lars løkke

Miljøkemi på Borgen

Noter og links kommer på senere

Minister for erhverv- og fornøjelse i det åbneland samt det fysiske miljø, Eva Kjer Hansen, har fået placeret sig, ikke hvor det ville være bedst, nemlig i tyfonens øje, men det værst tænkelig sted, nemlig lidt væk fra øjet. En habil strateg havde sørget for, at holde delikventen i øjet, og så taget exit på rette tidspunkt, dvs førstkommende tidspunkt efter gennemførsel af missionen, hvor en nogenlunde sikker passage er mulig. Det kan godt være det ender sådan, men det er i så fald ikke på grund af gode strategiske evner hos rådgivere, men på grund af Hansens chef, Lars Løkkes sikre evner udi i den taktiske diciplin “dog fight”. Meget kan stadig gå den ene og den anden vej, men uanset: Det er ikke elegant fra hverken den ene eller anden side.

De to sider i konflikten er ikke højre/venstre. På den ene side finder vi folk organiseret omkring organisationer såsom WWF og Danmarks Naturfredningsforening. Lad os kalde dem “milijøsterne”. Der er i høj grad tale om, at man prøver at fastholde en ikke erhvervet ejendomsret til natur og miljø med forskellige prokurator kneb. En drivende kraft er og har været, at man har været i stand til, på skattefårenes regning, at tilbyde lukrative jobs i det miljøindustrielle kompleks.

På den anden side finder vi en løst organiseret, men til gengæld talstærk gruppe af mennesker der lever i og af åbneland. – Eller med veneration herfor. Man er trætte af, at blive belært om det åbenlyse, af idioter der end ikke kan håndtere en skovl selv. Den centrale organiserede modstand udgår fra, BL, Bæredygtigt Landbrug, men andre kan nævnes, f.eks. ofrene fra gangster bossen Svend Aukens hærgen med barmarksværker. Lad os kalde dem “tænkende væsner”.

Til at understøtte sin magt har milijøsterne udviklet en særlig religion med tilhørende tabuer. Centralt i religionen er, at kvælstof er om ikke djævlen selv, så i hvert fald det man bliver stegt i hos djævlen. Frafald i forhold til dette centrale dogma, straffes i henhold til sharia, hvis ellers milijøsterne kan slippe af sted med det. Dette minder meget om den såkaldte multikulturalisme og der er da også utallige eksempler på person sammenfald, f.eks. den halsstraige Magrethe Auken, søster til før omtalte Svend.

Disse to grupper slås. En marxsk klasseanalyse af spørgsmålet ville finde, at WWF består af landadel, nyrige og kongelige der har mistet deres betydning, mens DN er kamporganisation for det højere borgerskab. På den anden side står så den produktive klasse. Med i denne klasse er, bortset fra klasseforrædderne blandt dem, de super rige, nye som gamle. Disse er imidlertid også superdiskret, hvad der kan forvirre i visse situationer. Det man så slås om er fordelingen af de endelige frugter. Imidlertid bliver kampen ikke ført rationelt, hvilket ideelt set skulle føre til en tilstand af optimal produktion og paretooptimalitet. Årsagen er, at milijøsterne udover en pekuinær interesse også har en politisk magtinteresse. For at optimere på det sidste, finder man det hensigtsmæssigt at påtvinge den produktive klasse feudale levevilkår, noget man gerne gør selvom der er et økonomisk tab derved. – Herregud kummekårene der eventuelt måtte ramme, gør det i den produktive klasse. Desforuden kan vi så holde landadlens døtre, indtil de kan blive besvagret af en fyr fra DN, i beskæftigelse med afhjælpning, synes rationalet at være.

En histografisk skitse om “miljøkampen” cirka 1900 –

Prominent i den danske miljøret står en dom vedrørende en syrefabrik på lorteøen Amager, der statuerede forurening som en almindelige skade som skadvolder skal kompensere for. Sagen vedrørte nogle nærliggende nyttehaver der blev gjort delvist ubrugelige. (forureneren betaler pricippet).

Fra begyndelsen af 1900 tallet kan man tale om postindustrialisme, forstået således: De grundliggende principper er på plads, hvad det handler om herefter er videreudvikling og raffinering.

