karl marx

Ny tekst til karaoke

Det har vakt bestyrtelse blandt islamofile socialister, heriblandt nazister, at Dansk Folkeparti, moske, moske ikke, har ladet sig inspirerer af en sang skrevet som kommunistisk propaganda af Bjarne Jes Hansen engang i 1970’erne. Sangen, Vi voksne kan også være bange, lugtede allerede den gang af muld, noget der efter sigende først skulle være indtrådt for sangens forfatter i forbindelse med murens fald, cirka 1990.

Det har afstedkommet en del opslag på ikke mindst FB, hvor de islamofile socialister svare igen ved, at genbruge DFs oprindelige plakat. Et eksempel via Uriasposten:

160517 birgit bjerre DF plakat

Vi har for at hjælpe med kampagnens udbredelse lavet en alternativ tekst til sangen således at islamofober med hang til karaoke, hvis de kan få musikken ned i anlægget, har en tekst der moske, moske ikke, falder mere i deres smag:

1.

Jeg er bange for højreorientered blogs

jeg nogengange får at læse

Jeg er bange for det er om muhammed

når jeg jo syns de vantro de skal dø

 

Omkvæd: Vi socialister er bange for ik at være med

og synger lange lange bange sange

Om ikke at få lov, at være med når muhammed han går løs

Det er så svært når vi skal passe på

2.

Jeg er bange for centralkommiteen

og for muhammed ude i trafikken

Jeg er bange for den store flotte minaret

som højreorintered skriver skriger ulla hakbar

Omkvæd.

3.

Jeg er bange for de sorte blogs

Og for det du ser står hos marx *)

Jeg er bange for du skal møde afsløring

Og tvivle på mine løgne

Omkvæd.

4.

Jeg er bange for muhammed han er svag

Og ikke kan bestemme over dig og mig og jorden

Jeg er bange for at islamister og socialister

ikke bestemmer over dig og mig og jorden.

Omkvæd.

Forlæg: Bjarne Jes Hansen

*) Karl Marx kom i en artikel i New York Times frem til, at man lige så godt kunne tage en all out krig først som sidst vedrørende spørgsmålet om Det Hellige Land.

DFs forlæg som islamofile venstreekstreme har påtaget sig opgaven med at udbrede:

160517 df plakat

Advertisements

Skammen

En fhv. præst, Jørgen Juul Petersen, sætter i et læserbrev i JP.dk det med skammen på plads som det det er. Et politisk/socialt stykke værktøj. Uddrag af læserbrevet:

Sådan taler både de Calvininspirerede kristne, og sådan taler de revolutionære ungdomsoprøreres børn. De tilsyneladende modpoler i debatten ligner hinanden. Karl Marx er ikke uden grund af Eduard Bernstein blevet kaldt en calvinist. Lenin er også blevet sammenlignet med Jean Calvin.

Calvin forlangte et skel mellem mennesker. Der var de gode, og så var der de onde. Der var den onde og fordærvede verden og den frelste verden. Og den frelste verden kom man over i ved en omvendelse eller bevidstgørelse. De frelste kunne ikke andet end overbærende eller flovt se ned på verden og skamme sig over dens umoral.

Et middel til social organisering

Hos Calvin var den moralske intimidering et middel til social organisering og kollektiv kontrol. Kendetegnende for de to parter er en passioneret selvretfærdighed og intolerance. Bag ved denne opfattelse ligger forestillingen om at kende Gud og meningen med det hele.

Det kan være slemt nok, når det drejer sig om religion, men det bliver fatalt, når tanken sekulariseres, og alt bliver til politik.

Den betydningsfulde amerikanske teolog R. Niebuhr havde blik for de socialpsykologiske mekanismer (omtalt i debatbogen ”Hellere levende hund end død løve”).

Så når forfatteren Susan Sontag engang i 1960’erne skammede sig over den hvide race og udtalte, at den hvide race var verdens cancer, var det for Niebuhr udtryk for den gamle puritanske moralismes ukritiske selvretfærdighed.