fn

Journalist mord

Sjovnalisterne har det svært for tiden. Det går forbavsende godt for dem de ser det som deres opgave, at propagandere imod, og omvendt går det dårligt for dem de støtter og modtager betaling fra. I Dansk sammenhæng ved, at sjovnalisterne modtager tyvstjålne skatte indbetalinger via politikerne.

Nu har Samarbejds-Politiken med lidt forsinkelse så fået øje på såkaldt kontroversielle udtalelser fra nyvalgt præsident ude på de filippinske øer, Rody Duterte. Vi omtalte dem her på stedet for en uges tid siden, her. Nu har britiske The Guardian så haft tid til at bearbejde stoffet sådan, at Samarbejds-Politiken kan brygge en citathistorie sammen, om den del af Dutertes pressemøde, der handlede om drab på sjovnalister. Det var en mindre del af mødet, hvor der faldt flere andre underholdene “sat på spidsen” udtalelser.

Hvad Duterte er citeret for om sjovnalist drabene:

In a seemingly unprovoked attack on the UN at a Thursday night press conference, Duterte vented his anger in response to a question about foreign media groups that were critical of him.

“That’s the trouble here, they’re always raising fears about this or that United Nations convention,” Duterte said, even though the journalists’ criticism had not been linked to UN protocols.

“Fuck you UN, you can’t even solve the Middle East carnage… couldn’t even lift a finger in Africa… shut up all of you.”

Duterte, 71, had been incensed by the criticism of foreign and local media groups to his comments earlier in the week that corrupt journalists were legitimate targets of assassination.

At dømme efter hvad Samarbejds-Politiken kommer op med, så var Duterte spot on da han inddrog FN som en del af problemet.

1.

I filippinske sammenhæng findes begrebet “AC/DC journalism”. Det betyder “attack and collect / defend and collect” og dækker over sjovnalisten modtager betaling fra en eller anden med behov for enten et forsvar af sig selv, eller angreb på f.eks en konkurrent eller en der på anden vis står i vejen, f.eks. en ejer af et attraktivt jordlod som han ikke vil sælge, f.eks. ikke sælge til den pris han bliver tilbudt. Den slags kan være et spørgsmål om liv og død, f.eks ved, at den der bliver angrebet ikke kan opretholde en rimelig levefod efterfølgende, såsom at eventuelle børn ikke kan få en uddannelse. Et eksempel på en sag, hvor der er masser af muligheder for motiv af af forskellig art, her.

2.

Antallet af dræbte journalister opgøres siden 1992 og på den bonner Filippinerne ud med 77 dræbte, hvilket giver en flot 3′ plads på listen.  34 af drabene fandt sted på engang i den såkaldte Maguindanao massacre. Baggrunden var at en muhammedansk klan, Amputan op til et valg blev politisk udfordret af en anden muhammedansk klan, Mangudadatu. I øvrigt blev 23 politiske aktivister myrdet ved samme lejlighed.

Hertil har venstreekstreme NPA deres del af journalistmordene.

Samarbejds-Politiken skriver:

Årsagen er landets nyvalgte præsident, Rodrigo Duterte, som i forvejen har gjort sig bemærket med udtalelser om, at han vil rense Filippinerne for kriminalitet ved at henrette alle narkosælgere. For få dage siden gik han på en pressekonference et skridt længere ved også at udtrykke forståelse for drab på journalister.

Her antydede han, at mange af de journalister, der de seneste år er blevet myrdet, har været involveret i korruption.

»For at være ærlig har de fleste af de dræbte gjort noget. Du bliver ikke dræbt, hvis ikke du har gjort noget galt«, sagde han ifølge lokale medier, da han blev bedt om at kommentere drabet på en journalist, der i sidste måned blev skudt i hovedstaden Manila.

»Der er mange tilfælde, hvor journalister er blevet dræbt på grund af den sag, de kæmpede for, men der er også dem, som er blevet dræbt, fordi de havde taget parti og modtaget bestikkelse og svigtet deres forpligtelser. Det ædle journalistiske kald gælder ikke pengeafpressere og kriminelle«, sagde han.

Men FN står fast i sin kritik, og FN’s øverste chef, Ban Ki- moon, valgte i sidste uge at udsende en pressemeddelelse, hvor han kaldte Dutertes udtalelser for »ekstremt foruroligende«.

»Jeg fordømmer utvetydigt hans tilsyneladende støtte til udenomsretslige mord, som er ulovlige og et brud på fundamentale rettigheder«, sagde Ban Ki-moon.

Et klogt forbehold “tilsyneladende”.

Dutertes reaktion på angrebene på ham, er at dementere dem som taget ud af kontekst, misfortolket og misforstået. Inquirer.net har en del af det:

INCOMING President Rodrigo Duterte does not tolerate the killing of journalists, as claimed by the United Nations based on his statements last week.

“If you look at the transcript, there is nothing there that says he was encouraging violence against journalists,” the Davao City mayor’s spokesman Salvador Panelo told reporters by phone on Tuesday.

“I do not want to diminish his memory, but he was a rotten son of a bitch. He deserved it,” Duterte said.

He said he knew who ordered Pala’s murder—someone who was hurt by the journalist’s personal attacks.

“We politicians, we are used to that. But private citizens are different—defame them and you defame their children. They will really kill you. That’s how it is,” he said.

He said there were three types of journalists — the honest crusaders, those in the payroll of private companies,  and those who demand money.

Duterte’s comments were criticized by civil rights and journalists’ organizations.

Peter Laviña, spokesperson for Duterte’s transition team, said the President-elect’s remarks were “taken out of context, misinterpreted and misunderstood.”

Laviña said national and international media organizations “lapped up” news of journalists’ killings when the headlines should have been the “declaration of war against red tape and unnecessary fees imposed on hapless citizens,” apart from the appointment of new Cabinet officials.

