Og sikkert helst mange. Birgitte Qvist-Sørensen, en af platuglerne i godhedsindustrien, prøver at finde lys i mørket for en industri, der velfortjent døjer med images problemer. Præsten Birgitte Qvist-Sørensen skriver i et indlæg på Altinget om, hvor hendes kollegaer kan finde trøst i en for Godhedsindustrien svær tid. Man skal åbenbart ud i fælles bøn for flere katastrofer, således at antallet af katastrofer kommer til, at passe med størelsen af den indkomst Birgitte og medsammensvorne ønsker sig. For nu at pille netop det citat ud:
Jeg kan mærke, at humøret hos mange af mine NGO-kolleger er lavt. Alle er bekymrede for verdens tilstand med millioner på flugt. Mange kan ikke forstå, hvorfor den ny regering vil skære hårdt i udviklingshjælpen.
og så kommer hugget senere i teksten:
Opbakningen til at hjælpe verdens fattigste er faldet langsomt som ved siveblødning – der som bekendt er en livstruende tilstand, hvis den fortsætter.
Det er flygtningestrømmen, der nu har vækket nationen. Nogle reagerer med empati og næstekærlighed, andre med frygt og vrede. Men vi taler om det, og mange prøver at sætte sig ind i, hvilke forhold mennesker i millionvis flygter fra og forsøger at danne sig en mening om, hvad vi kan gøre ved det.
Her er jo præcis den interesse for verden, vi som organisationer har knoklet for at skabe med vekslende held. Interessen er påtvunget os af tragedie, katastrofe og krig, ja – men vi skal gribe denne mulighed for at skabe et nyt folkeligt engagement i udviklingsarbejdet.