mogens lykketoft

Uregerlig Lykketoft

Hvis nogen skulle have troet at den politiske gangster Mogens Lykketoft ville benyttet ferieopholdet i New York til, at gå på pension i al ubemærkethed kan de tro om igen. Til et Al-Ritzau telegram der kan læses hos BT.dk udtaler han bl.a.:

Mens Lykketoft har været i New York, er Mette Frederiksen blevet formand for partiet som afløser for den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Netop Thornings regering fik mindre pæne ord med på vejen, da Lykketoft i januar holdt sin 70-års-fødselsdagsreception på Christiansborg. I en tale, som blev lækket til dele af pressen, sagde Lykketoft blandt andet, at Thorning-regeringen var “talent- og profilløs”.

Under Lykketofts orlov fra Folketinget er Socialdemokraterne af andre røde partier blevet beskyldt for at lave for meget politik med blå blok. Blandt andet i forhold til udlændingepolitikken.

Men Socialdemokraterne har arbejdet efter de vilkår, der er er, mener Lykketoft.

– Man er blevet nødt til at lave nogle stramninger, som man ikke gik ind for tidligere. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland og Sverige for eksempel for at dæmme op for, at landene ville blive uregerlige eller præget af nogle mere ubehagelige holdninger.

– Socialdemokratisk politik vil altid være en balancegang mellem det ideelle og det mulige, siger han.

Hvad Løkketoft vel har i tankerne kunne jo være den tildragelse der overgik Adolf Hitlers afløser i kanslerkontoret i Berlin, Angela Merkels justitsminister Heiko Maas, da han holdt 1. maj tale:

Til Samarbejds-Politiken udtaler en anden asocialdemokrat så:

Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at »Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt«.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«.

Den nuværende regering der ledes af den tyske kanslers rigsbefuldmægtigede, Lars Løkke Rasmussen, forventer fornærværende at importere cirka 25.000 stk “svært integrerbare” årligt, her.

TILLÆG

På JP.dk har en Simone Skyum skyndt sig at få hidkaldt et par “eksperter”, der kan forklarere den måbende hob, at det er fuldstændigt udelukket, som i nul nix nada overhovedet, at man skulle kunne forhindre tilvandrede muhammedanere i, at tage permanent ophold på varig forsørgelse. De to eksperter, Jens Vedsted-Hansen og Jonas Christoffersen, er moske nok eksperter i den forstand af ordet, at de har læst en masse jura, skrevet artikler og optrådt offentlig på emmnet. Men de er også velkendte venstreekstreme politiske operatørere (VPOs), og dermed er de ikke “eksperter” men skal ses som enten part i sagen eller advokater for bestemte synspunkter.

Vedsted-Hansen har i årene 1983 – 1986 fået publiceret 4 artikler (om socialret) i det venstrekstrem tidsskrift “Retfærd”, et marxistisk/kommunistisk tidsskrift om jura og samfundsforhold. Det får/fik man kun lov til hvis man er blevet bedømt som “loyal to marxist family”.

Jonas Christoffersen er en velkendt argitator for det synspunkt, og det er blot et synspunkt, at konventionerne står over alt andet. Med et job som direktør for Institut for Menneskerettigheder har en direkte personlig økonomisk interesse i, at forfægte netop det synspunkt.

Fra artiklen:

»Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man ville kunne indføre et maksimumantal uden at bryde både den europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Flygtningekonvention. De forpligter Danmark til at give asyl til dem, som når frem til Danmark og har behov for beskyttelse, fordi de ellers vil blive udsat for forfølgelse og tortur. Og der kan vi ikke bare afvise dem og sende dem tilbage til hjemlandet med den begrundelse, at der er for mange,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Hvor alvorligt ville det være, hvis Danmark brød konventionerne?

»Det kan man ikke gradbøje. Men det tog altså en verdenskrig og Holocaust at nå frem til, at konventionerne ville være en god idé, og derfor skal man tænke sig godt om, inden man bryder dem eller afskaffer dem,« siger Jens Vedsted-Hansen.

»De internationale konventioner, som Danmark har skrevet under på, går i sin kerne ud på, at vi ikke må sende folk ud til en usikker skæbne med vold og tortur. Så vi kan ikke bare sende flygtninge med asylret tilbage til deres hjemland,« siger han.