“[Duterte’s] example of most slain journalists being corrupt or involved in shady deals was based on his own assessment of those killed in Davao City and not on the national scale. Certainly, Duterte has no personal knowledge of each and every single case of media killings in many parts of the country,” Laviña said.

 

Advertisements

Mærkelige politikere; urart

Af og til bliver man når man påpeger, at der faktisk er kræfter, de aller sorteste rød-fascistiske kræfter, der aktivt arbejder for at udslette nationerne og deres folk, og at det især er vestlige hvide mænd disse kræfter har på kornet for deres påtænkte folkemord, udskreget som konspirationeteoretiker m.v.

Hvad angår udslettelse af nationer og folk lader en repræsentant for disse kræfter nu selv fingrene løbe over tastaturet og kommer med hvad der nærmest er en blank indrømmelse. Der er tale om en top-rådgiver for den berygtede nazistsøn og chef for EUSSR kommisionen Jean-Claude Juncker, Claus Haugaard Sørensen, der på altinget.dk i en klumme ønsker sig mindre magt til nationerne og omvendt mere magt til overstatslige organer. Fra klummen:

Vi beklager os tit og ofte over, om regeringer kan levere varen: fuld beskæftigelse, smart transport, Femern-forbindelse, hofteoperationer, kloge børn og glade nydanskere – eller slet ingen nydanskere.

Ny global regeringsform?
Bekæmpelse af internetkriminalitet, menneskesmugling, narkotikatrafik. Beskyttelse af torskebestanden. Bemestring af finansstrømme. Skatteundvigelser. Ozonlaget og drivhusgasser. Bekæmpelse af krig og konflikter. Syrien, Irak, Libyen.

Alt sammen emner, der ikke kan håndteres gennem en national tilgang, og som endog rækker langt ud over, hvad stormagter som USA, Kina og Rusland kan håndtere alene, og da slet ikke hvis de ikke er bare en lille smule enige.

Vi er nok ved at nærme os et punkt, hvor ressourcepresset og de politiske og befolkningsmæssige jordskred i verden enten fører til et kvantespring frem mod en ny global regeringsform eller en rutsjetur tilbage til små eller større konflikter. Kernen er at finde en metode til at bringe parterne sammen og forlige modsætningerne. Der er ikke rigtigt nogen mellemvej.

I tænketanken var stemningen dyster. Forsamlingen af lærde professorer, statssekretærer, mediefolk og tænkere fra hele verden havde svært ved at give et bud på, hvad Europas rolle i den globale regeringsførelse kunne blive, hvis man allerede den 23. juni så, at Europa mistede et af sine vigtigste medlemmer, nemlig Storbritannien.

Men de globale tal skræmmer: 125 millioner mennesker lever i absolut nød. I øvrigt de fleste ret tæt på Europa. I Afrika, kun fem timer i fly fra Europa, er vi vidne til en befolknings-eksplosion, der med vandstress, misvækst og pickuptrucks vil ramme Europa.

Og hvad gør vi ved det? Smider vi penge og pigtråd efter problemerne, eller finder vi frem til en samlet gennemtænkt forebyggelse, politisk, økonomisk og socialt, for at give de stakkels mennesker et egentligt fremtidsperspektiv, så de kan overleve i deres eget land? Det er jo nok det, der skal til.

men med velmenende og bestemt nyttige løfter fra masser af organisationer, virksomheder, lande og individer, der gerne vil gøre godt, men som også er sig pinligt bevidst, at skal det komme til bindende beslutninger, så er chancen for total blokering på grund af enstemmighed i FN-systemet en garanti for, at intet vil ske.

Så bedre undgå en konfrontation. Og tale pænt sammen. Finde løsninger fra sag til sag. Samle penge ind til at undervise børn i flygtningelejrene. Bygge udrykningshold af læger til at bekæmpe zika eller ebola. Opfordre til forebyggende diplomatiske løsninger. Men er det nok? Har toget allerede forladt stationen på autopilot med kurs mod afgrunden?

Nu er det jo sådan, at hvis borgerne ser, at der ikke er løsninger, og at problemerne tårner sig op og skyller ind over os, så kravler de op i det nærmeste træ, nemlig nationalismetræet, og sætter sig helt deroppe, hvor man tror, katastroferne ikke kan nå op.

Man stemmer på mærkelige politikere, der sælger nationale løsninger,…

Ikke rart at tænke på. Og forunderligt, når man tænker på, at der aldrig har været så mange veluddannede, internationalt orienterede, kloge mennesker, der kan finde på løsninger, og aldrig har der været så mange almindelige mennesker, der sådan set bare gerne vil leve i fordragelighed med hinanden og have tingene til at fungere. Det er, som om vi er fanget af en nationalstatsromantik, der stammer fra tidligere tider, men som er helt ude af trit med de opgaver, verden står over for. Og som tit og ofte stiller sig i vejen for de løsninger, der skal til.

Og uden løsninger kan man ikke fortænke bekymrede borgere i at trække dynen over hovedet. Hvad venter der os mon i 2040?

Ude på de filippinske øer havde nyvalgte (men endnu ikke tiltrådt, sker 30. juni) præsident Rody Duterte blandt flere bidende kommentarer (hvad der tricker Duterte er journalister der bliver myrdet, hvilket lokalt i en hel del tilfælde er et resultat af AC/DC journalistik dvs. en betalt side forretning som går galt), denne om FN:

MANILA, Philippines – Controversial president-elect Rodrigo Duterte has launched a profanity-laced tirade against the United Nations while criticizing it for being too weak to fix problems in the Middle East and Africa.

In a seemingly unprovoked attack on the UN at a Thursday night press conference, Duterte vented his anger in response to a question about foreign media groups that were critical of him.

“That’s the trouble here, they’re always raising fears about this or that United Nations convention,” Duterte said, even though the journalists’ criticism had not been linked to UN protocols.

“Fuck you UN, you can’t even solve the Middle East carnage… couldn’t even lift a finger in Africa… shut up all of you.”

