martin kasler

Jacob Holdt film kommer i 2017

Jacob Holdt har i årevis fortalt vidt og bredt, at Hollywood ville lave en film om hans bedrifter, som ifølge ham selv bl.a. var, at han var/er? så uimodståelig, at en gravid indianer der netop var blevet enke, kastede sig over ham og nådigt fik tilstået sex med instamatic fotografen. Dette skulle være sket i forbindelsen med et “oprør” i Wounded Knee, fremgår det af Holdts “Amerikanske Billeder”, hvilket sammen med utallige andre forhold i bogen, blev afdækket som ren løgn af Martin Kasler.

Hollywood filmen viste sig i forbindelsen med afdækningen af visse af Holdts forhold, at være en slags potrætfilm om Jacob Holdt under produktion af Copenhagen film & TV med henblik på visning på DDR. Filmen blev oprindeligt planlagt til, at have første forevisning i juni 2015. UH har forespurgt hos Det Danske Film Institut om filmen var opgivet. Svaret er:

Tak for din interesse i Jacob Holdt filmen.

Filmen er på ingen måde opgivet! Premieredatoer har det bare med at ændre sig i et væk!

Filmen om Jacob Holdt får biografpremiere i efteråret 2017. Den endelige premieredato offentliggøres snarest.

Advertisements

Holdt fonde undersøges ikke

Efter UH fik aktindsigt i lukningen af Jacob Holdts Afrika fond spurgte vi Civilstyrelsens fondskontor, hvorvidt man havde tænkt sig at undersøge om der kunne formodes at foreligge retsbrud, der eventuelt kunne give anledning til en granskning. Svaret var, at Civilstyrelsen bemærkede at sagen var +20 år gammel. Med andre ord at Civilstyrelsen anser sagen for forældet uanset.

Det fik UH til, at spørge påny med afsæt i de nugældende regler for forældelse, som (delvist) lyder:

Straffeloven:
§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra følgens eller begivenhedens indtræden.
Forældelsesloven:
§ 2 Stk. 3. “For fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen.”
Og begrundede vores forundring således:
Fonden fik et pålæg om, at udlodde indholdet i henhold til vedtægten, hvilket den gør ved at overførere til en anden fond, er påstanden i referatet af lukke generalforsamlingen. Der er ingen spor af den anden fond eller spor af, at Holdt skulle have været filantrop. Der i mod ligger det temmelig entydigt fast, at Holdt har benyttet fondens aktiv til, at generer indkomst, uden at betale for det. Helt frem til nu.

Hvad denne anden “fond” er for en størrelse har bloggerkollega Martin Kasler på RR nærmere om her og her.

Svaret på UHs anden henvendelse til Civilstyrelsen var, kort fortalt, at man fastholder sit første svar og at man ikke kan se grund til undersøge noget. Med hensyn til omfanget af Holdts retsbrud, dvs hvor stort et beløb der er forbigået negerne, især de Angolanske, så kan man f.eks tage udgangspunkt i den pris Holdt solgte rettighederne til Amerikanske Billeder for. Det var kr. 100.000,- og er så idag de 100k tillagte renter gennem +20 år.

Sans for skandale

Pamfletten på Rådhuspladsen, Samarbejds-Politiken (Islamofilt Folketidende), har sans for skandaler og standarder. Ikke mindst dobbelte standarder. For en uges tid siden gik Politikens kronikredaktør, Christoffer Emil Bruun (tidl. DDR) til forsvar for fondssvindleren Jacob Holdt. Det skete bl.a. med disse bemærkninger, som omtalt her på UH:

I sidste uge portrætterede Weekendavisen så Holdt som en slags Amdi Petersen-type, der har gjort sig selv hovedrig på ’Amerikanske billeder’ ved at rage penge til sig selv i stedet for at give dem til det hospital, som var lovet pengene.

Og;

Der er sandsynligvis hold i nogen af anklagerne. Men det står også klart, at Holdts projekt aldrig har været personlig berigelse eller historieforfalskning. Når anklagen om usandhed nu blæses op, skyldes det blandingen af samtidens høje krav til sandhedsværdi og trangen til at gøre op med en faderfigur fra den idealistiske hippietid.

Hertil er der at bemærke, at Holdt aldrig siden han kom igang med sit projekt har været fattig. Lejligheden i Købmagergade 43 som han købte i 1979 og som han i 1988 udlejede til den spanske ambassade har konstant givet et afkast på over kr. 200.000 årligt. Hertil at Holdt lod folk arbejde ulønnet for sig under dække af at pengene gik til Afrika, samt konstante opfordringer til, at donnere til fonden til offentligheden og ikke mindst, at Holdt skabte et løgnagtigt billede af sig selv som filantrop, hvilket var af største betydning for markedsføringen af Amerikanske Billeder.

