helle thorning

Thornings eftermæle

Socialdemokraterne græder tøre tåre over Thonings exit, men finder dog anledning til et raskt lille hadeangreb på Pia K. Man må jo kaste med de sten der er for hånden synes tankegangen at være. BT beretter om den sag:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) har fattet tasterne og kritiseret Folketingets formand via sin Facebook-profil, hvori han konstatere, at den tidligere formand for Dansk Folkeparti og nuværende formand for Folketinget ikke er sit formandskab værdigt.

»Pia Kjærsgaard er simpelthen uværdig som Folketingets formand. Nu langer hun igen en sviner afsted mod Helle Thorning-Schmidt. Det burde ellers ikke være svært for Folketingets formand at sige noget pænt om landets første kvindelige statsminister.

Pia Kjærsgaard viser, at hun er et meget lille menneske.

Når nu vi ikke kunne beholde Mogens Lykketoft som formand, så vil jeg hellere have Bertel Haarder. ‪#‎intetformat‬«

I Pia Kjærsgaards interview med dr.dk, svarer hun blandt andet på, hvordan hun vil huske den første kvindelige statsminister i landet.

»Men hvordan vil jeg beskrive hende? Meget ambitiøs, men det gik jo ikke, som hun gerne selv ville have, det skulle gå. Det er klart. Hun tabte valget, og ud fra det tror jeg, at hun, fra den dag hun tabte valget, har søgt andre poster. Det vidste vi jo også godt, og nu ser det så ud til, at hun har fået det«, siger Pia Kjærsgaard til dr.dk og slår fast, at Helle Thorning-Schmidts hjerte har været et andet sted i lang tid.

»Jamen, det synes jeg ikke er noget nyt, må jeg stilfærdigt sige. Det tror jeg, det har gjort længe, så jeg håber faktisk oprigtigt for hende, at det lykkes denne gang.«

Tilbage i oktober 2015 var socialdemokraten Søren Mørch på banen på Altinget.dk med denne bedømmelse af Thorning:

”Man vil huske hende som den første kvindelige statsminister. Og that’s it.”

Ifølge Mørch vil Thornings eftermæle ikke indeholde stort andet. Hun blev i hans optik en ”ligegyldig figur”.

Skæv begyndelse
Mørch peger på, at det allerede gik galt ved regeringsdannelsen i 2011. S og SF gik som bekendt til valg på et fælles program, som ikke overlevede i regeringsforhandlingerne med Radikale.

”Hendes forberedelser og hendes politik blev fejet af bordet. Man ender med et regeringsgrundlag, som er helt anderledes end det, man gik til valg på,” siger han og fortsætter:

”Det betyder jo, at det ikke er hendes politik. At det ikke er hendes regering. Og så er hun jo ligegyldig. Der står hendes navn på regeringen, men der kunne lige så godt have stået et andet navn. Det synes jeg er karakteristisk for hende. At hun er ligegyldig.”

Pia K er egentlig en hel del venligere end Søren Mørch var i oktober i bedømmelsen af skattesvindleren Helle Thorning.

 

 

Stueurenheden genbesøgt

Mattias Tesfaye har et indlæg i BT, hvor han er omkring nazistbarnet Poul Nyrups stueurene udtalelse om DF tilbage i 1999, kun 87 dage før Y2K, denne fantastiske dag, hvor de nye tider omsider skulle bryde igennem, humanismens åsyn skulle blive klart for alle og muhammedanerne ville glemme alt om jihad, både mod hverandre og de vantro.

Tefaye forsøger på, at rehabilitere udtalelserne ved, at minde om, hvor afskyelige holdninger DF har, bl.a. vil man retunere udlændinge, der involvere sig i kriminalitet, inklusive deres familier. Tesfaye skriver bl.a.:

Stueren, stod der med kæmpe bogstaver på forsiden af Berlingske. Der var også et billede af den nyvalgte formand for Folketinget, Pia Kjærsgaard. Hendes væg-til-væg smil fyldte halvdelen af mit morgenbord. Tak for kaffe.

Stueren? Igen og igen er Poul Nyrup Ramussens gamle citat blevet brugt i omtalerne af Dansk Folkeparti. Som regel er det DFs egne spindoktorer og politikere, der husker os alle sammen på det. Men hvor mange kender egentlig baggrunden for den daværende statsministers udtalelse?

Altså: De kriminelle unges forældre og søstre skal også hjem på røv og albuer, når Mohammed kaster sten efter bussen? Det er ikke alene et vanvittigt forslag. Det bryder også med helt grundlæggende principper i retsstaten. Vi kan diskutere, hvor hårdt og hvor længe vi straffer. Fair nok. Men ethvert oplyst menneske må stå fast på, at vi kun står til ansvar for vores egne handlinger.

Da Pia Kjærsgaard få uger efter gentog sit forslag fra Folketingets talerstol, valgte Nyrup at sige de berømte ord: ’Set med mine øjne: Stuerene, det bliver I aldrig.’

Det er forståeligt, at Pia Kjærsgaard nyder at genfortælle den sidste del af historien med sig selv placeret i offerrollen. Sådan arbejder en rutineret og snu toppolitiker med sans for dramatik og moderne medier.

Tesfaye hænger fast i den bizare juridiske ide, at danmark blot er et geografisk territorie, hvor hvem som helst, ikke mindst muhammedanere, har ret til at slå sig ned, uanset omkostninger, det være sig ikke mindst ikke-økonomiske for den oprindelige befolkning. Det er det ikke, og et tilstået privilegie, som der er tale om, f.eks. en opholdstilladelse eller et statsborgerskab, er en administrativ tilståelse, der kan fjernes igen. Uden begrundelse.

Og han hænger fast i noget andet.

Nemlig, at Nyrups udtalelse skulle være en reaktion på urimelige krav fra DF. Det var den ikke. Der var tale om en omhyggeligt planlagt reaktion på, at vælgerne i stort tal skred fra de landsforræderiske socialdemokrater til Dansk Folkeparti.

Lidt citater fra den debat i Folketinget, hvor Nyrup med vilde hadefulde øjne udtalte:

Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!