Duterte, 71, had been incensed by the criticism of foreign and local media groups to his comments earlier in the week that corrupt journalists were legitimate targets of assassination.

Mht til en overnational regering som svar på problemer, hvad enten de indbildte, et udslag af konspiration mellem sjovnalister og magthavere eller reelle så har filosoffen Thomas Nagle i artiklen “The Problem of Global Justice” set på sandsynligheden for at det kan fungere i praksis. Han bedømmelse er et nej. Fra artiklen:

On either the cosmopolitan or the political view, global justice would
require global sovereignty. But there is still a huge difference between the
two views in the attitude they take toward this conclusion. On the polit-
ical view, the absence of global justice need not be a matter of regret; on
the cosmopolitan view, it is, and the obstacles to global sovereignty pose
a serious moral problem. Let me consider the issue of principle between
the two conceptions. While we should keep in mind that different views
about the content of justice can be combined with either of these two
conceptions of its scope, I will continue to use Rawls to exemplify the
political view. But most of what I will say is independent of the main dis-
agreements over the content of domestic justice—political, economic,
or social.
The implications of the political conception for world politics tend to be
conservative, but that is not the end of the story; the conservatism comes
under pressure from powerful forces in the other direction. The source
of that pressure lies both in existing global or international institutions
and in the increasingly felt need to strengthen such institutions and to
create new ones, for three types of purpose: the protection of human
rights; the provision of humanitarian aid; and the provision of global
public goods that benefit everyone, such as free trade, collective
security, and environmental protection. Institutions that serve these
purposes are not designed to extend democratic legitimacy and
socioeconomic justice, but they naturally give rise to claims for both, in
respect to their design and functioning. And they put pressure on
national sovereignty by their need for power to be effective. They thus
present a clearly perceived threat to the limits on claims of justice
imposed by the political conception.
This poses a familiar dilemma: Prosperous nations have reasons to
want more governance on a world scale, but they do not want the
increased obligations and demands for legitimacy that may follow in its
wake. They do not want to increase the range of those to whom they are
obliged as they are toward their own citizens; and this reflects the con-
victions of their citizens, not just of their governments.
But this, I believe, is not the main issue. Multilingual and multina-
tional states have their problems, and they may have functioned most
successfully before the era of democracy. But if there came into being a
genuine European federation with some form of democratically elected
representative government, politics would eventually develop on a Euro-
pean scale to compete for control of this centralized power. The real
problem is that any such government would be subject to claims of legit-
imacy and justice that are more than the several European populations
are willing to submit themselves to. That reflects in part a conviction that
they are not morally obliged to expand their moral vulnerabilities in this
way. (The recent expansion of the European Union, by increasing its
economic inequality, will almost certainly inhibit the growth of its
federal power for just this reason.)
Yet in thinking about the future, we should keep in mind that political
power is rarely created as a result of demands for legitimacy, and that
there is little reason to think that things will be different in this case.
If we look at the historical development of conceptions of justice and
legitimacy for the nation-state, it appears that sovereignty usually
precedes legitimacy. First there is the concentration of power; then,
gradually, there grows a demand for consideration of the interests of the
governed, and for giving them a greater voice in the exercise of power.
The demand may be reformist, or it may be revolutionary, or it may be
a demand for reform made credible by the threat of revolution, but it
is the existence of concentrated sovereign power that prompts the
demand, and makes legitimacy an issue. War may result in the destruc-
tion of a sovereign power, leading to reconfigurations of sovereignty in
response to claims of legitimacy; but even in that case the conquerors
who exercise power become the targets of those claims.
Unjust and illegitimate regimes are the necessary precursors of the progress toward
legitimacy and democracy, because they create the centralized power
that can then be contested, and perhaps turned in other directions
without being destroyed. For this reason, I believe the most likely path
toward some version of global justice is through the creation of patently
unjust and illegitimate global structures of power that are tolerable to
the interests of the most powerful current nation-states. Only in that way
will institutions come into being that are worth taking over in the service
of more democratic purposes, and only in that way will there be some-
thing concrete for the demand for legitimacy to go to work on.

 

Filippinsk Valgkamp 2016

Ude på de filippinske øer er der valgkamp som nu er i slutfasen. Det mest interesante set fra en vestlig vinkel er, at den kandidat, Rodrigo “Rody/Digong” Roa  Duterte, der efter al sandsynlighed vinder præsident posten, passer fint ind i en overordnet trend, hvor folk som The Donald, Putin, Orban osv., som man kan betegne som no-bullshit, no-nosense, anti-establishment m.v. er på vej op, mens traditionelle politikere kendetegnet ved liberaldemokratisme og kompromisvillighed overfor hvem- og hvadsomhelst er på vej ud. Vurderingen, som muligvis mere er et håb, her på stedet er, at det ikke er et spørgsmål om, at vinden skubber lidt til strømretningen, men at et skifte i den politiske ebbe og flod, er ved at indfinde sig. Omsider.

Valget finder sted kommende 9. maj.

Nedenfor en række links om Rody. Og inden en kort beskrivelse og nogle mindeværdige citater.

Rody er født 1945, er uddannet som jurist og advokat, har virket som offentlig anklager og har siden midten af 1980erne været politiker, og med afbrydelser af teknisk karakter, siden 1988 været borgmester i byen Davao City, beliggende i det sydøstlig af øen Mindanao. Der er almindelig enighed om, at Davao er gået fra at være førende på alle de forkerte parametre er gået til, at være førende på de rigtige. Rody er blevet tilbudt forskellig international anerkendelse, men har konsekvent afslået med henvisning til at han blot varetager en opgave han har påtaget sig.

