Ladekarl taget i lodret løgn

De fleste husker vel løgneren Jørgen Poulsens exit fra Dansk Røde Halvmåne. Dels havde han en temmelig alternativ opfattelse af hvad han havde krav på af kompensation, dels har han en længere historik af temmelig fantasifulde historier, bl.a. om hans “deltagelse” i Vietnam krigen. Her bl.a.

Den nuværende chef for Dansk Røde Halvmåne, Anders Ladekarl, er ikke et hak bedre. Også han har en længere historik med løgn og latin. Ledende studenter kommunist, skolings ophold i DDR (ikke medie mastodonten), accept af plat og svindel mens han var chef for DUF. Ingen af disse numre har forstyret karrieren og fornærværende får Ladekarl, udover knap en million årligt i løn fra Dansk Røde Halvmåne, pension, en Audi og interkontinetale flybilletter på buisnessclass m.v., som en del af kompensationspakken.

Og løgnene fortsætter, og hvorfor ikke når nu det er gået godt indtil videre?

Senest postulere Ladekarl, at Dansk Røde Halvmåne i emigrant spørgsmålet agerere udaf ren medmenneskelighed:

 

Af Dansk Røde Halvmånes årsrapport 2014 fremgår bl.a. følgende:

De 10 mil som Dansk Røde Halvmåne score er næppe det vigtigste, det vigtigste  er formentlig at islamiseringen skrider fremad og at de ansatte og frivillige kan holdes i kort snor qua betaling og social anseelse.

I øvrigt overførte Dansk Røde Halvmåne kr. 51 millioner til “opsparingen” i 2014.

Og nej; her på hotellet gider vi ikke høre om en eventuel mellemregningskonto med Udlændingestyrelsen, der skal få det hele til at gå i nul over tid. Dansk Røde Halvmåne har ansatte der får løn og og foretager massive henlæggelser. De penge kommer ikke ud af den blå luft.

Dyr, dyrere, emigranter

Generalsekretæren for Dansk Røde Halvmåne, kommunisten Anders Ladekarl, fortæller bl.a. til islamofile Des-Information at det er svært, at samle penge ind til flygtninge, samt at flygtningene så udemærket kunne bo i teltlejre i Grækenland.

Fra artiklen:

Røde Kors er tilstede på øen, men ifølge generalsekretær Anders Ladekarl kan midlerne, han har at arbejde med i Grækenland, slet ikke måle sig med udfordringerne. Der er simpelthen ikke er nok penge til rådighed, og det må der laves om på, mener han.

…

Billederne af de indespærrede flygtninge på fodboldstadionet på Kos er gået verden rundt, og ifølge Anders Ladekarl er det »fuldstændig absurd«, at man ikke kan håndtere flygtningene på bedre vis i Europa.

Men netop fordi det sker på europæisk jord, er der en vis berøringsangst, siger han.

»Vi må acceptere, at vi har at gøre med en humanitær katastrofe. Hvorfor skulle man ikke kunne lave en teltlejr i Grækenland, ligesom man gør på den anden side i Libanon?« spørger Anders Ladekarl.

…

»Vi ville gerne, at der rent faktisk bliver åbnet nogle muligheder for, at vi kan bruge penge i for eksempel Grækenland, der ellers normalt skulle have været brugt i for eksempel Somalia. Somalia har også brug for hjælp, men de flygtninge, vi ser i blandt andet Grækenland, er i en næsten livstruende situation. Derfor må man finde nogle løsninger, hvor vi kan dispensere fra de normale rammer,« siger Anders Ladekarl.

Når verden oplever naturkatastrofer, samler danskerne ofte penge ind via store kampagner og landsindsamlinger på tv. Vi har endnu ikke set en landsindsamling for flygtningene, der kommer til Europa, men Røde Kors har haft deres egen indsamling over sommeren. Ifølge Anders Ladekarl ville det dog være synd at sige, at organisationen ligefrem er blevet »væltet ned af folk, der gerne ville donere til hjælpearbejde«. Der er nemlig kun kommet omkring 50.000 kroner ind. Det kan der ifølge generalsekretæren være flere grunde til.

»Flygtninge er noget af det, vi traditionelt har allersværest ved at samle ind til. Folk vil faktisk hellere donere penge til dyr og dyrevelfærd, end de vil til flygtninge,« siger Anders Ladekarl.

…

Desuden, forklarer han, er den græske regering heller ikke nødvendigvis interesseret i at modtage mere hjælp, da de ikke ønsker at beholde flygtningene på græsk jord.

Lidt bemærkninger.

