flygtninge

Her går det godt

Send flere penge.

Som den etnisk fordrevne Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavise, vidste brugte som titel for noget tid siden.

Danskerne har en af sine muntre sønner på dannelsesophold af cirka 1 års varighed ovre i New York i Amerikas Forenede Stater. (han pendler frem og tilbage på 1′ class som vi tidligere har berettet om her)

Men det er ikke sådan helt ligetil, at have familien på ophold under fremmede himmelstrøg. Der er nemlig ikke grænser for alt det der kunne udrettes, hvis blot familie derhjemme kunne indse fornuften i, at sende lidt flere penge. Mogens Lykketoft beretter på et postkort viderebragt på JP.dk:

De rige europæiske lande får nu en opsang fra den kommende formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Det nytter ikke at beklage sig over de voldsomme flygtningestrømme, så længe der ikke bliver givet tilstrækkeligt med penge til humanitær hjælp i nærområderne, lyder det fra Lykketoft.

»Man kan ikke sige nej til at modtage ubegrænset mange her og så samtidig fedte med hjælpen derude,« siger han.

Alene i Syrien og dets nabolande beder FN om 50 mia. kr. til humanitær hjælp, men kun en tredjedel af pengene er blevet givet. Det betyder bl.a., at der er blevet skåret i fødevarehjælpen til syrere på flugt.

»Hvis man overhovedet vil dæmpe den vandring, som foregår i øjeblikket, må man være villig til at levere en større indsats. Der er brug for milliarder,« siger Lykketoft, der har noteret sig, at flere regeringer – herunder den danske – ønsker, at flygtningesituationen skal løses i nærområderne, men som også har noteret sig, at der er hjemlige aktuelle planer om at skære i den samlede bistand.

»Hvis man mener noget med det med nærområderne, må man i det mindste opfylde de behov, der er for en akut indsats,« siger han.

Dyr, dyrere, emigranter

Generalsekretæren for Dansk Røde Halvmåne, kommunisten Anders Ladekarl, fortæller bl.a. til islamofile Des-Information at det er svært, at samle penge ind til flygtninge, samt at flygtningene så udemærket kunne bo i teltlejre i Grækenland.

Fra artiklen:

Røde Kors er tilstede på øen, men ifølge generalsekretær Anders Ladekarl kan midlerne, han har at arbejde med i Grækenland, slet ikke måle sig med udfordringerne. Der er simpelthen ikke er nok penge til rådighed, og det må der laves om på, mener han.

Billederne af de indespærrede flygtninge på fodboldstadionet på Kos er gået verden rundt, og ifølge Anders Ladekarl er det »fuldstændig absurd«, at man ikke kan håndtere flygtningene på bedre vis i Europa.

Men netop fordi det sker på europæisk jord, er der en vis berøringsangst, siger han.

»Vi må acceptere, at vi har at gøre med en humanitær katastrofe. Hvorfor skulle man ikke kunne lave en teltlejr i Grækenland, ligesom man gør på den anden side i Libanon?« spørger Anders Ladekarl.

»Vi ville gerne, at der rent faktisk bliver åbnet nogle muligheder for, at vi kan bruge penge i for eksempel Grækenland, der ellers normalt skulle have været brugt i for eksempel Somalia. Somalia har også brug for hjælp, men de flygtninge, vi ser i blandt andet Grækenland, er i en næsten livstruende situation. Derfor må man finde nogle løsninger, hvor vi kan dispensere fra de normale rammer,« siger Anders Ladekarl.

Når verden oplever naturkatastrofer, samler danskerne ofte penge ind via store kampagner og landsindsamlinger på tv. Vi har endnu ikke set en landsindsamling for flygtningene, der kommer til Europa, men Røde Kors har haft deres egen indsamling over sommeren. Ifølge Anders Ladekarl ville det dog være synd at sige, at organisationen ligefrem er blevet »væltet ned af folk, der gerne ville donere til hjælpearbejde«. Der er nemlig kun kommet omkring 50.000 kroner ind. Det kan der ifølge generalsekretæren være flere grunde til.

