dansk folkeparti

Mere kulør hviide

I forbindelse med forberedelse af en anden post faldt vi over en FB post af formanden for IBIS, Mette Müller Kristensen, der også parodierede DF plakaten som vel alle har hørt om og set. På posten delte Mette Müller dette billed:

160601 df parodi på kampagne foto

IBISs styrelse har lagt dette foto af sig selv på “foreningens” hjemmeside:

160601 ibis styrelse gruppe pic 2

Vi har skrevet det før og gentager: For den slags individer (såkaldte NGOere) er negere og muhammedanere ikke noget man lukker ind i sine egne cirkler. Det er noget man bruger til at tyranisere sin omgivelser med, og noget man bruger som objekter til at opnå personlig økonomisk vinding med.

Ny tekst til karaoke

Det har vakt bestyrtelse blandt islamofile socialister, heriblandt nazister, at Dansk Folkeparti, moske, moske ikke, har ladet sig inspirerer af en sang skrevet som kommunistisk propaganda af Bjarne Jes Hansen engang i 1970’erne. Sangen, Vi voksne kan også være bange, lugtede allerede den gang af muld, noget der efter sigende først skulle være indtrådt for sangens forfatter i forbindelse med murens fald, cirka 1990.

Det har afstedkommet en del opslag på ikke mindst FB, hvor de islamofile socialister svare igen ved, at genbruge DFs oprindelige plakat. Et eksempel via Uriasposten:

160517 birgit bjerre DF plakat

Vi har for at hjælpe med kampagnens udbredelse lavet en alternativ tekst til sangen således at islamofober med hang til karaoke, hvis de kan få musikken ned i anlægget, har en tekst der moske, moske ikke, falder mere i deres smag:

1.

Jeg er bange for højreorientered blogs

jeg nogengange får at læse

Jeg er bange for det er om muhammed

når jeg jo syns de vantro de skal dø

 

Omkvæd: Vi socialister er bange for ik at være med

og synger lange lange bange sange

Om ikke at få lov, at være med når muhammed han går løs

Det er så svært når vi skal passe på

2.

Jeg er bange for centralkommiteen

og for muhammed ude i trafikken

Jeg er bange for den store flotte minaret

som højreorintered skriver skriger ulla hakbar

Omkvæd.

3.

Jeg er bange for de sorte blogs

Og for det du ser står hos marx *)

Jeg er bange for du skal møde afsløring

Og tvivle på mine løgne

Omkvæd.

4.

Jeg er bange for muhammed han er svag

Og ikke kan bestemme over dig og mig og jorden

Jeg er bange for at islamister og socialister

ikke bestemmer over dig og mig og jorden.

Omkvæd.

Forlæg: Bjarne Jes Hansen

*) Karl Marx kom i en artikel i New York Times frem til, at man lige så godt kunne tage en all out krig først som sidst vedrørende spørgsmålet om Det Hellige Land.

DFs forlæg som islamofile venstreekstreme har påtaget sig opgaven med at udbrede:

160517 df plakat

Østre Landsret retter sproget

Vi har dels i denne post, dels i en stribe mails til justitsvæsnet kritiseret, at man fra justitsvæsnets side har anvendt ordet “racisme” til beskrivelse af sager vedrørende straffelovens paragraf 266 b.

Nu var den iltre og altid skarpe Mogens Camre så havnet i en sag pga et tweet, der lød:

Om jødernes situation i Europa: muslimerne fortsætter hvor Hitler sluttede. Kun den behandling, Hitler fik, vil ændre situationen

I Retten i Glostrup blev Camre i følge overskriften i rettens pressemeddelse dømt for racisme:

Landskendt politiker straffet for racediskrimination

Nu har Østre Landsret så godt nok dømt Camre for overtrædelse af 266 b, men i det referat, der indgår i pressemeddelsen vedrørende sagen undlader man, at bruge ordet “race” og de sædvanlige sammen stillinger afledt heraf. I stedet går man mere præcist til værks og referer til de led fra bestemmelsen det handler om, nemlig forhånelse og truende udtalelser.

Som bekendt for tænkende og vel- og højereorienterede væsner findes muhammedeanere i stort set alle racer.

Løgnefabrikanten Al-Ritzau har selvfølgelig udsendt et telegram, hvori det påstås, at Camre skulle være dømt for “racisme”. Telegrammet er pt. tilstede på bl.a. JP.dk og BT.dk.

Så sent som fredag afsagde retten Herning en dom, hvor man i sin pressemeddelelse i overskriften skrev:

39-årig mand fra Ikast/Brande blev straffet med en bøde på 3.000 kr. for racistiske udtalelser på facebook

Dommen er anket til Vestre Landsret og det bliver spændende, at se om den følger det gode eksempel fra kollegaerne Østre Landsret.

LA la ala asylemigrant stop

De radigale gener hos LA fornægter sig ikke. LA foreslår nu et fuldkomment stop for indtag af emigranter der benytter ansøgning om asyl som middel til at opnå forsørgelse i generationer fremover. Til gengæld skal Danmark så modtage 4.000 såkaldte kvote flygtninge pr år. Med familiesammenføringer vil det baseret på hidtidige erfaringer, alt andet lige osv. betyde 12.000 emigranter pr. år og miliard store udgifter hvert år i fremtiden og for fremtidens skatteydere. Sådan kommer det naturligvis ikke til at gå. Fremtidens skatteydere vil naturligvis sætte hælene i og stoppe overførslerne med de fornødne midler, dvs hjemsendelser m.v. Fra artiklen på JP.dk hvor forslaget omtales:

For at få styr på flygtningesituationen, vil Liberal Alliance lukke helt af for asylansøgere de kommende to år.

Det foreslår partiets gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll i onsdagens udgave af Berlingske.

– Vi er nødt til at indstille os på, at vi befinder os i en ny virkelighed. vi har både en forpligtelse til at hjælpe ofrene for krigen i Syrien, men vi har også en forpligtelse til at passe på vores eget samfund, siger han.

Perioden, hvor asylansøgere bliver afvist ved grænsen, skal bruges på at ændre konventionerne, så de tilpasses en ny virkelighed.

I mellemtiden skal Danmark tage imod 4000 kvoteflygtninge om året, og de penge, som statskassen sparer på asylstoppet, skal gå ubeskåret til hjælp i flygtningens nærområder.

