dennis kristensen

Jan Hoby metoden

Medie- og kulturmogulen, Morten Hesseldal, der var ven med ”journalisten” Jan Stage om hans arbejdsmetode:

Det cubanske efterår lægger ud med at gengive beskyldningerne mod Stage for at pynte på sandheden – hvorfor var det vigtigt at få med?

MH: At arrangere virkeligheden var en del af Jans journalistiske metode, der derfor også tit lå tættere på essaystik end på traditionel journalistik. Dermed fik han lavet nogle helt fantastiske reportager, der ofte kom sandheden meget tættere end ved såkaldt ’objektiv journalistik’. Jeg er glad for, at ikke alle journalister går til opgaven som Jan, men jeg er omvendt utrolig glad for, at han gjorde, som han gjorde. Det fik formidlet nogle sammenhænge, følelser og situationer, som traditionel journalistik ikke kommer bare i nærheden af. Det samme gjorde Hemingway i øvrigt.

En injuriesag anlagt af det hedengangne ”Frie Fritidshjem og Børnehaver” illustrere fint hvorledes nogle fagforeninger kan finde på at opførere sig og i særdeleshed visse af deres ansats_valgte sagsbehandlere kan te sig, i det her tilfælde den fra debat tv så kendte debatskriger og sagsbehandler i pædagogfagforeningen LFS, pomade kommunisten Jan Hoby. Tidligere om Jan Hoby, her.

Hoby er kendt fra mindst et andet tilfælde af tilsvarende optræden, nemlig som anstifter af, at halvdelen (cirka 10) af psykolog Nicolai Sennels psykolog kolleager på en af skolepsykologklinikerne under Købehavns Kommune, anklagede ham for ”racisme”.

Metoden er enkel nok, man griber fat i et eller andet som en eller anden man ikke kan li’ har sagt eller gjort, eller endnu bedre; at andre fortæller om noget de mener at vide om den man ikke kan lide har sagt eller gjort, som man så kan bringe frem for myndigheder, medierne eller domstolene. En combo af de to første er klart at foretrække, bl.a. fordi man i hvert fald overfor offentligheder kan fylde godt og grundigt på med påstande der ikke kan kontrolleres af udenforstående pga. at offentlige instanser naturligvis ikke kan give aktindsigt i personsager i almindelighed. En ”metode” der er en intrigant teenage tøs, eller en middelaldrene rejkælling på heksejagt værdig.

Imidlertid kan det jo gå galt, som f.eks. i den sag, der citeres fra nedenfor. Sagen handler om en pædagogmedhjælper der bliver fyret pga for meget sygefravær, LFS finder ikke anledning til at gå ind i sagen af den grund. LFS har derimod i forvejen har et eller andet kørende med den pågældende institution. Institutionerne er en del af ”Frie Børnehaver og Fritidshjem” (FBF). Den fyrede medarbejde retter i en mail til LFS/fællestillidsmand/Jan Hoby en stribe grove anklager med tilhørende ukvemsord om og mod den pågældende leder af institutionen. LFS/Jan Hoby får med afsæt i mailen sat institutionen under skærpet komunalt tilsyn. Lederen af institutionen og FBF svare igen med en injurie sag. – Hvilket i øvrigt fint viser hvornår injuriesager giver mening.

Sagen var igennem By, Lands, og Højesteret. Jan Hoby og LFS blev ikke som de ynder at omtale det frifundet, men By og Højsteret fandt, at der forelå straffrihedsgrunde for de grove injurier pædagogmedhjælperen og Jan Hoby/LFS havde fremsat.

At Jan Hoby nære animositet mod Landsforeningen frie børnehaver og fritidshjem kom f.eks. til udtryk i en artikel på det marxistiske/kommunistiske Kritiskdebat.dk tilbage i 2009:

Mere arbejdsglæde, lettere administration, effektiv styring, direkte borgerindflydelse, besparelser uden serviceforringelser og mere selvbestemmelse. Det er ikke pæne ord det skorter på når JensTerp skal rose de selvejende institutioner fortræffeligheder. Effektiv styring og lettere administration er to af de påstande, som slynges ud i luften som argumenter for flere selvejende institutioner. Det er i bedste fald en sandhed med modifikationer. I artiklen fremlægges ingen saglig argumentation for at det skulle være tilfældet. Udmeldingerne virker derfor som ren overlevelsesstrategi fra Jens Terps side. Landsforeningen for Frie Børnehaver og Fritidshjem ser det nærmest som en naturlov, at selvejende institutioner er bedre til styring og administration end de offentlige. Det er ingenlunde tilfældet. Tværtimod nyder de selvejendeinstitutioner godt af kommunernes administrative og økonomiske håndsrækning. Kommunerne betaler nemlig et ekstra særligt administrationsgebyr til de selvejende institutioner.