»Flygtninge er noget af det, vi traditionelt har allersværest ved at samle ind til. Folk vil faktisk hellere donere penge til dyr og dyrevelfærd, end de vil til flygtninge,« siger Anders Ladekarl.

Desuden, forklarer han, er den græske regering heller ikke nødvendigvis interesseret i at modtage mere hjælp, da de ikke ønsker at beholde flygtningene på græsk jord.

Lidt bemærkninger.

Anders Ladekarl er kommunist, en ideologi der ikke er væsentlig forskellig fra nazisme. I hans studieår var han endda et ledende medlem af den kommunistiske bevægelse. En medstuderende har berettet, hvordan han og hans daværende kone gentagene gange var på studieophold i DDR, det daværende Østtyskland. I hans tid som chef for Dansk Ungdoms Fællesråd satte han kikkerten for det blinde øje i forhold til, at politisk ungdomsforeninger malkede kassen ved hjælp af oppustede medlemstal. Et forhold som især venstrefløjs grupperinger relativt havde mest ud af.

Det er selvklart hvad det er Ladekarl mener teltlejre skal tjene som, nemlig en midlertidig foranstaltning inden de muhammedanske emigranter sendes videre til nordvesteuropa. Men hvad med, at man istedet etablerede sikre områder i Syrien og opførte teltlejre der? Røde Halvmåne og Anders Ladekarl kunne så tjene deres penge ved at stå for driften af lejrene, som skal betales af blandt andre Saudi Arabien. – Dansk Røde Halvmåne havde 2013 en netto profit på cirka 50 millioner på at drive lejre i Danmark. Hvorfor ikke tjene de penge i Syrien?

Det er glædeligt, at danskerne ikke give penge til Røde Halvmåne i noget nævneværdigt omfang. Og nej løsningen er ikke, at Røde Halvmåne så i stedet for skattepenge, betalt af de aller alller fattigste danskerere, blandt andet i form af plejehjem, der minder om koncentrationslejrer.

En passant kan UH fortælle, at da filippinerne i 2013 blev ramt af tyfonen Yolanda (her og her) samlede Dansk Røde Halvmåne også ind. På kort tid blev det til lidt over en million, som så blev toppet med 10 fra skatteyderne. Måske Ladekarl næste gang skulle sige det som det er, i stedet for at inddrage sagesløse dyr i sine forklarings modeller.

Og husk for øvrigt: Nasserøvene sidder ikke i lejrene, men på kontorene hos NGOerne, bl.a. hos Røde Kors.

WAFFEN-SFer om anstændighed

Folkemordsanstifteren Jonas Dahl belærere i BT om, hvad anstændighed ikke er. Og han mener åbentbart at det er meget uanstændigt, at informere uønskede gæster om de er uønskede. Fra artiklen:

Det er usympatisk at bruge bistandsmidler på at holde flygtninge væk fra Danmark.

»Jeg synes, det er mærkeligt at bruge flere millioner på at lave en skræmmekampagne på at holde folk ude i stedet for at bruge pengene på at hjælpe de mennesker, som flygter fra krig. Hvad er det for et land, vi bor i, hvis vi er mere optagede af at holde de mennesker, som berettiget flygter fra død og ødelæggelse, ude i stedet for at hjælpe,« siger Jonas Dahl.

»Annoncerne skal indeholde nøgtern information om halvering af ydelser og andre stramninger, vi kommer til at vedtage. Den slags informationer spreder sig lynhurtigt,« forklarer Inger Støjberg til DR.

»Inger Støjbergs forslag lægger sig jo fuldstændig i røven af det forslag, DF kom med for en uges tid siden, og jeg synes ikke, at det bliver mere anstændigt af, at det er Venstre, der foreslår det. Jeg undrer mig over, at den medmenneskelighed, der er en del af det danske samfund, er gået fløjten, når man går mere op i, hvordan man kan holde folk ude, end man går op i at hjælpe de mennesker, der flygter fra krig, vold og ødelæggelser,« siger Jonas Dahl.

»Om det er Inger Støjbergs integrationspolitik eller Dansk Folkepartis er hip som hap. Jeg synes, det er trist, at vi er kommet så langt ud i Danmark,« tilføjer han.