Til gengæld kan Danmark godt – uden at bryde konventionerne – sende flygtninge til andre lande, som er sikre og overholder konventionerne, siger direktøren.

»Så måtte Danmark prøve at finde et land, der ville det. Men hvem skulle det være? Vi kan også afvise flygtningene ved grænsen, da vores nabolande som udgangspunkt er sikre, uden at stride mod konventionerne. Men det ville stride mod Schengen-aftalen om åbne grænser inden for Europa. Så der er praktiske problemer i vejen for, at det kan lade sig gøre uden at bryde konventionerne. Det har efter min mening ikke hold i virkelighedens verden,« siger Jonas Christoffersen.

»Efter min [Vedsted-Hansen] vurdering vil det være i strid med Dublin-forordningen at afvise asylansøgere til andre EU-lande under parolen ’sikkert tredjeland’. Gennem Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet har vi forpligtet os til alene at tilbageføre eller overføre asylansøgere til andre EU-lande i henhold til de kriterier og efter de procedurer, som er fastsat. Derfor kan f.eks. Tyskland i realiteten blot nægte at modtage de personer, vi måtte forsøge at tilbagesende uden om Dublin-proceduren,« siger han.

Vi tager den lige igen: Disse konventioner er ikke konventioner om muhammedanernes ret til at islamisere resten verden, hverken helt eller delvist. Har aftaler af en hvilken som helst art uforudsete og uønskede konsekvenser, så føre læren om bristede forudsætninger til aftalens bortfald. At dette er gældende fremgår tillige af konventionen vedrørende traktatretten, artikel 31 og 32.

Artikel 31.

Almindelig regel om fortolkning.


1. En traktat skal fortolkes loyalt i overensstemmelse med den sædvanlige betydning, der måtte tillægges traktatens udtryk i deres sammenhæng og belyst af dens hensigt og formål.

2. Med henblik på fortolkningen af en traktat indgår i sammenhængen foruden selve teksten inklusive dens præambel og bilag:

    (a) enhver aftale vedrørende traktaten, som er indgået mellem samtlige deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse;

    (b) ethvert dokument, som er udarbejdet af en eller flere deltagere i forbindelse med traktatens indgåelse og godkendt af de øvrige deltagere som et dokument i tilknytning til traktaten.

3. Jævnsides med sammenhængen skal der tages hensyn til:

    (a) en eventuel efterfølgende aftale mellem deltagerne vedrørende traktatens fortolkning eller anvendelsen af dens bestemmelser;

    (b) enhver efterfølgende praksis vedrørende traktatens anvendelse, som fastslår en enighed mellem deltagerne vedrørende dens fortolkning;

    (c) enhver relevant folkeretlig retsregel, som finder anvendelse i forholdet mellem deltagerne.

    4. Der skal tillægges et udtryk en særlig betydning, hvis det er godtgjort, at dette var deltagernes hensigt.

Artikel 32.

Supplerende fortolkningsmidler.

    Supplerende fortolkningsmidler, herunder forarbejderne til traktaten og omstændighederne ved dens indgåelse, kan tages i betragtning med henblik på at få bekræftet den betydning, der fremkommer ved anvendelsen af artikel 31 eller for at fastslå betydningen, når fortolkningen i henhold til artikel 31:

    (a) efterlader betydningen flertydig eller uklar eller

    (b) fører til et resultat, som er åbenbart meningsløst eller urimeligt.

Dernæst så er flygtninge konventionen ikke en aftale, men en hensigtserklæring, som parterne kan opfylde som de finder passende. Individer kan ikke være parter i en sådan mellemstatslig hensigtserklæring og kan så meget desto mere ikke påberåbe sig noget som helst i henhold til dem.

Den kriminelle jurist, Hans Gameltoft-Hansen, som er bagmand for udlændingelove har sådan set selv medgivet dette, med en tilståelse at hans fortolkning af gældende ret på området ikke er båret af juridiske nødvendigheder, men politiske dagdrømmerier om en perfekt verden, hvor løverne kan vogte får.