Først Nyrup, før og efter “stuerene”, men han var ikke den eneste til, at bruge ordet, radigalningen Jørgen Estrup og den færdselskriminelle Jacob “Speedy Gonzales” Buksti var der også. Udskrift af hele debatten hos Folketinget:

Nyrup:

Så gjorde hr. Jørgen Estrup ligesom hr. Jacob Buksti nogle meget grundlæggende bemærkninger om, hvorfor vi er politikere og om regeringens menneskesyn, og det vil jeg gerne bruge som afsæt til bemærkninger til Dansk Folkeparti. Hun kom til landet for godt 50 år siden, hun flygtede fra Ungarn, hvor kommunisterne hærgede, og hun fik et godt liv i Danmark. For vi havde sympati for hende, og vi forstod, hvorfor hun flygtede. Godt nok var hun katolik, og nogle mente, at når hun nu kom fra Ungarn, så var hun nok en slags sigøjner, men de 50 år gik egentlig meget godt, og på sine gamle dage kunne hun se tilbage på et liv med en dansk mand, der nu er død, en børneflok på 4 og 12 børnebørn. De fleste klarer sig godt, men der er én enkelt undtagelse. Dette ene barnebarn, apropos hr. Jann Sjursen, er narkoman. Og i sin daglige kamp for den daglige dosis sker det mere og mere, at han slår mennesker ned for at få penge. Det gør ondt at vide for den bedstemor, der kom fra Ungarn for 50 år siden, at hendes barnebarn er voldelig, kriminel og efterhånden opholder sig mere inden for end uden for fængslets mure. Hun var heldig, den gamle, fine dame fra Ungarn. Hun kom til Danmark, før fru Pia Kjærsgaard holdt landsmøde i Odense, og sagde – jeg tillader mig at citere: »Dansk Folkeparti foreslår, at i tilfælde af, at en anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, ja, så hjemsendes og repatrieres ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for.« Der er mange anden- og tredjegenerationsindvandrere i Danmark i dag, og man kan i hvert fald sige om den gamle bedstemor fra Ungarn: Én trøst er, at hun da i det mindste ikke skal rejse hjem helt alene.

For der ligger jo også i Dansk Folkepartis politiske tilgang til det her et forsøg på at bygge frygt og had op i den danske befolkning, hvilket er udansk, uacceptabelt og fremmedfjendsk. Sådan er udlændinge i Danmark ikke, og sådan er danskerne heller ikke. Og det går ikke alene ud over de stakkels mennesker, det går også ud over den palæstinenser, der er cykelsmed og god til det; det går ud over den bosnier, der er jordbærproducent og god til det; det går ud over den tyrkiske grønthandler, der selv ud over almindelig arbejdstid smiler til én, når man kommer og skal have friske grønsager. Vi har brug for de mennesker, og vi har brug for, at flere, der har et fremmedklingende navn som baggrund, kommer i arbejde i Danmark. Jeg synes, jeg må sige det sådan i dag. Jeg blev spurgt af fjernsynsfolkene udenfor, om jeg synes, stemningen i den her debat havde været hadsk. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Når man diskuterer så principielle spørgsmål, som vi har diskuteret i dag: om menneskesynet, om, hvorvidt der skulle være forskel på, om man nu har aner fra et fremmed land eller man ikke har, selv om man er dansk statsborger, så kan jeg godt forstå, at der bliver sagt meget barske ting heroppefra. Og jeg synes, at de alle sammen var velbegrundede, og derfor siger jeg til Dansk Folkeparti:
Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne! Jeg vil så runde af og komme tilbage til mit udgangspunkt. Den tale, jeg holdt i tirsdags ved afskeden med det 20. århundrede, handlede om vores værdier og vores livskraft i vores samfund. Den tale var baseret på pligter og rettigheder. Den tale var baseret på, at pligter og rettigheder omfatter os alle sammen, ikke alene dem, der er danske, for vi er danske alle sammen, men også dem, der har et fremmedklingende navn, og ikke alene dem, ikke alene den enlige mor nederst i samfundet, men også virksomhederne og dem øverst i samfundet.

Jørgen Estrup:

Jeg har bedt om ordet her i anden runde helt og aldeles og udelukkende for at takke statsministeren for en befriende klar tale. Den melding, som vi andre har søgt hele eftermiddagen fra Venstre, har vi ikke kunnet få. Den fik vi så så klart og utvetydigt, som det overhovedet kan siges om politisk indflydelse i dansk politik: I bliver aldrig stuerene. Det var en klar, klar melding, som jeg gerne havde hørt også fra Venstres side.
Må jeg så blot føje til: Det havde klædt debatten, om fru Pia Kjærsgaard havde været til stede og taget den nu.

Jes Lunde (Waffen-SF):

Jeg kan forstå på hr. Thulesen Dahl, at man i Dansk Folkepartis folketingsgruppe var klar over, at uvejret var undervejs. Man har så oplevet det her i dag. Man har haft en enestående chance for at sige, at man er blevet misforstået, at det tåbelige forslag, det fuldstændig vanvittige forslag, umenneskelige forslag, der har været debatteret hele dagen, bygger på en misforståelse, og at det trækker man tilbage. Den enestående chance har man ikke formået at bruge, og derfor hænger skammen ved fra nu af og i meget, meget lang tid.

Jacob Buksti (S):

Jeg kan trøste fru Pia Kjærsgaard med, at jeg heller ikke havde forestillet mig, at fru Kjærsgaard overhovedet tog sig af, hvad jeg sagde. Det ville have overrasket mig meget, men jeg vil gerne så alligevel tillade mig at spørge fru Pia Kjærsgaard, hvordan fru Pia Kjærsgaard forestiller sig, at Dansk Folkeparti skal gøres stuerent.

Hvordan og hvorledes vil man forestille sig, at det borgerlige Danmark skal kunne bygge på et parti som Dansk Folkeparti, som i sit menneskesyn har en så grænseløs primitiv form for muslimerhad – det er jo det, det handler om – når man kan skrive ledere i Dansk Folkeblad om, at Kosovoindsatsen fra NATO var en indsats til fordel for muslimerne og mod de kristne, et omvendt korstog? Og når man laver en ældrepakke, hvor det jo er sådan, at loftet for udgifterne for Dansk Folkepartis indsats er himlen, så er det selvfølgelig kun for de ældre danskere. Det er simpelt hen for ringe. Jeg væmmes.

Kristian Thulesen Dahl (DF):