Mere/seneste om Holdts fupperier og omfanget hos Martin Kasler på RR, her.

Nu har Samarbejds-Politiken så fundet en skandale der er værdig til sjovnalistisk behandling. En kreds af venstreekstreme og/eller marxistiske fuskere omkring det såkaldte “Forsker Forum” har fundet ud af, at den bekendene kristne undervisningsminister, Esben Lunde, har sløret sit CV således at det ikke fremgik, at en del af hans teolog uddannelse er foregået andet steds end der hvor den faktisk er foregået. Det er indikutabelt rimeligt at afsløre det forhold. Bl.a. fordi det fortæller noget om hans teologiske ståsted.

Af Samarbejds-Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang, bliver det bl.a. behandlet således:

For det første viser det reviderede cv, at ministeren ikke har ruttet med sandheden og siden har måttet erkende, at fremstillingen kunne misforstås. Det er et problem for et regeringsparti, hvor Carl Holst for nylig måtte gå af som forsvarsminister efter skiftende forklaringer på spindoktorens ansættelsesforhold.

For det andet er spørgsmålet om Esben Lundes tro kontroversielt. Kort efter udnævnelsen gav han et interview til Jyllands-Posten, som førte til stor diskussion.

Blandt andet fordi han på spørgsmålet om, hvorvidt mennesket nedstammer fra aberne, svarede: »Jeg tror, der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til. Og det er der jo heller ikke nogen, der kan give en teologisk forklaring på eller lignende. På den måde har jeg ikke forholdt mig til det«.

Det er vand på de kritikeres mølle, at ministeren har fået undervisning på en uddannelse, der tager Bibelen bogstaveligt og betegnes som fundamentalistisk i den betydning, ordet oprindeligt havde, før det blev knyttet til islam og til terrorisme.

Der er selvfølgelig langt fra at deltage i Dansk Bibel-Instituts studiekredse og så vedkende sig instituttets vedtægter. Men hidtil har ministeren ikke lagt afstand til instituttets læsning af Bibelen.

Så hos Samarbejds-Politiken ved man skam godt hvornår man skal være kritisk. Det skal bare være over for de rette. Og dem er fondssvindleren Jacob Holdt tydeligvis ikke iblandt, mens Esben Lunde tydeligevis er. – På grund af hans religiøse baggrund.

Jacob Holdts fonds fuskeri

BT kan i dag fortælle, at Weekendavisen har set på den verdensberømte snapshot fotografs meritter udi mæcen virksomhed.

Den danske fotograf og forfatter, Jacob Holdt, har i årevis talt usandt, når han påstod, at alle indtægter fra bogen og lysbilledshowet »Amerikanske Billeder« er gået til bistandsprojekter i Afrika.

Nogle af UHs poster om Holdt findes her.

Nogle af Martin Kaslers poster på RR her.

Og når vi nu er i afdelingen for selvreklamering så er her posten, hvor myten om, at Black Jack Pershing skulle have begravet døde muhammedanere i svineskind debunkes og et par alt for ukendte forfattere omtales.

Queers logre med Dragsted

Einheilsliztens talende A-skål, undertøjsmodellen Johanne Schmidt-Nielsen er blevet angrebet fra egne rækker af de såkaldte queers med anklager om racisme. Det skulle være sket på det marginale blog sted “Medkræft.dk”, forlyder det.

Queers er en gren indenfor det homofile miljø for venstreorienterede homofile. Den er kendetegnet ved bl.a., at man afviser den såkaldte palliet homofili, som f.eks kommer til udtryk i pop-musik hos bands som Village People, kendt for bl.a. Y.M.C.A. og In The Navy. Ved et af badets seneste optrædene, Cebu maj 2014, gik de lokale vttigheder på, at såvel homoerne i bandet som dem blandt publikum, andouvrede scene og sal i rullestole.

Morskab og hedonisme har aldrig været in på venstrefløjen, som i høj grad er drevet af puritanisme i den marxistiske aftapning, men man er ikke destomindre lykkedes med, at markedsføre sig som synonymt netop med morskab og hedonisme. Idiot homoer er så spunget til, og har velvilligt forsynet sammenrendet af nazister, kommunister, facister, islamister og tosser i Einheilslizten og Waffen-SF med tolerance point.

Queer gruperingen har i dansk sammenhæng fungeret som venstrefløjens politi i homomiljøet, hvor opgavet har været, på vegne af “centralkommiteen”, at slå, også fysisk, hårdt ned på personer, der har tilladt sig at give udtryk holdninger der afveg fra den tilladte. Queer gruppen er desuden tæt forbundet til AFA, en terrorgruppe der fungere som “partiets” politi og efterretningstjeneste i almindelighed.