Fra forklaringer gengivet i Byrettens dom:

Lederen af børnehaven

“Det gik altid voldsomt mod forældre med fremmed baggrund. Hun blev ofte kaldt psykopat og som jeg husker tydeligt en forældre sagde; “Det kvindemenneske er syg i hovedet og burde spærres inde..”

Der er afgivet partsforklaring af sagsøger B, A og C og vidneforklaring af D.

Sagsøger B (lederen af institutionen) har forklaret, at hun er uddannet pædagog. Hun har været ansat i institutionen i knap 25 år og siden 2000 som leder. Hun har aldrig haft klager eller skærpet tilsyn. Hun har ikke fået klager fra forældrene, hverken mundtlige eller skriftlige. Hun var sygemeldt fra marts 2010.

A (pædagogmedhjælperen) blev opsagt på grund af for meget sygefravær. Hun ville ikke anerkende dette sygefravær. Hun sagde, at når hun havde en lægeerklæring, skulle dette trækkes fra. Det skulle det jo ikke. De havde ikke bedt om en lægeerklæring. LFS blev inddraget, da sagsøger indkaldte hende til en syge- og omsorgssamtale. LFS har ikke gjort indsigelse mod opsigelsen.

Foreholdt sagsøgers påstandsdokument udsagn 8, forklarede hun vedrørende forældre med fremmed baggrund, at Børnehaven Ø ofte bliver anbefalet mellem forældre med fremmed baggrund indbyrdes. Børn af de forældre, hun har haft, ønsker plads i institutionen. De har tradition for børn med fremmed baggrund i børnehaven. Antallet af disse er for nedadgående efter privatiseringen. Der er også personale fra forskellige lande. Der er pt. 60 børn i institutionen.”

Hun har drøftet injuriesagen med Frie Børnehaver. Hun har holdt dem underrettet om, hvad der skete i sagen.

Hun ved ikke noget om, hvorvidt der er tale om en faglig kamp mellem Frie Børnehaver og LFS. Det er ikke noget, hun har talt med dem om.

Børnehaven Ø er en spydspids for Frie Børnehaver. Man kan ikke have en leder, som der er rettet sådanne beskyldninger mod.”

Sagsøgte A (pædagogmedhjælperen) har forklaret, at hun er født og opvokset i Polen. Hun kom til Danmark i 1989. Hun var da 23 år. Det var svært at lære dansk. Det kan godt være, at hun kommer til at overdrive, når hun er følelsesmæssigt påvirket. Hun blev ansat i Børnehaven Ø fra 1. januar 2010. Hun startede først 4. januar 2010. Hun blev ansat som vikar. Hun blev fast ansat, meget muligt fra 1. februar 2010. Mellem personalet var samarbejdet fint. B var meget optaget af sit arbejde på kontoret og var ikke meget ude på stuerne. Folk smågræd i hjørnerne. Man fik at vide, at sagsøger havde sagt et eller andet, fordi den pågældende havde gjort noget forkert. Det var ikke rart at være der.

Foreholdt bilag 2, forklarede sagsøgte, at hun ikke blev opfordret til at skrive denne mail af Q (fællestillidsmand med arbejdsplads/kontor hos LFS og Jan Hoby som chef). Sagsøgte havde det så dårligt. Hendes krop reagerede voldsomt. Hun kastede op og kunne ikke spise. Derfor satte hun sig ned og skrev mailen. Redegørelsen blev lang, for hun havde meget at sige.”

Hun har drøftet sagen med repræsentanter fra LFS. Alle har behandlet det som en personsag. Der er ingen, der har behandlet det som en sag om mellem Frie Børnehaver og LFS.”

Foreholdt bilag A-F, forklarede sagsøgte, at hun har fået klagerne udleveret af forældrene. Sagsøgte har sendt dem til LFS, der har sendt dem videre til X-by Kommune.