Det er udfra hvordan politik almindeligvis tænkes og udføres forståligt, at DFs Martin Henriksen stiller sig an med en positiv attitude til forslaget. Kan man drive kiler ind i modstanderens alliancer skal man selvfølgelig gøre det. Men hvad der er brug for er fuldt stop og start på statsborgerskabsophævelser med tilhørende hjemsendelser.

Ærgelse & beklagelse

Pia Olsen Dyhr – det er hende der var gift med den svenske terrorist Stellan Hermansson som formentlig stadig har en hvilende sag ude på de filippinske øer desårsag, her – ærger sig over, at have optrådt med al galden væltende ud af mundvigene i et eller andet underfrankeret TeeVee sjow hos DDR. Nu gør hun så afbigt på hendes FB:

160119 pod fb

Hos BT.dk lykkes det

Pia Olsen Dyhr sagde under et interview med Clement Kjersgaard i DR2-programmet Vi ses hos Clement søndag den 17. januar 2016, at Dansk Folkeparti var »helracistisk« og begrundede sit udsagn med, at flere fremtrædende medlemmer af partiet er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Hun nævnte Pia Kjærsgaard, som tabte en injuriesag i 2003, efter Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU kaldte hendes synspunkter racistiske. Mogens Camre, som blev dømt for racisme i fjor efter at have sammenlignet muslimer med nazister. Og Søren Krarup, som vandt en sag om injurier i 1987, efter Socialdemokraten Thorkild Simonsen kaldte hans kampagne »småracistisk«.

Søren Krarup afviser desuden, at Dansk Folkeparti skulle være racistisk, selvom flere af partiets mest fremtrædende medlemmer er dømt for racistiske udtalelser.

Dertil understreger han, at han ikke vil udbrede sin skarpe kritik af SF’s formand til at være en kritik af SF som parti, i modsætning til hvad Pia Olsen Dyhr gjorde under søndagens interview med Clement Kjersgaard.

»Jeg taler om Pia Olsen Dyhr. Det er hende, som lyver og er dybt utroværdig. Jeg vil ikke tale om partiet som helhed, for jeg er sikker på, der da nok er nogle hæderlige mennesker i det.«

Opdatering

Kim Møller på Document.dk har stået pinen igennem og delvist skrevet PODs fabelader ud, her.

Egon Clausens spejlbilleder

En af frontkæmperne for en tvangsislamisering af Danmark og danskerne, Egon Clausen, forfatter og gennem årtier leveringsdygtig i løgnagtig propaganda via DDR har et stykke på Altinget. Hoved påstanden er, at islamister og islamofobiske kritikere af islamiserings projektet er spejlbilleder af hindanden. Ideen er vel, at kunne man få elimineret islamofoberne så ville islamisterne, som Clausen efterhånden har erkendt som et problem, gå væk af sig selv. Hvad Clausen bl.a. overser, eller måske ikke ønsker at beskæftige sig med er, at hoved modstanderen for os islamofober, eller ihvertfald nogle af os, ikke er muhammedanere eller islamister, men folk som Egon Clausen. Fra indlægget:

Islam truer den kunstneriske frihed. Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti og omegn, og det skal nok passe.

Den kunstneriske ytringsfrihed vil nemlig altid være truet. Det er en del af dens væsen, og enhver, der afslører en løgn eller som påpeger religiøse svindelnumre, løber en forventelig risiko for, at nogen vil lukke munden på ham eller hende, og der er mange forskellige måder at gøre det på. Nogle metoder er mere primitive end andre.

Knap så primitive metoder i forhold til halshugning, nedskydning og stening er jo intimidering gennem belyvning og bl.a. politianmeldelse af synspunkter man er uenig i efter sraffelovens § 266 b, bedre kendt som mundkurvsloven. Noget som Egon Clausen selv har praktiseret. Se f.eks her, hvor det fremgår at Clausen sammen med 65 andre politianmeldte bl.a. dette udsagn:

7. MARTIN HENRIKSEN: »I et af verdens mest veludviklede og tolerante samfund render mørke mænd rundt og terrorisere deres eget kød og blod i familiens og islams navn. Det er realiteterne i år 2006 og den ENESTE årsag til dette er den muslimske indvandring. Den ENESTE løsning på dette problem er hjemsendelser, stramninger og en jern hård linje overfor de muslimske mænd. Send mændene hjem til tortur og politisk forfølgelse og lad kvinderne opleve Vestens frihed.« (Kilde: Ugebrev, martinhenriksen.dk, uge 20 2006).

Kommentar: I modstrid med racismeparagraffen gøres muslimers trosbaggrund (»den muslimske indvandring«) til den »eneste årsag« til en påstået »terrorisering« af egne familier. Udsagnet udtrykker endvidere en trussel mod »muslimske mænd« ved at foreslå kollektiv udvisning til »tortur og politisk forfølgelse«.

Clausen er selvfølgelig udemærket klar over, at den slags har andre virkninger som er de primært ønskede af Clausen og konsorter, såsom, at de kan danne baggrund for, og inspiration til en gang voksen mobning som det er set i Sennels-sagen, her, og Sennels omtalt på UH her.

Videre skriver Clausen:

Det principielle i denne tankegang vil enhver islamist kunne nikke bifaldende til. Sagen er, at de to parter, der uden tvivl opfatter sig som hinandens modstandere, i virkeligheden er hinandens spejlbilleder. Begge drømmer om en fremtid, hvor fred og tryghed hersker, og begge tror, at vejen til dette paradis er brolagt med taleforbud.

For tiden foregår der således en markant undertrykkele af offentligt ansattes ytringsfrihed. Det er bare ikke den, islamkritikerne henviser til, og vi skal da heller ikke bagatellisere det forhold, at den islamiske terrorist er villig til at bruge mord og vold. Den slags er vi ikke vant til her i landet, og nogle skræmte sjæle tror, at dansk kultur er ved at gå til grunde. Det sker ikke.

Når danske dagblade eksempelvis ikke vil genoptrykke Muhammedteg­ningerne, sker det af hensyn til medarbejder­nes sikkerhed. Den slags skal de have lov til at gøre uden at blive beskyldt for at gå islami­sternes ærinde, og det kan vi sagtens holde til. Dansk kultur er nemlig stærk. Den tåler intern kritik og giver plads til den livsvigtige dialog.

Og det skal da nok passe, så længe man undlader, at kritisere islamiseringsagenter som Clausen og holder sig til, at kritisere ting Clausen ikke bryder sig om.