Anders Ladekarl er kommunist, en ideologi der ikke er væsentlig forskellig fra nazisme. I hans studieår var han endda et ledende medlem af den kommunistiske bevægelse. En medstuderende har berettet, hvordan han og hans daværende kone gentagene gange var på studieophold i DDR, det daværende Østtyskland. I hans tid som chef for Dansk Ungdoms Fællesråd satte han kikkerten for det blinde øje i forhold til, at politisk ungdomsforeninger malkede kassen ved hjælp af oppustede medlemstal. Et forhold som især venstrefløjs grupperinger relativt havde mest ud af.

Det er selvklart hvad det er Ladekarl mener teltlejre skal tjene som, nemlig en midlertidig foranstaltning inden de muhammedanske emigranter sendes videre til nordvesteuropa. Men hvad med, at man istedet etablerede sikre områder i Syrien og opførte teltlejre der? Røde Halvmåne og Anders Ladekarl kunne så tjene deres penge ved at stå for driften af lejrene, som skal betales af blandt andre Saudi Arabien. – Dansk Røde Halvmåne havde 2013 en netto profit på cirka 50 millioner på at drive lejre i Danmark. Hvorfor ikke tjene de penge i Syrien?

Det er glædeligt, at danskerne ikke give penge til Røde Halvmåne i noget nævneværdigt omfang. Og nej løsningen er ikke, at Røde Halvmåne så i stedet for skattepenge, betalt af de aller alller fattigste danskerere, blandt andet i form af plejehjem, der minder om koncentrationslejrer.

En passant kan UH fortælle, at da filippinerne i 2013 blev ramt af tyfonen Yolanda (her og her) samlede Dansk Røde Halvmåne også ind. På kort tid blev det til lidt over en million, som så blev toppet med 10 fra skatteyderne. Måske Ladekarl næste gang skulle sige det som det er, i stedet for at inddrage sagesløse dyr i sine forklarings modeller.

Og husk for øvrigt: Nasserøvene sidder ikke i lejrene, men på kontorene hos NGOerne, bl.a. hos Røde Kors.

Godhedsindustrien ved det godt…

En Camilla Paulsen havde et indlæg om integration af DFs vælger, som Kim på Uriasposten fandt blogværdigt. Tilbage i november 2013 havde Paulsen en analyse i margasinet Ræson, fandt en kommentator på Uriasposten, der Adler. – Som for øvrigt i følge eget udsag er en af de folkepensionister, der lever beskedent, sådan at Camilla Paulsen kan få lov til at lege godhed for pengene. Artiklen i Ræsión vender vi tilbage til nedenfor.

Fra blogposten:

Jeg græd lidt på vej hjem i bus 5A sidste torsdag aften fra det, der skulle have været en valgfest. Ligesom resten af min slags var jeg sønderknust over, at Dansk Folkeparti nu er Danmarks næststørste parti, da jeg altid har været skræmt over den retorik, DF har ført om flygtninge og indvandrere.

…

Men som dagene er gået den forgangne uge, er jeg kommet frem til, at jeg har taget fejl i min integrationsiver. Det er jo DF’erne, der skal arbejdes med.

…

2. Madskoler

DF har hidtil gået meget op i frikadeller og svinekød. Med oprettelsen af en række nye madskoler kan danskere med manglende multikulturel forståelse lære at lave den mad, vi andre spiser. Her kan de lære at bruge krydderier som hvidløg og chili og lave italiensk, indisk og vietnamesisk mad. Måske kan der endda blive tid til en enkelt udflugt til den nærmeste shawarmabar. Dette vil give dem større forståelse for vores kultur i Danmark og medvirke til at assimilere dem.

…

For at finde ud af, om danskerne med manglende multikulturel forståelse overhovedet passer ind i Danmark anno 2015 og fortjener at bo her, kunne man lave en multikulturtest. Hvis de ikke består testen, kunne vi sende dem til nærområderne. … Eller også kunne vi alle sammen lade være med at gå så meget op i etnisk oprindelse og politisk orientering og møde hinanden i øjenhøjde uden fordomme og krav.”