En pioner er Willard Gibbs (Gibbs lov; fri energi ved kemiske processer). Hvad Gibbs grundlægger er diciplinen fysisk kemi. En berømt “dansker”, “” fordi der er tale om en naziislamist, indenfor det område er Thor A. Bak, på et tidspunkt formand for Dansk Flygtninghjælp. Hvad der gør Gibbs vigtig i sammenhængen er, udover at kemi og forståelsen heraf har meget med miljø at skaffe er, at han har en elev Edwin B. Wilson, en vigtig person indenfor matematiskfysik og kvantefysisk. Udover det, så var Wilson ikke imponeret over niveauet indenfor samfundsvidenskab i almindelighed, og økonomi i særdeleshed. Desårsag underviste han i matematik/statistik anvendt på samfundsforhold. En af Wilsons elever er Paul Samuelson. Samuelsons fortjeneste er anvendelsen af matematik på økonomi og samfundsforhold og han søger for den matematiske formulering af keyniaisme. Det berettes:

Wilson taught a small course in mathematical economics each spring in alternate years. Samuelson would talk to him for an hour after every lecture; it was in Wilson’s class that Samuelson had perhaps his single greatest epiphany, he recalled: the recognition that the truth of  a mathematical tool was  independent of  the context in which it was employed. In this case it was the mathematics underlying a principle devised a century before by French chemist Henry LeChatelier to describe changes in pressure, volume and temperature of an ideal gas which could just as easily be adapted to calculate changes in elasticities of demand in a system of factor prices. The mathematical insight arrived in an instant. It would take a decade to reason through its implications.

Vi lader den erkendelsesteoretiske blindgyde ligge, at man, og mange har, kan forfalde til den konklusion, at fordi datasæt, f.eks. tyngde acceleration og profit i en virksomhed, følger en parabel så betyder det ikke i sig selv, at man ved at føre bevis for andengradsligningen har bevist en årsagssammenhæng mellem de anvendte data, men blot påvist en (vis) samvarians. Hvad der endvidere er udelukket er; at blot fordi man har et sæt af ideer, der i et eller andet omfang kan forklares med matematik f.eks indenfor socioøkonomi, f.eks. den ide at disse gælder på tværs af kultur og genetik/race, så kan man ikke henvise til sine matematisk begrundede forklaringer som bevis for rigtigheden af sine påstande/ideer.

Men ikke destomindre bliver der ad denne vej skabt bro mellem anvendt naturvidenskab og anvendelse af logisk viden på samfunds- og økonomiskeforhold, og dermed videre til de aftryk menneskelig aktivitet sætter i det fysiske miljø.

Allerede i 1930erne er sammenstødet mellem produktionsaktivitet og andre menneskelige aktiviteter, såsom lokalisering, blevet et problem der finder vej til den videnskabelige litteratur. Baumoll og Oates redegør således i et papir fra vidst nok 1936, for hvorledes konflikten mellem en vaskeriejers ret til at kunne tørre vasketøjet uden at få arbejdet ødelagt af naboens osende skorsten, overfor samme nabos ret til, at gennemføre sin produktion på en måde der stiller alle tilfreds. Nøgleordet er paretooptimalitet, hvilket opnås ved, at indføre ejdomsrettigheder til den rene luft. Herefter kan man regne sig frem til hvem der skal kompensere hvem. Man skal blot enten kende alle eksternaliteter ned i mindste detalje eller kunne ignorere dem.

Frem til vel en gang i 1960erne levede man med, at sideeffekter af produktion havde negative konsekvenser. Dog havde venstreorienterede på et tidligt tidspunkt udset sig spørgsmålet som et politisk værktøj, f.eks. den nazistiske bevægelse i Tyskland.

Gennembruddet kom i 1962 med udgivelsen af Rachel Carsons ” Silent Spring”, der satte miljø spørgsmålet fast i massernes bevidsthed, og som fangede den produktiveklasse off guard i forhold til venstreekstremister, der havde et propaganda program liggende klart.