Egon Clausen omtalt på Uriasposten her og især denne.

Grænser og hegn

László Hellebrandt, Ungarns ambassadør i Danmark, skriver i et indlæg i JP om hegn og beskyttelse:

»Vores er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade vores land både økonomisk og kulturelt.«

Denne konstatering er ikke den ungarske ministerpræsidents, Viktor Orbáns. Ej heller er det et slogan hentet fra Dansk Folkepartis værktøjskasse i forbindelse med folketingsvalget i år.

Derimod er der tale om et (af mig lettere omskrevet) citat*) af den tidligere danske statsminister Anker Jørgensen (S), som under valgkampen i 1987 havde fornemmet en stemningsændring blandt sine vælgere og derfor valgte at gøre løftet om begrænsning af indvandring til et af de vigtigste temaer i sin valgkampagne.

Den stadigt stigende tilstrømning af migranter via den vestbalkanske rute stiller i denne tid Ungarns befolkning og de ungarske myndigheder over for en særdeles vanskelig opgave.

Mange af dem rejser nemlig videre mod vest eller mod nord, efter at de er blevet registreret i Ungarn. Denne registrering foretager de ungarske myndigheder i alle tilfælde, og landet opfylder hermed sine forpligtelser i henhold til Dublin-konventionen.

Eftersom der kan gå længere tid, inden det i Den Europæiske Union lykkes at få udarbejdet holdbare løsninger på migrationsproblemet, har det været nødvendigt at tage øjeblikkelige skridt til at håndtere den dramatiske situation, der er opstået ved den serbisk-ungarske grænse. Det er den ungarske regerings opgave at beskytte landets grænser mod personer, der krydser grænserne ulovligt.

Ungarns grænse til Serbien er samtidig Den Europæiske Unions ydre grænse, og med grænsehegnet, som ifølge planerne skal stå færdigt inden slutningen af august, beskytter landet således også en af EU’s grænser.

Legal indrejse hindres ikke

Den midlertidige lukning af grænsen strider hverken imod internationale traktater eller EU-retten, for legal indrejse i landet kan fortsat ske uden hindringer.

Man vil næppe nogen steder kunne finde et citat, der illustrerer det bedre end dette, der kan ses i kunstmuseet Louisianas have på en tavle i tilknytning til udstillingen ”Afrika”, der stiller skarpt på arkitektur, kunst og kultur på det afrikanske kontinent:

»I mange afrikanske landområder markerer hegn de ydre og indre grænser af en landsby. Hegnet adskiller og forener. Det adskiller dem, der bor inde i landsbyen, fra dem, der bor udenfor og sommetider er fjender – og det forener landsbyens beboere. Inde i landsbyen kan området yderligere underinddeles med hegn omkring hver husstand og endda inden for den enkelte husstand, hvor det skaber skel mellem medhustruer eller mellem forskellige generationer.«

Den kontrast, der er skabt i Louisianas have, er grænseløs. Man står her på et bakkedrag i en af verdens måske roligste kulturelle haver, der er fuld af fred og velstand, og herfra ses Skånes kyst, der strækker sig på den anden side af grænsen og kappes med kysten her om fred og velstand. Samtidig har museets kuratorer formået at fremtrylle en verden, hvor det er nødvendigt at adskille folk fra hinanden, ikke blot mellem to landsbyer, men også inden for familien.

Den Europæiske Unions sydlige grænser befinder sig et eller andet sted midtvejs mellem Øresund og Afrika. Også hvad nødvendigheden af hegn angår.

*) Citatet fra Anker Jørgensen lyder i sin helhed: »Danmark er et lille land, så vi må undgå at blive overrendt af fremmede. For mange flygtninge vil skade Danmark både økonomisk og kulturelt.« (Anker Jørgensen, Socialdemokratiets daværende formand – i Jyllands-Posten den 6. september1987).

Stueurenheden genbesøgt

Mattias Tesfaye har et indlæg i BT, hvor han er omkring nazistbarnet Poul Nyrups stueurene udtalelse om DF tilbage i 1999, kun 87 dage før Y2K, denne fantastiske dag, hvor de nye tider omsider skulle bryde igennem, humanismens åsyn skulle blive klart for alle og muhammedanerne ville glemme alt om jihad, både mod hverandre og de vantro.

Tefaye forsøger på, at rehabilitere udtalelserne ved, at minde om, hvor afskyelige holdninger DF har, bl.a. vil man retunere udlændinge, der involvere sig i kriminalitet, inklusive deres familier. Tesfaye skriver bl.a.:

Stueren, stod der med kæmpe bogstaver på forsiden af Berlingske. Der var også et billede af den nyvalgte formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard. Hendes væg-til-væg smil fyldte halvdelen af mit morgenbord. Tak for kaffe.

Stueren? Igen og igen er Poul Nyrup Ramussens gamle citat blevet brugt i omtalerne af Dansk Folkeparti. Som regel er det DFs egne spindoktorer og politikere, der husker os alle sammen på det. Men hvor mange kender egentlig baggrunden for den daværende statsministers udtalelse?

Altså: De kriminelle unges forældre og søstre skal også hjem på røv og albuer, når Mohammed kaster sten efter bussen? Det er ikke alene et vanvittigt forslag. Det bryder også med helt grundlæggende principper i retsstaten. Vi kan diskutere, hvor hårdt og hvor længe vi straffer. Fair nok. Men ethvert oplyst menneske må stå fast på, at vi kun står til ansvar for vores egne handlinger.

Da Pia Kjærsgaard få uger efter gentog sit forslag fra Folketingets talerstol, valgte Nyrup at sige de berømte ord: ’Set med mine øjne: Stuerene, det bliver I aldrig.’

Det er forståeligt, at Pia Kjærsgaard nyder at genfortælle den sidste del af historien med sig selv placeret i offerrollen. Sådan arbejder en rutineret og snu toppolitiker med sans for dramatik og moderne medier.

Tesfaye hænger fast i den bizare juridiske ide, at danmark blot er et geografisk territorie, hvor hvem som helst, ikke mindst muhammedanere, har ret til at slå sig ned, uanset omkostninger, det være sig ikke mindst ikke-økonomiske for den oprindelige befolkning. Det er det ikke, og et tilstået privilegie, som der er tale om, f.eks. en opholdstilladelse eller et statsborgerskab, er en administrativ tilståelse, der kan fjernes igen. Uden begrundelse.

