesendelser, når det drejer sig om syrere.

Dansk Flygtningehjælp er enig med kansleren i at bl.a. en fælles

europæisk løsning om fordelingen af de flygtninge, der kommer til

Europa er vejen frem og den mest solidariske.

Tidliger på UH om Dansk Flygtningehjælp, her.

Høns uden hoveder

Dansk Flygtninghjælp har haft generalforsamlig, kaldet repræsentantskabs møde d. 21 maj i år. Tilsyneladende foreligger der endnu ikke et referat af begivenheden eller et detaljeret regnskab. Men lidt er der da.

Af årsrapporten fremgår det, at omsætningen har været 2,23 milliarder, at af de ialt 5.169 ansatte er de 4.665 lokalt ansatte (i udlandet), at overskudet blev på 76 millioner, hvoraf de 57 millioner blev indtjent af de 324 ansatte på de såkaldte sprogcentre ud af en omsætning på disse centre på 302 millioner. De 324 ansatte har en samlet løn på 164 millioner.

Opdatering

snip af DFH årsrapporten (2014) s 36:

I den forbindelse vides det, at folk der er indvandret via politikernes misbrug af asylinstitutet for at tækkes muhammedanerne, forsat har en uhyre lav erhversfrekvens trods den afsindig dyre undervisning de modtager på disse sprogcentre.

Navne fra årsrapporten 2014 som kan læses/hentes her.

Svend Duelund Jensen og Per Lund, statsautoriserede revisorer fra Ernest & Young, der servicere muhammedaner import forretningen.

Andreas Kamm og Pernille Rostrup Hansen som ledende muhammedaner importørere

Stig Glent-Madsen (formand), Bent Nicolajsen, Bent Lexner, Birgit Buddegård, Hans-Henrik Lund, Ilse Fjalland,

Peter Kellermann Brandorff

Medlemmerne af Dansk Flygtninghjælp er ikke personer, men organisationer, heraf nogle der de facto har tvunget medlemskab for visse personer pga deres erhverv. Organisationerne er disse:

ADRA, Amnesty International, CARE Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Kunstnerråd, Danmarks Lærerforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd.
Det Jødiske Samfund i Danmark, FOA-Fag og Arbejde, FN-Forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, FTF, HK-Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, Ingeniører uden Grænser, Johanniterordenen, Kirkernes Integrationstjeneste,
Kvinderådet, LO-Landsorganisationen i Danmark, LGBT-Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Sct. Georgs Gilderne i Danmark, Tværkulturelt Center, U-landsorganisationen Ibis, Ungdomsringen, UNICEF Danmark

Lidt klip fra hvad der ikke er formandens, men bestyrelsens beretning:

Dansk Flygtningehjælps rolle som fortaler for flygtningene har ofte været debatteret på repræsentantskabsmøderne. Har vi været tydelige nok, og har vi gjort tilstrækkeligt for at forfægte

flygtningenes synspunkter? Efter min opfattelse har vi ikke mindst i 2014 og første del af 2015

været synlige i medierne som advokater for mennesker på flugt.

…

Tankegangen er den simple, at dør tilstrækkelig mange på vej over, så vil det afholde andre fra at forsøge noget

tilsvarende, men læser man beretningerne fra flygtninge fra Syrien eller andre steder, så opleves dødsruten over havet ikke som et reelt valg. Situationen, hvor de kommer fra, er så kritisk, at der kun er en vej–og det er fremad og væk fra håbløsheden.

…

Samtidig rejser vi andre som aldrig før. Som den naturligste ting i verden tager vi ikke alene på ferietur til Gran Canaria, vi tager også på weekendophold i Rom, Milano eller Paris – eller påskiferie i Frankrig eller Schweiz eller tager over og ser favoritfodboldholdet i Manchester. Faktisk er der 220 ugentlige flyafgange fra Danmark til England – og en billet kan fås til under 500 kr.

