ligebehandlingsnævnet

5k til en drenge aften?

Står du og dine venner i begreb med at arrangere en en hyggelig aften eller weekend kun for mænd (evt med børn)? Så læs videre, for her kommer opskriften på hvordan du/i med en minimal indsats kan få et tilskud til afholdensen af begivenheden. NB! Du kan jo også bare putte tilskudet i lommen.

Det er dog ved at være sidste udkald for at opnå tilskudet, idet der er varslet lovændringer af ligebehandlingsloven, der begrænser hvem der kan søge tilskudet. En hurtig googling indikere, at ændringen endnu ikke skulle være gennemført.

Ansøgningen om tilskuddet indleveres her. Bemærk at ansøgningen skal formuleres som en klage. En oplagt sag du kan klage over anvende i ansøgningen finder du her.

Yderligere om tilskud m.v. her.

Dømmer jura

Eller Geheime Hilze Polizei

Formanden for det stærkt politiserende Ligebehandlingsnævnet, Landsdommer Tuk Bagger, forsvarere i Pravda i Pilestræde afgørelsen om, at tildele en muhammedansk taxichauffør kr. 10.000,- i godtgørelse for… Hvad egentlig?

Formand for Ligebehandlingsnævnet Tuk Bagger understreger, at nævnet udelukkende skal tage stilling til juraen, og i denne sag er der ingen tvivl om, at det er chaufførens modvilje til at give kvinder hånden, der ligger til grund for at han er blevet fravalgt til stillingen. Dermed er han blevet forskelsbehandlet på grund af sin religion.

»Men hvis vi nu fik en klage fra en kvinde, fordi taxachaufføren ikke ville give hende hånden, så ville vi naturligvis også behandle den,« siger hun.

Tuk Bagger er helt i skoven og på svampe her. For at udføre jobbet, den juridiske subsumption, som f.eks kan stilles således op:

………………………………gældende ret (“reglerne”)

logisk operator………….sagens faktum

resultat/konklusion…….subsumptionen

så kommer man selvfølgelig ikke uden om, at forholde sig til, hvad der er de faktiske forhold i sagen.

Det er så sådan, at Ligebehandlingsnævnet arbejder undet det regime der hedder “officialmaksimen” eller “officialprincippet”, hvilket betyder at de selv skal indhente alle relevante oplysninger. – Alle relevante oplysninger vedrørende faktum, herunder gør det ved at stille relevante spørgsmål til parterne og selvfølgelige alle relevante regler.

Så er der også i juraen om forvaltning et andet princip; nemlig vejledningsprincippet. In casu så betyder det, at en myndighed, f.eks. Ligebehandlingsnævnet, skal vejlede dem der har en sag hos dem.

Så er der neutralitetsprincippet. I en sag hvor der er parter som står  overfor hverandre og som myndigheden skal træffe afgørelse i må myndigheden selvfølgelig ikke, hverken gennerelt eller konkret, have præferencer for det ene eller andet, eller den ene eller anden. I den konkrete taxa4x35 sag har nævnet forsyndet sig groft mod dette princip. De kunne f.eks af egendrift have inddraget det forhold, at muhammedaneren afviste at give hånd til chefen med henvisnig til dennes køn. Eller man kunne have vejledt indklagede til at gøre det.

I mindst to tidligere sager som UH har aktindsigts dokumenterne i, “jobsamtalen” her og her, og “pjækker spiser ikke gris” her, har Ligebehandlingsnævnet været langt fremme – alt alt for langt fremme i skoene i forhold til, at vejlede den ene part – klageren – om hvad der skal gøres, mens vejledningen af den indklagede har bestået i, at videresende de oplysninger der så fremkom. Men uden at oplyse, at der var tale om nye friske oplysninger indhentet på opfordring af nævnet. Det stiller selvsagt indklagede i en svagere position, at han ikke er oplyst redeligt.

Hvilke eller rettere hvordan nævnet konkret hådtere forskellige principper, afvejer dem overfor hindanden, efter hvilke pricipper sekretariatet oplyser sagerne osv er selvsagt formandens ansvar, hvilket vil sige Tuk Baggers ansvar.

Folketinget er ved, at behandle, hvad der ser ud til at være en “omlægning” af nævnets forretningsorden. En Socialaristokrat Langhoff fortæller til tv2-nuss:

– Vi kigger på hvordan vi skal styrke Ligestillingsnævnets beføjelser, så de kan gå mere ind i traditionelle ligestillingssager, for eksempel på arbejdsmarkedet, i stedet for de mere ”kulørte sager”, som nævnet er kendt for i pressen.

