charlie hebdo

Sennels sagen 1 år efter

II.1 Respekt for personens rettigheder og værdighed
Psykologen viser respekt for ethvert menneskes rettigheder, værdighed og integritet og arbejder for at fremme udviklingen heraf. Han respekterer individets ret til
privatliv, fortrolighed, selvbestemmelse og autonomi – i overensstemmelse med
sine øvrige arbejdsmæssige forpligtelser og i henhold til gældende lovgivning.
– Fra Psykologforeningens etiske principper, her.

For omkring et år siden kom Nicolai Sennels igen i vælten, i forbindelse med et venstreekstremt bagholdsangreb og en generel islamofil propaganda indsats overfor offentligheden fra samme. Bagholdsangrebet var ikke rettet mod Nicolai Sennels fysiske person, men mod hans ansættelse som psykolog i Københavns kommunes skolevæsen.

Nøglepunktet i bagholdsangrebet var en henvendelse til Nicolai Sennels arbejdsgiver, angiveligt underskrevet af 11 ud af omkring i alt 20 af Nicolai Sennels kollegaer. Henvendelsen blev viderekolpoteret, ikke mindst af den altid dyrt påklædte pomade kommunist og fagforeningspamper Jan Hoby, næstformand, ikke i en psykologfagforening, men i en pædagogfagforening og socialdemokraten Jonas Bjørn, som om der var tale om en klage. I kølvandet på sagen bad UH om aktindsigt i sagen, bl.a. for at afdække præcist hvem de 11 personer er og hvad indholdet af henvendelsen var.

Jan Hoby med 40k ur på venstre håndled og Lenin i baggrunden.

160119 hoby ur og lenin

Jonas Bjørn, Hoby og islams nyttige blåøjede idiot

160119 jonas bjoern jensen idiot.jpg

Substansen af indholdet er vi blevet bekendt med, mens det ikke umiddelbart er lykkedes med hensyn til identitten på de pågældende. Et af resultaterne af aktindsigt er dog, at det fremgår at man ikke fra forvaltning og klageinstans side ser henvendelsen som noget der er en klage, eller noget der kan give anledning til en ”sag” vedrørende Nicolai Sennels. Man anser henvendelsen som et bekymrings skriv.

Henvendelsen til Københavns kommune vedrørende Sennels er såvidt vides dateret 28. januar, altså cirka midt i al balladen. Men når man læser materialet fra før 28. januar igennem bliver det klart, at Hoby har kendt til at det var en mulighed at den ville falde. Gættet herfra er; at Hoby og én af de 11 kollegaer til Sennels har udarbejdet skrivet forinden sagen brækker og da den så brækker hiver den pågældende kollega skrivet frem og får lokket/overbevist 10 kollegaer til, at stå som medunderskrivere på brevet.

Alle og en hver kan gøre den slags henvendelser og forvaltningen kan gøre med dem hvad de vil. Sådan næsten. Og almindeligvis skal der gives aktindsigt i den slags henvendelser. Fornuværende gør UH ikke mere ud af den side af sagen der handler om identiteten af de pågældende, men hvis der sidenhen skulle dukke noget op, der gør spørgsmålet interesant, vil der blive kigget på det igen.

Hvad angår Hoby og Bjørn så falder de vidst i en kategori som Sebastian Kjeldtoftpå kulturmarxistiske Des-Information i en leder denne uge citerede den terrormyrdede Stéphane Charbonnier for at beskrive således:

Hvilken interesse har mennesker, der virker oprigtige i deres kamp mod racismen, i at få en avis som Charlie Hebdo til at fremstå som racistisk? En avis, der forsvarer udlændinges adgang til at stemme, tildeling af rettigheder til ulovlige indvandrere og antiracistiske love. Burde vi ikke føle os i samme båd? Jo, men man glemmer, at det dybest set ikke er kampen mod racismen, der interesserer dem, men islams fremme.

Hvem der er bagmænd eller bagmand for angrebet kan ikke fastslås, men det kan fastslås, at Jan Hoby optræder som facaden udadtil og, at det nødvendige bagtæppe i form af bekymringshenvendelsen er på plads med 11 underskrivere, hvilket gør at den ikke kan ses som et udslag af f.eks. en enkeltpersons pludselige ophidselse. Det kan sagtens være, at for flertallet af underskriverne er det tilfældigheder, guppepres (der er tale om psykologer) og alt muligt andet tænkeligt og utænkeligt, der gør de skriver under. Men henvendelsen som sådan er ikke tilfældig. Nogen har orkestreret den, og den efterfølgende brug.