Nu har queersne så misforstået deres rolle derhen, at de mener at skulle fastlægge Centralkommiteens linie. Gættet her på Hotellet er, at det vil blive taget meget unådigt op af Centralkommiteen, som vil søge en Ernst Röhmsk løsning på den opståede forvirring om komandovejene i partiet, som man opfatter som et “halen logre med hunden” problem.

Weekendavisens Søren K. Villemoes tager på sin FB historien op:

151014 queer mod jsn

Blandt flere venstreekstreme koryfæer såsom Lars “Maleren” Grenaa og Mikkel Warming, der melder sig i tråden, finder man også Einheilsliztens krigsminister, Pelle Dragsted, bl.a. kendt for at have lidt den tort, at blive civilt anholdt af venstrefløjseksperten Martin Kasler, da han ledte i et voldligt angreb på et politisk møde. Mere om “Maleren” og Dragsted hos Uriasposten, her. Dragsted skriver i sit indlæg i tråden på Villemoes FB, bl.a.

Tænk at påstå, at Johanne ikke har blik for sexismen og homofobi i majoritetskulturen.

151014 queer mod jsn dragsted svar

Malerens anholdelse:

151014 maleren anholdes

Her på Hotellet er prognosen, at der vil blive delt håndmadder ud til et par af de obsternægsige homoer og, at resten så vil affinde sig med den plads de er sat på af partiet.

Hvad der i øvrigt kendetegner queer-miljøet er, at en stor del af “medlemmerne” ikke er homoer som sådan, men snare aseksuelle venstreekstremister, som pga fysiske problemer såsom manglende evne til, at opnå naturligt klimaks, har fundet et asyl i queer-miljøet.

Om de komandoveje en queerhomo bør kende kan der henvises til denne VP video:

Før henrettelsens digte

I just foregående postering havde vi fat i poeten Thomas Bobergs bagvaskelse af Martin Kasler (den der gode tone, man høre og læser så meget om) og temmelig håbløse forsvar af løgnhalsen Jacob Holdts meritter. Der findes dog poeter, der kan udtrykke sig klart, selv i situationer, hvor det handler om det ultimative farvel.

Først danske Marius Fiil

Kære elskede Gudrun,
Bitten, Tulle, Gerda, Ritha og Otto og Stumpen!

Nu har Klokken slaget 11 og snart 12, og vi skal væk herfra, Vorherre kalder os hjem til sig, og vi får det godt alle hjemme hos ham, så godt, som et Menneske kan få det, vi er ved godt Mod allesammen, for vi ved jo, at vi går hjem til den evige Hvile i Herrens Arme.

Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus, hvor der er Fred og ingen Krig, og til den Tid må I stå sammen og holde sammen og arbejde for Hjem og Danmarks Sag, så den Slægt, som skal bære vort Slægtsnavn frem, kan sige:

“Vore Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge.”

Husk, der er mange, der faldt før os. Husk danske Sømænd ude i Verden. Danske herhjemme før os, og dem efter os, – alle har vi gjort, hvad vi kunde, om det kun var lidt, men vi skammer os ikke, vi siger som Blicher: “La vos aalti blyv ved de, Faar sit Baan ka kinnes ve.”

Og vi kan være vore Børn bekendt, kære Gudrun, og bliv ved med den samme Opdragelse, så vil de ære dit og mit minde, og det vil blive bevaret i Frem tiden.

Der vil komme sorgfulde Dage for dig, min Elskede, med Kamp og Arbejde, men du må bære det i Herrens Navn og stole på ham, han har hjulpet mig i, de sidste Dage, læg trygt din Tillid til ham, og han vil hjælpe jer alle, Herren Vil hjælpe jer, Herren vil bevare jer, Herren vil lyse Fred over jer alle og Herren vil alle Dage være med Eder alle, I kære derhjemme.

Jeres Far og din Mand, Marius.
“My Last Farewell”
translation by Encarnacion Alzona & Isidro Escare Abeto [fra spansk, originalen findes i linket]

Farewell, my adored Land, region of the sun caressed,
Pearl of the Orient Sea, our Eden lost,
With gladness I give you my life, sad and repressed;
And were it more brilliant, more fresh and at its best,
I would still give it to you for your welfare at most.

On the fields of battle, in the fury of fight,
Others give you their lives without pain or hesitancy,
The place does not matter: cypress, laurel, lily white;
Scaffold, open field, conflict or martyrdom’s site,
It is the same if asked by the home and country.

I die as I see tints on the sky b’gin to show
And at last announce the day, after a gloomy night;
If you need a hue to dye your matutinal glow,
Pour my blood and at the right moment spread it so,
And gild it with a reflection of your nascent light

My dreams, when scarcely a lad adolescent,
My dreams when already a youth, full of vigor to attain,
Were to see you, Gem of the Sea of the Orient,
Your dark eyes dry, smooth brow held to a high plane,
Without frown, without wrinkles and of shame without stain.

