cebu city

Filippinsk valg hos DDR

DDR har også dækket det filippinske valg. Der indledes med en kort gennemgang af fillipinernes historie siden cirka år 1000 hængt op på nogle centrale begivenheder. En ganske fornuftig disposition. Og så går det ellers, som man kan forvente, galt så såre man kommer til “islam”. Islam kom ikke til “de” filipiske øer omkring år år 1.400. For det første var der ikke noget, der bare minder om en samlet statsdannelse, for det andet var det i 1.300 årene. Hvilket er så velkendt og velbelyst, at det ikke er mellem 1350 og 1450.

For det andet er der tale om, at disse malayiske sultanater på et langt senere tids punkt, efter påtvungen aftale, men dog aftaler der anerkender disse folks som folk, bliver lagt ind under Den Spanske Krones administration af de filippinske øer. Det er der især to grunde til: Man ville undgå briter og hollændere i baghaven og man var nød til at gøre et eller andet ved muhammedanernes default muhammedanske opførsel. Man skal helt frem til midten af 1800 årene før der kommer nogenlunde styr på den sag. Og det var så ikke i form af statslig indgriben, men en Spansk præst (vi vender til bage til den historie på et tidspunkt), der anlagde et kystforsvar strækkende fra  Dumaguete City på øen Negros i syd og nord på mod Cebu City.

Udkigstårn der indgik i kystforsvaret i Oslob:

Baluarte (watchtower)

Lidt hurtigt om vagt/udkigtårne og filippinske frimærker her.

Forsvaret bestod af en række tårne som man kunne signalere imellem og tilhørende småbåde, der sejlede ud og sænkede de både/skibe som de indtrægende muhammedanere ankom i. Så Mikkel Müller, for ikke at rode den pågående krig med islam ind i en historie som ikke handler om denne, skulle have sagt noget retning af:

“Islam blev reprænsenteret i det nuværende filippinerne ved, at sultanater på Sulu øerne og det sydvestlige Mindanao blev lagt ind under den spanske administration”.

Når man nævner Magellan i den her forbindelse, så nævner man usagt også kristendommens ankomst og udbredels. Gør man det, må man også nævne at kristendom også ankom og blev udbredt af japanere så tidligt som 1614.

I øvrigt blev der ikke kolonialiseret noget som helst i forbindelse med Magellans besøg (og død), det var senere, om ordet kolonialiseret er det rigtige er diskutabelt, men det er rigtigt grundlaget blev lagt ved den lejlighed, men resten er en ret omstændig histori der strækker sig frem til 1898; egentligt helt til nu.

Efter den korte præsentation af filippinsk historie, med vægten lagt på det multi-etnisk/kulturelle, hvilket i sammenhængen er den relevant vinkel, komme der en cirka 10 minutter lang snak med ambassadør Jan Top Christensen. Og det viser sig, at han er glimrende til mundtlig fremstilling. Rolig stemmeføring, holder sig til sagen (hvem kan vi forvente vinder, hvorfor, hvem er han) (Rodrigo Duterte), betydning for Danmark. (tyndt, men der er ikke meget at sige). Jan Top kommer med den interesante oplysning, at det i ambassadør kredse ses Duterte som fit for embedet. Den slags er selvfølgelig handlet med det politiske lag i deres hovedstæder. Så det skal blive spændende at følge, hvordan det spinder af i forhold NGOer der har brugt årtier på, at have Duterte som hadeobjekt. Og ikke mindst hvilken lære man operationelt kan uddrage af at nakken kan knækkes på disse NGO bæster.

Kan høres her.

Blæsevejr over Visayas

For et år siden blev Visays ramt af supertyfonen “Yolanda” og det var en drøj omgang med omkring 6.000 døde. Den seneste supertyfon af den kaliber var i 1897.

Den seneste uge har en ny tyfon, Ruby/Hagupit, med potentiale til, at blive en supertyfon været i an march.Det ser dog ikke ud til, at den bliver en supertyfon, men blot en tyfon af de kraftige. Og de kan sagtens lave ravage af den omfattende slags.

Vejrudsigten.

Modsat for et år siden, hvor advarslerne ikke for alvor blev taget alvorligt, har man denne gang, både privat og offentligt, forberedt sig bedre og langt mere omfattende. Omend det ikke er den totale mobilisering.

UH er pt i området og vil de kommende dage dække Ruby/Hagupit, hvis den ellers bliver en begivenhed.

Der er dog en opfordring: Bliver den en begivenhed af den slags, der får semi offentlige organisationer, såsom Mohammedansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke etc. ud med raslebøsserne så giv dem ikke noget. Det er alligevel kun omkring 10% der bliver brugt på folk der faktisk er nødlidende. Og de 10% går forbavsende ofte til noget fuldstændigt håbløst, såsom Røde Kors undervands telte i Cebu City, venligt stillet til rådighed for folk, der kom flere hundred kilometer væk fra.

Haigografisk link til undervands teltene og et realistisk link.

Bliver Ruby/Hagupit til noget og man vil hjælpe så gør det gennem organisationer, der er “blå stemplet” af folk med du selv kender, der har lokal kendskab.