Kronologien i angrebet (forsøget på at udøve berufsverbot) mod Nicolai Sennels er nogenlunde således:

jan 15.: arbejderen går i gang http://www.arbejderen.dk/indland/10-grimme-citater-fra-pegidas-danske-bagmand

Den danske talsperson for Pegida, Nicolai Sennels, gør meget ud af at understrege, at formålet med gårsdagens Pegida-demonstrationer var at markere en “bekymring over fundamentalistisk islam og vise sympati med dens ofre – senest med massakren i Frankrig.” Og i sin tale på mandagens Pegida-demonstration i København gjorde Sennels meget ud af at gøre det klart, at Pegida ikke er imod muslimer.

Sennels er tidligere folketingskandidat for DF og kendt som en radikal højrefløjsdebattør på nettet.Men Sennels er samtidig kendt som en radikal højrefløjsdebattør på nettet. Han er tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti og har skrevet bogen “Blandt kriminelle muslimer”.

I en artikel fra september 2010 på europenews.dk, en engelsksproget hjemmeside der formidler stærkt islamkritiske blogindlæg, skriver Sennels blandt andet, at “næsten halvdelen af verdens muslimer er indavlede” og at indavl fører til “lavere intelligens”.

26. jan 15.

http://www.arbejderen.dk/indland/pegida-leder-ansat-som-kommunal-b%C3%B8rnepsykolog

“Når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig. Det ville svare til at bede en cowboy om at lægge pistolerne hjemme på kommoden, inden han skal ud og duellere: Det virker absurd i hans øjne.”

Man har mod bedre vidende og på trods af advarsler fra en række tillidsfolk ansat en mand, som åbenlyst mener, at stor gruppe af Københavns børn er genetisk disponerede for vold og vrede.
Jan Hoby, LFSDen sidste uge har den danske Pegida-leder Nicolai Sennels udtalelser om, at muslimer er indavlede og genetisk disponerede for vold og vrede, vakt harme på de sociale medier.

>> LÆS OGSÅ: 10 GRIMME CITATER FRA PEGIDAS DANSKE BAGMAND

Nu viser det sig, at Nicolai Sennels i september sidste år – trods protester fra ansatte og en tidligere fratrædelse på grund af en racismesag – blev ansat som børnepsykolog i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Her vurderer han behovet for psykologhjælp og anden støtte til børn og unge på institutioner i kvartererne Østerbro og Indre By, hvor der blandt andet går muslimske børn og unge.

Fagforening kræver tjenstlig sag

Siden Pegida-bevægelsens opblomstring er Sennels retorik blevet skærpet, og i et blogindlæg fra december 2014 agiterer han for, at kampsport og deltagelse i Hjemmeværnet er nødvendige aktiviteter, når det beslutsomme tilbageslag skal organiseres, som kan stoppe Islam “for evigt.”

Situationen får nu Københavns største pædagogiske fagforening, LFS, til at kræve, at der indledes en tjenstlig sag mod Sennels.

– En række tillidsvalgte og flere af vores medlemmer, som arbejder direkte sammen med Sennels, har klaget over, at de føler sig pressede på arbejdsmiljøet og utrygge ved hans menneskesyn, siger næstformand i LFS, Jan Hoby, til Arbejderen.

Det er ikke første gang, at Sennels menneskesyn kommer på tværs af hans arbejde som psykolog i Københavns Kommune. I 2008 måtte Sennels fratræde sit daværende job på den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro, efter at han på en kommunal konference havde udtalt sig i nedsættende og generaliserende vendinger om “islams voldskultur”.

Han udgav efterfølgende bogen “Blandt kriminelle muslimer – en psykologs erfaringer fra Københavns Kommune” på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

– Det betyder jo, at kommunen mod bedre vidende og på trods af advarsler fra en række tillidsfolk på området, har ansat en mand, som åbenlyst siger, at han mener, at stor gruppe af Københavns børn er genetisk disponerede for vold og vrede, siger Jan Hoby.

Intet svar fra Sennels

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar til kritikken fra Nicolai Sennels, men han har meddelt, at han ikke ønsker at udtale sig om sager, der ikke handler om Pegida.

Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning bekræfter, at Nicolai Sennels er ansat i kommunen.

Men kommunen ønsker ikke at kommentere på, om Sennels holdninger er forenelige med kommunens værdigrundlag, der blandt andet siger, at mangfoldighed skal betragtes som et aktiv.

– Vi blander os ikke i de ansattes politiske, religiøse, seksuelle holdninger, så længe deres private holdninger ikke influerer på deres faglighed i deres opgaveløsning i kommunen, siger Jette Lentz til Arbejderen.

Hun er tværfaglig chef i Københavns Kommunes børne- og ungeforvaltning og nærmeste chef for Nicolai Sennels.

– Men det er vigtigt at understrege, at alle vores ansatte – jævnfør vores værdigrundlag – skal møde alle vores borgere og give dem en korrekt behandling – uanset borgernes kulturelle og religiøse baggrund.

I Københavns Kommunes værdigrundlag slås det blandt andet fast, at “kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.”