Godhedsindustrien ved det godt…

En Camilla Paulsen havde et indlæg om integration af DFs vælger, som Kim på Uriasposten fandt blogværdigt. Tilbage i november 2013 havde Paulsen en analyse i margasinet Ræson, fandt en kommentator på Uriasposten, der Adler. – Som for øvrigt i følge eget udsag er en af de folkepensionister, der lever beskedent, sådan at Camilla Paulsen kan få lov til at lege godhed for pengene. Artiklen i Ræsión vender vi tilbage til nedenfor.

Fra blogposten:

Jeg græd lidt på vej hjem i bus 5A sidste torsdag aften fra det, der skulle have været en valgfest. Ligesom resten af min slags var jeg sønderknust over, at Dansk Folkeparti nu er Danmarks næststørste parti, da jeg altid har været skræmt over den retorik, DF har ført om flygtninge og indvandrere.

Men som dagene er gået den forgangne uge, er jeg kommet frem til, at jeg har taget fejl i min integrationsiver. Det er jo DF’erne, der skal arbejdes med.

2. Madskoler

DF har hidtil gået meget op i frikadeller og svinekød. Med oprettelsen af en række nye madskoler kan danskere med manglende multikulturel forståelse lære at lave den mad, vi andre spiser. Her kan de lære at bruge krydderier som hvidløg og chili og lave italiensk, indisk og vietnamesisk mad. Måske kan der endda blive tid til en enkelt udflugt til den nærmeste shawarmabar. Dette vil give dem større forståelse for vores kultur i Danmark og medvirke til at assimilere dem.

For at finde ud af, om danskerne med manglende multikulturel forståelse overhovedet passer ind i Danmark anno 2015 og fortjener at bo her, kunne man lave en multikulturtest. Hvis de ikke består testen, kunne vi sende dem til nærområderne. … Eller også kunne vi alle sammen lade være med at gå så meget op i etnisk oprindelse og politisk orientering og møde hinanden i øjenhøjde uden fordomme og krav.”

Uden i øvrigt at kommentere på vidensniveauet i Camillas artikel (hun er udannet fra RUC) så har alle disse DFere næppe tid til, at deltage i den slags pipfugle kurser og i øvrigt er det mere oplagt, at DFerne laderer deres ægtefæller undervise Camilla&klaphatte i de forskellige kinesiske, thailandske, filippinske, persiske, grøndlandske og alle mulige andre køkkener, end omvendt. Måske Camilla endda kunne blive uddannet…

Som sagt har Camilla tilbage i 2011 begået en artikel i Ræson, kaldet en analyse på RUCsk, hvor emmnet er syriske flygtninge i nabolandene, dvs nær området. Fra artiklen:

”I krisens begyndelse var de syriske flygtninge vitterligt velkomne. To år inde i krisen er antallet af flygtninge blevet så enormt, at det er skyld i store spændinger. Tallene taler for sig selv.” Det fortæller Roberta Rosso fra FN’s flygtningekommission, UNHCR, om situationen i Libanon. Den voldelige konflikt har sendt 2.192.222 syrere på flugt, og det største antal, 805.741 flygtninge, befinder sig i Libanon, som også er det mindste af modtagerlandene. Herudover befinder 126.121 syrere sig i Egypten, 197.844 syrere i Irak, 506.532 syrere i Tyrkiet og 541.025 syrere i Jordan.

Siden begyndelsen af 2013 er antallet af flygtninge vokset markant. Der er 1 mio. registrerede flygtninge, men mange tør ikke registrere sig, da de er bange for, at deres navne ender i hænderne på den syriske regering.

I de fleste af landene er der oprettet lejre, hvor flygtningene kan bo under rimelige forhold. Det vil sige, at de har adgang til mad, vand, sanitet, uddannelse og lægehjælp. Den største lejr er Zaatari i Jordan. Her bor 109.998 syrere. Det er ofte bedre for den økonomiske situation i modtagerlandet, hvis der oprettes deciderede lejre. Internationale humanitære organisationer sørger nemlig for at dække de basale behov i disse tilfælde. Den libanesiske regering har alligevel valgt ikke at oprette lejre, hvilket lægger et stort pres på landets uddannelsessystem, sammenhængskraft og ikke mindst økonomi. Krigen i Syrien har derfor store konsekvenser for libaneserne.