Jeg skal for det andet spørge statsministeren, hvad i alverden der blev af de klare meldinger om euroen. Vi har flere gange her fra talerstolen i dag forsøgt at få afæsket de forskellige partier den minimumsperiode, der skal gå, fra en folkeafstemning bliver udskrevet, til den bliver afholdt. Har statsministeren slet ikke nogen holdning til det, eller er det sådan noget, der skal komme som en tyv om natten hos den danske befolkning? Når der er tre meningsmålinger, som statsministeren tror på, der siger ja til at afskaffe kronen, så tager man hurtig afstemning! Det synes vi er uværdigt.
Endelig skal jeg sige til statsministeren: Ja, så slap katten ud af sækken. Det var statsministerens kat, og den var som forventet. Vi havde jo fra morgenstunden læst i Aktuelt, statsministerens partiavis, at den socialdemokratiske folketingsgruppe på et gruppemøde her inden åbningsdebatten havde diskuteret, hvordan man kunne imødegå Dansk Folkepartis vælgerfremgang. Og den måde, man ville imødegå den på, var ved, at man her under åbningsdebatten skulle tale om menneskesyn og skulle prøve at tage afstand fra et forslag, som vi har diskuteret på vores årsmøde. Og man må jo i sandhed sige, at åbningsdebatten også har været kendetegnet ved, at man har diskuteret det forslag, og det er vi såmænd slet ikke så kede af endda.
Om det så stopper vælgerflugten fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti, er jo en helt anden sag, men det kommer jo an på, om statsministerens rådgivere har set rigtigt i det spørgsmål. Vi vil i hvert fald vedblive med at bruge dannebrog, også selv om statsministeren synes, at det er usmageligt, og hvad der ellers er blevet sagt. Mage til gang manipulation fra statsministerens side, som vi var vidne til heroppefra for et øjeblik siden, skal man lede længe efter.
Og jeg skal da også hilse og sige fra de steder, hvor Dansk Folkeparti sikrer gode socialdemokrater magten, har man et helt andet udgangspunkt for samarbejdet med Dansk Folkeparti. Dér er man faktisk glade for det, ikke alene i Københavns Amt, som vi tidligere har været inde på, men også
i provinskommuner, og såmænd også i Fyns Amt, hvor det er Dansk Folkeparti, der sikrer, at der sidder en radikal amtsborgmester – det har den radikale Karen Nøhr vist slet ikke noget imod – og det er jo ikke, fordi de mennesker i Dansk Folkeparti, der støtter de her socialdemokrater rundtomkring eller radikale amtsborgmestre, er grundlæggende uenige i Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Dér kan man altså godt bruge os. Dér er det nok ikke så galt endda. Der var én ting, som statsministeren overhovedet ikke kom ind på i sin tale, og det syntes vi var lidt forunderligt, og det var voldsstatistikken.
I tirsdags under åbningstalen brugte statsministeren megen tid på at forklare, at man skulle imødegå volden i samfundet, bandekriminaliteten osv. Hr. Jacob Buksti har så forsøgt at give indtryk af, at volden slet ikke er så kraftig, at det slet ikke er så stort et problem, ved stort set at negligere det emne i dag. Men man kan ikke komme uden om – og det kan regeringen heller ikke – at antallet af voldstilfælde i det danske samfund er stigende. Det gælder den almindelige vold, og det gælder den grove vold. Og jeg synes ærlig talt, at det ville klæde statsministeren, hvis statsministeren i stedet for at have så travlt med at klage og anke over de forslag, vi kommer med, ville gøre noget mere ud af at fortælle, hvad regeringen vil gøre ved de store problemer, som det danske samfund står i. Det hørte vi desværre ikke meget om i statsministerens afsluttende bemærkninger.

Så Tesfaye har sådan set ret. Journalisterne skulle interessere sig noget mere for den sammenhæng nazistbarnet Poul Nyrup holdt sin stueurene tale i. Men så kommer man ikke uden om, at hele det Socialdemokratiske spinapparat og mediernes medvirken.

Diverse citater.

Pia K til Des-Informations David Rærlig, 1998:

‘Det Ny Højre’ er en dækkende betegnelse for hendes parti. “Naej… Jeg betragter ikke mig selv som højre. Det virker meget liberalistisk. Nul-skat og alt det dér. Jeg kommer til at tænke på Anders Fogh.”

Hvordan vil du så beskrive dig selv?

“En mellemting mellem en socialdemokrat i 1930’erne og en god konservativ.”

Hjælpe de svage

Bortset fra det med udlændinge og EU, hvad står Dansk Folkeparti så for?

“Socialpolitikken. Vi skal kunne hjælpe de svage. Jeg har arbejdet som hjemmehjælper. Det vil jeg til enhver tid trække frem. Navnet ‘Dansk Folkeparti’ er valgt primært for at vise, at vi varetager danskernes interesse. Jeg synes, vi beskæftiger os med alt muligt andet her i landet. Vi bruger mere tid på, hvordan udlændinge har det i Danmark, end hvordan danskerne har det.”

De fleste politikere har noget, der driver dem, noget, der får dem til at tikke. Hvad får dig til at tikke?

“Netop det sociale. Det var den sociale indignation, der fik mig ind i Fremskridtspartiet i 1978. Da var der ikke snak om udlændinge. Staten blandede sig i mere og mere. Skatterne steg og steg. Flere og flere fik det dårligt. Det var svært at få dét til at hænge sammen. Sådan er det stadigvæk. Flere og flere falder igennem. Posemænd og posedamer. Det kendte jeg ikke i min barndom på Østerbro.

Når man cykler, som jeg gør, ser man mange førtidspensionister mellem 20 og 30 år, der bare sidder på bænkene. De ligner nogle, der aldrig kommer ind i et fornuftigt liv. Eller purunge piger, der tigger til narko. I dag hænger det lidt sammen med udlændinge. Da jeg meldte mig ind i ’78, gjorde det ikke.”

Hvem snakker?

Jamen, er det ikke dig, der snakker om udlændinge hele tiden i stedet for at tale om danskere, der har det dårligt?

“Nu er danskerne – og politikerne – begyndt at tale om udlændinge. Det gjorde jeg allerede i 1987. Og nu hedder det sig, at jeg rider med på en populistisk bølge. Okay, det har været en stor del af debatten. Dansk Folkeparti har været et vigtigt parti. Men det ville være velgørende, hvis man på samme vis kunne koncentrere sig om de dårligst stillede. Ekstra Bladets næste kampagne burde hedde ‘Den sociale underklasse’. Det er jo jer, pressen, der er den fjerde statsmagt.”

Tror du ikke, du selv kan sætte dagsordenen?

“Man kan forsøge, men hvis ikke du og de andre bringer det videre… Jeg vil gerne deltage i at sætte den sociale udstødelse på dagsordenen. Jeg har overvejet i en sommerferie at tage tre uger som hjemmehjælper. Det ville jeg gerne, hvis fik lov, men det får jeg jo nok ikke.”

Ville du ikke hellere udbrede et positivt budskab i stedet for det, du udbringer nu?

“Hvad mener du med ‘positivt’? Man må prøve at vende budskabet, så det er mest muligt positivt: At bevare danskhed.”

Karen Jespersen, 2015 sakset fra Urias, oprindeligt hos Berlingske:

“Socialdemokraterne og De Radikale havde regeringsmagten i 1990erne. Allerede dengang var der advarsler om de konsekvenser, som indvandringen kunne få for Danmark. Men de afviste kritikerne og ville ikke lytte. To af dem var Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen. Jeg ved det, for jeg var en af dem, de angreb.

I sidste halvdel af 1990erne begyndte problemerne med det voksende antal indvandrere og den manglende integration for alvor at melde sig. De høje sociale ydelser og de mange indvandrere på kontanthjælp var også noget, som optog mange mennesker. For eksempel Ali fra Somalia, hans kone, eks-kone og 11 børn som tilsammen fik 650.000 kroner i offentlige ydelser om året. …

Problemerne fortsatte med at vokse, og i 2000 landede de på mit bord: Jeg blev udnævnt til indenrigsminister med ansvar for udlændinge- og integrationspolitikken i Nyrups SR-regering. Og så begyndte en håbløs kamp med De Radikale, Helle Thorning, Mette Frederiksen og andre på Socialdemokratiets venstrefløj, som jeg tabte med et brag.