Med propagandaen blev miljø, som egentlig blot burde være et spørgsmål om sund fornuft og oprydende i visse synder, holden rent omkring sig selv osv. gjort til en af de religøse piller som venstreekstremister har opbygget deres politisk magt, deres udplyndring af den produktiveklasse og diverse underreligioner, såsom “multikulturalisme” på og omkring.

I dansk sammenhæng er kvælstofreligionen en sådan underreligion.

Tilbage til Eva Kjer og hendes trakasserier.

Ministeren og rådgivere har uden tvivl været bevidste om hvad de er oppe imod. Det ses af den omstændighed, at man argumentere indenfor modstanderens paradigme, istedet for simpelthen at angribe head on og kort og godt erklærere den “videnskabelige” del af kvælstofreligionen for null and void. Religionen som sådan kan man alligevel ikke gøre noget ved.

Blandt milijøsterne er man imidlertid godt klar over hvad der er ved at ske. Og derfor har man smidt alt hvad man har af tropper ind på, ikke gennem argumenter at forfægte sine synspunkter, men på at lægge Eva Kjer ned gennem personangreb, ofte karmufleret i juridiske og/eller videnskabelige klæder.

For den produktiveklasse og dens friheds skyld, må vi håbe, at så vidt milijøsterne sejre, så er det kun en del sejer der vedrørere Eva Kjers person. Og ellers må vi jo slikke sårene, op på hesten igen, og så ellers huske på, at beskidte tacklinger bagfra er helt i orden, når nu modstanderen selv gør det.

Noter og links bliver lagt på senere.

 

 

 

Advertisements

Efterlysning – ja-banden

Under dække af pædofili bekæmpelse, operere en dybt kriminel gruppe fortiden i Danmark. Der er tale om personer, der under dække som dørsælgere af produkter og serviceydelser såsom børnepasning, ældrepleje, plæneklipning, vej- og kloakreparationer, indernet til udkanten, sammenhængskraft, pædofilibekæmpelse, samt altmuligt andet godt der skal gøre livet let, forsøger at tvinge folk til at sige JA.

Det vides ikke hvovidt der er tale om Danske statsborgere, men efter sigende skulle de beherske Dansk på et niveau så de falder i med de indfødte. De fremtræder som værende af ubestemmelig etnicitet med kaukasisk ophav. UH har modtaget, uopfordret, dette billed af bandens ledende medlemmer:

151202 ja kamp

I en lignende sag fra efteråret 2014 fortalte politiet, ifølge avisen.dk, generelt om metoden i forbindelse med asfaltarbejde:

“Efter blot at have lagt lidt stabilgrus krævede de, at kunden overførte 38.000 kroner med det samme. Bagefter pakkede de deres grej sammen og kørte uden at gøre arbejdet færdigt,” fortæller Verner Pedersen, der er vicepolitiinspektør i Sydøstjyllands Politi, om et af tilfældene.

Historisk:

151202 ja kamp 73

Drukkenbolt, sindsyg, DDR-kollaboratør…

 

Og denne hugget hos kollega Voldposten:

151202 monet citat

Forbeholdet slut ved ja 3.12

Ja sidens propaganda er bygget op om, at det kun er noget med EUROPOL, men reelt er der tale om en fuld afskaffelse af Retsforbeholdet. Hvad der foreligger for tiden er en garanti for Folkeafstemninger ved yderligere suverænitetsafgivelser. Det vil JA siden gerne have byttet ud med en politisk hensigts erklæring. Ville nogen nomalt begavet kreditor acceptere, at hans debitor skiftede sin betalingspligt ud med et løst løfte om at betale, hvis engang han for råd?

En Flemming Pedersen skriver det klart i et læserbrev i JP:

Japartierne argumenterer for, at vi kan vælge en tilvalgsordning, hvor vi kan tage det, vi har lyst til, og kassere det, vi ikke vil have med at gøre, hvis vi får et ja den 3. december. Problemet er bare, at hvis det bliver et ja, er retsforbeholdet definitivt afskaffet, og politikerne kan herefter med et simpelt flertal implementere dele eller hele pakken uden at spørge befolkningen.