 

Advertisements

Filippinsk Valgkamp 2016

Ude på de filippinske øer er der valgkamp som nu er i slutfasen. Det mest interesante set fra en vestlig vinkel er, at den kandidat, Rodrigo “Rody/Digong” Roa  Duterte, der efter al sandsynlighed vinder præsident posten, passer fint ind i en overordnet trend, hvor folk som The Donald, Putin, Orban osv., som man kan betegne som no-bullshit, no-nosense, anti-establishment m.v. er på vej op, mens traditionelle politikere kendetegnet ved liberaldemokratisme og kompromisvillighed overfor hvem- og hvadsomhelst er på vej ud. Vurderingen, som muligvis mere er et håb, her på stedet er, at det ikke er et spørgsmål om, at vinden skubber lidt til strømretningen, men at et skifte i den politiske ebbe og flod, er ved at indfinde sig. Omsider.

Valget finder sted kommende 9. maj.

Nedenfor en række links om Rody. Og inden en kort beskrivelse og nogle mindeværdige citater.

Rody er født 1945, er uddannet som jurist og advokat, har virket som offentlig anklager og har siden midten af 1980erne været politiker, og med afbrydelser af teknisk karakter, siden 1988 været borgmester i byen Davao City, beliggende i det sydøstlig af øen Mindanao. Der er almindelig enighed om, at Davao er gået fra at være førende på alle de forkerte parametre er gået til, at være førende på de rigtige. Rody er blevet tilbudt forskellig international anerkendelse, men har konsekvent afslået med henvisning til at han blot varetager en opgave han har påtaget sig.

Hvis valgt, skal vi nok komme til, at høre en hel del til og om ham. Sagen er nemlig, at sammenrendet af NGOer der beskæftiger sig med menneskerettigheder, dvs organisationer der advokere kriminelles ret til ikke at blive smidt i fængsel, igennem et par årtier har haft et horn i siden på Rody, pga hans, også på det område, effektive forvaltning. Beskyldninger der går fra den FN autoriserede slags, der taler om blød støtte til “dødspatruljer” til den NGO baserede slags, der angiver direkte involvering. Naturligvis uden hårde beviser. Hvor om alt er, er rationalet bag hans tilgang til kriminalitetsbekæmpelse, at alt andet vil mislykkes, hvis man ikke har styr på og kontrol over netop den. Hovedanklagen fra NGOerne er: Ansvarlig for 1.000 mord siden 1990.

Politisk/ideologisk kan man oversætte ham og det parti han er medlem af, PDP-Laban, (Laban er en forkortelse der oversættes til “Peoples Power”, LKYs parti i Singapore er i samme boldgade, oprindeligt inspireret af fabiansk socialisme) til, på en europæisk skala, at være konservative socialdemokrater.

Anklagerne om involvering i “dødspatruljer” har han imødegået med agressivt retorisk overbud, hvor valget ellers kunne have været andre såsom tilpasning eller imødegåelse af de rejste anklager. NGOerne har kort fortalt fået at vide, at de kan rende og hoppe. Så som:

NGO truer med, at komme på inspektions besøg. Svar: Udskyd besøget et par månder, så er der flere sager i kan undersøge.

Udenoms retlige drab? Den næste jeg får fat i slæber jeg ned i retten og skyder foran dommeren. Så er det retligt.

Hvad Rody holder fast i, og hvad NGOerne som et led i deres samfundsundergravende arbejde bestrider, er ret simpelt: En person der af politiet bliver bedt om at følge med for at forklarer nærmere om et eller andet, og som reagere ved enten, at sætte sig til modværge eller forsøger at flygte, er politiet autoriseret til at standse ved anvendelse af den fornødne magt. Den diskussion rækker en del videre i spørgsmål om borgerens stilling overfor øvrighed osv, men NGOernes konsekvente placering af sig selv i en position, hvor de dels undergraver samfundet, dels selv står til at opnå yderligere magt og økonomiske gevinster gennem beskyttelse af kriminelle, hænger ikke sammen med deres påberåbelse af, at ville varetage “svages” interesser.