Den akutte mangel på flygtningelejre, og flygtningenes spredning ud over hele landet, gør det svært at få bragt nødhjælp ud til alle. Der er ikke nogen officiel begrundelse for, at regeringen ikke ønsker at oprette lejre, De fleste medier mener dog, at det er fordi, at Libanon stadig har store palæstinensiske flygtningelejre. Eksempelvis har lejrene Sabra og Shatila været i landet i mere end 60 år, og de er efterhånden omdannet til små byer. Libanons styre ønsker ikke, at det samme sker for syrerne.

Et andet problem er, at mere end 170.000 libanesere er blevet skubbet ud i fattigdom. Årsagen er, at syrerne har mulighed for at arbejde for en lavere løn end ufaglærte libanesere, da de også modtager nødhjælp. Syrerne er derfor mere attraktive for arbejdsgiverne. De eneste, der tjener på flygtningenes tilstedeværelse, er værelsesudlejere, som kan sætte lejen højere, og arbejdsgivere, der kan få billig arbejdskraft. U

Antallet af turister, som ellers er en af Libanons store indtægtskilder, er faldet i takt med krisen. Dette kan ikke forbindes med de mange flygtninge, men skyldes, at turisterne ikke tør besøge nabolandet til en raserende borgerkrig. De to anbefalinger, som Verdensbanken fremlagde ved lanceringen af rapporten, var enten flere fonde fra internationale donorer eller politiske reformer. Men eftersom der er mangel på internationale donorer, og Libanon i øjeblikket står uden regering, så efterlader det libaneserne i en form for dødvande.

Problemerne forårsaget af de syriske flygtninge har skabt ambivalente følelser i den libanesiske befolkning. Den norske researchgruppe FAFO lavede i juni 2013 undersøgelsen ”Lebanese Contradictory Responses to Syrian Refugees Include Stress, Hospitality, Resentment” i samarbejde med AUB. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de adspurgte libanesere mener, at der ikke skal lukkes flere syrere ind i landet.

Men samtidigt involverer libanesiske, religiøse grupper, heriblandt Hezbollah, sig i Syrien på hver deres side. Det er blandt andet også imellem disse grupper, at der har været voldelige sammenstød i Libanon henover sommeren. Og det er disse sammenstød, der er den primære genstand for libanesernes frygt.

Situationen i Libanon har i tidligere givet anledning til en post her på hotellet. Det drejed sig om, at den danske ambassadør i landet Jan Top Christensen i høje toner priste multikulturalismen i landet, som han fandt vellykket

Og Camilla fra uvidenhedsanstalten RUC kan vidst ikke undskylde sig med uvidenhed i forhold til de ricisi man udsætter den almindelige befolkning for, når man rå importere muhammedanere fra krigszoner som MENA.

Samuelsens livssyn

LAs Anders Samuelsen fortæller JP om sit livssyn. Fra artiklen:

Dengang gav den daværende S-R-SF-regering, Enhedslisten og Liberal Alliance asylsøgere mulighed for et liv uden for centrene, og den beslutning fortæller noget om partiformandens »livssyn«, mener han selv.

»Vores udgangspunkt er, at de mennesker, som er kommet til Danmark, skal behandles ordentligt. Det gik vi til valg på sidste gang. Det var et løfte, som vi opfyldte. Jeg tror sådan set, at de fleste danskere er enige med os i, at når folk er her, skal de behandles ordentligt,« siger Anders Samuelsen og understreger, at sagen for ham er principiel.

»Det er jo vores livssyn, at når man har gæster, behandler man dem selvfølgelig ordentligt,« siger han.

Og som udgangspunkt vil partiformanden ikke lægge sig ned på dette punkt, selv om regeringsfarven skulle skifte, og han efter et valg vil blive presset af de øvrige partier i blå blok.

Jaså. Når en eller anden, Samuelsen f.eks., invitere ukendte gæster, så er det uhøfligt, hvis han ikke også stiller naboens hus og fæ til rådighed for gæsten? Andre har det synspunkt at det er ansvarspådragende.