Uden i øvrigt at kommentere på vidensniveauet i Camillas artikel (hun er udannet fra RUC) så har alle disse DFere næppe tid til, at deltage i den slags pipfugle kurser og i øvrigt er det mere oplagt, at DFerne laderer deres ægtefæller undervise Camilla&klaphatte i de forskellige kinesiske, thailandske, filippinske, persiske, grøndlandske og alle mulige andre køkkener, end omvendt. Måske Camilla endda kunne blive uddannet…

Som sagt har Camilla tilbage i 2011 begået en artikel i Ræson, kaldet en analyse på RUCsk, hvor emmnet er syriske flygtninge i nabolandene, dvs nær området. Fra artiklen:

”I krisens begyndelse var de syriske flygtninge vitterligt velkomne. To år inde i krisen er antallet af flygtninge blevet så enormt, at det er skyld i store spændinger. Tallene taler for sig selv.” Det fortæller Roberta Rosso fra FN’s flygtningekommission, UNHCR, om situationen i Libanon. Den voldelige konflikt har sendt 2.192.222 syrere på flugt, og det største antal, 805.741 flygtninge, befinder sig i Libanon, som også er det mindste af modtagerlandene. Herudover befinder 126.121 syrere sig i Egypten, 197.844 syrere i Irak, 506.532 syrere i Tyrkiet og 541.025 syrere i Jordan.

Siden begyndelsen af 2013 er antallet af flygtninge vokset markant. Der er 1 mio. registrerede flygtninge, men mange tør ikke registrere sig, da de er bange for, at deres navne ender i hænderne på den syriske regering.

…

I de fleste af landene er der oprettet lejre, hvor flygtningene kan bo under rimelige forhold. Det vil sige, at de har adgang til mad, vand, sanitet, uddannelse og lægehjælp. Den største lejr er Zaatari i Jordan. Her bor 109.998 syrere. Det er ofte bedre for den økonomiske situation i modtagerlandet, hvis der oprettes deciderede lejre. Internationale humanitære organisationer sørger nemlig for at dække de basale behov i disse tilfælde. Den libanesiske regering har alligevel valgt ikke at oprette lejre, hvilket lægger et stort pres på landets uddannelsessystem, sammenhængskraft og ikke mindst økonomi. Krigen i Syrien har derfor store konsekvenser for libaneserne.

…

Den akutte mangel på flygtningelejre, og flygtningenes spredning ud over hele landet, gør det svært at få bragt nødhjælp ud til alle. Der er ikke nogen officiel begrundelse for, at regeringen ikke ønsker at oprette lejre, De fleste medier mener dog, at det er fordi, at Libanon stadig har store palæstinensiske flygtningelejre. Eksempelvis har lejrene Sabra og Shatila været i landet i mere end 60 år, og de er efterhånden omdannet til små byer. Libanons styre ønsker ikke, at det samme sker for syrerne.

…

Et andet problem er, at mere end 170.000 libanesere er blevet skubbet ud i fattigdom. Årsagen er, at syrerne har mulighed for at arbejde for en lavere løn end ufaglærte libanesere, da de også modtager nødhjælp. Syrerne er derfor mere attraktive for arbejdsgiverne. De eneste, der tjener på flygtningenes tilstedeværelse, er værelsesudlejere, som kan sætte lejen højere, og arbejdsgivere, der kan få billig arbejdskraft. U

Antallet af turister, som ellers er en af Libanons store indtægtskilder, er faldet i takt med krisen. Dette kan ikke forbindes med de mange flygtninge, men skyldes, at turisterne ikke tør besøge nabolandet til en raserende borgerkrig. De to anbefalinger, som Verdensbanken fremlagde ved lanceringen af rapporten, var enten flere fonde fra internationale donorer eller politiske reformer. Men eftersom der er mangel på internationale donorer, og Libanon i øjeblikket står uden regering, så efterlader det libaneserne i en form for dødvande.

…

Problemerne forårsaget af de syriske flygtninge har skabt ambivalente følelser i den libanesiske befolkning. Den norske researchgruppe FAFO lavede i juni 2013 undersøgelsen ”Lebanese Contradictory Responses to Syrian Refugees Include Stress, Hospitality, Resentment” i samarbejde med AUB. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de adspurgte libanesere mener, at der ikke skal lukkes flere syrere ind i landet.

…

Men samtidigt involverer libanesiske, religiøse grupper, heriblandt Hezbollah, sig i Syrien på hver deres side. Det er blandt andet også imellem disse grupper, at der har været voldelige sammenstød i Libanon henover sommeren. Og det er disse sammenstød, der er den primære genstand for libanesernes frygt.

Situationen i Libanon har i tidligere givet anledning til en post her på hotellet. Det drejed sig om, at den danske ambassadør i landet Jan Top Christensen i høje toner priste multikulturalismen i landet, som han fandt vellykket

Og Camilla fra uvidenhedsanstalten RUC kan vidst ikke undskylde sig med uvidenhed i forhold til de ricisi man udsætter den almindelige befolkning for, når man rå importere muhammedanere fra krigszoner som MENA.