My life’s fancy, my ardent, passionate desire,
Hail! Cries out the soul to you, that will soon part from thee;
Hail! How sweet ’tis to fall that fullness you may acquire;
To die to give you life, ‘neath your skies to expire,
And in thy mystic land to sleep through eternity!

If over my tomb some day, you would see blow,
A simple humble flow’r amidst thick grasses,
Bring it up to your lips and kiss my soul so,
And under the cold tomb, I may feel on my brow,
Warmth of your breath, a whiff of thy tenderness.

Let the moon with soft, gentle light me descry,
Let the dawn send forth its fleeting, brilliant light,
In murmurs grave allow the wind to sigh,
And should a bird descend on my cross and alight,
Let the bird intone a song of peace o’er my site.

Let the burning sun the raindrops vaporize
And with my clamor behind return pure to the sky;
Let a friend shed tears over my early demise;
And on quiet afternoons when one prays for me on high,
Pray too, oh, my Motherland, that in God may rest I.

Pray thee for all the hapless who have died,
For all those who unequalled torments have undergone;
For our poor mothers who in bitterness have cried;
For orphans, widows and captives to tortures were shied,
And pray too that you may see your own redemption.

And when the dark night wraps the cemet’ry
And only the dead to vigil there are left alone,
Don’t disturb their repose, disturb not the mystery:
If thou hear the sounds of cithern or psaltery,
It is I, dear Country, who, a song t’you intone.

And when my grave by all is no more remembered,
With neither cross nor stone to mark its place,
Let it be plowed by man, with spade let it be scattered
And my ashes ere to nothingness are restored,
Let them turn to dust to cover thy earthly space.

Then it doesn’t matter that you should forget me:
Your atmosphere, your skies, your vales I’ll sweep;
Vibrant and clear note to your ears I shall be:
Aroma, light, hues, murmur, song, moanings deep,
Constantly repeating the essence of the faith I keep.

My idolized Country, for whom I most gravely pine,
Dear Philippines, to my last goodbye, oh, harken
There I leave all: my parents, loves of mine,
I’ll go where there are no slaves, tyrants or hangmen
Where faith does not kill and where God alone does reign.

Farewell, parents, brothers, beloved by me,
Friends of my childhood, in the home distressed;
Give thanks that now I rest from the wearisome day;
Farewell, sweet stranger, my friend, who brightened my way;
Farewell to all I love; to die is to rest.

Udstillings anmeldelse

For tiden er dedikerede fans af Jacob Hold igang med, at forsvarer ham oven på Martin Kaslers destruktion af ham. Forsvaret af Holdt forsøges bygget op om, at Holdt er kunstner og, at billederne som dokumentation skal ses som samtidsdokumentation.

De, fansne, kan dog få være ting, at bekymre som om.

Tilbage i 2009 anmeldte Des-Informations Sigrid Nygaard Holdt udstillingen på Lousiana, et museum der dyrker såkaldt moderne kunst. Fra anmeldelsen:

Fotografen selv var både højlydt fornøjet og forundret, da han så fotografier af mennesketomme landskaber, skilte og solnedgange, som er blandt de værker, Louisiana har valgt at grave frem fra arkiverne.

Som de eneste har museet under ledelse af museumsinspektør Mette Marcus fået adgang til Jacob Holdts billedbank med dias og fotografier fra 1970’erne og op til i dag. Og havde frie hænder til selv at vælge.

Og det klæder kunstneren, at hans værker er udvalgt af andre end ham selv. Historier, der før druknede i lange billedserier, er nu blevet kortet ned, og redigeringen, udvælgelsen og udstillingens tematiske opdeling i emner har skabt en stærkere og mere overskuelig helhed. Det giver beskueren mulighed for at se værkerne med nye øjne.

Man kunne sagtens tro, at de nyfundne fotografier ville adskille sig alt for meget fra Jacob Holdts socialrealistiske dokumentation, som vi kender den. At billeder af McDonald’s skilte ikke kan optræde i sammenhæng med billeder af sultne sorte. Men tværtimod er disse billeder med til at skabe en ny bredde i Jacob Holdts fotografi, selv om det stadig er de velkendte billeder af sortes kummerlige forhold i 1970’ernes USA og Ku Klux Klans korsafbrændinger, der vækker mest opmærksomhed.

Mange af fotografierne kan ikke stå for sig selv, men bliver levende gennem den bagvedliggende historie, der også er en historie om fotografen, og disse historier leverer Jacob Holdt på fineste vis.

Jacob Holdt er på mange måder ikke nogen teknisk dygtig fotograf. Billederne er ofte uskarpe, og både lyssætning og komposition er til tider elendig.