Men Lars Løkke garanterer jo, at dette ikke sker, før Solen er brændt ud. Nu er det jo ikke sikkert, at Lars Løkke sidder som statsminister så længe, og garantier fra politisk hold har vi ikke den store tiltro til. En ny regering med en anden politisk sammensætning vil ikke nødvendigvis efterleve Løkkes garantier. Ydermere siger jasiden, at vi ikke kan være med i Europol ved et nej, hvilket betyder, at pædofile, menneskehandlere, terrorister og internationale forbrydersyndikater har frit spil i Danmark.

Sikke en gang sludder. Vi er stadig med i Schengen-samarbejdet og landegrænserne er fortsat pivåbne. Hvis Danmark derfor bliver et arnested for international terror og kriminalitet, vil det i den grad blive et stort problem for hele Europa. Så selvfølgelig kommer vi med i Europol på den ene eller anden måde.

Stem NEJ d. 3.

Agter Aktindsigter

Ovre på den konkurrerende blog, Des-Information, hidser den gamle kommunist Ulrik Dahlin, sig op over, at Lars Løkke er blevet orienteret forlods når der har været søgt aktindsigt i sager der vedrørere ham og skriver fornærmet bl.a.:

Den 21. oktober 2013 søgte Berlingske aktindsigt hos Moderniseringsstyrelsen i den dengang tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens eftervederlag som minister. To dage efter var styrelsen færdig med et udkast til besvarelse, og den 25. oktober blev svarudkastet sendt til Nicolai Mallet, som er advokat for Lars Løkke Rasmussen.

I styrelsens aktlister blev denne mail til advokaten journaliseret som »TIL DRØFTELSE MED ADVOKAT – UDKAST til svar til Berlingske«.

Først den 30. oktober – altså efter Nicolai Mallet havde fået styrelsens svarudkast »til drøftelse« – modtog Berlingske svar på sin aktindsigt.

Det behøver Dahlin nu ikke være fornærmet over. Dels har Ombudsmanden udtalt, at det er noget forvaltninger bør gøre af sig selv, dels er det praksis i mange forvaltninger, at man samtidig med, at man besvarer en anmodning om aktindsigt, så sender man en kopi til den fysiske eller juridiske person det vedrører. I øvrigt kan man jo bare, når man beder om aktindsigt, selv sende en kopi til den det handler om. For det handler vel om, at oplyse et eller andet af offentlig interesse og ikke om, at ligge i baghold på kalkun jagt?

Ej heller er der noget i vejen for, at en forvaltning når der kan være tvivl om hvorvidt noget er indenfor hvad offentlighed kan have krav på, eller kan være beskyttet, spøger den hvis forhold det handler om. Der er jo ikke grund til, at bruge dage og uger på sofistikerede juridiske overvejelser, hvis den det handler har den holdning, at der godt kan ske offentliggørelse.

Bestikkelsessag: tråde til S & Helle?

EB fortæller, at Lars Løkke fond til støtte for utilpassede muhammedanere, såkaldt “unge”, har modtaget cirka kr. 25.000,- fra et af leverandørfirmaerne i sagen. EB oplyser at firmaet er “3A IT Solutions”. EB oplyser bl.a.:

Den 51-årige er sigtet for at have medvirket til ‘aktiv bestikkelse’ af offentlige it-chefer fra Rigspolitiet og Region Sjælland, som ifølge sigtelserne fik adgang til en konto med en million kroner og blev inviteret med på en tur til Dubai til 80.000 kroner.

UH kan afslører at det ikke kun er Løkke der har forbindelse til IT bestikkelsessagen. Også Socialdemokraternes statsministerkandidat, skattesvindleren Helle Thorning, har forbindelse til sagen.

Den sigtede chef hos Rigspolitiet, MSH, skulle være en berygtet støtte af Socialdemokraterne og giver da også på sin Twitterkonto i forbindelse med udskrivelsen af folketingvalget, udtryk for støtte til netop “Helle”, en måde at omtale skattesvindleren på, som er almindelig blandt dedikerede socialdemokrater.

Helle virker tændt, næsten over-tændt

Skriver han således på twitter 31. maj.