Hvis valgt, skal vi nok komme til, at høre en hel del til og om ham. Sagen er nemlig, at sammenrendet af NGOer der beskæftiger sig med menneskerettigheder, dvs organisationer der advokere kriminelles ret til ikke at blive smidt i fængsel, igennem et par årtier har haft et horn i siden på Rody, pga hans, også på det område, effektive forvaltning. Beskyldninger der går fra den FN autoriserede slags, der taler om blød støtte til “dødspatruljer” til den NGO baserede slags, der angiver direkte involvering. Naturligvis uden hårde beviser. Hvor om alt er, er rationalet bag hans tilgang til kriminalitetsbekæmpelse, at alt andet vil mislykkes, hvis man ikke har styr på og kontrol over netop den. Hovedanklagen fra NGOerne er: Ansvarlig for 1.000 mord siden 1990.

Politisk/ideologisk kan man oversætte ham og det parti han er medlem af, PDP-Laban, (Laban er en forkortelse der oversættes til “Peoples Power”, LKYs parti i Singapore er i samme boldgade, oprindeligt inspireret af fabiansk socialisme) til, på en europæisk skala, at være konservative socialdemokrater.

Anklagerne om involvering i “dødspatruljer” har han imødegået med agressivt retorisk overbud, hvor valget ellers kunne have været andre såsom tilpasning eller imødegåelse af de rejste anklager. NGOerne har kort fortalt fået at vide, at de kan rende og hoppe. Så som:

NGO truer med, at komme på inspektions besøg. Svar: Udskyd besøget et par månder, så er der flere sager i kan undersøge.

Udenoms retlige drab? Den næste jeg får fat i slæber jeg ned i retten og skyder foran dommeren. Så er det retligt.

Hvad Rody holder fast i, og hvad NGOerne som et led i deres samfundsundergravende arbejde bestrider, er ret simpelt: En person der af politiet bliver bedt om at følge med for at forklarer nærmere om et eller andet, og som reagere ved enten, at sætte sig til modværge eller forsøger at flygte, er politiet autoriseret til at standse ved anvendelse af den fornødne magt. Den diskussion rækker en del videre i spørgsmål om borgerens stilling overfor øvrighed osv, men NGOernes konsekvente placering af sig selv i en position, hvor de dels undergraver samfundet, dels selv står til at opnå yderligere magt og økonomiske gevinster gennem beskyttelse af kriminelle, hænger ikke sammen med deres påberåbelse af, at ville varetage “svages” interesser.

Den danske NGO, der har arbejdet på området i filippinsk sammenhæng, uden de såvidt vides har noget med Davao at gøre, er DIGNITY, grundlagt af den islamofile kommunist Inge Genefke (filippinsk partner vedr. fysisk skadede, June Lopez), idag præsideret af den nordjyske maoist, terroradvokaten Thorkild Højer. DIGNITY har udgivet en rapport om forholdne for “politiske” fanger i filippinske fængsler, indenfor de seneste år.

Rody er i øvrigt kendt for, at samarbejde med hvemsomhelst om hvadsomhelst, bl.a. er han på god fod med NPA medlemmer og ledere. Skille linjen mellem samarbejde eller ikke ser ud til at være, hvorvidt det bedømmes som nyttigt/modsiger grundlæggende målsætninger. Hvis en part har andre interesser, som ikke ses som fremmende for andet end den parts interesser, så samarbejdes der ikke.

Et øjeblik der kunne have været kritisk, men som ikke blev det, opstod da Rody på et vælgermøde, 12 april, i en gennemgang af en 1989 gidseltagning i et Davo fængsel, hvor en australsk læg-missionær blev voldtaget og dræbt, (Rody var på et tidspunkt selvvalgt substitueret som gidsel) fik sagt:

All the women were raped so during the first assault, because they retreated, the bodies they used as a cover, one of them was the corpse of the Australian woman layminister. Tsk, this is a problem. When the bodies were brought out, they were wrapped. I looked at her face, son of a bitch, she looks like a beautiful American actress. Son of a bitch, what a waste. What came to mind was, they raped her, they lined up. I was angry because she was raped, that’s one thing. But she was so beautiful, the mayor should have been first. What a waste.

Han kunne have klaret sig hjem på en prokurator forklaring om, at han ikke talte på sit modersmål (cebuano), men tagalog, at han med bemærkningen mente han skulle have været den første til at få halsen skåret over osv. Det gjorde han ikke. I stedet holdt han pressemøde foran hans privatbolig, hvor han under anvedelse af utallige “son of bitches” og “mother fuckers”insisterede på, at ifald han skyldte en undskyldning til nogen som helst, så var det det filippinsk folk og ikke nogen som helst andre. Den kom så dagen efter, hvor han undskyldte for, at have en beskidt mund i almindelighed og i lige præcis den fremhævede bite i særdeleshed. Hos Rappler. Opsummering hos Philstar.

Rody svare:

 

Hvor sikkert er det han bliver valgt?

Der er naturligvis ikke noget der sikkert før den sidste stemme er afgivet, men i menningsmålinger er han på +30% og nummer to på 25%. Noget andet man kan tage varsler af er hvad man ser og høre på gaden, samt nettet. Og her er støtten til Rody massiv. Niveauet er at for hvergang man ser ti plakater, stickers, t-shits og andet mercandice for Rody er der et for en de andre kandidater. Og udover det så er det mercandice folk selv har købt eller eventuelt selv lavet, hvilket ikke er almindeligt. Almindeligvis må en kandidat betale selv. Herudover har 7-11 kæden et bidrag til meningsmålingerne, kaldet 7-election, hvor folk ved deres valg af krus, angiver den foretrukne kandidat. Rody er i de målinger massivt foran, intet under 47%. Fra kilder er UH bekendt med professionelle politikere, der ikke officielt vil associeres med ham, men som ikke desto mindre betegner ham som bedste og foretrukne valg.

Eksempler på støtters posters:

160427 rody home made

160427 rody merc

(The Punisher henviser til nick givet af Time, link nedenfor)

160428 rody outdoor

Samarbejds-Politikens London kontor forbereder sine læsere (skolefrøkner m/k) på Rody:

The women’s group Gabriela also attacked the remarks, saying rape or any other form of sexual abuse was not “something to be trivialised in a joke”, especially by someone seeking the presidency.