 

26.januar 15

TV2 planker arbejderen

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-01-26-fagforening-kraever-tjenstlig-sag-mod-dansk-pegida-leder

27.jan15

BTs Jesper Vestergaard Larsen bekendt med fyringsønske

http://www.bt.dk/danmark/kraever-pegida-formand-fyret

27.jan15

socialdemokrat kræver Sennels fyret:

Socialdemokrat kræver Pegida-leder fyret

Onsdag eftermiddag vil Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune på et møde diskutere, om det er muligt at fyre Nicolai Sennels fra sit job.

»Han er tidligere blevet fyret i København Kommunes Socialforvaltning på baggrund af noget af det samme, som vi ser her. Jeg mener, vi er nødt til at være ekstra påpasselige, når det handler om noget så følsomt som børnepsykologi,« siger Jonas Bjørn og fortsætter:

»Kommunen bruger mange penge på at bekæmpe hadforbrydelser og radikaliseringen af unge. Derfor er det problematisk, at man samtidig har en medarbejder, som selv er med til at skubbe på med henblik på radikalisering og ekstremisme. Når han oven i købet skal arbejde med kommunens børn og unge, er det overhovedet ikke foreneligt,« siger han.

 

28 januar 2015 er der udarbejdet og fremsendt en bekymrings henvendelse fra Nicolai Sennels kollegaer.

5.feb15

http://www.arbejderen.dk/indland/11-skolepsykologer-klager-over-pegida-talsmand

11 skolepsykologer på Østerbro og i Indre By i København har sendt et fælles brev til Børne- og Ungeudvalget i Københavns Kommune, hvor de udtrykker stor faglig mistillid til deres kollega, Nicolai Sennels, der er talsmand for Pegida i Danmark, skriver Berlingske.

Det handler om, hvor langt man må gå som offentlig ansat. Jeg mener, at Sennels er gået langt, langt over stregen.
Jan Hoby, næstformand, LFSI brevet tager kollegerne kraftigt afstand fra Sennels udtalelser om muslimer. De beklager, at han “underbygger sine påstande med, at han er skolepsykolog”, og de tvivler på, om han er i stand til at holde sine personlige holdninger til muslimer adskilt fra sit professionelle arbejde med muslimer.

Psykologerne kalder hans udtalelser for “fagligt uforsvarlige i en folkeskole, som netop arbejder på rummelighed, inklusion og accept af forskelle”.

>> 10 grimme citater fra Pegidas danske bagmand

Sennels har været genstand for voldsom kritik for udtalelser som, at “når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig”.

Som tidligere omtalt i Arbejderen har Københavns største pædagogiske fagforening, LFS, krævet, at der indledes en tjenstlig sag mod Sennels.

>> Pegida-leder ansat som kommunal børnepsykolog

– En række tillidsvalgte og flere af vores medlemmer, som arbejder direkte sammen med Sennels, har klaget over, at de føler sig pressede på arbejdsmiljøet og utrygge ved hans menneskesyn, siger næstformand i LFS, Jan Hoby.

– Det handler om, hvor langt man må gå som offentlig ansat, og her mener jeg, at Sennels er gået langt, langt over stregen.

– Man kan ikke være hverken racist, islamofob, antisemit eller fascist og være ansat i den offentlige sektor og arbejde med børn og unge eller andre borgere. Det strider imod de værdier, som den offentlige sektor generelt har, og det strider mod de værdier, som Københavns Kommune har, siger Jan Hoby.

Det er ikke første gang, at Sennels menneskesyn kommer på tværs af hans arbejde som psykolog i Københavns Kommune. I 2008 måtte Sennels fratræde sit daværende job på den socialpædagogiske døgninstitution Sønderbro, efter at han på en kommunal konference havde udtalt sig i nedsættende og generaliserende vendinger om “islams voldskultur”.

Han udgav efterfølgende bogen “Blandt kriminelle muslimer – en psykologs erfaringer fra Københavns Kommune” på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.

I sin selvbiografiske bog ”An Unlikely Conservative” fortæller Linda Chavez om sine oplevelser med som fodsoldat i undervisningsindustrien, at skulle forestå ”integration” af kriminelle og/eller indvandrere i 1970erne. Det kunne som Sennels, senere erfarede de underliggende problemstillinger omkring, og fortalte om bl.a. i hans bog om samme, ikke lade sig gøre. Hvad Chavez erfarede og erkendte i efterfølgende refleksioner, at kulturen som problempersonerne lever i flytter med dem; fra hjemmet og ud på gaden, fra gaden og ind i fængslet, og ved (prøve)løsladelse videre med dem. I Chavez tilfælde ind på UCLA, hvor hun som underviser kunne (og skulle af hensyn til egen økonomisk situation) stå på mål for de daglige ydmygelser og med nul opbakning fra de personer i UCLA, der havde iværksat programmet og hvis reaktion på rapporterede problemer var benægtelse og/eller ordinering af mere af den slangeolie medicin, der allerede var delt ud i rigelige mængder.