Hun undrer sig ikke over, at forældrene først klagede halvandet år senere. Hun tænkte, at de endelig fik mulighed for at klage. Måske havde de været bange for at klage. Hun drøftede ikke indholdet med forældrene. Hun mødte L, som havde kontakt med nogle af forældrene. Sagsøgte havde kontakt til N og Gs mor.

Foreholdt bilag 2, forklarede sagsøgte, at chikanen for eksempel var, at da sagsøgte var tilbage efter 3 dage, sagde sagsøger til sagsøgte, at hun havde “været syg samtidig med sin stuekollega i juni 2011”. Sagsøgte tog det til sig og lukkede det inde i sig selv. Hun klagede sig ikke til fagforeningen. Hun har set alle medarbejdere græde. Hun er helt overbevist om, at de græd på grund af sagsøger. Det undrer hende ikke, at medarbejderne ikke har klaget over sagsøger. De tør ikke at sige noget, når der kommer tilsyn Det er, fordi sagsøger har så megen magt.

Hun har ikke selv set, at sagsøger har sparket en forælder. K har fortalt, at sagsøger har sparket en forælder.

Der har altid været en skarp tone over for forældre med fremmed baggrund. Hun ved ikke, om man kan sige, at sagsøger er racistisk. Hun behandlede generelt ikke-etniske danskere dårligt. Nogen blev bedre behandlet end andre. Etniske danskere blev bedre behandlet end de øvrige. Tidligere og nuværende medarbejdere kan bevidne det. En rengøringsassistent, der har været på Ø i 11 år, kan måske sige noget om det. Sagsøgte har hørt, hvordan sagsøger har behandlet rengøringsassistenten.

C (Jan Hoby) har forklaret, at han er næstformand i LFS. Han har ansvaret for at formulere de vedtagne politikker. Han har institutionssager, dvs. hvor der er samarbejdsvanskeligheder. Han er næstformand for hovedsamarbejdsudvalget. Han har faglige sekretærer og tillidsrepræsentanter, der bistår ham. Hovedvægten i hans arbejde er politikformulering og forhandlinger med politikere og embedsmænd. En meget sjælden gang har han selv en personsag.

FOA og FLS har i mange år været modstandere af privat udlicitering. Det samme er det politiske flertal i X-by. Frie Børnehaver er en samarbejdspartner. Han kan godt skille personsagsbehandling og overordnede politikker. Han kan godt genkende, at han har en kontrovers med P fra Frie Børnehaver. Det har været et længe kendt krav fra FLS, at man herfra mener, at alle institutioner bør være kommunale. BUPL har en anden holdning. Denne generelle politiske holdning har intet med konkrete sager at gøre.

Foreholdt bilag 5, forklarede han, at han sagtens kan huske sagen. Den vedrørte en medarbejder ved navn K, der havde bedt om en uges ferie til at køre sin datter ind i institution efter endt barsel. Der havde været et langt tovtrækkeri. Sagsøger havde været meget ufleksibel med hensyn til at imødekomme Ks rimelige ønske. Han blev meget stødt på manchetterne over sagsøgers holdning. Han mener, at sagsøgers holdning var i strid med samarbejdsaftalen med KTO §§15-17. Medarbejderen havde bedt om ferie i en uge nærmest et år fremme i tiden. Han fandt, at sagsøgers holdning var anstødelig. Han kendte ikke Ø i detaljer. Han havde ikke nogen klager fra forældre i baghovedet. Han forholdt sig udelukkende til den konkrete sag.

Q er fællestillidsrepræsentant. Hun er ansat hans afdeling, og han har dagligt ansvar for hende. Udgangspunktet er, at de kvalitetssikrer det materiale, de sender videre til Kommunen. De har en skærpet indberetningspligt. Breve bliver læst igennem. Der bliver afholdt et møde med det medlem, der klager. Medlemmet skal kunne “stå på mål” for det, der bliver sagt.

Fællestillidsmænd i LFS her

Det pågældende medlem har forklaret, hvad der var problemet. Medlemmet har i dag undskyldt brugen af ordet Gestapo. Han mener, at ordet Gestapo er skudt over målet. FLS har ment, at medlemmet havde så mange kritikpunkter, at brevet burde sendes til kommunen.