Veluddannede syrere

MSM, diverse såkaldte NGOer og andre islamofile har haft travlt med, at fortælle hvor uproblematisk det er at modtage, for tiden syriske, flygtninge. De er nemlig veluddannede har argumentet bl.a. været. JP.dk kan nu fortælle noget andet.

Tilbage i 2014 hed det:

Ledere på landets asylcentre vurderer, at syrerne adskiller sig fra andre store grupper af flygtninge ved at være bedre uddannet og have mere erhvervserfaring.

Integrationskonsulent Fahmy Almajid møder de syriske flygtninge i sit arbejde som tolk for politiet.

»Man skal gøre alt for at holde syrerne væk fra bistandskontoret. De skal i stedet sendes over til jobcenteret. De skal arbejde fra dag et for de penge, de modtager, for det er mange af dem vant til. Ellers risikerer Danmark, at syrerne – ligesom det er tilfældet for store grupper af somaliere og palæstinensere – ender på evig kontanthjælp,« siger han.

Fahmy Almajid støttes af indvandrerforsker Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet:

»Vi bruger i alt for ringe grad de kvalifikationer, som de syriske flygtninge kommer med. Man bør lave et langt stærkere match mellem asylansøgernes uddannelse og erhvervserfaring og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.«

Artiklen er skrevet af den stærkt islamofile Orla Borg.

NU lyder der andre toner. Også fra JP.dk:

Af de 9.132 personer, der er på kontanthjælp og i gang med det treårige integrationsprogram i kommunerne, er 246 personer – 3 pct. – kategoriseret som jobparate. Blandt de resterende er langt den største gruppe – 88 pct. – såkaldt aktivitetsparate, hvilket vil sige, at de har andre problemer end arbejdsløshed, f.eks. lider en del af posttraumatisk stress, PTSD. Endelig er der 814 personer – 9 pct. – hvis status er uoplyst.

I sidste uge fremlagde regeringen sit lovforslag på integrationsområdet med et minimumskrav om, at flygtninge og familiesammenførte skal arbejde 10 timer om ugen i f.eks. virksomhedspraktik. Venstre kaldte det uambitiøst og krævede en 37 timers arbejdsuge til flygtningene.

Socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, mener, at politikerne skaber et urealistisk billede af, hvor mange flygtninge der her og nu kan sættes i sving, og hvor mange timer de kan klare.

»Det er en politisk varm kartoffel, og den vil politikerne gerne fjerne med et snuptag, men sådan er virkeligheden ikke. Vi taler i mange tilfælde om mennesker, der er dybt traumatiserede,« siger Majbrit Berlau.

Hos KORA er man pr. 10 marts 2015 også ude, at trække i land:

Det er dog bemærkelsesværdigt, at benchmarking-analysen viser et tilsvarende billede, når det gælder børn og unge: børnene fra de ellers så tilsyneladende uddannelsesvante syriske familier klarer sig dårligst, både i forhold til at gennemføre folkeskole og ungdomsuddannelse.

Det fører os tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt syrerne virkelig er så veluddannede? Der findes ikke officielle statistikker, der kan belyse dette, fordi det ikke registreres centralt ved indvandrernes ankomst til Danmark. Men ikke desto mindre findes der statistikker, der kan bruges.

Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer indvandreres uddannelsesniveau sammenlignet med et dansk niveau, og det har de gjort siden 2005. Fra 1999 til 2006 foretog Danmarks Statistik desuden spørgeskemaundersøgelser af indvandrernes medbragte uddannelse. Derfor har vi faktisk en del statistik på medbragt uddannelse.

Ser vi først på flygtninge, der kom hertil i perioden 1999-2006, kan vi fra Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelser se, at ca. 17 % af de syriske flygtninge har rapporteret, at de har en videregående uddannelse, mens 5 % har sagt, at de har en erhvervsfaglig uddannelse. De tilsvarende tal for flygtninge fra andre lande, er 16 % og 10 % . Tallene giver altså ikke anledning til at tro, at syrere skulle være væsentligt bedre uddannede end andre flygtninge.