…

Politikere og fakta

Valg kommer der i år – det skærper tonen og det går ofte ud over dem, der ikke er stemmer i. Flygtninge eller migranter fra Afrika og Mellemøsten kan ikke stemme i Danmark eller i Europa, og det betyder, at der næsten ikke er grænser for, hvordan man kan omtale og behandle mennesker på vandring eller flugt. Flygtningehjælpen bliver ofte inddraget som særlig sagkyndig – og til at afbalancere debatten, og give nogle faktuelle tal og data. Jeg synes, at Andreas Kamm og andre, der udtaler sig på Flygtningehjælpens vegne gang på gang udtaler sig med en saglighed og tyngde, der gør mig stolt over at være en del af organisationen

…

Eksempelvis fik 72.339 personer opholdstilladelse i Danmark i 2014. Det højeste tal siden tallene startede med at blive opgjort i 1984 – et stort tal som får mange politikere til enten at få sved på overlæben eller at hvæsse kniven mod den såkaldte slappe udlændingepolitik – afhængig af hvor i det politiske spektrum, man befinder sig. Et vigtigt forhold, der skal tages i betragtning, inden de politiske kamphaner slippes løs i manegen, er dog, at kun 8 % af opholdstilladelserne skyldes asyl og andre 8 % er familiesammenføringer. Så langt, langt størstedelen af opholdstilladelserne gives på andet grundlag, og det er den slags faktuelle forhold, der er vigtige at få på plads. Ellers fortsætter politikerne med at løbe rundt som høns uden hoveder.

Ga dong, ga dong og den den går der ud af hos Dansk Flygtningehjælp, som i øvrigt kalder sig selv landets største koncern indenfor logistik.

Og med hensyn til procentregning så er 8% af 72.000 cirka 5.750. Tildelt asyl status til indvandrere var i 2014 ifølge denne publikation 6.104. Hvad der imidlertid gør Stig Glent-Madsen og hans medsammensvorne til løgnere i denne forbindelse er, at det dækker over en voldsom stigning. Antallet af tildelte asylophold var i 2013 3.889 og for 2014 som skrevet 6.104. Antallet af ansøgninger som er “i proces” for man ide om ved at se på antallet af ansøgninger. Det var for 2013 7.553 og for 2014 fordobblet til 14.792. Den historiske anerkendelses procet har været formidable 90. Og det ved Stig Glent-Madsen og Dansk Flygtningehjælp selvfølgelig udemærket godt.

Tillæg

En fagforening, Uddannelsesforbundet, der blandt andet åbenbart organisere “sprogskole” lærerne, har brugt vel omkring halvdelen af et nummer af deres fagblad (nummer 9 2012) til, at skrive om såkaldte nedskæringer på sprogskolerne.

Man kommer naturligvis ikke indpå, at bl.a. Dansk Flygtningehjælp bruger sprogskoler som instrument til at malke de offentlige kasser.

Mere tillæg

Andre kan naturligvis også være med. AOF, Arbejdernes Oplysnings Forbund, deltager lystigt. Dog uden at aflægge et egentligt regnskab for sine aktiviteter i muhammedanerimport forretningen. Spørgmålet er bl.a. om det er lovligt, thi når man driver erhvervsvirksomhed med selskabsmake, der indebærer “begrænset hæftelse”. uden at indlevere offentligt tilgængelige regnskaber så er der et spørgsmål af legal karakter.

For finansloven 2015 er der afsat 970 mil:

UHs fremhævelse med rødt

Vestegnenssprogcenter, en del af AOF koncernen oplyser sporadisk om 2013:

Indtægten er cirka 30k pr elev pr år…

Det forhold, at den etniske fordeling er omkring 2/3 muhammedanere forvanskes i meddelsen til offentligheden:

Skønner vi lidt udfra de tilgængelig tal fra AOF og Dansk Flygtningehjælp så er der cirka:

• 1 fuldtidsstilling pr. 1 mil i omsætning, 70 ansatte hos Vestegnenssprogcenter og 9.700 i branchen som helhed.
• En elev koster 30.000,- pr. år.
• Dansk Flygtninghjælp har cirka 10.000 elever “igennem” pr. år.
• en veldrevet forretning i branchen giver et netto overskud på cirka kr. 5.700,- pr elev pr. år.
• En lære i branchen opnår en “løn” på cirka kr. 5.000,- pr elev pr. år.
• Der kommer omkring 32.000 personer igennem systemet pr. år, heraf 21.700 muhammedanere.

Tillæg 22. juli 2015

Kommunernes Landsforening har udgivet en vejledning (udkast) i tilsyn med disse “sprogskoler”.

Click to access Udkast_til_publikation_om_tilsyn.PDF

Uudannede syrere skjult?