Udgangspunktet er, at der tidligere havde været en sag. Tilsyn vil aldrig afsløre ting, som A har forklaret om. Folk er bange for at miste deres stilling, og forældrene er bange for, at en klage skal gå ud over deres børn.

Vedrørende tvangsfodring forklarede han, at der i dag er afgivet forklaring om, at børn er blevet krænket i spisesituationen. Der er andre medarbejdere, som har forklaret LFS om dette, Der er en konkret medarbejder, som ikke har ønsket at stå frem. Dette viser, at der foregår pædagogisk uhensigtsmæssige handlinger og situationer. Det at tvinge et barn i spisesituationen er pædagogisk uhensigtsmæssigt. Det er et led i en magtrelation. Det kan diskuteres, om man burde bruge udtrykket “tvangsfodring”. Der er ingen grund for sagsøgte til at tro, at medlemmet skulle lyve. Der er sket kvalitetssikring.

Foreholdt bilag 8, forklarede han, at han har været og er en inkarneret kritiker af X-by Kommunes pædagogiske tilsyn. Det er rigtig svært at opfange noget på et sådan tilsyn. Hvis en medarbejder bliver spurgt om pågældende har noget at udsætte på lederen, vil den pågældende næppe svare, at den er helt gal. Der er rigtig store problemer med tilsynet. Derfor er der indført klynge-institutioner på det kommunale område. Dette har hævet kvaliteten. Han vil ikke bruge ordet Gestapo. Hvis man reagerer, som det er fremgået i dag, på medarbejderes og forældres henvendelser og kritik, mener han ikke, at det lever op til kravene til en leder.

Det pædagogiske tilsyn af Ø og andre private institutioner har ikke været tilstrækkeligt og ikke levet op til kravene til et pædagogisk tilsyn. Institutionen brude have været gennemgået med en tættekam.

Kvalitetssikring er, at medarbejderen skal “stå på mål”. Kritikken skal også have “en vis gang på jorden”. Fagforeningen har ret til at fremføre medlemmers kritik.

D har forklaret, at hun er ansat i X-by Kommunes afdeling for privat børnepasning og kommunal dagpleje.

I sommeren 2012 modtog hun klager over Ø. Hun ringede til den tilsynsførende og sagde, at det var alvorligt, og at de skulle derud med det samme. De tog derud dagen efter. Lederen var meget forbavset over, at de kom.

Byretten konklusion er, at LFS og pædagogmedhjælperen har rejst krænkende sigtelser mod lederen som de ikke kunne bevise, men at straffrihedsgrundende vejer tungest og kommer derfor frem til straffrihed fordi der er tale om et forsøg på at varetage berettigede interesser.

Oven på ”sejren” i Byretten kunne man på FOAs hjemmeside bl.a. læse:

FOA og LFS har vundet en injuriesag, som var anlagt mod en pædagogmedhjælper af Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem på vegne af en institutionsleder for en privat børnehave i København.

Pædagogmedhjælperen var blevet sagsøgt for injurier, fordi hun havde meldt sin tidligere arbejdsgiver for blandt andet at ”tvangsfodre børnene” og skrive ”Det ligner Gestapo-metoder og ikke en børnehave”.

Selv om flere af pædagogmedhjælperens udtalelser normalt ville have været på kant med injurieloven, blev hun frikendt i byretten, fordi hun varetog børnenes interesser.”

og

Næstformand i LFS Jan Hoby aflagde vidneforklaring i retten, hvor han oplyste, at LFS har haft andre sager imod institutionen. Han ser dommen som en vigtig sejr for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Man har en skærpet indberetningspligt som offentligt ansat og som pædagogmedhjælper. Man er barnets advokat og skal ikke tøve med at indberette svigt og overgreb, fordi man frygter at blive anklaget for injurier,” siger han til Fagbladet FOA.

Sagen blev afgjort i Københavns Byret den 10. januar, hvor pædagogmedhjælperen og LFS blev frikendt.”