Men Jacob Holdt er på alle måder en unik fotodokumentarist, der formår at komme tæt på situationer, som de færreste troede muligt. Bredden i Holdts fortællinger er dybt beundringsværdig, når han tager os med til aftensmåltidet hos medlemmer af Ku Klux Klan, med i sengen hos et sort kærestepar og med lige op i hovedet på en mand, der netop er blevet myrdet.

Disse situationer er så utilgængelige og så sjældent set, at man som beskuer hurtigt glemmer al mangel på teknisk kunnen.

En fotokunstner, der ikke kan komponere billedere? Anyways, så må de titusindsvis af lærer der gennem årene har præsenteret Holdt som dokumentarist og efterfølgende har givet deres elever ordre om, at begå essays om ham og ikke mindst den såkaldte racisme, stå tilbage med et noget flovt blik.

I en billed serie, som Des-Information knytter til artiklen, er der adskillige billeder, der angiver Holdt som copyright haveren. Et udsnit:

 150914 holdt copyright dok

I vedtægten for den fond Holdt oprettede angives det, at copyrighten skulle være overgivet uigenkaldeligt til fonden:

150910 pream vedt fond

150910 art 2 fond vedt

Et eller andet må være gået galt, men det er der nok en såkaldt ekspert, der kan udrede. Tidliger post om det her.

Dragsdahls seneste

Tilbage i 1990 (19 april) skrev KGBs ledende påvirknings agent i Dansmark, Jørgen Dragsdahl, under overskriften “Når Jyllands-Posten er i ekstremismens vold…”:

For anden gang må jeg påpege, at den ene sætning, hvori Gordijevskis omfattende beskrivelse af den sovjetiske ledelses frygt for atomkrig blev nævnt i Jyllands-Posten, ikke gør det ud for en omtale, som yder den sensationelle afsløring retfærdighed. Jeg overså godt nok de få ord, fordi de ikke indgik i referatet af Gordijevskis egne artikler (modsat hvad Bent Jensen påstår). De blev bragt dagen inden, godt gemt. Bent Jensen beskylder mig for løgn, og tilslører dermed sagens principielle kerne: at Jyllands-Posten banker en historie op på yderst svagt grundlag men på det nærmeste ignorerer sagens, ifølge Gordijevski, vigtigste aspekt.

Også det er typisk. Bent Jensen beskylder mig på lederplads (4. marts) for at være “indflydelsesagent” for KGB, og det skete selvfølgelig også uden dokumentation. Senere har han i en artikel (1. april) forsøgt sig i den morsomme genre med omtale af en Georg Dragedal, som han tillægger synspunkter bragt i avisen “Misinformation”. På dette puerile skolebladsniveau er det selvsagt nytteløst, hvis man påpeger, at jeg ikke står bag disse synspunkter.

Når Jyllands-Posten gør al kritik af NATOs raketprojekt ensbetydende med, at man enten går Sovjets ærinde efter ordre eller frivilligt, lufter det en tankegang, som kendes fra diktaturer. Avisen har gennem årene med sine unuancerede angreb på hele fredsbevægelsen og alle kritikere banet vejen for, at mange aktivister ikke kunne se, at der var et skel i fredsbevægelsen. Dermed gav Jyllands-Posten kommunisterne allierede.

Ekstremisme og unuancerede standpunkter på den ene fløj fremmer lignende holdninger på den anden. Det er ikke virksomhed, som gavner udviklingen af demokratiet.

Senest er Dragsdahl så, foranlediget af afdækningen af hans kollega fra de glade KGB dage, Jacob Holdts løgnhistorier udført af Martin Kasler på RR og viderebragt af ikke mindst Weekendavisen så på banen igen. Indlægget der umiddelbart fremstår som en kritik af arbejdsmetoderne på højrefløjen, er middelbart et forsvarskrift for Dragsdahl og Holdt. Demaskeringen af Holdt har så i øvrigt ført til, at muset Louisiana ikke vil læggen navn til undervisningsmateriale udarbejdet på baggrund af Holdts “arbejde”. Fra artiklen:

Det store spørgsmål for iagttagere er, hvorvidt deres løgne skal tilbagevises. For mange ’pæne’ mennesker er et svar under deres værdighed, og de henholder sig til, at alle i deres vennekreds afviser sektens agitation. Men dens ledende aktivister har nem adgang til medierne og smykker sig med titler, som giver troværdighed i nogle kredse. Det er eksempelvis juraprofessoren Ole Hasselbalch, historikeren Bent Jensen og Berlingske Tidendes Bent Blüdnikow, som både kalder sig journalist og historiker.

….