At danske politikere, især socialdemokrater, er involveret i korruption er ganske almindeligt. I flæng kan nævnes Dagpengesagen, salget af Københavns Kommunes boligejendomme, tyveriet af telefonselskaberne, det pågående tyveri af vandforsyningsselskaberne og hele DONG-komplekset, der indtilvidere er endt med, at DONGs de facto konkurs er blevet holdt skjult gennem långivning fra et internationalt konsortium, mod sikkerhed i/for, at långiver selv kan opkræve en overhead på den almindelige energiforbrugers regning i fremtiden, og/eller udbetalinger/andele i forbindelse med salg/frasalg af dele af DONG. Långiver er således sikret mindst lånet og renters betaling, plus en ubestemt profit, hvis eneste modydelse synes at være, at socialdemokratiske politikere friholdes for ansvar.

Tillæg 29. juni 2015

En af cheferne i 3A IT, der har været varetægtsfængslet i sagen mener ikke der har været tale om bestikkelse (kick back), og deri har har han meget vel en ubehagelig pointe for anklagemyndigheden og de der rejste sagen. Hos Business berettes det af Peter Trans, chef for 3A IT og tidligere hos Atea:

I interviewet kommer han med sin version af omstændighederne omkring den omstridte konto 2840, der angiveligt skulle være blevet brugt til at smøre medarbejdere i regionen. Og hans budskab er klart: Der var ikke noget suspekt ved den meget omtalte konto, der bl.a. blev brugt til rejser og dyre vine. Konto 2840 har ifølge Peter Trans blot været brugt til at administrere en rabatordning og den er blevet godkendt af Deloittes revisor hvert eneste år, fortæller han.

»Kontoen kan sammenlignes med en loyalitetsaftale hos SAS, hvor du optjener point, der kan bruges – ikke hos Easyjet, men hos SAS,« siger han til finans.dk.

Selv om en del af pengene fra kontoen er blevet brugt på dyre vine og andet vellevned ud over det sædvanlige, er det ifølge Peter Trans ikke det samme, som at der var tale om bestikkelse.

Så noget kunne tyde på, at nok er der tale om korumperet (ødelagt) foretningspralsis, men det er ikke på det punkt, der i første omgang blev udpeget. Det er snare i Region Sjællands udbud, der har været urent trav. Man har ønsket sig et bestemt udfald og har forsøgt sig med snusk man havde liggende i skuffen. Det bliver spændende at se, hvem der ender med at blive ramt af det, ikke eller negative økonomiske kick back, der er lagt op til.

Også demonstrere det meget godt, hvordan danish style corruption fungere i praksis. Ikke noget med fedtede brune kuverter og alt er konteret på de rigtige konti. Der er ikke noget at komme efter og imorgen kommer der en god løsning…

Lykke på 1′

Mogens Lykketoft vil som Lars Løkke være berettiget til rejser på 1′ class

Tilbage i 2013 var det en stor sag, at Venstres formand og formand for den mellemfolkelige organisation GGGI, Lars Løkke, på tjenesterejse for organisationen rejste på 1′ klasse. Hovedformålet med GGGI synes I øvrigt, at være, at pleje Danske, Norske og Sydkoreanske handels og investerings interesser i det sydøstasiatiske område, på det politiske niveau. Det giver så I øvrigt god mening, simpelthen fordi man ikke kommer særlig langt på de kanter, hvis man ikke også dyrke det politiske niveau. Med eller uden kick backs.

Sagen betød bl.a. at den berygtede radigale folkemordsanstifter, Christian Friis Bach, valgte at gå som minister, da rejseriet var godkendt af bl.a. ham. Efterfølgende er Bach så blevet ansat I et “job” I FN, hvor en del af jobbet er rejser på 1′ klasse. Det er ikke til at vide hvem der tippede EB om, at Lars Løkkes rejser for GGGI forgik på 1′ klasse, men det synes, at have forklaringskraft, at de evindelige kampagner mod Løkke udgår fra Socialdemokratiet. At man så fik ofret den radigale Bach i spillet har blot været en behagelig sportel for socialdemokraterne.