Landsrettens dom:

C (Jan Hoby) har supplerende forklaret blandt andet, at LFS har en aftale med kommunen om, at man videresender medlemmers klager ucensureret. LFS fungerede således også i denne sag alene som budbringer af As klage, idet den, der klager, selv må stå på mål for indholdet af sin klage. Han fastholder sin kritik af det kommunale pædagogiske tilsyn, som aldrig påviser alvorlige fejl. Det er altid andre, herunder forældre og personale, som gør kommunen opmærksomme på fejl, og han ville ønske, at flere ansatte og forældre ytrede sig om kritisable forhold. Det skærpede tilsyn med Børnehaven Ø har dog virket på den måde, at forholdene tilsyneladende har bedret sig, men det siger intet om, hvorledes forholdene var forud herfor.

Højesterets dom.

Højesteret finder ikke grundlag for at afvise appellantens anbringende om, at A (pædagogmedhjælperen) ikke kan dømmes for en formulering i mailen fra LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, som hun ikke selv har anvendt. Da A ikke selv har anvendt udtrykket ”tvangsfodrer”, finder Højesteret, at der ved vurderingen af hendes udsagn skal ses bort fra dette udtryk.

Såvel A som LFS har erkendt, at udtalelsen om ”Gestapo-metoder” er en ærekrænkende sigtelse, som ikke burde være fremsat. Sigtelsen er allerede derfor ikke fremsat i god tro, men i bevidst skadevoldende øjemed. Sigtelsen er uhørt grov og falder klart uden for det område, som underretningspligten efter serviceloven berettiger til. Selv efter As egne forklaringer er der heller ikke grundlag for de øvrige særdeles grove sigtelser, hun har fremsat.

Efterfølgende kommenterede Generalsektretæren for FOA, kommunisten Dennis Kristensen, afgørelsen således i et af FOA bladene:

Disse udtalelser fik lederen til at sagsøge pædagogmedhjælperen for injurier. Pædagogmedhjælperen var først blevet frikendt i Byretten, men blev senere idømt dagbøder i Landsretten. Nu har sagen så nået sin afslutning med frikendelse i Højesteret.

Der er en vigtig og principiel afgørelse, som vi er glade for i FOA. Det er ikke fordi, at vi skal slå os op på at anvende bramfri udtalelser. Men det er en afgørende forudsætning for en velfungerende offentlig sektor at ansatte har muligheden for at sige fra – og at henvendelser til tilsynsmyndigheder behandles konkret og forsvarligt,” siger FOAs formand Dennis Kristensen i en pressemeddelelse.

Afgørelsen fandt også vej til den skriftligeberetning til FOAs kongres, som afholdes hvert 4′ år:

Sag vundet i Højesteret 29. august 2016 – ytringsfriheds grænser

Højesteret fandt, at det var inden for ytringsfrihedens grænser, da en sygemeldt pædagogmedhjælper i 2012 påpegede stærkt kritisabel adfærd hos en leder i en børnehave og først gik til sin fagforening og dernæst til kommunen med anklagerne.

Pædagogmedhjælperens ordvalg i henvendelsen til kommunen havde været meget skarpt. Bl.a. blev det påpeget, at lederen tvang børn til at spise. At lederen var voldelig over for en forælder. Og at lederen havde et alkoholproblem. Pædagogmedhjælperen nævnte at ’det ligner Gestapometoder’.

Disse udtalelser affødte en injuriesag fra den pågældende leder mod pædagogmedhjælperen. Pædagogmedhjælperen vandt først sagen i byretten, men modparten ankede den til Landsretten, hvor pædagogmedhjælperen blev idomt dagbøder. I Højesteret blev hun frikendt for injurier. Højesteret har tilkendegivet, at udtalelserne er fremsat i god tro og til berettiget varetagelse af børnenes tarv, og derfor er straffri efter straffeloven § 269, stk 1.

Fagforeningernes tekstprostituerede misbruger det forhold, at byret og siden højesteret fandt at straffrihedsbetingelserne var opfyldt til, at fremstille det som om børnehavelederen var ”skyldig” i de rejste anklager. Det fremgår tydeligt af dommene, at det gør domstolene ikke, samt at to af fem højesteretsdommere ville dømme for udtrykket ”gestapometoder”. Det tangere bagvaskelse overfor børnehavelederen og under alle omstændigheder er det dårlig vejledning til medlemmerne, fordi sagen jo var på vippen i Højesteret. Det havde været redeligt at skrive: ”vi/vores medlem var tæt på at blive dømt, pas på med ukvemsord og anklager uden substans”.

Advokatfirmaet KromannReumert om dommen, her.

Advertisements