Mere om Hoby hos Uriasposten, her.

Radigal tilstår brandstiftelse (“unge”)

Rokoko Posten har seneste krimi nyt og interview med gerningsmanden, fhv. folketingsmedlem Sven Skovmand:

En hyggelig aften med culottesteg og rødvin i gode venners lag blev med et forvandlet til et mareridt, da det tidligere folketingsmedlem for De Radikale Sven Skovmand blev overfaldet af ytringsfrihedsfundamentalister bevæbnet med høtyve og fakler.

“Selvfølgelig er det trist, men det må man regne med, når man omgås personer, der siger så krænkende ting, som jeg gør. Det var jo langt fra alle, som blev dræbt ved angrebet på Charlie Hebdo, der selv havde tegnet profeter,” siger han og understreger, at retfærdighed af og til kræver ofre.

“Det er jo ligesom dengang, jeg hyldede de enorme fremskridt, som skete på baggrund af det cambodianske folkedrab. Her døde også nogle stykker, men til gengæld tror jeg nok, de fik et enormt godt landbrug og lige samfund ud af det.”

151013 burning cross holdt

Skovmand i flammer. rettighedshaver ukendt*.

I en videnskabelig publikation, udgivet af Justitsministeriet, skrevet af et par hvidhedsfuskere fra RUC, Konflikt på gadeplan- når etnisk minoritetsungdom og politi mødes,(2003) af Anthony Ansel-Henry og Susanne Branner Jespersen, kan man bl.a. læse (p 18 ff):

Ad a) De unge taler højlydt
De unge forstår ofte ikke, at andre mennesker er så generede af deres tilstedeværelse i det offentlige rum, at de anmelder det til politiet. Som eksemplet viser, opfattes deres adfærd som larmende, støjende og uroskabende. En af de unge fortæller her om, hvordan denne opførsel ofte er helt ureflekteret og normal:
Ung (22 år): Nogle gange når jeg møder mine venner nede ved centeret, du ved, og de står og hygger, så tænker jeg ”hold kæft hvor de larmer”. Så kan jeg da godt se, at de er meget støjende, men så når jeg slutter mig til dem, så bliver jeg en del af det og så kan jeg ikke høre det mere, altså at vi larmer.
Så sker det, at der er en eller anden gammel dame, der ringer efter politiet, det kan ikke være rigtigt. Og hvor er det de vil have at vi skal gå hen? Vi bor her jo.
I situationen hvor de unge opholder sig i centeret tager betjentene opkaldet for pålydende, og afkoder de unges ageren (skub og højlydt snak) som ballade. Holmberg (1999:134) henviser til en hollandsk undersøgelse, hvor en mulig forklaring på betjentenes opfattelse af etniske minoriteter er, at der er forskelle i den nonverbale kommunikation hos henholdsvis politi og etniske minoriteter, hvorfor der let opstår fejl i kommunikation og bedømmelse. Betjentene kan altså have vanskeligt ved at afkode de unges kropssprog eller omgangsform, hvilket er en problematik vi vender tilbage til i kapitel 4.
Ad b) En borger anmelder et slagsmål mellem to indvandrere til politiet
De unge i eksemplet er forbløffede over at andre mennesker i lokalområdet reagerer så skarpt på dem og deres adfærd. Dette er en problematik, som især opstår i centre, der ligger i områder omgivet af boligblokke. De unge i undersøgelsen fortæller med forundring om, hvordan de oplever, at almindelige borgere ikke tør gå forbi dem, når de opholder sig nede i centeret:
Ung (16 år): Hvad er folk bange for? Vi er jo bare en flok 15-16-årige drenge! Og så turde de ikke gå forbi, og nogle spurgte os endda om vi ville slå dem, hvis de gik forbi – det er virkelig mærkeligt.
At udenforstående reagerer så angstfyldt på grupper af unge mænd og drenge fra de etniske minoriteter kan forklares med det, Peter Hervik (1999), med et begreb fra Stuart Hall, kalder ”moralsk panik”. Moralsk panik er kendetegnet ved:
Den officielle reaktion overfor en person, en gruppe af personer eller en række hændelser er helt ude af proportion med den egentlige trussel, som de udgør; når ”eksperter” i form af politi, myndigheder og redaktører, opfatter truslen i stort set identiske termer og taler som ”med en stemme” om hyppighed, diagnoser, prognoser og løsninger (Hall i Hervik 1999:102).
Politiet er naturligvis nødt til at reagere på disse henvendelser, også fordi der er stigende politiske krav om at politiet skal være synlige i gadebilledet (jf. Flerårsaftalen 2000), men det er ikke altid klart om der er tale om kriminel eller blot ”udansk” adfærd.
151010 holdt med kkk i copenhagen
Unge uden etnicitet og negere til verdenspremiere. rettighedshaver ukendt*.
Ligeledes ukendt hvem denne Amer I Can er.
*) Fotos er muligvis taget af den verdensberømte amatør instamatic fotograf Jacob Holdt. Han har imidlertid afgivet rettighederne til billederne til en forlængst likivideret fond, så indtil vi her på Hotellet får forelagt hård dokumentation for, hvem rettighedshaver er, bliver amatør fotografierne hængende.