Many Filipinos have embraced Duterte for his speeches laced with vulgarities, boasts abouts sexual conquests and his promised war on crime.

Even when he called Pope Francis a “son of a whore” in a speech last November, his followers in the devoutly Catholic country quickly forgave him.

Omtalte Gabriela (en NPA affiliat) plakat, med en mere sexet udgave af symbolet for massemord, hammer & segl:

160427 gabriela commie ikonografi

Og hvad kan man så vente, hvis filippinerne som ventet vælger en præsident, der ikke passer sammenrendet af liberaldemokrater? Næppe noget som helst, russerne, som allerede er aktivt tilstede, i den borgernære ende udbyder de gratis undervisning i russisk, og kineserne vil kende deres besøgelse tid. Det er man selvfølgelig godt klar over, omend der med en Mogens Lykketoft som formand for FNs generalforsamling er muligheden for en ugennemtænkt gang amok diplomati. Men man kan vel altid sende EUSSRs Federica Mogherini, eventuelt i selskab med NPAs José Maria Sison, der så kan stå for lidt møde aktivitet med Gabriela og… Rody.

Links:

Links med citater: Her, her, her

alment:

Wiki; 1989 Davao hostage crisis, Amensty; appel til GMA 2002, Human Rights Watch; maj 2015 med links bagud, aktuel wiki på Rody Duterte, Time Mag 2002; The Punisher (pay wall), Rappler; måling efter rape bemærkninger, 22 trivia om Rody, GRP; via google, Ingeniøren artikler om/fra Davao midt 80er; her, her(skrevet af Blekingegadebande terroristen Nicolai Dö/øllner), her,

 

Den var ikke gået i Davo, at velkendte kriminelle tilknyttet politiske grupper fik lov at true sig til nogetsomhelst.

160428 hornslth rody

 

 

 

 

Kritik fra FN

På propaganda mediet DDR blæses det op, at nogle flytningadvokater har formået at få FN til at kritisere Danmark. DDR skriver bl.a.:

Danmark får stadig oftere kritik af FN, når det gælder flygtninges menneskerettigheder, skriver Information.

Ifølge en opgørelse fra integrationsminister Inger Støjberg (V) har de forskellige FN-komitéer på menneskerettighedsområdet alene i andet halvår af 2015 afgjort 15 klagesager og udtalt kritik i de otte, hvor de danske asylmyndigheders øverste instans, Flygtningenævnet, har truffet afgørelse.

Til sammenligning udtalte FN-komitéerne kun kritik i fire af i alt 15 sager i hele perioden fra 2004 og til med første halvår af 2015.

– Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt, at FN-komitéer udtaler kritik af afgørelser truffet af de danske myndigheder, skriver Inger Støjberg til Folketingets Integrationsudvalg ifølge Information.

Ønskværdigt eller ej, det er flintrene ligegyldigt hvad tilfældige personer der sidder i FN mener om dette eller hint. Således har regeringen ovre i Absurdistan, tidligere kend som Sverige, netop, i følge et Al-Ritzau telegram på JP.dk, sat på plads hvad der er indlysende. Fra telegrammet:

FN-panelets vurdering har været kendt af den svenske regering i to uger.

– Regeringen konstaterer, at arbejdsgruppen har foretaget en anden vurdering end de svenske myndigheder, hed det i en pressemeddelelse fra den svenske regering i Stockholm torsdag.

FN-panelet kritiserer som regel lande, hvor menneskerettighederne undertrykkes – blandt andre Saudi-Arabien, Iran og Myanmar.

– Sverige er ikke juridisk bundet af panelets vurderinger, men de kan få en vis juridisk betydning, siger en talskvinde for Sveriges udenrigsministerium, Anna Ekberg.

Assange tog i 2014 kontakt til FN-panelet og orienterede om sin sag. Han siger, at hans fysiske og mentale helbred er blevet stærkt forringet.

Omtalte hr. Assange er mand og af kaukasisk race.

Ligestillingsproblem

På BT.dk sætter Steen M. Andersen direktør for den danske afdeling af den internationale multinasser organisation UNICEF ligestilling i perspektiv. Muhammedanske ægteskaber med 13/14 til 18 årige pigebørn skal åbenbart respekteres som et led i FNs arbejde med at muhammedanisere planeten. Man kunne også være venligere nemlig ved at stille det op med den vinkel, at når nu ældre muhammedanske mænd må indrejse til evig forsørgelse medbringende deres børneægtefælle, så må vi da i ligestillingen (løgneord for kulturmarxistisk feminisme) gode sag sørge for, at yngre muhammedanske mænd får stillet et ligeledes yngre etnisk dansk pigebarn til rådighed. I det mindste i et såkaldt midlertidigt muhammedansk ægteskab, det såkaldte Mut’a-ægteskab. Fra artiklen:

København: Når Unicef er imod såkaldte barnebrude handler det om, at tidlige ægteskaber ofte holder kvinderne nede og hindrer ligestilling. Det fortæller generalsekretær for Unicef i Danmark Steen M. Andersen.

Mandag kom det frem, at der i danske asyllejre findes flere såkaldte barnebrude, piger under 18, der er gift væk.

Han fortæller, at det egentligt ikke burde overraske, at der nu kommer barnebrude til Danmark. Fænomenet er nemlig voksende i Syrien og de flygtningelejre, der ligger omkring landet.

– Vi ved ikke, om man juridisk kan blande sig i ægteskaberne. Men man skal være opmærksom på pigernes tarv, og om de får mulighed for at uddanne sig og være aktive i samfundet, siger Steen M. Andersen.

mht de ansatte, herunder Steen M. Andersen, hos UNICEF Danmark så betaler de, helt i organisationens ånd, naturligvis ikke skat i danmark:

160126 unichef skattefritagelse

Link til SKAT, her.