Det første slag om de kriminelle asylansøgere lykkedes det mig faktisk at vinde. Men det gjorde bare venstrefløjens modstand så meget desto stærkere. De kriminelle fra især en del af det tidligere Sovjetunionen var ikke reelle asylansøgere. De brugte deres ophold i Danmark som asylansøgere til organiseret tyveri, hvilket gjorde mange handlende desperate. De kriminelle skulle have deres asylansøgning behandlet, inden de kunne sendes tilbage. Derfor foreslog jeg, at de blev samlet på en ubeboet ø som det gamle asylcenter på Flakfortet. ‘Send de kriminelle til en øde ø’, skrev BT hen over sin forside, og så var fanden løs. De Radikale sagde i TV, at jeg var en belastning for regeringen, og flere socialdemokrater var også meget kritiske. Det hele endte dog med et lovforslag om frihedsberøvelse, som satte en stopper for de kriminelle asylansøgere.

Men derefter var det stort set umuligt at komme igennem med en strammere udlændinge- og integrationspolitik. Det fik jeg at føle, da jeg forsøgte at tage fat på det måske mest grundlæggende i debatten: En begrænsning af antallet af indvandrere. I 1999 havde demografen P.C. Matthiessen i en stort opsat artikel i Jyllands-Posten advaret mod en uændret tilstrømning af indvandrere til Danmark. Hvis der ikke blev strammet op, ville sammensætningen af befolkningen ændre sig dramatisk på få årtier. Jeg ville have regeringen til at oprette en kommission til at se på antallet af indvandrere, og hvad man kunne gøre. Men det blev afvist af regeringens koordinationsudvalg.

Det var også nærmest umuligt at få en debat om, hvad integration egentlig vil sige. Efter min mening skulle integration bygge på danske grundværdier som demokrati, personlig frihed og kønnenes ligestilling. Islamisk fundamentalisme skulle identificeres og isoleres. I et interview i Berlingske Tidende tog jeg afstand fra et multikulturelt samfund, hvor kulturerne er ligestillede. Kvindeundertrykkelse kan aldrig være ligeså godt som kvinders ligestilling.

De Radikale ville have mig fyret, og medierne stod på den anden ende. I Socialdemokratiet var det også slut med at tale om stramninger. Det fik jeg klar besked om på et seminar for socialdemokratiske topfolk i Havnsø. Flere andre gjorde, hvad de kunne for at stoppe forsøgene på at stramme udlændingepolitikken.

To af dem var Helle Thorning, som var medlem af EU-Parlamentet, og Mette Frederiksen, der var folketingskandidat. De var aktive på interne møder med advarsler. Og sammen med to andre skrev de blandt andet, at de ønskede at ‘stoppe den endeløse og ligegyldige diskussion om danskhed contra ikke-danskhed’.

I november 2001 var der folketingsvalg. Jeg forsøgte at få en stramning af reglerne for familiesammenføringer med i valggrundlaget, men forgæves. Socialdemokraterne og De Radikale tabte valget med et brag. To dage efter udkom BT med en forside, hvor der med store bogstaver stod: ‘Karen er skurken’. Det var Mette Frederiksen, som netop var valgt ind i Folketinget, som mente, at jeg var skyld i valgnederlaget.

Tillæg:

Det er ikke kun Tesfaye, der igang med Nyrups berygtede tale. På Des-Information er Niels Barfoed, også igang med, at give Nyrup en gang hattelak som rehab. Og da han vælger samme temaer og vinkler som Tefaye så giver det selvfølgelig anledning til spekulation, nemlig om den socialdemokratiske propagandaenhed har rundtsendt inspirationsmateriale til særligt udvalgte. Der hersker ikke tvivl om Tesfayes tilhørsforhold. Barfoeds er mere søgt. Men han har gennem et, for en kulturmarxist alt for langt liv, været knyttet til kredse omkring partiet, og han har været fast skribent på nedlagte Aktuelt, hvilket normalt kun har været har været for partimedlemmer. Fra artiklen:

Hvornår det faldt, for nogle år siden eller i en eller anden fjernere uklar fortid og hvorfor – det er der ingen, der har spurgt til.

Ingen ærlig journalist, ingen ærlig redaktør finder det på sin plads bare med to ord at gøre rede for, hvad der udløste ukvemsordet, så det en fjern oktoberaften i forrige århundred røg over talerstolens rampe på Christiansborg.

…der var én lang forhånelse af Socialdemokratiet, en dommedagsprædiken over det kriminalitetsredne Danmark (indvandrerbanderne!) …

Socialdemokraten Jacob Buksti syntes, der var noget, der manglede. Havde fru Kjærsgaard ikke glemt at komme mere konkret ind på et bestemt forslag? Han beder fru Kjærsgaard uddybe: »Hvis jeg ikke misforstod udtalelsen fra Dansk Folkepartis årsmøde her i weekenden, så opfattede jeg det sådan, at fru Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti gjorde sig til fortalere for det synspunkt, at hvis en indvandrer gør sig skyldig i kriminalitet, så skal familien i tre generationer – i tre generationer – udvises fra Danmark.

Også her markeredes et lille forbehold med understregningen: … set med mine øjne.

Nu? Nu er Pia Kjærsgaard måske den stuereneste politiker, Danmark har.

Der er stor forskel på Barfoed og Tesfayes artikler, men temaer og vinkler følges ad nærmest synkront.

UH har det gæt eller spekulation om man vil, at tilbage i 1999 havde socialdemokraterne, radigalningene og Waffen-SF forud for Folketingets åbning planlagt et “all out” angreb på DF gående på “menneskesynet”. Nyrup havde på det tidspunkt en spindoktor og taleskriver ved navn Billy Adamsen. Stilen i talen passer godt på ham, og ingen har vidst nogensinde mistænkt Nyrup for selv, at skrive taler. Desuden er det i nettets afkroge bragt i forslag, at der kunne være tale om den berygtede Peter Mogensen.

At der har været en eller anden form for planlægning, bekræftes af, at DF allerede vidste de ville blive udsat for et angreb. Det havde de, jf citat fra folketingsdebatten ovenfor, læst i “Aktuet”, hvor Barfoed på dette tidspunkt, i øvrigt var fast skribent. Spørgsmålet bliver hvem der udtænkte og iværksatte angrebet. Gættet herfra er Mogens Lykketoft. Nyrup selv er, som Pia Kjærsgaard så indsigtsfuldt påpeger, svag som person, og ville næppe gøre det selv. Barfoed fremstiller det på den måde, at det var noget Jacob Buksti fandt på under åbningsdebatten:

Til slut spørger Buksti: »Hvordan og hvorledes skal vi lovfæste arvesynden i Danmark?«

Jeg tror, at var Buksti ikke kommet i tanker om at benytte lejligheden til at trække Dansk Folkepartis ordfører yderligere i åbningsdebattens manege med hendes planer, ja, så ville der nok ikke have været noget »stueren«!

Hvilket vi kan udelukke skulle være tilfældet.