Den danske NGO, der har arbejdet på området i filippinsk sammenhæng, uden de såvidt vides har noget med Davao at gøre, er DIGNITY, grundlagt af den islamofile kommunist Inge Genefke (filippinsk partner vedr. fysisk skadede, June Lopez), idag præsideret af den nordjyske maoist, terroradvokaten Thorkild Højer. DIGNITY har udgivet en rapport om forholdne for “politiske” fanger i filippinske fængsler, indenfor de seneste år.

Rody er i øvrigt kendt for, at samarbejde med hvemsomhelst om hvadsomhelst, bl.a. er han på god fod med NPA medlemmer og ledere. Skille linjen mellem samarbejde eller ikke ser ud til at være, hvorvidt det bedømmes som nyttigt/modsiger grundlæggende målsætninger. Hvis en part har andre interesser, som ikke ses som fremmende for andet end den parts interesser, så samarbejdes der ikke.

Et øjeblik der kunne have været kritisk, men som ikke blev det, opstod da Rody på et vælgermøde, 12 april, i en gennemgang af en 1989 gidseltagning i et Davo fængsel, hvor en australsk læg-missionær blev voldtaget og dræbt, (Rody var på et tidspunkt selvvalgt substitueret som gidsel) fik sagt:

All the women were raped so during the first assault, because they retreated, the bodies they used as a cover, one of them was the corpse of the Australian woman layminister. Tsk, this is a problem. When the bodies were brought out, they were wrapped. I looked at her face, son of a bitch, she looks like a beautiful American actress. Son of a bitch, what a waste. What came to mind was, they raped her, they lined up. I was angry because she was raped, that’s one thing. But she was so beautiful, the mayor should have been first. What a waste.

Han kunne have klaret sig hjem på en prokurator forklaring om, at han ikke talte på sit modersmål (cebuano), men tagalog, at han med bemærkningen mente han skulle have været den første til at få halsen skåret over osv. Det gjorde han ikke. I stedet holdt han pressemøde foran hans privatbolig, hvor han under anvedelse af utallige “son of bitches” og “mother fuckers”insisterede på, at ifald han skyldte en undskyldning til nogen som helst, så var det det filippinsk folk og ikke nogen som helst andre. Den kom så dagen efter, hvor han undskyldte for, at have en beskidt mund i almindelighed og i lige præcis den fremhævede bite i særdeleshed. Hos Rappler. Opsummering hos Philstar.

Rody svare:

 

Hvor sikkert er det han bliver valgt?

Der er naturligvis ikke noget der sikkert før den sidste stemme er afgivet, men i menningsmålinger er han på +30% og nummer to på 25%. Noget andet man kan tage varsler af er hvad man ser og høre på gaden, samt nettet. Og her er støtten til Rody massiv. Niveauet er at for hvergang man ser ti plakater, stickers, t-shits og andet mercandice for Rody er der et for en de andre kandidater. Og udover det så er det mercandice folk selv har købt eller eventuelt selv lavet, hvilket ikke er almindeligt. Almindeligvis må en kandidat betale selv. Herudover har 7-11 kæden et bidrag til meningsmålingerne, kaldet 7-election, hvor folk ved deres valg af krus, angiver den foretrukne kandidat. Rody er i de målinger massivt foran, intet under 47%. Fra kilder er UH bekendt med professionelle politikere, der ikke officielt vil associeres med ham, men som ikke desto mindre betegner ham som bedste og foretrukne valg.

Eksempler på støtters posters:

160427 rody home made

160427 rody merc

(The Punisher henviser til nick givet af Time, link nedenfor)

160428 rody outdoor

Samarbejds-Politikens London kontor forbereder sine læsere (skolefrøkner m/k) på Rody:

The women’s group Gabriela also attacked the remarks, saying rape or any other form of sexual abuse was not “something to be trivialised in a joke”, especially by someone seeking the presidency.

Many Filipinos have embraced Duterte for his speeches laced with vulgarities, boasts abouts sexual conquests and his promised war on crime.

Even when he called Pope Francis a “son of a whore” in a speech last November, his followers in the devoutly Catholic country quickly forgave him.