Og han hænger fast i noget andet.

Nemlig, at Nyrups udtalelse skulle være en reaktion på urimelige krav fra DF. Det var den ikke. Der var tale om en omhyggeligt planlagt reaktion på, at vælgerne i stort tal skred fra de landsforræderiske socialdemokrater til Dansk Folkeparti.

Lidt citater fra den debat i Folketinget, hvor Nyrup med vilde hadefulde øjne udtalte:

Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!

Først Nyrup, før og efter “stuerene”, men han var ikke den eneste til, at bruge ordet, radigalningen Jørgen Estrup og den færdselskriminelle Jacob “Speedy Gonzales” Buksti var der også. Udskrift af hele debatten hos Folketinget:

Nyrup:

Så gjorde hr. Jørgen Estrup ligesom hr. Jacob Buksti nogle meget grundlæggende bemærkninger om, hvorfor vi er politikere og om regeringens menneskesyn, og det vil jeg gerne bruge som afsæt til bemærkninger til Dansk Folkeparti. Hun kom til landet for godt 50 år siden, hun flygtede fra Ungarn, hvor kommunisterne hærgede, og hun fik et godt liv i Danmark. For vi havde sympati for hende, og vi forstod, hvorfor hun flygtede. Godt nok var hun katolik, og nogle mente, at når hun nu kom fra Ungarn, så var hun nok en slags sigøjner, men de 50 år gik egentlig meget godt, og på sine gamle dage kunne hun se tilbage på et liv med en dansk mand, der nu er død, en børneflok på 4 og 12 børnebørn. De fleste klarer sig godt, men der er én enkelt undtagelse. Dette ene barnebarn, apropos hr. Jann Sjursen, er narkoman. Og i sin daglige kamp for den daglige dosis sker det mere og mere, at han slår mennesker ned for at få penge. Det gør ondt at vide for den bedstemor, der kom fra Ungarn for 50 år siden, at hendes barnebarn er voldelig, kriminel og efterhånden opholder sig mere inden for end uden for fængslets mure. Hun var heldig, den gamle, fine dame fra Ungarn. Hun kom til Danmark, før fru Pia Kjærsgaard holdt landsmøde i Odense, og sagde – jeg tillader mig at citere: »Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for.« Der er mange anden- og tredjegenerationsindvandrere i Danmark i dag, og man kan i hvert fald sige om den gamle bedstemor fra Ungarn: Én trøst er, at hun da i det mindste ikke skal rejse hjem helt alene.

For der ligger jo også i Dansk Folkepartis politiske tilgang til det her et forsøg på at bygge frygt og had op i den danske befolkning, hvilket er udansk, uacceptabelt og fremmedfjendsk. Sådan er udlændinge i Danmark ikke, og sådan er danskerne heller ikke. Og det går ikke alene ud over de stakkels mennesker, det går også ud over den palæstinenser, der er cykelsmed og god til det; det går ud over den bosnier, der er jordbærproducent og god til det; det går ud over den tyrkiske grønthandler, der selv ud over almindelig arbejdstid smiler til én, når man kommer og skal have friske grønsager. Vi har brug for de mennesker, og vi har brug for, at flere, der har et fremmedklingende navn som baggrund, kommer i arbejde i Danmark. Jeg synes, jeg må sige det sådan i dag. Jeg blev spurgt af fjernsynsfolkene udenfor, om jeg synes, stemningen i den her debat havde været hadsk. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag: om menneskesynet, om, hvorvidt der skulle være forskel på, om man nu har aner fra et fremmed land eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger, så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppefra. Og jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede, og derfor siger jeg til Dansk Folkeparti:
Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne! Jeg vil så runde af og komme tilbage til mit udgangspunkt. Den tale, jeg holdt i tirsdags ved afskeden med det 20. århundrede, handlede om vores værdier og vores livskraft i vores samfund. Den tale var baseret på pligter og rettigheder. Den tale var baseret på, at pligter og rettigheder omfatter os alle sammen, ikke alene dem, der er danske, for vi er danske alle sammen, men også dem, der har et fremmedklingende navn, og ikke alene dem, ikke alene den enlige mor nederst i samfundet, men også virksomhederne og dem øverst i samfundet.

Jørgen Estrup:

Jeg har bedt om ordet her i anden runde helt og aldeles og udelukkende for at takke statsministeren for en befriende klar tale. Den melding, som vi andre har søgt hele eftermiddagen fra Venstre, har vi ikke kunnet få. Den fik vi så så klart og utvetydigt, som det overhovedet kan siges om politisk indflydelse i dansk politik: I bliver aldrig stuerene. Det var en klar, klar melding, som jeg gerne havde hørt også fra Venstres side.
Må jeg så blot føje til: Det havde klædt debatten, om fru Pia Kjærsgaard havde været til stede og taget den nu.

Jes Lunde (Waffen-SF):

Jeg kan forstå på hr. Thulesen Dahl, at man i Dansk Folkepartis folketingsgruppe var klar over, at uvejret var undervejs. Man har så oplevet det her i dag. Man har haft en enestående chance for at sige, at man er blevet misforstået, at det tåbelige forslag, det fuldstændig vanvittige forslag, umenneskelige forslag, der har været debatteret hele dagen, bygger på en misforståelse, og at det trækker man tilbage. Den enestående chance har man ikke formået at bruge, og derfor hænger skammen ved fra nu af og i meget, meget lang tid.

Jacob Buksti (S):

Jeg kan trøste fru Pia Kjærsgaard med, at jeg heller ikke havde forestillet mig, at fru Kjærsgaard overhovedet tog sig af, hvad jeg sagde. Det ville have overrasket mig meget, men jeg vil gerne så alligevel tillade mig at spørge fru Pia Kjærsgaard, hvordan fru Pia Kjærsgaard forestiller sig, at Dansk Folkeparti skal gøres stuerent.

Hvordan og hvorledes vil man forestille sig, at det borgerlige Danmark skal kunne bygge på et parti som Dansk Folkeparti, som i sit menneskesyn har en så grænseløs primitiv form for muslimerhad – det er jo det, det handler om – når man kan skrive ledere i Dansk Folkeblad om, at Kosovoindsatsen fra NATO var en indsats til fordel for muslimerne og mod de kristne, et omvendt korstog? Og når man laver en ældrepakke, hvor det jo er sådan, at loftet for udgifterne for Dansk Folkepartis indsats er himlen, så er det selvfølgelig kun for de ældre danskere. Det er simpelt hen for ringe. Jeg væmmes.