Det er egentligt overraskende, at Nyrup gennem de 16 år der er gået har affundet sig med, at tage tæskene alene. Men dels blev han i første omgang belønnet med en velbetalt tjans i EUSSR parlamentet, samt en formandspost hos de europæiske socialistpartier, hvor han bl.a. præsiderede over de diktatorerne Ben Ali og Mubarak, hhv Tunesien og Ægypten, i begyndelsen. Sidenhen hedder det sig, har han et “kontor”. Hvem betaler? Og hvad laver de på det kontor?

Nu ser det så ud til, at han skal rehabiliteres. Mon ikke den næste artikel bliver af Carsten “Ulfeldt” Jensen i Samarbejds-Politiken?

Thornings: Stephen fik betalt billet

Historien viser sig at være en and. Dels fremgår det, at der var taget ægtefælleudgifter med (nederst i posten), dels her, at ministeriet har klargjort forløbet, enten nu på given foranledning eller tidliger.

Stadigvæk er det dog et godt spørgsmål, ikke mindst i lyset af GGGI hysteriet omkring Lars Løkke, hvad der gør det rimeligt at HTS får betalt en fornøjelsestur for sig og sin ægtefælle til en sportsbegivenhed.

_________

Opdatering / reflektion 18. juni kl. 05.50

Sagen kan være simpel, nemlig at rejse- og ferieplaner ændre sig op til rejsen faktisk finder sted, og at netto beløbet på kr. 6.737,-  blot er Thornings billet København – London, samt transfer. Thorning har så blot i vanlig stil lagt officiel- og ferierejse så behændigt, at skatteyderne ender med at betale hendes ferierejse (del af). Ved en fejl der har rod i den oprindelige rejseplan, har Statsministeriet så angivet at der indgår ægtefælle udgifter.

Det kan imidlertid også være, at Thorning, igen i vanlig stil, har benyttet ændringer i rejseplaner til, at få lagt udgifter ind i rejsen, som ikke bør indgå. Dette vil blot være en fortsættelse af et i forvejen kendt mønster.

I hvert fald virker det underligt, at omkring 1 1/2 dags fornøjelig overværelse af OL, af halv officiel art, indenfor en ferie periode overhovedet udløser betaling af en flybillet. Vil vil her på Hotellet anmode om diverse akt indsigter for, at få afklaret om der igen foreligger enten fusk, sjusk eller lusk-

_________

Af skatteyderne. Igen igen svindel og humbug i familien Kinnock/Thorning.

Det fortæller journalista.dk i en artikel, der er så kort at UH givet omstændighederne blæser på copyright og god citatskik.

*DISCLAIMER* Historien kan være en and. På den anden side med den historik Helle Thorning har for omgang med andres penge…

SENESTE 17. juni 15, kl. 1843. Bilag fra Carlson Wagonlit nu tilgængeligt. Se det i bunden af posten.

Vi bringer artiklen i sin helhed og linker til googlecache her.

Afsløring : Skatteyderne betalte Kinnocks feriehjemrejse

Posted by: on jun 17, 2015 | No Comments

Han havde været på ferie i Danmark, og skulle efterfølgende hjem til London for at starte i et nyt job. Alligevel var det de danske skatteydere, der betalte flybilletten mellem den danske og engelske hovedstad.

– De olympiske lege er så stort et arrangement, at det kan være svært at forestille sig et dansk værtskab for OL. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der har været på ferie i London de seneste to uger og netop har besøgt OL-byen, mener også, at man skal tænke sig godt om, før at eksempelvis København søger om værtsskabet.

Sådan skrev Politiken den 4. august 2012 i forbindelse med, at morgenavisen dækkede Helle Thorning-Schmidts besøg ved de olympiske lege i London. En tur hun tidligere overfor Billed-Bladet havde oplyst, var af privat karakter :

– I lufthavnen stødte de to TV 2-værter ind i Helle Thorning-Schmidt og hendes datter Camilla, som også skulle med SAS-maskinen til London, og så blev der tid til at snakke lidt, inden de skal mødes igen på fredag. Helle Thorning-Schmidt kommer nemlig ind i TV-studiet til Crone og Ankerdal på fredag, når TV 2 sender direkte TV i timevis fra åbningen af OL.

Men selv om at der tilsyneladende var tale om en privat rejse for den siddende socialdemokratiske statsminister, fik hendes mand Stephen Kinnock alligevel betalt sin hjemrejse fra København til London af skatteyderne. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Udenrigsministeriet og Statsministeriet.

Læs også :Velfærd på rejsen : Thorning brugte 558.444,92 kr. på Japan-besøg

Kinnock startede i nyt job – med betalt hjemrejse

Af bilaget fremgår, at udgiften beløb sig til 5.300 kr. En regning der i første omgang blev betalt af Udenrigsministeriet, som efterfølgende sendte den videre til Statsministeriet.

Det var dog ikke kun for at tilslutte sig Helle Thorning-Schmidt, at Stephen Kinnock rejste fra Danmark til England den 3. august 2012. Det skete også for, at det nuværende medlem af det engelske parlament for Labour kunne starte i et nyt arbejde hos Xynteo. Det fremgår af en såkaldt catched udgave af firmaets hjemmeside, hvor Kinnock i en dansk oversættelse omtales på bl.a. denne måde :

– Stehphen Kinnock har været managing director for partnerskabet Global Leadership and Technology Exchange (GLTE) siden august 2012. Hans arbejdsopgave er at udvide og styrke GLTE-partnerskabsprogrammet.

Selv om Stephen Kinnock med andre ord skulle på familieferie i hjembyen London inden starten på et nyt arbejde, var det altså de danske skatteydere som fik lov til at betale hans hjemrejse.

Læs også :Limousiner, Kongeværelse, VIP-behandling og drikkepenge : Thorning brugte kvart million på lynvisit i USA

Bilag der fastslår at Stephen Kinnocks billet mellem København og London i august 2012 blev betalt af de danske skatteydere

Tillæg:

Denne Lars Bjørknæs? http://knr.gl/en/node/117320

Fra linket til Billed Bladet:

Helle Thorning-Schmidt og datteren Camilla, 12, fløj i forvejen til London, hvor de skal til OL åbningen og se det danske håndboldhold spille, og så ellers holde ferie hos Helles svigerfamilien. Senere ville Helles mand, Steven og deres ældste datter, Johanna, støde til Helle og Camilla i London. (Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET)

Denne Lars Bjøknæs? http://sermitsiaq.ag/node/110179

Sagen på 180grader: https://www.180grader.dk/Sladder/journalista-dk-afslring-skatteyderne-betalte-kinnocks-feriehjemrejse

Sagen på EB / Hans Joachim Mortensen (ikke journalist) / Folkets Røst

http://ekstrabladet.dk/folkets-roest/folkevalgt/afsloering-thornings-mand-fik-ferierejse-betalt-af-den-danske-statskasse/5611946

Hvis Kinnock/Thorning selv har betalt billetten eller slet ikke har været afsted som oplyst i BB, skulle det være en smal sag for parret at fremlægge dokumentation. Ufatteligt de ikke har beredskab på den sag, hvis det er rigtigt der har været aktindsigt.