Islamofil lyrik

En os ukendt Benny Andersen, der vidst er noget ved lyrikken, har udgivet en bog, der venligt omtales i en lokal avis underoverskriften ” Benny Andersen: Et kærligt indspark til debatten om islam”

Fra artiklen:

Det hele startede for 10 år siden. Benny Andersen syntes på daværende tidspunkt – og synes stadig – at danske journalisters viden om islam kunne ligge på et lille sted, og at de udtalte sig i klicheer og generaliserende vendinger.

“Jeg tog kontakt til folk, som jeg kendte som nogen med udsyn og alt andet end et fundamentalistisk syn på religion,” siger han.

Biskop Kjeld Holm, politiker Öslem Cecik, tidligere overrabiner Bent Melchior og politiker Søren Pind var nogle af de fremtrædende personligheder, han kontaktede.

Samtalerne blev optaget, redigeret og nedskrevet. Og det er dem, der er hovedessensen i bogen ‘Sådan kan islam også være’, der i slutningen af maj udkom på forlaget Gyldendal. Desuden skriver Benny Andersen selv et indlæg om kvinders stilling i islam, om de sefardiske jøders lange rejse og om sin barbadianske familie.

“Jeg fremhæver Barbados som et godt eksempel på, hvordan man kan respektere hinanden og hinandens religioner. Jeg har optalt mindst 42 forskellige trosretninger på Barbados, og trods forskellig religiøsitet respekterer man hinandens højtider, og man udviser en kærlig tolerance, som resten af verden kunne lære meget af,” siger han.

“’Je ne suis pas Charlie’ var noget af det første, Benny Andersen og jeg sagde til hinanden, da vi mødtes efter de voldsomme begivenheder i Paris. Det må naturligvis forklares nærmere, for ikke at give anledning til misforståelse. For selvfølgelig er vi Charlie, når det handler om at tage afstand fra enhver form for vold…….Vi køber ikke den med, at tegnerne selv var ude om deres skæbne…..men vi er alligevel ikke Charlie, for vi bryder os bestemt ikke om det blad, og vi ser ikke på mordet på tegnerne som noget, der har givet bladet en positiv status, det ikke have før….” skriver Erling Tiedemam blandt andet i sit indlæg, der slutter med, at han og Benny Andersen er enige om at “det er vanskeligt at opnå en frugtbar debat i samfundet, hvis der kun er to farver på paletten, sort og hvid. Vi vil derfor besvaret spørgsmålet om, hvilket skilt vi vil bære, ‘Je suis Charlie’ eller ‘Je ne suis pas Charlie’ – og svaret er dem begge.”
Tilbage i 60erne underholdt Andersen med nogle nedladende bemærkninger om Dansk sprog og kultur i bl.a. digtet “Muddermålet” hvor vers 1, 2 og 4 lyder:

Vort muddermål er hæsligt
det har så fæl en klang
Hvormed skal jeg dog ligne
og prise det i sang
En halvgammel ludder
med rød og svampet tud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud
Men hun er så gæv og hun holder stadig ud

Hun lægger os på læben
hvert galt og grøddet ord
Til elskovshæsse stønnen
til festens drukne kor
Af hjertet trangt af sorgen
og svulmer det af lyst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst
Hun skænker os bøvset der lette kan vort bryst

De fremmede der prøver
at lære hendes sprog
De synes det lyder li’somom
det var havregrød i kog
Og hver gang de prøver
at magte hendes mål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål
Der ler hun så hjerteløst og siger bare skål

Andersen omtaler Barbados som et multireligiøst lykkeland. Her er lidt uddrag fra omtale.

OSAC:

American citizen tourists visiting the Eastern Caribbean are not targeted for crime to a greater degree than other Western foreigners. Americans who reside in the Eastern Caribbean region and live on local economies do not always enjoy the same level of police protection that regional governments provide to tourists who frequent a more narrow set of tourist areas. Tourism is a major contributor to regional GNPs. According to records kept by the U.S. Consulate in Bridgetown, in 2013 there were no American citizen homicides in the Eastern Caribbean, but those who reported being victims of crime rose from 16 to 18. 