 

Miljøstyring

I Des-Information får tre stratenrøvere (ph.d.’er) stillet spalter til rådighed til, at argumentere for at befolkningen skal underlægges sindelagskontrol. Det skal ske ved, at medierne, ligesom det allerede er tilfældet i det muhammdanskespørgsmål får ordre om at dække stoffet ud fra bestemte vinkler. De tre; Gregers Andersen (ukendt, læs evt her), Jens-André P. Herbener (kendt fra Faklen) og Søren Sofus Wichmann ( ukendt, evt her). Trekløveret legitimere sig bl.a. med, at 97% af alle videnskabsfolk tror på FN panelets udlægning af hvad der er op og ned i det såkaldte klimaspørgsmål.

Det lykkes selfølgelig også trekløveret, at få rodet Hitler og nazisme ind i skriblerierne:

…Holocaust diskuteres, inviterer I heller ikke holocaustbenægtere…

Well; vi ikke klar over her på UH, at videnskab var en konkurence udi hvad flest tror på. Fra artiklen, først under rubrikken:

Dels bør de klassiske nyhedskriterier reformeres, dels bør medierne fremover modtage rundhåndet statsstøtte, så de har råd til en konstant topprioritering af de dødsensfarlige klimaforandringer

Med de planer om reduktion af udledning af drivhusgasser, som 146 lande har indsendt til FN, er vi på vej mod en temperaturstigning på cirka tre grader. Det er alt for meget.

Men her har de fleste medier udvist en ansvarsløshed af episke dimensioner. Det har de gjort ved ikke at fastholde et knivskarpt fokus på, at vores aktuelle udledning af drivhusgasser, kolossale overforbrug, industrielle vækstideologi og skyhøje befolkningstilvækst kan føre til et økologisk og samfundsmæssigt kollaps med katastrofale konsekvenser for menneskeheden.

Derfor skal der herfra lyde en indtrængende opfordring til politikerne:

A) Gør fokus på klima og miljø – vores alles eksistensgrundlag – til public service-kanalernes vigtigste forpligtelse.

B) Afsæt mange flere penge end nu til danske medier generelt, så de har de nødvendige midler til at sætte maksimalt fokus på den globale klimakrise. Så længe det overhovedet er nødvendigt.

Det er altafgørende, at der indtræffer en massiv bevidstgørelse om klimaforandringernes multifacetterede konsekvenser. Utvivlsomt som betingelse for handling.

1) Opret store og selvstændige klimaredaktioner, der skal sætte klima og miljø øverst på samfundets dagsorden.

2) Tænk klima og miljø ind i alle relevante stofområder. Når f.eks. politikere lovpriser ubegrænset vækst og større børnefamilier, som religiøse fanatikere lovpriser deres gud, så skal der – altid – spørges til de økologiske konsekvenser af det.

3) Læg jer i selen for at fremme den i bogstaveligste forstand livsvigtige samtale om, hvordan omstillingen til et bæredygtigt samfund skal finde sted. Lav programmer, der gør os klogere, og debatter, der engagerer.

4) Hold klimabenægtere borte fra spalter og sendeflade. Når Holocaust diskuteres, inviterer I heller ikke holocaustbenægtere i studiet. Husk på, at godt 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne hovedsageligt er menneskeskabte. Det er en usædvanlig høj konsensus.

5) Vær aldrig bange for at sætte spot på klimaforskernes skrækscenarier. De er allerede adskillige gange blevet overhalet af virkelighedens verden.

Indtil videre har vi kurs mod en 4-5 graders temperaturstigning i dette århundrede og endnu mere i de efterfølgende.

 

 

 

Her går det godt

Send flere penge.

Som den etnisk fordrevne Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavise, vidste brugte som titel for noget tid siden.

Danskerne har en af sine muntre sønner på dannelsesophold af cirka 1 års varighed ovre i New York i Amerikas Forenede Stater. (han pendler frem og tilbage på 1′ class som vi tidligere har berettet om her)

Men det er ikke sådan helt ligetil, at have familien på ophold under fremmede himmelstrøg. Der er nemlig ikke grænser for alt det der kunne udrettes, hvis blot familie derhjemme kunne indse fornuften i, at sende lidt flere penge. Mogens Lykketoft beretter på et postkort viderebragt på JP.dk:

De rige europæiske lande får nu en opsang fra den kommende formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Det nytter ikke at beklage sig over de voldsomme flygtningestrømme, så længe der ikke bliver givet tilstrækkeligt med penge til humanitær hjælp i nærområderne, lyder det fra Lykketoft.

»Man kan ikke sige nej til at modtage ubegrænset mange her og så samtidig fedte med hjælpen derude,« siger han.

Alene i Syrien og dets nabolande beder FN om 50 mia. kr. til humanitær hjælp, men kun en tredjedel af pengene er blevet givet. Det betyder bl.a., at der er blevet skåret i fødevarehjælpen til syrere på flugt.

»Hvis man overhovedet vil dæmpe den vandring, som foregår i øjeblikket, må man være villig til at levere en større indsats. Der er brug for milliarder,« siger Lykketoft, der har noteret sig, at flere regeringer – herunder den danske – ønsker, at flygtningesituationen skal løses i nærområderne, men som også har noteret sig, at der er hjemlige aktuelle planer om at skære i den samlede bistand.

»Hvis man mener noget med det med nærområderne, må man i det mindste opfylde de behov, der er for en akut indsats,« siger han.

Lykketoft: Flyrejser på 1′, skat på 0%

Man kan, med rette, pege på griskheden hos alle politikere, der er bare en smule oppe i systemet. Når det lejligheds vist har MSMs interesse er det som oftest politikere af nominel borgerlig observans, f.eks. den islamofile Carl Holst, man går efter. Men der undtagelser. Blandt socialdemokrater er griskheden så udtalt, at MSM fra tid til anden beskæftiger sig med det. Således er Mogens Lykketoft kommet under behandling hos kommunisten Poul Madsens “Ekstra Bladet”.’