Omtalte Gabriela (en NPA affiliat) plakat, med en mere sexet udgave af symbolet for massemord, hammer & segl:

160427 gabriela commie ikonografi

Og hvad kan man så vente, hvis filippinerne som ventet vælger en præsident, der ikke passer sammenrendet af liberaldemokrater? Næppe noget som helst, russerne, som allerede er aktivt tilstede, i den borgernære ende udbyder de gratis undervisning i russisk, og kineserne vil kende deres besøgelse tid. Det er man selvfølgelig godt klar over, omend der med en Mogens Lykketoft som formand for FNs generalforsamling er muligheden for en ugennemtænkt gang amok diplomati. Men man kan vel altid sende EUSSRs Federica Mogherini, eventuelt i selskab med NPAs José Maria Sison, der så kan stå for lidt møde aktivitet med Gabriela og… Rody.

Links:

Links med citater: Her, her, her

alment:

Wiki; 1989 Davao hostage crisis, Amensty; appel til GMA 2002, Human Rights Watch; maj 2015 med links bagud, aktuel wiki på Rody Duterte, Time Mag 2002; The Punisher (pay wall), Rappler; måling efter rape bemærkninger, 22 trivia om Rody, GRP; via google, Ingeniøren artikler om/fra Davao midt 80er; her, her(skrevet af Blekingegadebande terroristen Nicolai Dö/øllner), her,

 

Den var ikke gået i Davo, at velkendte kriminelle tilknyttet politiske grupper fik lov at true sig til nogetsomhelst.

160428 hornslth rody

 

 

 

 

Taletid, omsider

EB.dk giver taletid til en repræsentant fra den del af Socialdemokraterne der IKKE er islamonazistisk. Der er tale om tidlgere Herlev borgmester Keld Hansen, der løfter en lille flig så man svagt aner hvilket møg der er fejet ind under gulvtæppet.

– Vestegns-borgmestrene havde ret, og vi andre tog fejl. Hvis vi andre have lyttet til dem allerede i 80’erne og 90’erne, så ville vi i Danmark have ført en helt anden udlændinge- og flygtningepolitik, som både ville have gavnet den enkelte flygtning og udlænding, fordi vi ville have kunnet etablere en bedre integration, men også have gavnet Danmark som et hele. Nogle gange tager tingene desværre tid, sagde Mette Frederiksen på DR.

Fra sin sorte lædersofa i parcelhuset i Herlev er Kjeld Hansen glad for, at hans elskede parti er vågnet op til virkeligheden.

– Det er rart. Det er et ønske, jeg har haft i mange år. Der er kommet en større forståelse for problemerne i virkelighedens verden, fortæller han.

I årenes løb blev han kaldt både det ene og andet, af sine partifæller. Men mest ondt gjorde det, da en partifælle mente, at han ikke var rigtig socialdemokrat. Det til trods for at han høstede den ene valgsejr efter den anden.

Her på hotellet fornemmer vi en vis sammenhæng i Socialdemokratiets pludselige sporskifte og så det forhold, at nestor Mogens Lykketoft feriere over i New York med tilhørende skattefri million indkomst og flyvninger på 1’class.

Her går det godt

Send flere penge.

Som den etnisk fordrevne Anne Knudsen, chefredaktør på Weekendavise, vidste brugte som titel for noget tid siden.

Danskerne har en af sine muntre sønner på dannelsesophold af cirka 1 års varighed ovre i New York i Amerikas Forenede Stater. (han pendler frem og tilbage på 1′ class som vi tidligere har berettet om her)

Men det er ikke sådan helt ligetil, at have familien på ophold under fremmede himmelstrøg. Der er nemlig ikke grænser for alt det der kunne udrettes, hvis blot familie derhjemme kunne indse fornuften i, at sende lidt flere penge. Mogens Lykketoft beretter på et postkort viderebragt på JP.dk:

De rige europæiske lande får nu en opsang fra den kommende formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft.

Det nytter ikke at beklage sig over de voldsomme flygtningestrømme, så længe der ikke bliver givet tilstrækkeligt med penge til humanitær hjælp i nærområderne, lyder det fra Lykketoft.

»Man kan ikke sige nej til at modtage ubegrænset mange her og så samtidig fedte med hjælpen derude,« siger han.