Ifølge denne kilde er mordraten pr. 100.000 i Barbados 7. I Danmark er den, lidt endnu, 1. Ifølge dette wiki opslag udgør den muhammedanske del af befolkningen 4.000 personer svarende til 1,5% af befolkningen. Som bekendt skal tallet op på cirka det dobbelte før muhammedanerne i det små påbegynder jihad. Indtil da er det blot krav om særbehandling muhammedanerne optræder med.

Her på UH håber vi dog ikke, at Andersens hånende digt giver ham problemer af muhammedansk krarakter, men vi må dog skrive som litterær direktør på Andersens forlag, Gyldendal, Johannes Riis udtalte til denne blogholder oven på jihadangrebet på tegneren Kurt Westergaard, ” når man stikker næsen frem må man jo forvente reaktioner”.

Tillæg:

Henrik Marstal har tilsyneladende skrevet en hel bog om Andersens deltagelse i belyvning af hans medborgere med såkaldt “racisme”: Borger i smilets land: Benny Andersen og danskheden

Billeder fra bogens side 116/17:

150628 marstal om benny a cyntia #1
150628 marstal om benny a cyntia #2
Uddrag af digtet sakset her:

Før holdt de sig skjult

skrev anonyme breve

kom med anonyme tilråb

anonyme opringninger

foretog anonyme overfald

nu tør de kaste maskerne

nu har de navne og ansigter

gode danske navne

knyttede danske ansigter

nu har de opdaget hinanden

gennem læserbreve

gennem meningsmålinger

gennem radio og fjernsyn

de kan mærke de blir flere og flere

hævder allerede at være de fleste

endnu er de ikke organiseret

endnu marcherer de ikke i takt

men partiet står parat

med åbne arme                                                                               

og lukkede grænser

Mangt og meget sker

med overrumplende skift

i dette sekels krampetrækninger

Flygtninge

indvandrere

alle I med anderledes hår

anderledes næse

anderledes tro og skikke:

Dette er H.C. Andersens land

lær af ham og bliv klogere

nationalsporten er kanøfling

humoren brolagt med bananskaller

i folkeviddets troldspejl ses

ofre

som trusler

medmenneskelighed

som udansk

Her er det en dyd

selv for højtuddannede

at lade som om man hverken

kan læse eller regne

så få tusinder gøres

vupti

til en folkevandring

Giv agt når nogen siger:

– Jeg er ikke racist, men –

Så er det bare om

at springe til side

før de brækker sig over jer.

Danmark

en gang besat af gale germanere

snart besat af besatte danskere

mit land beboet af rygge

mit land hvor der jævnligt

er rift om sko

der er for små

mit land med skrumpehorisont

forvekslet med verdens navle

Danmark

mit skulende land

bliv voksent og stort

slå øjnene op

slå armene ud

så vi kan rette ryggen

ved at tilhøre dig

Danmark

gør dig ikke mindre end du er

udgør

udfyld din del af verden

gør vores skam til skamme

at vi kan forny dit ry.

– Benny Andersen

Marstal bringer i samme bog et uddrag af et digt af en anden racisme belyver, Ivan Malinowskis “Advarsel”. Her i sin helhed:

Forfulgte i alle lande!
Når I flygter for livet,
gå uden om Danmark,
det er mit råd.
Her i mit land,
som er en oase,
et smørhul og et kødbjerg,
hersker stenhjerter.
Loven er lovende
og justitsministeren
ikke en hvem som helst
men en dannet mand,
han kan fremmedord som asyl
og humanitet, men de er og bliver
fremmede i hans mund.
Sorthårede, skibbrudne,
anderledestænkende!
Jeg som har nydt
jeres brød, fugt og vin
er nødt til at sige: her
har I ikke noget at hente!
Her hersker ikke jeg
men stenhjerter som ikke
skylder nogen noget
og som uden skånsel
sender jer tilbage
til dem der står parat
til at behandle jeres sag
uden fremmedord,
uden at hykle. Her
hersker hykleriet.
Skiltene med ’Velkommen’
gælder ikke jer, gæstfriheden
indskrænker sig til gratis
returbillet til Berlin,
Beirut, Belsen.
Har I jeres liv kært
Som man kan konstatere følger propaganda belyvningerne et mønster…

Øvigs vinkler

Forfatter Peter Øvig Knudsen blogger også. For det meste om sine tidligere og muligvis kommende bedrifter.

Hans bøger om Blekingegadebanden, som vi ikke har læst, men kun kender fra referaterne, hvor de synes at bære præg af en høj grad af apologi og distance til væsentlige problemstillinger. Den ene er, at han ikke kommer ind på det netværk, medvidende eller uvidende, der omgav og for så vidt stadig omgiver bandens medlemmer. En anden er at hans brug af “Stemmen” (Bo Weymann) og Jørn Moos som hovedkilder, mest har karakter af lommefilosofiske overvejelser om den terroristiske kriminalitets relevans og retfærdiggørelse. Noget egentligt nyt kommer der vidst ikke frem. Og det er ærgeligt. For det første findes der i arkivmaterialet, i følge Lars Hedegaard, indikationer af hvem denne personkreds er og var. For det andet er/var Øvig selv en del af personkredsen, så han kunne bruge sig selv som kilde. Og her hentydes til, bl.a., det forhold, at banden fik, hemmeligt, stillet lokaler til rådighed i “Blågården”.