Mogens Lykketoft og den nære allierede Søren “tyrker” Søndergaard til en anti-jødisk demonstration 2006.Foto herfra

150817 lykketoft søndergaard terror demo 2006 aug

Udover at Lykketoft, som fortalt af EB, har en særdeles god hyre ovre i New York, så skal han heller ikke betale skat af lønnen. Udenrigsministeriet skriver om spørgsmålet:

Lønnen fra en international organisation er som alt overvejende hovedregel skattefri både i opholdslandet og hjemlandet, herunder i Danmark. En internationalt ansat kan dog godt kan være skattepligtig i Danmark f.eks. af fast ejendom eller kapitalindkomst; og det er under alle omstændigheder væsentligt, at man selv hos de lokale skattemyndigheder undersøger sin situation. FN-systemet og EU’s institutioner trækker skat af deres medarbejderes løn, og tilbagefører indtægten til organisationens budget.

Vi tvivler på at FN trækker noget som helst i Løkketofts løn, fordi han ikke er medarbejder, men politisk valgt chef.

Af relevans er også SKATs vejledning på området, her.

Lykketofts rejser på 1′ har vi tidligere omtalt, her.

Migration er godt. Altid. (punktum)

Og især hvis det handler om, at få skibet negere og muhammedanere til EUSSR, kunne man tilføje.

Både Steen på Snaphanen og Kim på Uriasposten har dem, men hver for sig. De fortjener at blive læst i sammen, fordi de viser, at ideen om et samlet europa gennem opløsning og destruktion forlængste er vokset ud af infatile læse- og skriveværelser. Islam er i den forbindelse blot det opløsningsmiddel, som de ledende sociopater anvender.

Og vi minder om Eurabia konceptet, som ikke er en sammensværgelsesteori, men et kompleks af aftaler mellem EU/europæiske lande og især MENA landene, som skal føre frem til stadig højere integration, med fuldstændig integration som endemålet mellem de to. Mht hvorvidt der er tale om en sammensværgelsesteori, skal man holde sig for øje, at de der påstår dette som oftest er folk, der i øvrigt er tilhængere af mere Eurabia. Hvad vi andre, der ikke ser noget behov integration med den muhammedanske Umma siger er ikke, at der sidder en mastermind et eller andet sted og styre showet. UH kan naturligvis ikke udtale sig om hvordan andre opfatter situation, men her på hotellet er den, at eurobiaprojektet ikke drives frem af naturlige årsager (natur= ikke skabt(afmennesker)), som når et marked konsolidere sig mod færre udbydere, men udelukkende drives frem af politiske ønsker, som oftest funderet i den blå luft eller direkte sociopati. Hertil det udtalte behov for, at belyve opponenter med begreber som der ikke kan redegøres for, såsom racisme og diverse fobier og som i sidste ende tjener som redskab for, at gennemføre “tiltag” mod opponenter.

Peter Sutherland aflevere en stribe statesment’s på BBC, den britiske løgnepresses flagskib. Via Snaphanen:

Peter Sutherland told peers the future prosperity of many EU states depended on them becoming multicultural.

He also suggested the UK government’s immigration policy had no basis in international law.

He was being quizzed by the Lords EU home affairs sub-committee which is investigating global migration.

Mr Sutherland, who is non-executive chairman of Goldman Sachs International and a former chairman of oil giant BP, heads the Global Forum on Migration and Development , which brings together representatives of 160 nations to share policy ideas.

He told the House of Lords committee migration was a “crucial dynamic for economic growth” in some EU nations “however difficult it may be to explain this to the citizens of those states”.

An ageing or declining native population in countries like Germany or southern EU states was the “key argument and, I hesitate to the use word because people have attacked it, for the development of multicultural states”, he added.

“It’s impossible to consider that the degree of homogeneity which is implied by the other argument can survive because states have to become more open states, in terms of the people who inhabit them. Just as the United Kingdom has demonstrated.”

The UN special representative on migration was also quizzed about what the EU should do about evidence from the Organisation for Economic Cooperation and Development (OECD) that employment rates among migrants were higher in the US and Australia than EU countries.

He told the committee: “The United States, or Australia and New Zealand, are migrant societies and therefore they accommodate more readily those from other backgrounds than we do ourselves, who still nurse a sense of our homogeneity and difference from others.

“And that’s precisely what the European Union, in my view, should be doing its best to undermine.”

Vi sakser Kims uddrag af en tale, som EUSSRs udenrigskommisær, Federica Mogherini, har holdt:

“I will start with an anecdote. I graduated two years before 9/11 and it was hard at that time to find a professor who would accept that political Islam could be the subject for a dissertation in political science. Italy has a great university system, but I had to go to France with the Erasmus programme to find someone who would consider Islam as a topic not for history, or literature, or cultural studies thesis, but for political science.

A lot has changed since then. In the following years the idea of a clash between Islam and ‘the West’ – a word in which everything is put together and confused – has misled our policies and our narratives. Islam holds a place in our Western societies. Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe’s present and future. Like it or not, this is the reality.

As Europeans, we should be proud of our diversity. The fear of diversity comes from weakness, not from a strong culture.

I shall be even more clear on that: the very idea of a clash of civilisations is at odds with the most basic values of our European Union – let alone with reality. Throughout our European history, many have tried to unify our continent by imposing their own power, their own ideology, their own identity against the identity of someone else. With the European project, after World War II, not only we accepted diversity: we expressed a desire for diversity to be a core feature of our Union. We defined our civilisation through openness and plurality: a mind-set based on blocs does not belong to us.

Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, that more Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe – that is my core message – they have no clue what Europe and the European identity are. …

This is our common fight: to make this concept accepted both in Europe and beyond Europe.

For Europe and Islam face some common challenges in today’s world. The so-called Islamic State is putting forward an unprecedented attempt to pervert Islam for justifying a wicked political and strategic project. … Da’esh is Islam’s worst enemy in today’s world. Its victims are first and foremost Muslim people. Islam is a victim itself.