Alene i Syrien og dets nabolande beder FN om 50 mia. kr. til humanitær hjælp, men kun en tredjedel af pengene er blevet givet. Det betyder bl.a., at der er blevet skåret i fødevarehjælpen til syrere på flugt.

»Hvis man overhovedet vil dæmpe den vandring, som foregår i øjeblikket, må man være villig til at levere en større indsats. Der er brug for milliarder,« siger Lykketoft, der har noteret sig, at flere regeringer – herunder den danske – ønsker, at flygtningesituationen skal løses i nærområderne, men som også har noteret sig, at der er hjemlige aktuelle planer om at skære i den samlede bistand.

»Hvis man mener noget med det med nærområderne, må man i det mindste opfylde de behov, der er for en akut indsats,« siger han.

Lykketoft: Flyrejser på 1′, skat på 0%

Man kan, med rette, pege på griskheden hos alle politikere, der er bare en smule oppe i systemet. Når det lejligheds vist har MSMs interesse er det som oftest politikere af nominel borgerlig observans, f.eks. den islamofile Carl Holst, man går efter. Men der undtagelser. Blandt socialdemokrater er griskheden så udtalt, at MSM fra tid til anden beskæftiger sig med det. Således er Mogens Lykketoft kommet under behandling hos kommunisten Poul Madsens “Ekstra Bladet”.’

Mogens Lykketoft og den nære allierede Søren “tyrker” Søndergaard til en anti-jødisk demonstration 2006.Foto herfra

150817 lykketoft søndergaard terror demo 2006 aug

Udover at Lykketoft, som fortalt af EB, har en særdeles god hyre ovre i New York, så skal han heller ikke betale skat af lønnen. Udenrigsministeriet skriver om spørgsmålet:

Lønnen fra en international organisation er som alt overvejende hovedregel skattefri både i opholdslandet og hjemlandet, herunder i Danmark. En internationalt ansat kan dog godt kan være skattepligtig i Danmark f.eks. af fast ejendom eller kapitalindkomst; og det er under alle omstændigheder væsentligt, at man selv hos de lokale skattemyndigheder undersøger sin situation. FN-systemet og EU’s institutioner trækker skat af deres medarbejderes løn, og tilbagefører indtægten til organisationens budget.

Vi tvivler på at FN trækker noget som helst i Løkketofts løn, fordi han ikke er medarbejder, men politisk valgt chef.

Af relevans er også SKATs vejledning på området, her.

Lykketofts rejser på 1′ har vi tidligere omtalt, her.

Belyver beløjet?

Erik Boel har nylig skrevet en kronik i skradlespands bladet Samarbejds-Politiken, hvor han hælder vand ud af ørene over, at hans gamle druk- og skikammerat Morten Jung Olsen, ikke vil gå til bidet og fortælle alt, som i ALT, om hans virke som STASI-agent. Problemstilling er, at der falder en vis mistanke på Boel for enten at være den som Olsen påstår sig forvekslet med eller, at Boel på en eller anden måde har bistået Olsen.

Teorien her på UH er, at Olsen blot som en sidegevinst af et venskab, har brugt Boel som dække. Men iøvrigt meget sigende, at de gennem flere år var venner. Og man fornemmer Boel føler sig ramt på sine tabte karrieremuligheder på grund af venskabet. Og desårsag føler han sig ramt på ikke mindst mulighederne for indtjening og prestige, samtidig med han har måtte se Olsen ligge i overhalingsbanen på de parametre, nede i EUSSR.

Boel er noget langt være. Han er belyver, som i bedste Dragsdahl stil gør det i flæng, og på en måde så det samtidig fremstår som en trussel ovefor folk, der måtte være uenige, om at skulle de ytre uenighed, så vil de blive ramt af en heksejagt om påstået, såkaldt, racisme.

Og Boel er ikke hvem som helst. Et karrirere forløb i Udenrigsministeriet blev afbrudt til fordel for en stilling som internationalsekretær i det socialdemokratiske partiapparat fra 1992 til 2002. En skelsættende periode i danskpolitik, hvor Dansk Folkeparti stiftes og ikke mindst indgås den såkaldte Barcelona-deklaration, (resume på dansk)

Lad os først se på en tekst om såkaldt racisme som Boel har forfattet sammen med den evigt uheldige tudemarie, KGB-påvirkningsagent, Jørgen Dragsdahl. Fra artiklen (som er en protest mod en leder i JP):

…Derefter morer han sig med, at det må være retten til besøg på diskoteker, der er en af de mest fundamentale europæiske rettigheder.