Mht mådehold med andres penge og “socialdemokrat” er det velkendt at disse ord ikke meningsfuldt kan stå i samme sætning. Eller betale skat med glæde for den sags skyld. Op til sidste folketingsvalg afstedkom det en del støj, at Mogens Lykketoft, en socialdemokratisk naziislamist, sammen med hustru Mette Holm (ofte brugt som sjovnalist på propaganda kanalen DDR), skulle fungere tur-guider for et rejseslskab på en ferietur til Burma. I følge Lykketoft selv, skulle hans betaling bestå I, at han og hustru, fik turen gratis. Den slags er naturligvis skattepligtigt, hvorfor denne blogger anonymt rettede henvendelse til SKAT, med opfordring til at undersøge om rejsefirmaet sørgede for at indberette og i særdeleshed om der for Lykketofts del var lagt an til, at stjæle fra denne verdens aller aller fattigste, som socialdemokraten Mette Frederiksen har kaldt den slags.

I øvrigt er det ufatteligt, når nu MSM glad og gerne, går løs på Løkkes forbrug på andres regning, men holder snuden væk når skattesvindleren Helle Thorning gør det samme. Såsom når hun får betalt en revisor I flere hundredtusindkroners klassen og en personlig oppasser af hendes parti.

Nuvel. Nye rejser venter forude for Lykketoft. På 1′ klasse. I forbindelse med, at “man” vil have ham placeret som formand for FNs generalforsamling, hvilket ganske givet vil lykkes, så bliver der jo en del rejseri i embeds medfør. Udenrigsministeriet skriver i en mail til UH på en forespørgsel om, hvilke rejseregler der vil gælde for Lykketoft:

Mogens Lykketoft forventes som formand for FN’s generalforsamling at gennemføre rejser, der finansieres fra tre forskellige kilder, og han vil dermed også være omfattet af forskellige rejseregler afhængigt af hvilken kilde, der finansierer rejsen.

Overordnet forventes følgende at gælde: Hvis en rejse er finansieret af Udenrigsministeriet, vil Udenrigsministeriets rejseregler gælde.

Hvis en rejse er finansieret af FN, vil FN’s rejseregler gælde. Heraf fremgår det, at formanden for FN’s Generalforsamling har beføjelse til at rejse på 1. klasse. Såfremt denne mulighed benyttes, vil en given rejse skulle rapporteres til Generalforsamlingen i hvert enkelt tilfælde. Rejseudgifter for eventuelt medfølgende familiemedlemmer vil ikke kunne dækkes. Det fremgår desuden, at op til to eventuelt medfølgende medarbejdere skal rejse på økonomiklasse, om end der dog er mulighed for at flyve på businessclass, hvis rejsetiden er over 9 timer.

Hvis formanden bliver inviteret af en medlemsstat til et arrangement, hvor den pågældende medlemsstat betaler for rejse og ophold, vil det som udgangspunkt være op til den enkelte medlemsstat at fastlægge vilkårene. Med venlig hilsen

relevante links:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/10/20/135538.htm oversigt over Lars Løkkes GGGI rejser.

http://angantyr.blogspot.com/2006/08/hizbollah-var-til-stede-og-holger-k.html

http://www.rawstory.com/2013/03/u-s-complains-about-excessive-business-class-travel-by-un-staff/

http://www.skattetryk.dk/2006/08/07/holger-k-sf-mogens-lykketoft-s-frank-aaen-enh-og-hizbollah/ fotos af Lykketoft til demo for et jødefrit Israel. (også den nye führe for einheilslizten, Søren “jeg er tyrker” Søndergaard, optræder på fotos.

Billeder af hykleri

BT har i dag en billedserie fra den mindehøjtidelighed som to islamofile københanske politikere arrangerede.

Billed 1: Oversigt

Billed 2: To hættemåger som efter billederne samlet set må have været de enste fra den race.

Billed 3: Skattesvindleren Helle Thorning og HKH Frederik.

Billed 4: Skattesvindleren Helle Thorning, ægtefælle Stephen Kinnock, om hvem revisor Frode Holm har oplyst, at han er homofil, samt HKH Frederik.

Billed 5: Oversigts billed. Der ses ingen islamisk påklædning.

Billed 6:  Skattesvindleren Helle Thorning.

Billed 7: Pia Kjærsgaard

Billed 8: Kinnock, Skattesvindleren Helle Thorning, HKH Frederik. I baggrunden anes Lars Løkke.

Billed 9: Oversigt

Billed 10: Rabbi Melchior, Ødsel Checik og Pia Olsen Dyhr. De to sidste ikke nævnt i BTs billed info.