Tillæg 17. juni 15 18.45

Kinnock-Billet-til-London

Thorning har, medmindre bilagt er forfalsket et gigantisk forklarings problem: Hvorfor køres hendes mands billet gennem Udenrigsministeriet og Statsministeriet, selv for det tilfælde, at han selv skulle have betalt efterfølgende?

Tillæg 17. juni kl 20.28

Rejsedato ifølge billet for Kinnock: 3. august 2015

Fra “åbenhedsordningen”:

OL i London den 3.-5. august 2012
Transport (fly)**
6.737
Måltider o.l.
159
Overnatning
Repræsentation
Andre tjenstligt begrundede udgifter
** Betyder at ægtefælle udgifter indgår.
hts rejser 2012
Stadigvæk udestår der, at der mangler forklaring. 2 personer til London for kr. 6.737,- og en særskilt billet til mr. Kinnock på 5.300,-? Og hvad er egentligt formålet med den rejse og hvad begrunder, at der betales for ægtefælle?
Opdatering 18. juni 2015 kl 11.59
Statministeriets vejledning om ministres udgifter (2008 udgave)
Fra punkt 2.5 i vejledningen:
2.5.
Ægtefælledeltagelse
Egentlige officielle besøg, hvor det kunne blive aktuelt, at statskassen også betaler for ægtefællen, vil hyppigst forekomme for statsministeren og udenrigsministeren.
Udgangspunktet er, at ministeriet kan betale for ægtefællens deltagelse, når ægtefællen dermed bidrager til varetagelsen af ministerens repræsentativefunktioner. Dette kan for eksempel være tilfældet, når der foreligger en officiel invitation til ministeren plus ægtefælle, eller der er et særligt ægtefælleprogram.
Med hensyn til evt. ægtefælledeltagelse på ministerrejser kan følgende lægges til grund:
1) Officielle besøg
Ægtefællen er som hovedregel inviteret sammen med ministeren.
Ægtefællen deltager i givet fald fuldt ud i besøg, evt. med et separat ægtefælleprogram.
Ministeriet afholder udgifterne til transport for hele delegationen herunder ægtefællen mens værtslandet afholder udgiften til opholdet.
2)
Møder i EU, NATO, FN og andre internationale organisationer.
Det afgørende er, om der foreligger en invitation til ægtefællens deltagelse. Igivet fald kan rejsen afvikles som om det var et officielt besøg, herunder med særligt ægtefælleprogram. Der vil dog skulle afholdes udgifter til opholdet. Såfremt ægtefælle-deltagelse finder sted uden invitation, betragtesægtefællens rejse– og opholdsudgifter som private udgifter. Ministeriet kan selvsagt bistå med det praktiske arrangement. Eventuelle merudgifter til hotelværelse mv. betales af ministeren privat. Ministersekretariatet bør forud for rejsen sikre sig de nødvendige oplysninger til beregning afeventuelle ekstraudgifter i forbindelse med ægtefælledeltagelsen.

Svensk hæderspris til Pia K

BT fortæller, at Sveriges største papir avis, Aftonbladet*, åbenbart har indstiftet en pris, der går til en politiker, der har udvist særligt mod og forudsenhed. Et naturligt valg for avisen for den første uddeling har derfor været danske Pia Kjærsgaard.

Motiveringen er skrevet i stilsikkert Nysvensk, et særligt sprog, hvor der byttes rundt på ords betydning, efter det Orwelske princip, at krig er fred og sandhed løgn. Fra BTs danske udgave af motiveringen:

»Ingen hovedstad er vel mere elsket i Sverige end København, eventuelt i konkurrence med London. Når Stockholm kalder sig ’The Capital of Scandinavia’ ved alle, at der egentlig kun findes én rigtig storby i Norden, og den er beboet af danskere,« skriver han i kronikken.

»I Danmark er pølsen rød, øllet skummende og befolkningen lidt lykkeligere. Indtil 2001, hvor alle blev racister i stedet. Og i morgen skal de stemme for en ny regering,« fortsætter han.

Titlen på kronikken er ’Det Danmark, vi inte känner’ (Det Danmark, vi ikke kender) og henviser ironisk til Helle Thorning-Schmidts valgslogan ’Det Danmark, du kender’.

»Skridt for skridt har hun forandret Danmark og den danske offentlighed. I dag kan man sige noget om flygtninge, men ikke kritisere Pia Kjærsgaard uden at blive hakket kød i medierne,« skriver han.

Anders Lindberg lægger også en ironisk distance til de danske partiers mærkesager. Politik, der ifølge Anders Lindberg langt fra minder om den svenske.

»Borgerskabet tænker i lavere skatter og nulvækst i den offentlige sektor. Dansk Folkeparti ønsker alt på samme tid, og ligesom Sverigedemokraterna (et svensk politisk parti, som står for nationalkonservatisme red.) at finansiere deres budget med Matador-penge,« skriver han.

Man bemærker, at BT journalisten, Maria Albøg Jespersen, er ved at få greb om realiteterne, idet hun betegner det svenske parti Sverigesdemokraterne som nationalkonservative, istedet for den svenske betegnelse “racisterne”, en betegnelse udviklet af svenske socialister fra “Arisk Socialistisk Front for Islam”, læs her en artikel om lederen af Fronten. Billed her (nr. 3)

*) Aftonbladet er nok den største papiravis, men er langt bagefter sanhedssøgende netmedier som f.eks. avpixlat.info, hvad angår læsertal. Avpixlat har over 400.000 daglige læsere.

Mere adressefusk hos Thornings?

Helle, som hun blot omtales blandt troende Asocialdemokrater, har haft flere sager omkring adressefusksjusk. Sagen om hendes bopæl på Amager mens hun var EP-medlem, ikke boligen i London, sagen, som ikke er hendes men hendes ægtefælles (men som hun deltog i så det også blev hendes) adresse, hvor SKAT direktør Erling Andersen reddede situationen ved at omfortolke SKATs praksis mht bopæl i udlandet og skattepligt i Danmark, for Thorning parret, og sagen om hendes ægtefælles skulle stå som medejer af Helles hus på Østerbro. Der er sikkert flere.

Nu fortæller BT.dk så, at hendes datter, Johanna, der, efter sigende, går på kostskole i Wales, fjernt fra den islamiske seksuelle imtimidering hun var udsat på folkeskolen på Østerbro, som en kilde oplyser til UH, har brevstemt.

Det er vi lidt forundrede over her på Hotellet. Thi hvis Johanna har boet i Wales det sidste lille årstid, så kræver det en nærmere forklaring, at hun skulle være stemmeberettiget i Danmark. Fra artiklen:

Ved valget på torsdag stemmer Helle Thorning-Schmidts 18-årige datter Johanna Kinnock for første gang.

»Hun har allerede brevstemt,« siger hendes mor. Johanna Kinnock bor i Wales, hvor hun har taget sin studentereksamen.