Øvig efterlyser BZere fra 80erne, fremgår det. Her kan UH muligvis også være behjælpelig. Øvig kan kigge nærmere på dep-chef i Socialministeriet Jesper Zwisler, som dels boede på Indre Nørrebro først i 80erne, dels i et eller andet omfang skulle have haft sin gang i “miljøet”.

Øvig er så vågnet op til den dhimificerede virkelighed, oven på Charlie Hebdo, og skriver i den anledning bl.a.:

Islamisterne kalder sig muslimer, men det er ikke det vigtigste ved dem: Den islamistiske bevægelse er først og fremmest en militant politisk/ideologisk bevægelse, og den bærer alle fascismens kendetegn. Islamisterne kæmper med våben i hånd for en stat, der præcis som den fascistiske vil koncentrere al magt – økonomisk, religiøs, politisk og militær magt – hos en lille gruppe diktatorer.

Hitler herskede over en stat med et kolossal militærapparat og kunne rent fysisk tromle ind over nabolandenes grænser. Islamisterne besidder (endnu ikke) samme militærmagt og sender i stedet deres kommandosoldater ind i hjertet af den demokratiske verden for at skabe massiv frygt og dermed underminere deres største fjende – demokratiet.

For at få samtalen godt i gang, må vi begynde med at blive enige om, at islamister og muslimer IKKE er det samme. Og vi må holde op med at råbe fra hver sin bjergtop og kun lytte efter vores egne råb.

På den højre bjergtop råber nationalisterne, Pia Kjærsgaard & Co., som i fremmedangst og islamofobi gør alle muslimer til fundamentalister. Samtidig har denne højrefløj næsten fået monopol på at kæmpe for det fundamentale i vores demokrati, nemlig den frie ret til at ytre sig, uanset hvem man er enig med eller gør grin med. Og på den bjergtop har de kun fået ekstra medvind siden massakren i onsdags.

På den venstre bjergtop råber (i hvert fald indtil i onsdags) de såkaldt tolerante venstreorienterede og kulturradikale, som må indse, at islamister IKKE tilhører en svag religiøs minoritet, som skal beskyttes mod krænkelser. Den fløj har næsten fået monopol på at tale om dialog og tolerance – og har ikke indset, at tolerance over for fascister er en katastrofe.

Ja, lad os sikre ytringsfriheden for selv dem, vi er uenige med, så hverken Pia Kjærsgaard eller Lars Hedegaard risikerer deres liv for at mene, hvad de gør.

I den debat bliver de demokratiske muslimer en vigtig samtalepartner. De må hjælpe os med at få begreberne afklaret, med at få trukket det klare skel mellem muslimer, hvis trosfrihed naturligvis skal være uanfægtet, og de islamister, hvis mål er en fascistisk stat, svøbt ind i religiøs retorik.

Måske bliver det svært at få nationalisterne ned fra deres bjergtop. Men efter i onsdags håber jeg i hvert fald, at dem på venstre top vil komme ned til os andre og begynde at tale om den livsfarlige fundamentalisme, som man skal møde med alt andet end tolerance og dialog.

Øvig forsøger at lancere sig selv og hans position som en midterposition. Og det hænger ikke sammen med den konstaterbare virkelighed. Det er vind eller forsvind. Desuden er det ikke en midterposition, at opfordre os islamofobe til i det mindste, at acceptere en vis, mindre, grad af islamisering. Det er stadigvæk islamofil påtvingelse af en selvmordspagt. Har Øvig og andre islamofile behov, at undskylde for deres fantasterier i forhold til islam kan de gøre det. Det står Øvig og dem frit for. Men hvorfor i al verden skulle vi andre opgive noget som helst af vore frihedsrettigheder?

For at imødekomme de islamofiles forfængelighed?

Men ok, når man husker på, hvorledes Øvigs islamofile venner f.eks. overfaldt Søren Karup for hans sammenligning af nazisme med islam, så må man indrømme de flytter sig. Indtil videre har ingen overfaldet Øvig for dét.

Terror attack on media in Paris

MSM BBC reports 11 killed:

Gunmen have attacked the Paris office of French satirical magazine Charlie Hebdo, killing 11 people and injuring 10, French officials say.

Its latest tweet was a cartoon of the Islamic State militant group leader, Abu Bakr al-Baghdadi.