Der har været masser af overskrifter i MSM som har gjort et stort nummer ud af, at de såkaldte flygtninge fra syrien skulle være veluddannede. Man underforstår, at alle de såkaldte flygtninge, der er kommet gennem de sidste 3 årtier så ikke har været uddannede. Hvilket nok er omtrentligt rigtigt. Det har været og er stadigt, umuligt at finde nogen i systemet, der vil lægge navn til en påstand om, at de såkaldte flygtninge fra Syrien faktisk skulle have nogen væsentlig anderledes profil med hensyn til uddannelse end tidligere såkaldte flygtninge. Det hele hænge på løse formodninger, som det ikke kan opklares hvor kommer fra og hvad de skulle være underbygget af. Men ikke desto mindre rammer de MSM på fremtrædende plads. Enten finder journalisterne selv på det, eller mere sandsynligt, de bliver håndfodret med argumentet om “veluddanede et eller andet sted fra.

Tilbage i november 2014 kom en af disse artikler på JP.dk, skrevet af den islamofile Orla Borg:

Ledere på landets asylcentre vurderer, at syrerne adskiller sig fra andre store grupper af flygtninge ved at være bedre uddannet og have mere erhvervserfaring.

Borg må jo i det mindste have talt med to af disse velinformerede ledere…

Stillet overfor dette umisforståelige faktum, så er der da også to såkaldte eksperter og en, nu forhenværende, politiker, der udtaler sig så vi kan forstå at vi skal hænge på disse raketingenørere i al fremtid:

Fahmy Almajid (tolk hos politiet, UH) støttes af indvandrerforsker Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet:

»Vi bruger i alt for ringe grad de kvalifikationer, som de syriske flygtninge kommer med. Man bør lave et langt stærkere match mellem asylansøgernes uddannelse og erhvervserfaring og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.«

Og politikeren skubber det falske indtryk af veluddannede syrere videre:

Statistik fra Ankestyrelsen viser, at omkring 60 pct. af de flygtninge, der kom til Danmark for tre år siden, stadig hverken er i gang med uddannelse eller arbejde.

Integrationsminister Manu Sareen (R) siger:

»Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede. Derfor skal kommunerne kompetenceafklare syrerne tidligt og hurtigt, så de kan blive skubbet i retning af arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet.«

Nå; regeringen er også klar over det? Jamen så må det jo være rigtigt, undersøgt til bunds osv. TIlbage i 2011 havde Ræson en artikel, omtalt på UH her, der handlede om netop syriske flygtninge. Der fremgik intet om uddanelses niveau, trods det at kilderne må have haft information om det.

Nuvel, man er tilsyneladende/muligvis godt klar over man står med møgsag om des-information af offentligheden. Ihvertfald trækkes der nu lidt i land. Fra et Al-ritzau telegram i JP.dk i dag:

I langt de fleste tilfælde vil de syriske flygtninge ende med at blive i de lande, hvor de søger asyl.

– Syrien er delt mellem forskellige oprørsgrupper, og det vil gøre det umuligt for mange at vende hjem. Vi har set et tilsvarende mønster i Irak, hvor meget få flygtninge er vendt tilbage, siger Maha Yahya til Kristeligt Dagblad.

Den libanesiske forsker understreger, at det for mange af de syriske flygtninge er vanskeligt at omstille sig til et liv i Europa, blandt andet fordi de fleste syrere kun taler arabisk, og fordi uddannelsesniveauet blandt syrere er meget blandet.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, fortæller, at der er et stærkt ønske om at vende hjem blandt syriske flygtninge. Men håbet svinder, efterhånden som konflikten nu går ind i sit femte år

Flygtningehjælp i Flygtningenævnet

Den altid skarpe Mogens Camre – af islamofile ofte kaldet Mogens Gascamre – har i det seneste via internet tilgængelige nummer af Danskeren, nr. 3 2014 (s. 2), fremdraget, hvor mange asylansøgere der faktisk lykkes med at opnå ophold:

Antallet af ”asylansøgere, der er overgået til realitetsbehandling, registreringstallet” har udviklet sig således:

2009: 2.022, anerkendelsesprocent 44

2010: 2.844 –                                         38

2011: 3.600 –                                          33

2012: 3.386 –                                         46

2013: 5.144 –                                          55

2014: 2.512 –                                          62

Tallet for 2014 gælder for årets første 5 måneder, og hvis tendensen blot er konstant, vil året nå et antal på over 6.000.

Stigningen kan naturligvis skyldes flere forhold, men det er bemærkelsesværdigt at der kommer et vedholdene spring op ad i 2012.