Om den 18-årige Johanna Kinnock har sat krydset ved sin mor, vil Helle Thorning-Schmidt ikke røbe. Det er en privat sag, men hun tror at mange unge førstegangsvælgere stemmer på Alternativet. Hør hende forklare hvorfor.

Men selvfølgelig. Som Helles mange sager har vist, så gælder der særlige regler for Socialdemokrater.

Bestikkelsessag: tråde til S & Helle?

EB fortæller, at Lars Løkke fond til støtte for utilpassede muhammedanere, såkaldt “unge”, har modtaget cirka kr. 25.000,- fra et af leverandørfirmaerne i sagen. EB oplyser at firmaet er “3A IT Solutions”. EB oplyser bl.a.:

Den 51-årige er sigtet for at have medvirket til ‘aktiv bestikkelse’ af offentlige it-chefer fra Rigspolitiet og Region Sjælland, som ifølge sigtelserne fik adgang til en konto med en million kroner og blev inviteret med på en tur til Dubai til 80.000 kroner.

UH kan afslører at det ikke kun er Løkke der har forbindelse til IT bestikkelsessagen. Også Socialdemokraternes statsministerkandidat, skattesvindleren Helle Thorning, har forbindelse til sagen.

Den sigtede chef hos Rigspolitiet, MSH, skulle være en berygtet støtte af Socialdemokraterne og giver da også på sin Twitterkonto i forbindelse med udskrivelsen af folketingvalget, udtryk for støtte til netop “Helle”, en måde at omtale skattesvindleren på, som er almindelig blandt dedikerede socialdemokrater.

Helle virker tændt, næsten over-tændt

Skriver han således på twitter 31. maj.

At danske politikere, især socialdemokrater, er involveret i korruption er ganske almindeligt. I flæng kan nævnes Dagpengesagen, salget af Københavns Kommunes boligejendomme, tyveriet af telefonselskaberne, det pågående tyveri af vandforsyningsselskaberne og hele DONG-komplekset, der indtilvidere er endt med, at DONGs de facto konkurs er blevet holdt skjult gennem långivning fra et internationalt konsortium, mod sikkerhed i/for, at långiver selv kan opkræve en overhead på den almindelige energiforbrugers regning i fremtiden, og/eller udbetalinger/andele i forbindelse med salg/frasalg af dele af DONG. Långiver er således sikret mindst lånet og renters betaling, plus en ubestemt profit, hvis eneste modydelse synes at være, at socialdemokratiske politikere friholdes for ansvar.

Tillæg 29. juni 2015

En af cheferne i 3A IT, der har været varetægtsfængslet i sagen mener ikke der har været tale om bestikkelse (kick back), og deri har har han meget vel en ubehagelig pointe for anklagemyndigheden og de der rejste sagen. Hos Business berettes det af Peter Trans, chef for 3A IT og tidligere hos Atea:

I interviewet kommer han med sin version af omstændighederne omkring den omstridte konto 2840, der angiveligt skulle være blevet brugt til at smøre medarbejdere i regionen. Og hans budskab er klart: Der var ikke noget suspekt ved den meget omtalte konto, der bl.a. blev brugt til rejser og dyre vine. Konto 2840 har ifølge Peter Trans blot været brugt til at administrere en rabatordning og den er blevet godkendt af Deloittes revisor hvert eneste år, fortæller han.

»Kontoen kan sammenlignes med en loyalitetsaftale hos SAS, hvor du optjener point, der kan bruges – ikke hos Easyjet, men hos SAS,« siger han til finans.dk.

Selv om en del af pengene fra kontoen er blevet brugt på dyre vine og andet vellevned ud over det sædvanlige, er det ifølge Peter Trans ikke det samme, som at der var tale om bestikkelse.

Så noget kunne tyde på, at nok er der tale om korumperet (ødelagt) foretningspralsis, men det er ikke på det punkt, der i første omgang blev udpeget. Det er snare i Region Sjællands udbud, der har været urent trav. Man har ønsket sig et bestemt udfald og har forsøgt sig med snusk man havde liggende i skuffen. Det bliver spændende at se, hvem der ender med at blive ramt af det, ikke eller negative økonomiske kick back, der er lagt op til.

Også demonstrere det meget godt, hvordan danish style corruption fungere i praksis. Ikke noget med fedtede brune kuverter og alt er konteret på de rigtige konti. Der er ikke noget at komme efter og imorgen kommer der en god løsning…

Indtryk: SR regeringen sprængt

Med Skattesvindlerens udmelding om, at hun vil forhandle stramninger af udlændingepolitikken med Venstre og radigalningenes svar; at der ikke bliver nogen stramninger med dem, så er samarbejdet mellem S og R vidst de facto ophørt.

Det indtryk forstærkes af, at den radigale landechef, Morten Østergaard, påpeger at SR har gennemført ikke mindre end 45 lettelser på området, og at man ikke har tænkt sig at medvirke til, at balancen skubbes til ugunst for udlændinge der vil ind i Danmark. Udlændinge er i radigal terminologi det samme som muhammdanere, alle andre der falder i den kategori vil man som radigal skide højt og flot på.

Med de foreliggende prognoser for valgresultatet kommer rødblok i bedste fald til, at have et snævert flertal. Men det vil være et flertal, hvor de radigale er stærkt svækkede samtidigt med, at der vil være adskillige løse kanoner på dækket. Prisen for, at Skattesvindleren føre blå økonomiskpolitik vil for rødblok være, at den muhammedanske invasion skal løbe videre. Men hvorfor skulle blåblok affinde sig med det, thi det vil betyde at DF vil pelse flere vælgere fra Venstre. Så er der muligheden for, at føre rød økonomiskpolitik med DF. Prisen vil være stramninger på udlændingepolitikken som man ikke kan leve med i rødblok.

Den (mest) stabile mulighed der så er tilbage, er at Skattesvindleren blæser på sit flertal med rødeblok og udelukkende bruger det til, at tilbyde O og V at status quo opretholdes på den økonomisk politik samt, at der strammes på udlændingepolitikken.

Så den mest sandsynlige udgang på en rød sejer ved valget er en SOVende regering.

Bortset fra det så sætter UH pengene på en blå sejer. Grunden er, at røde vælgere i stort tal vil blive på sofaen. Også tror vi ikke meget på meningsmålingerne, fordi de gennem 20 – 30 år har haft samme niveau for usikkerhed. Det forhold, at vælgerkorpset bliver mindre og mindre dedikeret i forhold til parti og blok, burde føre til, at usikkerheden på målingerne var stigende, omend den angivne usikkerhed kan være korrekt nok i forhold til den konkrete måling. I øvrigt må man se meningsmålinger som et potentiale, der kan opnås, hvilket kræver at man har et politiskmaskineri til rådighed der kan høste stemmerne. På det punkt har S det problem, at man har smidt sine græsrødder ud. Man har ikke længre nogen der vil tale partiets sag i kantinen og ved middagsbordet.