An eyewitness, Benoit Bringer, told French TV channel Itele: “Two black-hooded men entered the building with Kalashnikovs. A few minutes later we heard lots of shots.”

The magazine was fire-bombed in November 2011 a day after it carried a caricature of the Prophet Muhammad.

Its overwhelming linkly a mohammdanian terrorist attack. Since 2001 espicially media not showing the requested servitude from islam has been under fire. Most deadly media attack from mohammdanians since 2001 has been the Maguindanao massacre let aside, said attack was rooted in a dispute between two muhammedanian local clans. Never the less, most killed was non mohammedanians.

Wiki on Charlie Hebdo. It seems wiki get updatede continiously on this latest event.

Danish socialdemocrat and secretay fo r trade and “development”, Mogens Jensen, are visiting the Philippines comming january 22 and 23, has back in 2010 wrote an article “Make space for islam in europe”. UH wonders if this is the result of lack of space.

Danish ambassador to the Philippines, Jan Top Christensen, an islamophile has previously wrote articles, argueing that Libanon was, thanks to islamic influence, a succesfull multicultural nation.

Update:

EFJ, European Federation of Journalists, has this statement. Not a single word such as muslim, islam, quran or others that tell who is actualy the perpetrators. (Its no longer speculation, the scream “alhua akbar” was heard).

Media “blitzkrieg” down playing the role of islam has now started and “islam is the religion of Peace”, and it has nothing to do with islam.

UK progressive The Guardian explain how this was the result of islamophobia:

Observant Muslims anywhere would be angered by such images. That is especially true of fundamentalist Salafis, who adhere to traditions laid down in 7th-century Arabia, or of the small minority who hold to the jihadi-takfiri world view espoused by Isis and al-Qaida. Their doctrines permit the killing of so-called apostates. But devout Sunni Muslims of all stripes avoid visual depictions of Muhammad or other prophets such as Moses or Abraham.

Islam is not unique. Judaism forbids the use of “graven images” and Christianity has at times frowned on visual representations of sacred figures, allowing only the cross to be depicted in churches.

The Qur’an does not explicitly forbid images of Muhammad, but several hadith (sayings and actions attributed to the prophet) prohibit Muslims from creating visual depictions of human figures. Traditionally, the concern has been that images may encourage idolatry, the scourge of the jahiliyya period of pre-Islamic Arabia.

Danish politicians do not mention islam at all:

“France has been hit by a terror attack. Completely defenceless and innocent people have fallen victim to what appears to be an attack on the freedom of expression,” Thorning-Schmidt [PM] said in a statement.

“Horrified by the Charlie Hebdo attack. Strong condemnation. Full solidarity with the victims and France. We must defend the freedom of speech,” Foreign Minister Martin Lidegaard wrote on Twitter.

“The terror attack is in every way tragic and is not just an attack against the magazine but against all of us,” Social Minister Manu Sareen wrote on Twitter.

Both Mr. Lidegaard and Mr. Sareen are reprenstetives of party “Radikale Venstre” wich during WWII was allied with Mr. Hitler, a well know admire of islam.

Michelle Malkin back in 2006:

Muslims consider it sacrilegious to produce a likeness of the Prophet Mohammad. CNN has chosen to not show the cartoons in respect for Islam.

Unbelievable. The news network reports on an international controversy, but refuses to show readers what the news is actually about and let them judge the cartoons for themselves.

Even more galling is CNN’s newfound respect for religion.

Where was that deference when Ted Turner was calling Catholics “Jesus Freaks?”

thereligionofpeace.com has collected polls one how muhammdanians look shari terrorism etc. etc.:

Muslim Opinion Polls

A “Tiny Minority of Extremists”?

“Strive hard against the unbelievers and the hypocrites and be
unyielding to them; and their abode is hell, and evil is their destination.”

Quran 9:73

Have you heard that Islam is a peaceful religion because most Muslims live peacefully and that only a “tiny minority of extremists” practice violence?  That’s like saying that White supremacy must be perfectly fine since only a tiny minority of racists ever hurt anyone.  Neither does it explain why religious violence is largely endemic to Islam, despite the tremendous persecution of religious minorities in Muslim countries.

In truth, even a tiny minority of “1%” of Muslims worldwide translates to 15 million believers – which is hardly an insignificant number.  However, the “minority” of Muslims who approve of terrorists, their goals, or their means of achieving them is much greater than this.  In fact, it isn’t even a true minority in some cases, depending on how goals and targets are defined.

The following polls convey what Muslims say are their attitudes toward terrorism, al-Qaeda, Osama bin Laden, the 9/11 attacks, violence in defense of Islam, Sharia, honor killings, and matters concerning assimilation in Western society.  The results are all the more astonishing because most of the polls were conducted by organizations with an obvious interest in “discovering” agreeable statistics that downplay any cause for concern.

(These have been compiled over the years, so not all links remain active.  We will continue adding  to this).