Kristian Thulesen Dahl (DF):


Jeg skal for det andet spørge statsministeren, hvad i alverden der blev af de klare meldinger om euroen. Vi har flere gange her fra talerstolen i dag forsøgt at få afæsket de forskellige partier den minimumsperiode, der skal gå, fra en folkeafstemning bliver udskrevet, til den bliver afholdt. Har statsministeren slet ikke nogen holdning til det, eller er det sådan noget, der skal komme som en tyv om natten hos den danske befolkning? Når der er tre meningsmålinger, som statsministeren tror på, der siger ja til at afskaffe kronen, så tager man hurtig afstemning! Det synes vi er uværdigt.
Endelig skal jeg sige til statsministeren: Ja, så slap katten ud af sækken. Det var statsministerens kat, og den var som forventet. Vi havde jo fra morgenstunden læst i Aktuelt, statsministerens partiavis, at den socialdemokratiske folketingsgruppe på et gruppemøde her inden åbningsdebatten havde diskuteret, hvordan man kunne imødegå Dansk Folkepartis vælgerfremgang. Og den måde, man ville imødegå den på, var ved, at man her under åbningsdebatten skulle tale om menneskesyn og skulle prøve at tage afstand fra et forslag, som vi har diskuteret på vores årsmøde. Og man må jo i sandhed sige, at åbningsdebatten også har været kendetegnet ved, at man har diskuteret det forslag, og det er vi såmænd slet ikke så kede af endda.
Om det så stopper vælgerflugten fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, er jo en helt anden sag, men det kommer jo an på, om statsministerens rådgivere har set rigtigt i det spørgsmål. Vi vil i hvert fald vedblive med at bruge dannebrog, også selv om statsministeren synes, at det er usmageligt, og hvad der ellers er blevet sagt. Mage til gang manipulation fra statsministerens side, som vi var vidne til heroppefra for et øjeblik siden, skal man lede længe efter.
Og jeg skal da også hilse og sige fra de steder, hvor Dansk Folkeparti sikrer gode socialdemokrater magten, har man et helt andet udgangspunkt for samarbejdet med Dansk Folkeparti. Dér er man faktisk glade for det, ikke alene i Københavns Amt, som vi tidligere har været inde på, men også
i provinskommuner, og såmænd også i Fyns Amt, hvor det er Dansk Folkeparti, der sikrer, at der sidder en radikal amtsborgmester – det har den radikale Karen Nøhr vist slet ikke noget imod – og det er jo ikke, fordi de mennesker i Dansk Folkeparti, der støtter de her socialdemokrater rundtomkring eller radikale amtsborgmestre, er grundlæggende uenige i Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Dér kan man altså godt bruge os. Dér er det nok ikke så galt endda. Der var én ting, som statsministeren overhovedet ikke kom ind på i sin tale, og det syntes vi var lidt forunderligt, og det var voldsstatistikken.
I tirsdags under åbningstalen brugte statsministeren megen tid på at forklare, at man skulle imødegå volden i samfundet, bandekriminaliteten osv. Hr. Jacob Buksti har så forsøgt at give indtryk af, at volden slet ikke er så kraftig, at det slet ikke er så stort et problem, ved stort set at negligere det emne i dag. Men man kan ikke komme uden om – og det kan regeringen heller ikke – at antallet af voldstilfælde i det danske samfund er stigende. Det gælder den almindelige vold, og det gælder den grove vold. Og jeg synes ærlig talt, at det ville klæde statsministeren, hvis statsministeren i stedet for at have så travlt med at klage og anke over de forslag, vi kommer med, ville gøre noget mere ud af at fortælle, hvad regeringen vil gøre ved de store problemer, som det danske samfund står i. Det hørte vi desværre ikke meget om i statsministerens afsluttende bemærkninger.

Så Tesfaye har sådan set ret. Journalisterne skulle interessere sig noget mere for den sammenhæng nazistbarnet Poul Nyrup holdt sin stueurene tale i. Men så kommer man ikke uden om, at hele det Socialdemokratiske spinapparat og mediernes medvirken.

Diverse citater.

Pia K til Des-Informations David Rærlig, 1998:

‘Det Ny Højre’ er en dækkende betegnelse for hendes parti. “Naej… Jeg betragter ikke mig selv som højre. Det virker meget liberalistisk. Nul-skat og alt det dér. Jeg kommer til at tænke på Anders Fogh.”

Hvordan vil du så beskrive dig selv?

“En mellemting mellem en socialdemokrat i 1930’erne og en god konservativ.”

Hjælpe de svage

Bortset fra det med udlændinge og EU, hvad står Dansk Folkeparti så for?

“Socialpolitikken. Vi skal kunne hjælpe de svage. Jeg har arbejdet som hjemmehjælper. Det vil jeg til enhver tid trække frem. Navnet ‘Dansk Folkeparti’ er valgt primært for at vise, at vi varetager danskernes interesse. Jeg synes, vi beskæftiger os med alt muligt andet her i landet. Vi bruger mere tid på, hvordan udlændinge har det i Danmark, end hvordan danskerne har det.”

De fleste politikere har noget, der driver dem, noget, der får dem til at tikke. Hvad får dig til at tikke?

“Netop det sociale. Det var den sociale indignation, der fik mig ind i Fremskridtspartiet i 1978. Da var der ikke snak om udlændinge. Staten blandede sig i mere og mere. Skatterne steg og steg. Flere og flere fik det dårligt. Det var svært at få dét til at hænge sammen. Sådan er det stadigvæk. Flere og flere falder igennem. Posemænd og posedamer. Det kendte jeg ikke i min barndom på Østerbro.

Når man cykler, som jeg gør, ser man mange førtidspensionister mellem 20 og 30 år, der bare sidder på bænkene. De ligner nogle, der aldrig kommer ind i et fornuftigt liv. Eller purunge piger, der tigger til narko. I dag hænger det lidt sammen med udlændinge. Da jeg meldte mig ind i ’78, gjorde det ikke.”

Hvem snakker?

Jamen, er det ikke dig, der snakker om udlændinge hele tiden i stedet for at tale om danskere, der har det dårligt?