Billed 11: Børn og politi.

Billed 12: oversigt/stemning – intet islam

Billed 13: HKH Frederik imellem islamofacisterne Johanne Schmidt-Nielsen og Morten Østergaard, leder af landsforræder partiet.

Billed 14: oversigt/stemning – intet islam

Billed 15: close up af anonyme deltagere

Billed 16: politi. I baggrunden den islamiske stat tadsjikistans flag.

Konklusion: Mindehøjtideligheden for ofrene for det islamiske jihad angreb havde, fra politisk hold, hovedsagligt deltagelse af islamofile. I hvert fald at dømme efter BTs billed dækning.

Racismeskriger på slap line

Den berygtede Möger familie viser sig også, at have et medlem, der interessere sig for racer. Interessen i den familie plejer ellers at være penge. Andres penge.

Nu er det så igen den muhammedanske race, der skal forsvares. Et eller andet sted skal der jo nok vise sig at være penge i det.

Et barn af familien, Nina Möger Bengtsson, er for ikke så lang tid siden vendt hjem fra udlandet, nærmere bestemt Singapore, hvor hun har bestået studentereksamen. Prisbladet fra skolen kan læses her.

Nu er der så krig i et af de muhammedanske lande og det er jo en udemærket anledning til, at få hevet adskillige titusinder af muhammedanere til Danmark. Og det mener Nina, man kommer igennem med ved at belyve sin medborgere med anklager om racisme. I den marxistiske sprøjte Des-Information (kendt for at have stillet kilometervis af spalter til rådighed for KGB) er det så i denne omgang Lars Løkke, der belyves af Nina.

Ubemærket racisme

København, september 2014: Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tager ordet på DI’s topmøde om udenlandsk arbejdskraft. Han er en lille mand med stribet slips og dyrt, omend lidt krøllet jakkesæt, og hans ord er et billede på den smålighed, der har overtaget storsindets plads i den danske nationalånd. I taler og Q&A viderefører Venstres formand retorikken fra det borgerlige udlændingeudspil, der virker skræddersyet til at lukke Danmarks dør i hovedet på dem, der tror på Mohammed og ikke på Jesus. Ja, lukke døren i hovedet på dem, der er anderledes end majoriteten. Løkke forklarer, at systemet selvfølgelig skal have en vis fleksibilitet, for hvis en »kristen somalier«, der er »uddannet fra Sorbonne«, vil til Danmark, skal det selvfølgelig være muligt.

Den tager vi lige igen: Hvis en »kristen somalier«, der er »uddannet fra Sorbonne«, vil til Danmark, skal det selvfølgelig være muligt.

Med disse ord understreger Løkke, at Danmark ikke længere skal forbindes med solidaritet og tolerance, men med kristendom og dyre uddannelser. En ubehagelig udvikling i sig selv, men endnu værre er, at disse ord er gået ganske ubemærket hen. Et enkelt tweet af Ida Auken er, hvad det er blevet til – de 1.000 andre deltagere samt de utallige medier, der var til stede, lod kommentaren hænge i luften.

Vi har glemt forargelsen

Denne form for diskriminerende tale er blevet hverdagskost i en debat, der er blevet så giftig, at danskerne har udviklet resistens over for småracistiske udtalelser. Interessant nok var det en udlænding, der rigtig bed mærke i Løkkes dybt generaliserende og usympatiske kommentar. Den britiske journalist Alex Forrest beskrev i en afsluttende paneldebat på DI’s topmøde sin enorme overraskelse over tonen i den danske integrationsdebat. Især over »hr. Rasmussens« retorik: »Selv det mest højreorienterede parti, UKIP, (…) ville aldrig bruge den terminologi, der er blevet brugt i dag. Såsom at sige, at man kunne byde nogle velkomne, men man ville være mere tilbageholdende over for folk fra Somalia. Den slags sprog ville aldrig blive brugt.«

Efter mere end et årti med fremmedfjendsk retorik skal der nu så meget til at forarge os, at vi har brug for udlændinge til at minde os om det. Vi har slået verdensrekord i hverdagsracisme, og vi har ikke selv opdaget det.