Når vi ser på flygtninge, der har fået godkendt en videregående uddannelse via Styrelsen for Videregående Uddannelser, gælder det for 0,67 % af syrerne og 0,78 % af andre flygtninge. Så heller ikke her er der tegn på, at syrerne skulle være bedre uddannede end andre grupper af flygtninge.

Hvad så med færdiggørelse af uddannelse i Danmark? Uanset, om vi kigger på dem, der kommer efter 2006, eller dem, der kom før, er der færre syrere, der har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark, end blandt andre flygtninge.

Lad os rulle den røde løber ud, thi det er en investering i fremtiden, skrev venstremand og formand for Landbrug og Fødevare, Martin Merrild sammen med han huspoet Thomas Søby for et par dage siden, også i JP.dk.

Syriske flygtninge

Der pågår en debat, iblandt lægger regeringen op til lovændringer på asylområdet. således at asyl skal gøres til noget midlertidigt.

Se f.eks her

Forskningschef Thomas Gammeltoft-Hansen fra Institut for Menneskerettigheder mener, at den skærpede praksis godt kan tillades i de internationale konventioner.

»Der er givet et vist spillerum, hvis man ønsker at sende flere flygtninge tilbage, når der er blevet fred. Der er ikke noget i flygtningekonventionen, der sikrer, at flygtningestatus skal være permanent eller nødvendigvis føre til statsborgerskab,« siger han til altinget.dk.

Asylinstitutet har siden 1983 af islamofile politikere været brugt som instrument til, at sikre muhammdansk invandring med henblik på, at splitte befolkningen op i adskilte grupper. Blandt andet. I sær er det nyttigt, set fra disse politikeres synspunkt, at muhammedanerne udsætter den oprindelige befolkning for kriminalitet af ikke økonomisk art såsom voldtægt. Der er ikke tale om en uønsket sideeffekt, men derimod en tilsigtet effekt.
Fra politisk hold har man tidligere løjet overfor befolkningen for, at carmouflere indvandring af muhammedanere med begrundelsen, at asyl var nødvendigt og rimeligt. Under NATOs krig mod Serbien kom der en bølge af muhammedanske indvandrer fra Balkan til Danmark. Politikerne skabte sig den gang manøvrerum ved, at påstå og gennemfører regler om, at disse indvandrer kun fik midlertidigt ophold. Der var selvfølgelig tale om, at befolkningen blev fyldt med løgn.
En af de politikere der i det mindste ikke var fuld af løgn var voldtægtsanstifteren Birthe Weiss. Om hendes indsats beretter hun i et vidneudsagn til ICTY d. 16 novenber 2012:
[side 5279]
  1. And you mention that you held a number of different ministerial

24     posts.  Was one of those posts minister of the interior?

25        A.   Yes.  I was minister for the interior from February 1993 to

Page 5280

1     October 1997.  In addition to that, I have been minister for health, I’m

2     minister for research, I’m minister for ecclesiastical affairs.

3        Q.   And focusing on your time as minister of the interior, was your

4     work connected to Bosnia-Herzegovina?

5        A.   Yes, it was, to a very great extent.  We received 20.000 Bosnian

6     refugees in Denmark, and it was a major task for us both in terms of

7     logistics but also, of course, in terms of politics.

8        Q.   And you mentioned that you left the ministry — your position as

9     minister of the interior in 1997.  Why did you leave your position at

10     that time?

11        A.   It had nothing to do with the Bosnian refugees or the policies

12     pursued in relation to them.  The reason was a more fundamental

13     disagreement concerning the long-term immigrant policy, disagreement

14     between the prime minister and myself, and for that reason the logical

15     consequence was that I left my post.

16        Q.   And very briefly, what was your position in respect to the

17     refugees at that time?

18        A.   I was in charge of a policy which was not to be too rigid as

19     regarded the reception of the refugees, and in addition to that I was to

20     pursue an inclusive policy concerning the integration of the refugees who

21     were given permit to stay in Denmark.

Som man kan se er der for Birthe Weiss ingen forskel på asylanter og indvandrere.
Den sag som Weiss vidnede i er sagen mod den serbiske national helt Radovan Karadic. Der skulle efter det foreliggende falde første instans dom i sagen d. 29. sebtember 2014.