“Nu er danskerne – og politikerne – begyndt at tale om udlændinge. Det gjorde jeg allerede i 1987. Og nu hedder det sig, at jeg rider med på en populistisk bølge. Okay, det har været en stor del af debatten. Dansk Folkeparti har været et vigtigt parti. Men det ville være velgørende, hvis man på samme vis kunne koncentrere sig om de dårligst stillede. Ekstra Bladets næste kampagne burde hedde ‘Den sociale underklasse’. Det er jo jer, pressen, der er den fjerde statsmagt.”

Tror du ikke, du selv kan sætte dagsordenen?

“Man kan forsøge, men hvis ikke du og de andre bringer det videre… Jeg vil gerne deltage i at sætte den sociale udstødelse på dagsordenen. Jeg har overvejet i en sommerferie at tage tre uger som hjemmehjælper. Det ville jeg gerne, hvis fik lov, men det får jeg jo nok ikke.”

Ville du ikke hellere udbrede et positivt budskab i stedet for det, du udbringer nu?

“Hvad mener du med ‘positivt’? Man må prøve at vende budskabet, så det er mest muligt positivt: At bevare danskhed.”

Karen Jespersen, 2015 sakset fra Urias, oprindeligt hos Berlingske:

“Socialdemokraterne og De Radikale havde regeringsmagten i 1990erne. Allerede dengang var der advarsler om de konsekvenser, som indvandringen kunne få for Danmark. Men de afviste kritikerne og ville ikke lytte. To af dem var Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. Jeg ved det, for jeg var en af dem, de angreb.

I sidste halvdel af 1990erne begyndte problemerne med det voksende antal indvandrere og den manglende integration for alvor at melde sig. De høje sociale ydelser og de mange indvandrere på kontanthjælp var også noget, som optog mange mennesker. For eksempel Ali fra Somalia, hans kone, eks-kone og 11 børn som tilsammen fik 650.000 kroner i offentlige ydelser om året. …

Problemerne fortsatte med at vokse, og i 2000 landede de på mit bord: Jeg blev udnævnt til indenrigsminister med ansvar for udlændinge- og integrationspolitikken i Nyrups SR-regering. Og så begyndte en håbløs kamp med De Radikale, Helle Thorning, Mette Frederiksen og andre på Socialdemokratiets venstrefløj, som jeg tabte med et brag.

Det første slag om de kriminelle asylansøgere lykkedes det mig faktisk at vinde. Men det gjorde bare venstrefløjens modstand så meget desto stærkere. De kriminelle fra især en del af det tidligere Sovjetunionen var ikke reelle asylansøgere. De brugte deres ophold i Danmark som asylansøgere til organiseret tyveri, hvilket gjorde mange handlende desperate. De kriminelle skulle have deres asylansøgning behandlet, inden de kunne sendes tilbage. Derfor foreslog jeg, at de blev samlet på en ubeboet ø som det gamle asylcenter på Flakfortet. ‘Send de kriminelle til en øde ø’, skrev BT hen over sin forside, og så var fanden løs. De Radikale sagde i TV, at jeg var en belastning for regeringen, og flere socialdemokrater var også meget kritiske. Det hele endte dog med et lovforslag om frihedsberøvelse, som satte en stopper for de kriminelle asylansøgere.

Men derefter var det stort set umuligt at komme igennem med en strammere udlændinge- og integrationspolitik. Det fik jeg at føle, da jeg forsøgte at tage fat på det måske mest grundlæggende i debatten: En begrænsning af antallet af indvandrere. I 1999 havde demografen P.C. Matthiessen i en stort opsat artikel i Jyllands-Posten advaret mod en uændret tilstrømning af indvandrere til Danmark. Hvis der ikke blev strammet op, ville sammensætningen af befolkningen ændre sig dramatisk på få årtier. Jeg ville have regeringen til at oprette en kommission til at se på antallet af indvandrere, og hvad man kunne gøre. Men det blev afvist af regeringens koordinationsudvalg.

Det var også nærmest umuligt at få en debat om, hvad integration egentlig vil sige. Efter min mening skulle integration bygge på danske grundværdier som demokrati, personlig frihed og kønnenes ligestilling. Islamisk fundamentalisme skulle identificeres og isoleres. I et interview i Berlingske Tidende tog jeg afstand fra et multikulturelt samfund, hvor kulturerne er ligestillede. Kvindeundertrykkelse kan aldrig være ligeså godt som kvinders ligestilling.

De Radikale ville have mig fyret, og medierne stod på den anden ende. I Socialdemokratiet var det også slut med at tale om stramninger. Det fik jeg klar besked om på et seminar for socialdemokratiske topfolk i Havnsø. Flere andre gjorde, hvad de kunne for at stoppe forsøgene på at stramme udlændingepolitikken.

To af dem var Helle Thorning, som var medlem af EU-Parlamentet, og Mette Frederiksen, der var folketingskandidat. De var aktive på interne møder med advarsler. Og sammen med to andre skrev de blandt andet, at de ønskede at ‘stoppe den endeløse og ligegyldige diskussion om danskhed contra ikke-danskhed’.

I november 2001 var der folketingsvalg. Jeg forsøgte at få en stramning af reglerne for familiesammenføringer med i valggrundlaget, men forgæves. Socialdemokraterne og De Radikale tabte valget med et brag. To dage efter udkom BT med en forside, hvor der med store bogstaver stod: ‘Karen er skurken’. Det var Mette Frederiksen, som netop var valgt ind i Folketinget, som mente, at jeg var skyld i valgnederlaget.

Tillæg:

Det er ikke kun Tesfaye, der igang med Nyrups berygtede tale. På Des-Information er Niels Barfoed, også igang med, at give Nyrup en gang hattelak som rehab. Og da han vælger samme temaer og vinkler som Tefaye så giver det selvfølgelig anledning til spekulation, nemlig om den socialdemokratiske propagandaenhed har rundtsendt inspirationsmateriale til særligt udvalgte. Der hersker ikke tvivl om Tesfayes tilhørsforhold. Barfoeds er mere søgt. Men han har gennem et, for en kulturmarxist alt for langt liv, været knyttet til kredse omkring partiet, og han har været fast skribent på nedlagte Aktuelt, hvilket normalt kun har været har været for partimedlemmer. Fra artiklen:

Hvornår det faldt, for nogle år siden eller i en eller anden fjernere uklar fortid og hvorfor – det er der ingen, der har spurgt til.