Så her vil jeg se på deres forhold til fakta. I den forbindelse udgør sekten en udfordring, som ikke er tilstrækkeligt erkendt. Den vil, påpeger Hofstadter, gerne formidle, at fantastiske konklusioner bygger på faktuelle forhold. Jo mere utrolige dens påstande er, desto mere desperat hobes fakta op, så den kan få demonstreret, at det utrolige er det eneste troværdige. Fakta er for aktivisterne ikke primært redskaber, som skal skabe dialog med verden uden for sekten. Det er byggesten til en mur, som skal forsvare sektens tro og isolere den fra modstridende fakta. Hvis man samtidigt kan få lokket nogen med ind bag muren, er det en ekstra fordel.

Blüdnikow giver mig lidet smigrende omtale, men han fortrænger, at jeg på et kartotekskort hos DDR’s hemmelige politi kaldes anti-kommunist og formodet CIA-agent. Indberetninger fra den østtyske ambassade kaldte Information et »hovedtalerør« for »fjendtlige aktiviteter imod progressive fredskræfter i Danmark« og de socialistiske landes fredspolitik. Angiveligt skrev jeg »hetz-artikler«.

Gjorde Blüdnikow sig dengang fortjent til lignende?

Blüdnikow henviser til en undersøgelse, som han har foretaget sammen med Weekendavisens Bo Bjørnvig. I denne er de racistiske karikaturtegninger fremstillet for det amerikanske forbundspoliti FBI rettet imod Det Sorte Panterparti, som jeg skrev om i avisen, blevet til min personlige opfindelse. Men et par minutters søgning på internettet ville have vist dem, at tegningerne faktisk var en del af FBI’s COINTELPRO-program. Det er ifølge Blüdnikow også forkasteligt, at jeg beskrev den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som var det en kriminel organisation. Jamen, lille ven dog – hvor har du været? Midten af 70’erne var proppet med afsløringer, som udstillede CIA’s brud på amerikanske love, og selv tjenestens sympatisører fremhævede, at tjenestens aktiviteter er og skal være ulovlige, set med udlandets øjne.

Det er typisk for Blüdnikows metode, at han først gør Jacob Holdt til en ofte brugt skribent og derefter ser sig delvist retfærdiggjort, når Information kan pege på kun tre ’artikler’ – ingen af hans bidrag fortjener denne betegnelse, og de er slet ikke relevante for Blüdnikows oprindelige pointe angående anti-amerikansk hældning i Informations dækning.

Denne gennemgang kunne fortsætte mange spalter endnu. Det er håndværket, som halter, men det er det sekteriske syn, som er drivkraften. Man skal være langt ude i også moralsk fordærv, når man som Blüdnikow i Berlingske den 15. juni efter Højesterets dom over Bent Jensen kan undre sig over, at denne forbryder endnu ikke er blevet optaget i Videnskabernes Selskab. Men det er ikke langt ude i denne kreds.

Og, ja. Jeg mener, at denne sekt skal modsiges og modbevises. Den fordærver mulighederne for, at vi kan diskutere med blot et minimum af gensidig respekt.

Påstande skal naturligvis underbygges med fakta. Ellers er der jo blot tale om kulturmarxisme i bl.a. den Dragsdahlske aftapning. Og de såkaldte afsløringer af CIA er for Dragsdahls vedkommende mestendels båret af dybt dubiøse kilder, såsom konspirationsteoretikeren Daniele Ganzer og Philip Agee. Og i øvrigt har UH tidligere påpeget, at netop KGB var aktivt involveret i, at fremprovokere “raceri”, bl.a. her.

Dragsdahl kunne passende se på f.eks. hans egen promovering af Holdts billeder som “bevis” for “racisme”. Der er nemlig det problem med det, at det ikke beviser andet end, at Holdt har taget en masse billeder af negere som oftest fattige. Havde Holdt taget en masse billeder af rige negere og fattige hvide, havde det heller ikke “bevist”, at der skulle foreligge et race problem. Og det havde heller intet fortalt noget om årsagerne til at der findes rige og fattige, hvide eller negere.

Dragsdahl skrev i Aktuelt 2001 (19. januar) bl.a.:

“Mens jeg i 70’erne var mest populær på venstrefløjen, så er det i dag Pia Kjærsgaards tilhængere, som bare elsker det show. Jeg får fem minutters stående bifald af nedslidte arbejderkoner, fordi jeg henvender mig til deres dybe, indre smerte. Pia henvender sig til det samme, men hun misbruger det”.

Det er ikke kun på kurser for voksen-uddannelse, at Holdts “terapeutiske show” virker stærkt. Han har flere breve fra meget glade skolelærere.

Trine Jegbjærg fra Aalestrup Realskole kan eksempelvis berette, at når det gælder de nye etniske mindretal i Danmark, så er 9. klasses elever normalt svære at engagere og få videre end: De kan sgu’ bare tage sig sammen, lære dansk og få et job.

Men Holdt havde forklaret, hvordan selv pæne borgere deltager i undertrykkelse og isolation, “ghettoisering”, af bestemte grupper i samfundet. De udstødte reagerer med adfærd, som giver undertrykkerne yderligere motiv til isolation af dem. Og det inspirerede eleverne.