[…]

We need to show some humble respect for diversity. Diversity is the core feature of our European history, and it is our strength. But we should also show respect for diversity when we look outside our borders. We need to understand diversity, understand complexity. This is difficult, but maybe a bit less difficult for us Europeans. We know diversity and complexity – especially here in Brussels – from our own experience.

For this reason I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture. Religion plays a role in politics – not always for good, not always for bad. Religion can be part of the process. What makes the difference is whether the process is democratic or not. That is what matters to us, the key point. …

Inclusiveness can be the key to our success – both when we talk foreign policy and when we deal with our home affairs. … We need to pass a cultural message, to lay the basis for our political message: any attempt to divide the peoples of Europe into ‘us’ and ‘them’ brings us in the
wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us. The Jews and us… We learnt from our history that we all are someone else’s ‘other’. The fear of the other can only lead us to new conflicts.

I hope we can work together to increase our self confidence. When we say we are European, we should also remember what is the root of our European culture: our diversity. That is our strength, and we should learn to be proud of it.”

Der er adskillige logiske brister i spil i citaterne her. (og forvansket fakta, men det lader vi ligge)

Sutherland påstår, og får lov til det uden kritisk modspørgsmål, at heterogene samfund sikre økonomisk vækst. Det må være op til Sutherland og dem der deler påstanden, at bevise den. Der findes eksempler på, at import af mennesker har en positiv effekt, Barcelona området omkring 18/19 århundredskiftet og nu om dage Singapoore. Begge steder har der været tale om stærkt selektiv import, og konsekvent eksport af dem der ikke havde noget at byde ind med. Japan er forsat og de skandinaviske lande har været, stærkt homogene som har klaret sig ekseptionelt. Filippinerne og visse lande i sydamerika har har stærkt heterogen befolkninger, og naturressourcer i overflod, og har klaret sig ad h til. At man kan diske op med eksempler på det ene og andet, beviser nu en gang ikke noget i sig selv.

Federica Mogherini påstår (også her er det hende der så må føre et bevis) i to på hindanden følgende sætninger, at 1) årsagen til tidligere krige i europa har været forsøg på at tvinge en samling igennem, men 2) at denne gang er det nødvendigt netop for at undgå krige og 3) denne gang vil det gå godt, fordi dem der står for projektet er drevet af særligt ædle motiver og er særligt ædle mennesker, samt 4) ikke mindst har de et samarbejde med islam. Det er en logik der høre hjemme i en ægteskabelig diskussion om opvask kontra bilvask. Federica Mogherini fremtræder da også som kvinde…

Desuden; hvis projektet er så selvindlysende godt og fornuftigt, hvorfor så ikke tage debatten og beslutningen, inden projektet sættes i værk?

Lykketoft nu på 1’class flyvning

Som vi tidligere har fortalt, med Udenrigsministeriet som kilde, så har Lykketoft fået tjansen som formand fo FNs generalforsamling, med tilhørende rejser på første klasse. Den socialdemokratiske sjovnalist, Jan Bjerre Lauridsen, har fået stillet plads til rådighed på BT.dk for at gøre lidt reklame for Lykketoft, projektet og socialdemokraternes valgkampagne, og lægger da også ud med, at kalde den intergovermentale organisation FN, en slags “folketing”.

FNs medlemmer er nationer og de fleste af disse har på ingen måde noget, der minder om illusionen om demokrati i vestlig forstand. Hvilket i øvrigt er godt det samme, men nogen tingslagning mellem folkene er der på ingen måde tale om. Fra artiklen:

Der blev mandag aften skrevet Danmarks- og verdenshistorie, da en dansker for første gang blev valgt til posten som formand for FNs Generalforsamling.

Mogens Lykketoft (S) skal det kommende år stå i spidsen for generalforsamlingen, der repræsenterer 193 lande og er et slags folketing for hele verden.

Lykketoft blev indstillet til posten af den danske regering, og i november 2014 fik han opbakning fra FNs vestlige gruppe. Sent mandag aften dansk tid er udnævnelsen officiel, og Lykketoft blev valg uden modkandidater.

»Det her handler ikke om karriere eller nyt job. Jeg ser det som en opgave, jeg skal løse for Danmark på opfordring af den danske regering med opbakning fra Folketinget,« siger Mogens Lykketoft, der – hvis han genvælges ved det forestående folketingsvalg – vil søge orlov et år.

»Men så kommer jeg hjem igen med fuld kraft i september næste år,« forsikrer han.

Af en anden artikel på BT.dk fremgår det at Lykketoft allerede er fløjet til New York på 1′ class. De lokale Asocialdemokrater er dog parate til at berolige vælgerne i Lykketofts valgkreds, hvilket vil ske ved at svare på spørgsmål såsom:

»Vi er påvirket af, om folk vil stemme på Lykketoft, når han skal ud af landet. Der er flere, som er usikre på, hvad FN-posten vil betyde. Hvor lang tid er han væk? Kan det svare sig at stemme på ham? Der er skabt en usikkerhed, som sætter spørgsmålstegn ved, om vi har været gode nok til at forklare situationen,« siger Peter Hamborg Faarbæk.

I øjeblikket har partiets lokale medlemmer derfor ekstra travlt med at fortælle vælgerne om, at Lykketoft »snart vil vende tilbage« til dansk politik om et år, hvis han bliver genvalgt, oplyser Peter Hamborg Faarbæk.»Det gør også, at vi er optimistiske, men man skal jo aldrig sige, at den er hjemme, før valget er overstået,« siger han

Med hensyn til at vende hjem har UH tidligere bemærket, at

Men ellers er jeg sikker på, at Lykketoft vil få stillet masser piccoliner til rådighed der kan få ham ud og ind de rigtige steder, omend jeg må indrømme, at tanken om at Lykketoft gående rundt i det gigantisk store og komplekse FN HQ til evig tid som husmomo tiltaler her på UH.

Ihukommende Lykketoft relationer til kvindelige medlemmer af Asocialdemokraterne, så er UH ikke i tvivl om han vil vende hjem til hullet. Desvære.