Ingen ærlig journalist, ingen ærlig redaktør finder det på sin plads bare med to ord at gøre rede for, hvad der udløste ukvemsordet, så det en fjern oktoberaften i forrige århundred røg over talerstolens rampe på Christiansborg.

…der var én lang forhånelse af Socialdemokratiet, en dommedagsprædiken over det kriminalitetsredne Danmark (indvandrerbanderne!) …

Socialdemokraten Jacob Buksti syntes, der var noget, der manglede. Havde fru Kjærsgaard ikke glemt at komme mere konkret ind på et bestemt forslag? Han beder fru Kjærsgaard uddybe: »Hvis jeg ikke misforstod udtalelsen fra Dansk Folkepartis årsmøde her i weekenden, så opfattede jeg det sådan, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti gjorde sig til fortalere for det synspunkt, at hvis en indvandrer gør sig skyldig i kriminalitet, så skal familien i tre generationer – i tre generationer – udvises fra Danmark.

Også her markeredes et lille forbehold med understregningen: … set med mine øjne.

Nu? Nu er Pia Kjærsgaard måske den stuereneste politiker, Danmark har.

Der er stor forskel på Barfoed og Tesfayes artikler, men temaer og vinkler følges ad nærmest synkront.

UH har det gæt eller spekulation om man vil, at tilbage i 1999 havde socialdemokraterne, radigalningene og Waffen-SF forud for Folketingets åbning planlagt et “all out” angreb på DF gående på “menneskesynet”. Nyrup havde på det tidspunkt en spindoktor og taleskriver ved navn Billy Adamsen. Stilen i talen passer godt på ham, og ingen har vidst nogensinde mistænkt Nyrup for selv, at skrive taler. Desuden er det i nettets afkroge bragt i forslag, at der kunne være tale om den berygtede Peter Mogensen.

At der har været en eller anden form for planlægning, bekræftes af, at DF allerede vidste de ville blive udsat for et angreb. Det havde de, jf citat fra folketingsdebatten ovenfor, læst i “Aktuet”, hvor Barfoed på dette tidspunkt, i øvrigt var fast skribent. Spørgsmålet bliver hvem der udtænkte og iværksatte angrebet. Gættet herfra er Mogens Lykketoft. Nyrup selv er, som Pia Kjærsgaard så indsigtsfuldt påpeger, svag som person, og ville næppe gøre det selv. Barfoed fremstiller det på den måde, at det var noget Jacob Buksti fandt på under åbningsdebatten:

Til slut spørger Buksti: »Hvordan og hvorledes skal vi lovfæste arvesynden i Danmark?«

Jeg tror, at var Buksti ikke kommet i tanker om at benytte lejligheden til at trække Dansk Folkepartis ordfører yderligere i åbningsdebattens manege med hendes planer, ja, så ville der nok ikke have været noget »stueren«!

Hvilket vi kan udelukke skulle være tilfældet.

Det er egentligt overraskende, at Nyrup gennem de 16 år der er gået har affundet sig med, at tage tæskene alene. Men dels blev han i første omgang belønnet med en velbetalt tjans i EUSSR parlamentet, samt en formandspost hos de europæiske socialistpartier, hvor han bl.a. præsiderede over de diktatorerne Ben Ali og Mubarak, hhv Tunesien og Ægypten, i begyndelsen. Sidenhen hedder det sig, har han et “kontor”. Hvem betaler? Og hvad laver de på det kontor?

Nu ser det så ud til, at han skal rehabiliteres. Mon ikke den næste artikel bliver af Carsten “Ulfeldt” Jensen i Samarbejds-Politiken?

DDRs fornemelser for DF

DDR har en stribe artikler, der gennemgår de nyvalgte, parti for parti. Måden det sker på sætter på udemærket vis i relief, hvorledes den kommunistiske mediemastodont arbejder. Kim på Urias har allerede været der, her kommer den så igen i en lidt anden opsætning.

DDR fortælle under overskriften “Her er Thulesen Dahls nye folk”, rettet fra “Dømt dagpleje mor og jule-kort kritiker: Her er Thulesen Dahls nye folk”

Kenneth Kristensen Berth

Tidligere formand for Dansk Folkepartis Ungdom og har i en årrække arbejdet i Dansk Folkepartis sekretariat.

Han blev i 2003 dømt for racisme sammen med nuværende europaparlamentariker Morten Messerschmidt. De to fik en betinget dom på 14 dages fængsel for en plakat vendt mod det multietniske samfund, der viste hætteklædte mænd med blodpletter på tøjet og Koranen i hånden.

Hvilket bedst kan kaldes kreativt. Med forståelse for at artiklen skal være kort, så hedder det ikke “dømt for racisme”, men dømt efter 266b, da den bestemmelse ikke handler om racisme eller racer, men om trusler, hån eller nedværdigelse. Tilgengæld er det rigtigt, at efter dommen er det springende punkt, at koranen indgår på billedet. Og det reelle springende punkt er undsigelsen af det multietniskesamfund, idet folk der undsiger statsideologien, selvfølgelig bliver straffet i EUSSR.

266 b:

§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Plakaten (billedet) Kenneth&co blev dømt for er denne:

dfu pakat 266 dom

Om Pernille Bendixen hedder det:

Er dagplejemor på Fyn, hvor hun også sidder i Odense Byråd. Hun opgiver dog sin dagplejepraksis, når hun tager hul på hverdagen som nyt folketingsmedlem på Christiansborg i København.

Hun kom i de nationale medier, da hun under kommunalvalgkampen i 2013 videregav fortrolige oplysninger om, hvor store udgifter Odense Kommune har på en navngiven kriminel familie i Vollsmose. Pernille Bendixen fik en bøde på 3.000 kroner for at videregivet oplysningerne, men fik lov at blive siddende i byrådet.

I det store hele var de oplysninger, der blev videregivet kendt i forvejen og handlede om den notoriske pstilensiske bandit FizFiz. Læs om denne hædersmand her (wiki) og her.

Anderledes nonchalant behandling får Einheilzliztens Pelle Dragsted.

Han har en fortid på den absolutte venstrefløj som medlem af Antifascistisk Aktion (AFA) i 1990’erne. Her var han blandt andet med i den gruppe af aktivister, som blev påkørt af nazilederen Jonni Hansen, mens de var i færd med at save DNSB-borgens plankeværk i stykker med en motorsav.