“Det, der overraskede og glædede mig mest, var nok deres fremadskuen, hvor de normalt fikserer på den nuværende situation og derved ofte ender op med de medieaktuelle problematikker og ignorante udsagn”, skriver Trine Jegbjærg. “Mange af selv de mindst tolerante deltog i debatten med synspunkter, der pegede fremad. Selvfølgelig kom der også efter et stykke tid de gængse fordomsfulde udsagn, men konfronteret hermed kunne de godt se, at de på mange måder argumenterede, som vi lige havde konstateret, at mange hvide amerikanere gør”.

Eleverne har eksempelvis snakket om en sort kvinde på nogle af billeder og fundet ud af, at hun er fanget i et komplekst system af undertrykkelse, som hun ikke kan bryde ud af. Hvordan, spørger læreren, kan det være, at I nu fordømmer 2. generationsindvandreren for at være fanget ind i det selvsamme?

Derefter svarer eleverne tilbage, at “det er nemmere at se undertrykkelsen i et andet land, og at vi ikke har lyst til at se den hos os selv. Andre meldinger lød på, at det ikke var den fysiske men den psykiske ghetto, der var det største problem. Det er flot indsigt at give udtryk for, når man går i 9. klasse”.

“Så jo – Amerikanske Billeder har helt klart været en skelsættende oplevelse for vores elever og for os som lærere”, konkluderer Trine Jegbjærg.

Holdt på rette plads

Showroomet for såkaldt moderne kunst, Louisiana, mest kendt som søndagsudflugtssted for pensionerede gymansielæreinder med hang til billeder som “Blåt i Blåt”, vil ikke længere stille undervisningsmateriale baseret på Jacob Holdts “Amerikanske Billeder” til rådighed.

Det fortæller BT.dk i deres underholdningssektion, at Weekendavisen skriver fredag.

Årsagen skulle være en enkeltstående unøjagtighed om en 134 årig negerslave i “Amerikanske Billeder”. Jacob Holdt kommentere ophøret således:

»Hvis jeg skulle have smidt alt det ud af »Amerikanske Billeder«, som alle de patologiske løgnere, det ifølge sagens natur vrimler med blandt ghettoernes nedvurderede, selvhadende og derfor omvendt tit opblæste patologiske løgnere, så var der nok ikke blevet meget i »Amerikanske Billeder« tilbage,« forklarer Holdt til Weekendavisen. Han mener ikke, at alderen var det vigtigste ved historien om Smith og forsvarer sin brug af »eksslaven«.

Showroomets direktør, Poul Erik Tøjner, forklare:

»Vi har været i god tro – men som oplysningsinstitution kunne vi ikke drømme om at sidde en sådan afsløring overhørig, hvorfor undervisningsmaterialet hermed udgår af cirkulation.«

Og det er en juridisk nyskabelse Tøjner her gør til kunst, og som velsagtens kommer at hænge ved siden af “Blåt i Blåt”, nemlig, at en professionel påberåber sig “god tro” indenfor sit felt i et spørgmål, hvor samme professionelle har kreeret ny viden indfor samme felt uden, at foretage nogen videre undersøgelse.

Her på UH tvivler vi dog på det er den enkeltstående historie om en 134 årig neger, men nok snare de utallige andre løgne som kollega Kasler har afdækket på RR.

I øvrigt kan der for Tøjner ligge en ubehagelig overaskelse i, at det kan vise sig, at være tilfældet, at han har betalt Holdt for at bruge copyright belagt materiale, hvor copyrighten reelt ligger hos den af Holdt oprettede fond:

150827 holdt samler ind ikke eksisterende fond

Vi har tidligere, her på UH, stillet os stærkt tvivlende overfor om den fond overhovedet eksisterede, givet at der ikke er nogen umiddel spor af den skulle være oprettet hos CVR, samt at Civilstyrelsen og Udenrigsministeriet ikke har noget kendskab til den. Imidlertid påstår Holdt det modsatte og Kasler har fundet spor af retshandler indgået af fonden med et af Jacob Holdts nu tvangsopløste ApS selskaber og en tildeling af et ubetydeligt beløb fra fonden.

Og så kan fonden udemærket være oprettet med bindende virkning, uanset man ikke har fået foretaget de registreringer man skulle. Og på den ene eller anden måde har Holdt givet et løfte til fonden om indtægter til fonden fra “Amerikanske Billeder”, et løfte der er uigenkaldligt og som kun giver mening, hvis det er fremtidige indtægter. Som det hedder i præamblen til fondens vedtægt (den tilgængelige via Holdts hjemmeside):

The funds of the Foundation shall be based upon royalties which may be accrued to the Foundation from the picture- show, the book, or the film “American Pictures.” 