En situation der længe har været realiteten for V og som DF er født ind i. Hos DF har man så fået foræret dem der før var græsrødder hos S og har der med den gode kombination af et prof team og engagerede græsrødder. Et rigtig rigtig godt resultat, betydeligt bedre end det målingerne spår, for DF vil ikke være en overraskelse.

Billeder af hykleri

BT har i dag en billedserie fra den mindehøjtidelighed som to islamofile københanske politikere arrangerede.

Billed 1: Oversigt

Billed 2: To hættemåger som efter billederne samlet set må have været de enste fra den race.

Billed 3: Skattesvindleren Helle Thorning og HKH Frederik.

Billed 4: Skattesvindleren Helle Thorning, ægtefælle Stephen Kinnock, om hvem revisor Frode Holm har oplyst, at han er homofil, samt HKH Frederik.

Billed 5: Oversigts billed. Der ses ingen islamisk påklædning.

Billed 6:  Skattesvindleren Helle Thorning.

Billed 7: Pia Kjærsgaard

Billed 8: Kinnock, Skattesvindleren Helle Thorning, HKH Frederik. I baggrunden anes Lars Løkke.

Billed 9: Oversigt

Billed 10: Rabbi Melchior, Ødsel Checik og Pia Olsen Dyhr. De to sidste ikke nævnt i BTs billed info.

Billed 11: Børn og politi.

Billed 12: oversigt/stemning – intet islam

Billed 13: HKH Frederik imellem islamofacisterne Johanne Schmidt-Nielsen og Morten Østergaard, leder af landsforræder partiet.

Billed 14: oversigt/stemning – intet islam

Billed 15: close up af anonyme deltagere

Billed 16: politi. I baggrunden den islamiske stat tadsjikistans flag.

Konklusion: Mindehøjtideligheden for ofrene for det islamiske jihad angreb havde, fra politisk hold, hovedsagligt deltagelse af islamofile. I hvert fald at dømme efter BTs billed dækning.

Glædespiger på heksejagt

Et af de såkaldte “anti-racisters” mere modbydelige våben er offentlig, og for den sags skyld privat, -fx i familien eller på arbejdspladsen- heksejagt.

Heksejagt handler sjældent om hvad den der bliver ramt faktisk har sagt eller gjort, men er oftest en magt demonstration, der skal fortælle andre “se hvad vi gør ved dig hvis du kommer os på tværs.

Det fungere i det offentlige rum bedst, hvis man har massiv ad gang til MSM, de såkaldte løgnemedier. Et dansk eksempel er den berygtede “forfatter” Carsten “Ulfeldt” Jensen, der f.eks. har beskrevet oppositionen til ham som “klamme kældermennesker”. I øvrigt en betegnelse han låner hos Dostojevskijs. Naturligvis uden kreditering. Carsten “Ulfeldt” Jensen har selvfølgelig modtaget den svenske Oluf Kvalme pris.

I et videre perspektiv har den tyske terror- og kommunist sympatisør, Heinrich Böll, skrevet en manual i form af en novelle, Katharina Blums tabte ære, hvor han instruere sjovnalistiske glædespiger i, hvordan de lavpraktisk griber en heksejagt an.

Nu er turen så kommet til en dansk, nu forhenværende, talentspejder i fodbold forretningen Manchester United, Torben Aakjær. En eller anden gruppe af private racismejægere, indtil videre ukendte, har indsamlet posteringer og kommentarer fra Aakjærs private FB, hvor han ytre sig kritisk om den herskende immigrations politik, og sendt materialet videre til danske BT og britiske The Guardian, den sidste en marxistisk MSM. Sjovnalisterne Michael Qureshi, Morten Crone Sejersbø og Daniel Taylor iler med, at gøre det beskidte arbejde for de indtil videre ukendte heksejægere.

Fra BT og Guardians artikler:

I samarbejde med den engelske avis The Guardian kan BT fortælle, at Manchester United onsdag valgte at suspendere Torben Aakjær med øjeblikkelig virkning. Klubbens direktør Ed Woodward og Manchester Uniteds chefscout med ansvar for Skandinavien, Simon Wells, indledte samtidig en undersøgelse af den danske scout på grund af en række stødende kommentarer, som Aakjær har bragt på sin Facebook-profil.

Flere af disse kommentarer kan tolkes som racistiske over for både muslimer og østeuropæere, og hvis Uniteds ledelse vurderer, at det er tilfældet, så kan klubben blive tvunget til at afskedige Torben Aakjær.

BT og The Guardian er kommet i besiddelse af et dokument med en lang række Facebook-kommentarer på Torben Aakjærs profil, som tidligere har været åben.

Manchester United udbad sig dokumentationen, da The Guardian og BT henvendte sig.

 

Aakjaer had previously told this newspaper the comments had been “taken out of context” and possibly mistranslated. “I do believe we should close the borders, as many Danish people do, but I would never use this aggressive language,” he said. “I would never write ‘dirt and shit’. I’ve never written anything racist and it doesn’t sound like me. I am not racist at all and I am shocked. When I hear this it sends a different message of the person I am.”

On Facebook he can be seen in conversation about the Charlie Hebdo attack when a friend comments that he hopes France will “throw the rest of all that shit they have in their country out”. Aakjaer replies: “Couldn’t agree more. Let’s hope other countries including our beloved Denmark follows that example efficiently.” This was one of the comments Aakjaer acknowledges he wrote, though adding that it was meant about terrorists not ordinary Muslims.

Aakjaer did not dispute that line but told the Guardian he denies “1,000%” that he was responsible for all of the comments and denied posting the photograph of the pigs or mocking Islam. Another photograph shows the Danish prime minister, Helle Thorning-Schmidt, falling over. “Phew, just thought that this crazy lady had converted into this Islam nonsense and was on her way down on her knees to mumble a prayer. But she clearly just fell drunk – fair enough.”

Det kan være svært, at forberede sig på at blive udsat for en eventuel heksejagt. Heksejægerne vælger som oftest ofre, der ikke har mulighed for, at forsvare sig. En person der enten er rig nok til, at modstå angrebet eller har alternative muligheder vil kun blive angrebet, hvis heksejægerne har overset det i deres due dilligence.

Manchester United er ejet af Glazer familien.

I øvrigt giver DDR sjovnalisten Stine Bødker Nielsen anvisninger på, hvordan man bruger de socialemedier til heksejagt. Fra artiklen:

Tumblr-bloggen ‘Racists Getting Fired’ (racister, der bliver fyret, red.) eksponerer både racistiske kommentarer og dem, der står bag i håb om at få dem fyret.

Bloggen afslører identiteten på brugerne og deler deres navn og arbejdsplads på bloggen i håb om, at nogen vil gøre en sag ud af det, så det i sidste ende koster vedkommende jobbet.

Her viser bloggen for eksempel en mand, der deler voldsomme kommentarer. Nedenunder opfordrer de til, at andre giver hans forretninger dårlige anmeldelser og gør opmærksom på, at han er en ‘voldelig og farlig mand’.