Andreas Rasch-Christensen

3′ generation kan heller ikke læse

Eller regne for den sags skyld.

JP har fået foretaget en kørsel hos Danmarks Statistik, der viser at 3′ ikke får noget videre ud af at gå i skole. Og så går jagten som sædvanligt ind for at finde undskyldninger. I JP foreslå Niels Egelund bl.a. at de skal i vuggestue som et årige.

»Det tyder på, at de fremgangsmåder, vi har anvendt for at få vores etniske medborgere med, ikke har virket,« siger Niels Egelund, der bl.a. henviser til de mange ressourcer, der de seneste år er brugt på ansættelse af sprogvejledere og socialrådgivere på skolerne, øget undervisningstid og forsøg med modersmålsundervisning,

Men forældrene har ofte selv problemer med det danske sprog, og derfor kan de ikke selv få deres børn op på et tilstrækkeligt danskniveau ved skolestart, pointerer Niels Egelund. Han foreslår derfor at tvinge familierne til at sende børnene i vuggestue som étårige, hvis sundhedsplejersken vurderer, at familien ikke har tilstrækkelige sproglige forudsætninger.

I en al-Ritzau opfølgning på den historie udtaler den islamofile forskeraktivist Andreas Rasch-Christensen, at der må vises større imødekommenhed og hældes flere af skattefårenes penge i integrations kloakken. Via BT.

– Man skal prøve at lære af de skoler, som har formået at skabe en god dialog med forældre.

– Kan det sprede sig, og kan man slå dørene ind til hjemmene og skabe en god dialog med forældrene, så tror jeg, at man kan rykke de her elever mere, siger Andreas Rasch-Christensen.

Ved folkeskolens afgangsprøve sidste år fik drenge født af efterkommere fra ikkevestlige lande et karaktergennemsnit på 5,6. Det er det samme resultat som efterkommerne.

Det er 1,3 karakterpoint lavere end drenge med dansk oprindelse. Samme billede gjorde sig gældende for pigernes vedkommende.

Tallene kommer fra en særkørsel, som Jyllands-Posten har fået Danmarks Statistik til at foretage.

Forhenværende rigsstatistiker Jan Plovsing vurderer ifølge Jyllands-Posten, at talmaterialet er solidt, selv om gruppen er lille, og kun 395 børn af efterkommere tog afgangsprøven i fjor.

Man kan så konstatere, at Andreas Rasch-Christensen ikke er blevet klogere siden 1999. I en kronik i JP dengang skrev han bl.a.:

Tilstrømningen af flygtninge fra Libanon, Iran og Sri Lanka i 1984-86 vendte derimod op og ned på dansk flygtningepolitik. Aviserne kunne berette om et stigende antal gadeepisoder med racistiske islæt, og i avisartikler advarede flere personer om, at den danske kultur var truet af de fremmedes kultur og ikke mindst af deres religion. Ligeledes hørte man beretninger om, at man ville kunne se frem til et voksende problem på grund af de fremmedes høje fødselsrate og de gældende regler for familiesammenføring.

Ifølge lektor Tina Ussing Bømler, der er forsker i udlændingepolitik, er uddannelse netop vejen til integration af flygtningene (jvf. JP den 21/6-99), hvorfor det virker højst besynderligt, at netop denne del er stærkt nedprioriteret i det nye integrationslov.

Loven medfører endvidere, at flygtninge ikke har mulighed for at bosætte sig, hvor de vil, uden at dette godkendes af modtagerkommunen. Formålet er spredning af flygtningene, så der ikke opstår ghettodannelser i de større byer. I modsætning til uddannelse er der dog intet, som tyder på, at spredningen fremmer integrationen. Tværtimod forårsager spredningskriteriet, at der opstår en kløft til den overordnede danske integrationsmålsætning, som går ud på, at integrationen skal ske med rimelig hensyntagen til flygtningenes særlige kulturelle baggrund.

Ydermere viste meningsmålingsundersøgelser, at den danske befolkning var villig til at modtage langt flere kosovaflygtninge end de 1500-2000, som var indenrigsministerens udgangspunkt. Grundlæggende kunne det altså synes som om, at den danske befolkning er langt mere venligt stemt over for flygtningestrømme, end politikerne er det.

Snarere hænger uoverensstemmelsen nok sammen med, at politikerne lytter til det højtråbende fremmedfjendske mindretal i den danske befolkning, hvis holdninger beredvilligt bliver lanceret gennem en række medier. Nu skal medierne selvfølgelig ikke bebrejdes, at det åbenbart primært er det “utilfredse” mindretal, som giver sine holdninger til kende, men det medieskabte billede af den danske befolknings synspunkter kommer derved til at se overdrevent fremmedfjendske ud.

Danskernes manglende viden om de forskellige flygtninges kulturelle baggrund er slående. Hvor tit hører man ikke enkelte folk udbrede sig om fanatiske muslimer, og hvilke frygtelige konsekvenser denne fanatisme kan føre med sig. Går man dem så på klingen, er deres viden omkring islam ofte meget overfladisk, og hvis man ydermere vil diskutere holdninger til fundamentalistiske kristne, finder man til sin store undren ud af, at deres kendskab til vor egen kulturs religion (kristendommen) er endnu mere begrænset.

Endvidere er der en udbredt tendens til at betragte alle flygtninge som en fjendtlig og ensartet gruppe, men det burde vist være åbenlyst for enhver, at eksempelvis kosovaalbanerne på vitale områder adskiller sig fra somalierne. Der er selvfølgelig også lighedspunkter, men de berettiger ingenlunde til, at man reder alle flygtninge med én kam.

Jeg har forståelse for, at de personer, der er i besiddelse af et stort kendskab til specielt islam, ofte bliver trætte af altid at skulle forsvare, forklare og forsøge at bidrage med information til folks uvidenhed og underlige myter om flygtninge, men ikke desto mindre er oplysning den eneste farbare vej til en frugtbar integrationsproces.

Majoritetssamfundet (Danmark) må på samme måde bidrage aktivt og være villigt til at modtage impulser fra flygtningekulturen. Denne integrationsform kræver viden om flygtningenes såvel som danskernes kulturelle baggrund, hvilket bl.a. kan realiseres gennem oplysning/undervisning.

Det er på tide, at vi danskere begynder at overveje, hvordan man opnår den bedste integration af de fremmede, ikke fordi vi er specielt fremmedfjendske, men fordi det er vigtigt åbenlyst at vise vores velvilje over for flygtningene.

Advertisements