150904 folmer bonen maleri

Folmer Bonnen. Et umoderne skilleri, set her.

150904 louisiana baat i blaat

 Moderne billeder. Blåt i Blåt til højre. Bemærk humoren i billedet.

Udsnit nappet fra Louisiana.dk. God tro i midten. Det vides ikke hvem der har malet vægen hvid.

Holdt som fondsfupper

Martin Kasler på Reaktionære Refleksioner har fundet dokumentation for, at Holdt faktisk oprerede forretningsmæssigt gennem en fond, noget vi her på Hotellet tvivlede stærkt på udfra den dokumentation, der kunne fremskaffes umidelbart fra CVR, Udenrigsministeriet og Civilstyrelsen. Kasler skriver bl.a.;

Der var faktisk en fond. Fraset Jacob Holdt, der var født medlem, udgjordes dens bestyrelse af:

Niels Jørgen Holdt, bestyrelsesformand.
Søren B. Henriksen.
Vibeke Rostrup Bøyesen.
Kitte Fennestad.

Nu kan det så undre, hvorfor Jacob Holdt har ønsket at skabe mystik om, hvem der sad i bestyrelsen i den fond, han ellers ynder at henvise til. Måske hænger det sammen med, at Niels Jørgen Holdt var hans bror, Vibeke Rostrup Bøyesen hans hustru og Kitte Fennestad en nær veninde. Erhvervsadvokaten Søren B. Henriksen var, ifølge Jacob Holdt, også en nær ven.

Ifølge Jacob Holdt blev fonden oprettet for at kanalisere overskuddet fra hans succesfulde bog Amerikanske Billeder videre til humanitær bistandhjælp i Afrika. Økonomisk startede fonden da også godt ud med en formue på lidt over en halv million kroner.

Men i virkeligheden strømmede pengene tilbage til Jacob Holdt. Som fondens direktør betalte den ham en årsløn på omkring 60,000 kroner, ligesom fonden, der havde til huse på Holdts privatadresse, betalte husleje til Holdt.

I 1981 udlånte fonden over 350,000 kroner til et af Jacob Holdt anpartsselskaber og forpligtigede sig samtidig til at købe Holdts anparter i samme selskab til den pålydende (i modsætning til reelle) værdi.

I og med at fondens væsentligste aktiv må have været rettighederne, kan man formode, over “Amerikanske Billeder” og, at Holdt gennem alle årene fra ’78 og til nu, ikke ser ud til at have haft anden indkomst end den rettighederne over “Amerikanske Billeder” har kunnet indbringe, så rejser der sig unægtligt spørgsmålet om, hvorvidt fonden er blevet bedraget, eller om den blot er blevet oprette på et luftigt løfte fra Holdt om, at give fonden, hvad han nu har haft lyst til. Men det er i givet fald noget Civilstyrelsen må tage sig af, at undersøge til bunds.

Brev fra Holdts advokat til Udenrigsministeriet, hvor det skitseres hvilke aktiver, der er på tale uigenkaldeligt at overdrage:

150901 brev um holdt

Fra fondens vedtægt angående spørgsmålet om aktiver:

Foundation for Humanitarian aid in Africa

after alteration according to resolution of a general meeting on April 27, 1981.

#2.  

The Foundation’s capital. 

The capital of the Foundation consists of:
l. Funds which the author Jacob Holdt may give to the Foundation while he is still alive.
2. Funds which may befall the Foundation by inheritance, as a gift, or in other ways.
3. Funds which may befall the Foundation in the form of profits from its own activities. 

The part of the Foundation’s capital which is not used directly in the running of the Foundation at the Committee’s discretion shall be placed according to the rules of the Ministry of Justice, regarding the placing of trust funds, p.t. the Ministry of Justice’s Order No. 332 of September 16, 1966, as changed by the Ministry of Justice’s Order No. 354 of June 24, 1972. However, this shall not prevent that the in the form in which is was acquired. 

The Committee must always make sure that the Foundation has as large an amount of cash as is necessary for the administration of the Foundation. 

The part of the Foundation’s securities which is not a part of the Foundation’s cash reserve, shall be registered in the Foundation’s name and be restrictively endorsed by the Ministry of Foreign Affairs or be registered on a certificate with a restrictive endorsement.

Nuvel. Af vedtægten fremgår det ikke hvilke aktiver, der måtte være overdraget. Under alle omstændigheder har Holdt fuppet sig til et rygte som filantrop for negere og fattige fra etniske minioteter, samtidig med, at han har tjent millioner på, at udnytte netop dem.

Tillæg:

I betænkning 970, omtalt her, hedder det om kravene for oprettelse af fonde på det tidspunkt, hvor Holdt oprettede “sin” fond hedder det efter en konstatering af, at der ikke findes lovregler, om kravene:

150901 betk 970 n4 #1