Det siger Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff om et nyt lovforslag om Ligestillingsnævnet, der er ved at blive behandlet i Folketinget – netop som nævnet igen er kommet i offentlighedens søgelys.

– Jeg kender kun den aktuelle sag fra medierne, og jeg skal ikke afgøre, hvad der er store og små sager. Men et stort flertal i Folketinget ønsker at styrke nævnets beføjelser, så de kan prioritere kræfterne om de mere alvorlige sager.

Det er den helt forkerte reaktion fra politisk hold, omend det måske nok er den mest gangbare. Den rette reaktion er ikke at skrive om på forretningsordnen for at håndtere dommer der bedriver politik. Den rette reaktion er fyringer.

Andre reaktioner:

Uriasposten, ASH i PravdaBeinov i Pravda, Pabst på JP-blogs, Karen J i DKA, TV2-nuss (politisk reaktion), google.

 

 

 

Juridisk fornuft og ufornuft

I en kronik på JP.dk tager højesteretsdommer Jens Peter Christensen fat på forholdet mellem logik på den ene side og almindelig sund fornuft på den anden. Citater om sund fornuft her. Og i den forbindelse bliver der peget på de problemer der rejser sig fra såkaldt dommerskabt ret og juridisk aktivisme. Hans udgangs punkt er en bog af Gorm Toftegaard Nielsen.

I Retfærd nr. 47 – 1989/4 anbefaler jura professor ved CBS, Ruth Nielsen, ligefremt, at man, dvs dem der sidder med en sag som de kan se har potentiale til, at fremmer socialisme og islamisme, samt gennemførelse af det medfølgende folkemord, at de udmanurere de lokale overordnede juradiaciere ved, at forlange EUSSR på banen så tidligt som muligt. Ruth Nielsen er i øvrigt sidenhen blevet “dommer” i det såkaldte “Ligebehandlingsnævn”, men er ved årskiftet 14/15 udtrådt, i følgeskab med Hanne Petsersen og Linda Nielsen.

Et screendump fra artiklen:

150927 ruth nielsen i retf anvisning i juridisk aktivisme

Tilbage til Christensen kronik, hvor i der bl.a. skrives:

Dét blev min skæbne, for på aftenholdet mødte jeg Gorm Toftegaard Nielsen, der underviste i statsret. I dag er han professor i strafferet. Gorm Toftegaards undervisning var ganske særegen. Nærmest liggende hen over bordet, slyngede han som en anden Sokrates i jysk forklædning det ene paradoks og spørgsmål ud efter det andet til fri stillingtagen blandt de fremmødte. Og de modige, der turde vove pelsen og forsøge sig med et svar, kunne være sikre på at blive modsagt.

Hos Gorm Toftegaard lærte man, at god jura ikke er begrebsgymnastik og akademiske regneøvelser, men sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden. Gorm gav ikke meget for den form for jura, der argumenterer ud fra begreber og opstiller et fint system af logiske ræsonnementer. Som han for nogle år siden udtalte i et interview i denne avis: »Det er langt vigtigere med dømmekraft. Den sunde fornuft har sjældent brug for 17 deduktioner.«

At god jura først og fremmest er sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden, har Gorm Toftegaard sidste år skrevet en fin, lille bog om i serien ”Tænkepauser”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag. Bogen hedder ”Loven”. Men den kunne også have heddet ”Retskultur”.

…Og navnlig finder Gorm Toftegaard tendensen til begrebsdyrkelse og juristeri hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen. Heroverfor står den traditionelle danske retskultur, hvor den gode dommer ikke lader begreberne tage overhånd, men tager udgangspunkt i virkeligheden og forsøger at løse de reelle problemer i sagerne. Altså følger virkelighedens landskab,…

Den danske retskultur er efter Gorm Toftegaards opfattelse truet af den retskultur, der præger EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ved disse domstole er dommerne efter Gorm Toftegaards opfattelse for optagede af elitært tankespind og abstrakte principper, som dommerne selv mener, de kan udlede af lovene, hvorefter de bruger disse abstrakte principper til at deducere sig frem til resultatet i sagerne.