Han blev i sin tid i AFA flere gange anholdt af politiet, og i 1998 fik Pelle Dragsted en dom for hærværk mod Sandholmlejren.

I dag tager Pelle Dragsted afstand fra alle former for vold.

Bemærk hvor elegant DDR får nedtonet substansen i sidste sætning. Sagen er at erklæringen fremstår som en fastslået kendsgerning. Det eneste der foreligger er Dragsteds egen erklæring om sin egen afstandtagen til vold som politisk middel. Hans prati, Einheilzlizten har i flere omgange støttet AFA med penge, og der foreligger ikke nogen kendt undsigelse af AFA, hverken fra parti eller Dragsted. Tværtimod viste politiets efterforskning af AFAs terroraktiviteter, at de havde modtaget en ordre fra “vores bekendte på Borgen” om, at gøre “et eller andet ved” ved Uriaspostens Kim Møller.

Dragsteds “afstandtagen er på alle måder dubiøs, hvilket burde fremgå. F.eks ved at skrive:

Idag påstår Pelle Dragsted, at han tager afstand fra alle former for vold.

AFA angiver at have modtaget en ordre, som næppe kan være fra andre end moderorganisationen.

afa tråd kim m uriasposten

(Københavns Politi, Journalnummer 0100-10170-01723-14, Dok. T-168-1, s. 1)

Pelle Dragsted bor og har børn med Janne Tynell, propaganda medarbejder (indtil maj 2015) hos Alan Parker (oak foundation) organisationen “Save the Choldren / Red Barnet”, der netop har fyret Mimi Jacobsen som chef. Hun er desuden søster til den DDR ansatte Jesper Tynell. Janne Tynell er nu ansat hos Dansk Socialrådgiverforening.

Meningsmålingers ulidelige systematiske tilfældige usikkerhed

Resultatet af nysoverståede valg kom for mange som et chok. Det siger de selv…

Kollega Snaphanen bemærkede mens valget stod på:

Hvis de nuværende opinionstal holder, siger det noget interessant om de mange målinger, der har haft 50-50. Hvad gik galt?

Well, der findes målinger af højere bonitet. Jarl Cordua anført i en klumme om Venstres valgkamp på Altinget (som vi ikke lige kan finde link til), at de målinger Venstre selv havde fået lavet viste bedre for blåblok end 50:50. Pointen er, at der faktisk bliver lavet bedre målinger end dem der almindeligvis offentliggøres.

Når man snakker målinger og usikkerhed er det vigitgt, at man gør sig de to typer usikkerhed klart. Wiki opslaget på dem fortæller:

Måleusikkerhed er den nøjagtighed man kan måle et eller andet med. Eksempelvis længden mellem to punkter, resultatet angives således 12324,763 +/- 0,012 m. (måleresultatet +/- måleusikkerheden).

Uanset hvordan man måler vil man altid få et resultat som i større eller mindre grad afviger fra den sande værdi, dette betegnes som måleusikkerhed.

Man skelner mellem tilfældig og systematisk variation af måleusikkerhed

Systematisk variation er en variation som påvirker alle målinger på samme måde. En typisk kilde til systematisk variation er fejl i kalibrering af måleudstyret. Dette giver derfor et forkert resultat.

Tilfældig variation, er variation som påvirker alle målinger forskelligt. Dette giver ved flere målinger et brugbart resultat, med en tilhørende måleusikkerhed.

Man skal holde sig for øje, at den usikkerhed som angives i meningsmålinger er den tilfældige usikkerhed. Sytematisk findes pr. definition ikke i de målinger meningsmålingsfirmaer laver, thi grunden til at betale eksperter for at udføre et arbejde er netop, at de skulle eliminere den slags; systematiske fejl. Hvorfor ellers betale murer for at bygge et hus, alle kan jo lægge sten oven på hindanden.

Hvad der springer mest i øjnene er målingerne af Dansk Folkeparti.

df måling resultat

DF er igennem 20 år systematisk blevet forkert målt. Dem der udføre meningsmålinger kan forsvare sig med, at de blot rapportere de svar de har fået, og at de der anvender målingerne selv er ansvarlige for hvorledes de anvender målingerne, som for øvrigt er korrekt deklareret med hvilken kvalite de har Det er et dårligt forsvar for fejlen er gået igen, som sagt gennem 20 år, og derfor er det ikke en tilfældig fejl, men en systematisk fejl.

Uanset, at meningsmålingerne er af dårlig kvalitet, så er det imidlertid, dem der viderebringer og i et bredere perspektiv anvender dem, og ikke meningsmålingsfirmaet, der er ansvarlig for anvendelse og viderebringelse.

Og så er vi tilbage ved sjovanalisterne og det forhold, at 80%+ af dem har en rød grundholdning og tilsyneladende en umodståelige trang til, at arbejde indenfor eet bestemt journalistisk narrativ.

Lige præcis på det her spørgsmål går tingene så op i en højre enhed. DF vil gerne, eller har i hvert fald en fordel af, at de på den måde kommer til at fremstå som under dogs. Mere prosaisk: dem de andre pisser på. Og sjovnalisterne kan hygge sig med feel good stof om”Helle” og om hvor godt det er og går, på rødt hold. Og det virker skam. Ellers havde blåbloks sejrer været endnu størrer.

Og ellers findes der jo ting vi ikke ved:

Som Rizal skrev, frit citeret: Den der (er)kender virkningen, kan også (er)kende årsagen.

I BT gives der et bud på en forklaring fra en såkaldt ekspert:

En af forklaringerne på de skæve målinger kan være, at folk skjuler, at de har tænkt sig at stemme på Dansk Folkeparti, siger adjunkt i statskundskab på Københavns Universitet, Asmus Leth Olsen. Fænomenet oplevede man også i 00erne, fortæller han.

Næppe. DF har tidligere liggert 20%+ i meningsmålinger. En fagmand erkender problemet i samme artikel:

Analysedirektør Anna Midtgaard Christensen siger til avisen, at grunden til man ser den samme effekt igen kan skyldes, at der kommet mange nye vælgere til, som går stille med deres valg af parti.

»Det her med Dansk Folkeparti generer os selvfølgelig, fordi det tilsyneladende er en systematisk fejl, men vores fejl er ikke meget større end alle andres,« siger Anna Midtgaard Christensen til Jyllands-Posten.