Netop i 2012 fik Dansk Flygtningehjælp, en selvsupplerende islamofil forening igen lov til, at udpege medlemmer til det der kaldes et “domstolsligenende organ”, Flygtningnævnet. Betænkningen over ændringerne til udlændingeloven kan læses her. Et billede på hvorfor de islamofile er optagede af, at få Danks Flygtninghjælp tilbage i nævnet: Fra Betækningen:

En gruppe udlændinge har for år tilbage fået en tidsubegrænset opholdstilladelse efter mere lempelige regler. Hvis de fremover ønsker en familiesammenføring, skal de ifølge lovforslaget leve op til de nye regler, hvilket efter EL’s mening er helt unødvendigt. Borgere, der har haft tidsubegrænset ophold i en årrække, må anses for at være velintegrerede og bør uden videre have samme ret til familiesammenføring som dem, der først får tidsubegrænset opholdstilladelse i 2012.

Med udvidelsen af Flygtningenævnet fra tre til fem medlemmer styrkes retssikkerheden, og nævnet får tilført en ekspertise med medlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp. EL hæfter sig dog ved, at det ikke sker på de betingelser, der var gældende, indtil det tidligere folketingsflertal i 2002 afskar Dansk Flygtningehjælp fra at udpege medlemmer til nævnet. Dengang modtog Dansk Flygtningehjælps asylafdeling sagsakterne i de enkelte flygtningenævnssager og kunne helt konkret diskutere dem med de af flygtningehjælpen udpegede nævnsmedlemmer, der som bekendt ikke er ansat i Dansk Flygtningehjælp. Hvis formålet virkelig er at styrke nævnets ekspertise, bør man finde en konstruktion, så nævnsmedlemmerne i lighed med praksis før 2002 fuldt ud kan trække på den professionelle ekspertise i Dansk Flygtningehjælps asylafdeling.

Medlemmerne af Flygtningenævnet der er udpeget af Dansk Flygtningehjælp, og som derfor kan formodes at være generelt inhabile er følgende:

• Cand.jur. Charlotte Barslev
• Konsulent, cand.scient.pol. Dorte Broen
• Forskningschef, Ph.d., Thomas Gammeltoft-Hansen
• Cand.jur. Ph.d. Rikke Gottrup
• Advokat Thomas Trier Hansen
• Advokat Peter Hellmers
• Vicedirektør Louise Holck
• Specialkonsulent, cand.jur. Louise Juelskjær
• Cand.jur. Claus Juul
• Seniorforsker, Ph.d., Peter Vedel Kessing
• Cand.jur. Nina Marie Lassen
• Adjunkt, Ph.d., Jesper Lindholm
• Konsulent, MSc Antrolopologi Birgit Lindsnæs
• Fuldmægtig cand.jur. Anna Karina Heiss Mathiassen
• Professor Bjørn Møller
• Head of Legal and Advocacy Team Hanne Elisabeth Pilegaard
• Ph. d. Hans Kornø Rasmussen
• Professor Jens Vedsted-Hansen
• Seniorforsker, Ph.d. Kathrine Vitus
• Konsulent Else Abildtrup Østergaard

Bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp udgøres pr. 22. maj 2014 af følgende:

Stig Glent-Madsen, Formand (FU)
Birgit Buddegård, Amnesty International (FU)
Nina Boel Monrad, Amnesty International
Jannie Merete Pedersen Dansk Erhverv
Søren Hougaard, Dansk Folkehjælp
Lotte Thrane, Dansk Forfatterforening
Lise Bostrup, Dansk Forfatterforening
Elisabet Diedrichs, Dansk Kunstnerråd
Torben Glarbo, Dansk Kunstnerråd
Bent Lexner, Det Jødiske Samfund i DK (FU)
Linda Herzberg, Det Jødiske Samfund i DK
Jørgen Estrup, FN-Forbundet
Bente Rich, FN-Forbundet
Ole Olsen, FN-Forbundet
Merete Jensen, Folkekirkens Nødhjælp
Ilse Fjalland, Frivillig (FU)
Tove Munk, Frivillig
Anders Christiansen, Frivillig
Peter Kellermann Brandorff, Ibis (FU)
George Garbutt, Ingeniører uden Grænser
Hans-Henrik Lund, Kirkernes Integrationstjeneste (FU)
Lis Ehmer Olesen, Kvinderådet
Søren Laursen, LGBT
Rasmus Hundsbæk Pedersen, LGBT
Bent Nicolajsen, MS (næstformand FU)

Dennis Nedergaard Larsen  DFUNK (DanskFlygtningehjælps Ungenetværk, observatør i FU)GÆSTERFinn Schwarz, Dirigent
Svend Duelund Jensen, Ernst & Young
Michael Bach, RevisionskomMen
Bent Melchior, Æresmedlem, tidligere medlem af FU og formand for asyludvalget

Sekretariatet består af:

Andreas Kamm, Generalsekretær
Gitte Busk Grønbech, Koordinator (referent)
Vibeke Bach Madsen, Udviklingskonsulent
Ann Mary Olsen, International chef
Christian Jacob Hansen, Head of Africa Unit
Shanna Jensen, Head of Regional Operations
Anette Christoffersen, Leder, Integration
Gerhard Korbo, Chef for Lærdansk
Hans Christian Knudsen, Chef for Integrationsnet
Heri Krner, Forstander, Lærdansk Arhus
Lone Tinor-Centi, Sektionsleder Frivillig
Mette Blauenfeldt, Sektionsleder Videnscenteret
Eva Singer, Leder, Asyl & Repatriering
Anders Maegaard, Leder, Ressource & Udvikling
Inger Bonnesen, Sektionsleder Intern Service
Pernille Rostrup Hansen, Regnskabschef

Dansk Flygtningehjælp er ikke blot en forening, men et mangehovedet uhyrer. Omsætningen i 2012 var 1,7 milliard og overskuddet 30 millioner.

Klik for større billede.

4 tapre Koransoldater til kamp

 

Carsten Hansen, Per Larsen, Andreas Kamm og Niels Nygaard, minister for by, bolig og landdistrikter (S), formand for Børnerådet, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og formand for DIF, har sammen begået en fristil i det kultumarxistiske organ “Politiken”.

Det handler om, hvordan man vil forsøge, at få muhammedanere til, at opfører sig sig som man mener de bør opfører sig. Uden dog at nævne det underliggende problem, nemlig at muhammedanere nu engang har den som mål, at sublimere livet ved at følge profetens eksempel. Og det var nu engang ikke fred, men evig krig mod de vantro. Med videre.

De tapre koran soldater, Hansen, Larsen, Kamm og Nygaard har igen en plan, hvor de ved brug af andres, nemlig de andre som de har påtvunget muhammedansk naboskab, penge på at forbedre mulighederne udøvelse af jihad, såsom anal-voldtægt af 10 årige børn. De skriver bl.a.:

 

Vi skal ikke bare se passivt til, mens familier falder fra hinanden. Og vi skal heller ikke lade børn og unge vælge banderne frem for det gode fællesskab. Eller acceptere, at unge forsumper i alkohol, stoffer eller psykiske problemer.

…

Men i nogle af de almene boligkvarterer er livet et andet. Der slås mange enlige med ensomhed, sygdom og misbrug.

Der er mange ældre bange for at gå ud om aftenen af frygt for at blive overfaldet eller chikaneret.

…

Først og fremmest er målet at sikre trygheden i områderne. Vi skal have givet de unge et alternativ til den adfærd, der skaber utryghed hos beboerne. Alle skal kunne gå på stier og veje uden at føle sig utrygge.

Kort sagt: Vi skal sikre tryghed i områderne. Men hvordan sikrer vi det?

…

De sunde fællesskaber kan være lommepengeprojekter, hvor de unge hjælper til med madlavning i områdets beboerhus eller hjælper til med at holde fællesarealerne rene og pæne.

Det kan være sportsklubber – eksempelvis inden for det succesrige Get2Sport-koncept – eller andre typer af foreninger, hvor de unge kan møde positive rollemodeller. Det kan være lektiecafeer, hvor frivillige står klar til at hjælpe den enkelte med at løse de regnestykker, som kan være svære at overskue, hvis man i øvrigt slås med andre problemer.

…

For det femte skal vi renovere boligområderne på en måde, så det øger trygheden. Fra 2011 til 2016 bliver der renoveret for ca. 30 mia. kr. i den almene boligsektor. Det betyder, at ca. 85.000 lejligheder i den almene boligsektor bliver renoveret.

Mange steder sammenlægges lejligheder til fire- og femværelses lejligheder, og på den måde bliver boligområdet attraktivt for nye typer af lejere. Men pengene bruges også på direkte tryghedsskabende foranstaltninger som f.eks. indbrudssikring af vinduer og døre.

Andre steder åbner man mørke områder op ved at fjerne buske og træer eller ved at sætte kraftigt lys op. Men det kan også være mere indirekte tryghedsfremmende tiltag som f.eks. at opføre beboerhuse, hvor der kan holdes fælles arrangementer.

Eller det kan være inden for områder, der signalerer fysisk aktivitet, leg og sundhed, som etablering af boldbaner, legepladser og ikke mindst generelle idrætsfaciliteter. På den måde lærer beboerne hinanden at kende, og ofte er det jo med til at øge tilliden og sammenholdet.