Den slags juristeri er ikke Gorm Toftegaards kop te. Og på vanlig provokerende vis slår han afslutningsvis fast om de internationale domstoles metode: »Hvis man mener, at det er op til de kloge jurister at afgøre, om de aftaler, traktater eller konventioner, som Danmark har indgået med andre lande, er forældede og skal erstattes af nye regler, som dommerne selv finder på, er det en god løsning. Hvis man derimod har den opfattelse, at det er væsentligt at opretholde, at det er de politikere, som vi har valgt, der bestemmer, hvilke aftaler Danmark skal være bundet af, er det en dårlig løsning«.

Overvej for øvrigt at stemme NEJ d 3. december, hvis du ikke allerede har taget den beslutning.

Vi klager over chok og rystelse – Nyt år i nævnet

Vi blev forstyrret midt i vigtige afsøgninger af nettet. Så nu er der sendt en klage til Ligebehandlingsnævnet. Sålydende:

 

Klage – kønsdiskriminerende udbud af ferierejse

Jeg sad fredeligt og bevægede mig rundt på internettet da denne afskyelige reklame popede op:

Om udbud af ”pigeture” gennerelt:

Marokko specifikt:

Udover disse link, der skulle være vaccineret mod ændring i teksten som jeg fandt dem, så er en kopi af teksten indsat nedenfor.

Jeg blev ærlig talt chorkeret. Chorkeret og rystet. Jeg følte mig i den grad ramt af væmmelse.

Og det håber jeg sandelig også medarbejdere og nævnsmedlemmer i Ligebehandlingsnævnet bliver når de læser og ser den.

Nu er jeg så kommet ovenpå, og klager ansporet af den modbydelige oplevelse til Ligebehandlingsnævnet.

Foretagnet Viktors farmor udbyder rejser der nærmest udelukkende, ja faktisk bruger man vendingen “Pigeture Forkælelsesrejser  kun for kvinder”, retter sig mod ”piger”, omend det efter indholdet at dømme vel nærmest er pensionerede gymnasielæreinder, i eller uden for parforhold man henvender sig til.

Foretagnet forsømmer ganske, at være efterettelige i forhold til Ligestillingnævnet, der tidligere har behandlet sådanne sager. I disse sager, som endte med medhold til rejsearrangørerne fordi disse, havde sørget for at rejserne havde et særligt kønspolitisk indhold, nemlig at møde udsatte, skrøbelige og fra etniske mindretal henhørende, kvinder i Burma og Nepal, hvorfor det var velbegrundet, at udbyde disse med kønsdiskrimination. Og jeg kan kun være enig i Nævnets holdning. Disse kvinder må for alt i verden skånes mod hvide mænd, der som vi jo ved, er racistiske af natur. Hvor er det godt vi har Ligebehandlingsnævnet, hvor der jo sidder vise kvinder som Ruth Nielsen, Hanne Petersen og Tuk Bagger, der genneme vise afgørelser, af kultur radikal/marxistisk karakter, kan behandle dette og dæmme op for dette uvæsen.

Det eneste man med en vis ret kan sige udelukkende er rette mod kvinder er besøget i Haremmet. Det fremgår ikke, men kan jo forestille sig at netop den del af rejsen, har mulighed for privat samvær på enkelt persons niveau med en muhammedansk prins.

Og hermed overgiver jeg sagen til Nævnet, jeg har ikke, uanset hvad Viktors Farmor måtte fremkomme med yderligere. Og jeg ønsker, at modtage en kompesation, hvilket den modbydelige oplevelse taget i betragtning kun er rimeligt. Da det ville føles som prostitution (at stille sig frem offentligt, slå evt ordet op i en fremmed ordbog), vil jeg bede Nævnet, såfremt kompensation kommer på tale, at dele den imellem Snaphanen.dk og Uriasposten.net, ligeligt.

Viktor Farmors udbud som det forefandtes: (udeladt her, brug eventuelt links ovenfor)

 Tillæg

Ligebehandlingsnævnet tilkender “erstatning “på 2.500,- til chokramt pga denne havde set et prisskilt.

Dom. Ligebehandlingsnævnet fremhæver tidligere afgørelser i lignende sager, herunder henvisning til tysk ret, hvilket lader formode, at Hanne Petersen og/eller Ruth Nielsen har været involveret. Afgørelsen.

Tillæg II

Relateret post på bloggen: https://undskabenshotel.wordpress.com/2014/12/23/nyt-ar-nyt-arbejde-i-ministeriet/