Begge indlæg afslører en skræmmende uvidenhed, som tilmed virker bevidst, idet man tilsyneladende vil nedgøre indsatsen mod racisme. I lyset af Europas historie, hvor mange millioner er blevet racismens ofre, er niveauet i disse kommentarer forfærdende. Mellem årsagerne til EU’s oprettelse og Unionens virke er netop, at en gentagelse af racismens forbrydelser skal hindres, og at alle mennesker skal beskyttes imod diskrimination.

Agenturets virke bygger på Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og EU-traktaten. I charterets artikel 21 fastslås, at enhver forskelsbehandling ud fra bl.a. race, farve, tro og etnisk oprindelse er forbudt. Den efterlyste definition på racediskrimination findes i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination fra 1965.

Definitionen tager højde for, at begrebet ”race” er bragt i miskredit, så man må anvende en såkaldt bred definition af ”racisme”.

SVAR
NÅR MAN definerer enhver afstumpet adfærd som racisme, vil man naturligvis kunne finde racisme overalt, men dermed mister udsagnet også enhver betydning. Det var netop lederens pointe.

Redaktionen

Hvis Boel får tid kan han jo finde disse millioner af ofre for racisme, eventuelt blot demonstrere at en enkelt million skulle findes.

Nuvel, Boel mener sig beløjet ind i en rolle som STASI-stikker/agent. Fra den kronik:

»Vin eller øl?«, spørger PET-chefen mig. Scenen er sat, 16. december 1999 kl. 14.30. Jeg er til afhøring hos PET på Bellahøj. Over for mig sidder PET-chef Birgitte Stampe og operativ chef Hans-Jørgen Bonnichsen.

Straks efter afhøringen, som jeg føler kaster en ikke-konkretiseret mistanke over mig, beder jeg samme eftermiddag om et møde med statsministeren. Selv om jeg i det daglige refererer til partisekretæren, er det dog Poul Nyrup Rasmussen, der som partiformand i sidste instans er min chef. Samtalen bliver – helt usædvanligt – straks bevilget, og nogle timer senere sidder jeg i statsministerens kontor til samtale med Poul Nyrup Rasmussen, der er ledsaget af departementschef Bernstein.

Der går en god uges tid, før brikkerne begynder at falde på plads for mig. Efter 12.30-radioavisen 28.12. ringer Steen Christensen og fortæller, at Ekstra Bladets ’Lenz’ nu er anholdt. Det drejer sig om en mand på en 42-43 år, tidligere ansat i Udenrigsministeriet 1979-81, nu i EU på lavere charge. Der sættes ikke navn på, men det kan kun være min gamle ven og kollega fra tiden som studentermedhjælp i Danida, Morten Jung-Olsen. Det var også bl.a. Jung-Olsen, PET-cheferne Stampe og Bonnichsen havde kredset om under samtalerne i Bellahøj.

Men jeg føler også vrede. Hvordan pokker kunne han – hvis altså det var Morten (det var fortsat på dette tidspunkt et ikke-afklaret spørgsmål) – videregive oplysninger til sit lands modstandere? Uanset klassificeringen af de pågældende dokumenter havde Morten i givet fald demonstreret en villighed til at svigte sit land. Selv om tågerne således begynder at lette, bliver min egen stilling samtidig afgørende forværret, da der er en lækage formentlig enten i PET eller i departementet i Justitsministeriet, som betyder, at Ekstra Bladets Per Michaelsen i en stort opslået artikel 31.12. 1999 kan oplyse, at jeg har været i PET’s søgelys.

I mine mange samtaler med Michaelsen i disse dage (»Vær nu ikke så hemmelighedsfuld, Erik …«) fisker han efter, om det er KGB-bar i Borgergade eller café Rosa Luxemburg, Morten og jeg har frekventeret. At vi snarere gik i byen på Røde Lygte, Alléenberg og Charlie Brown – hvor de sjoveste piger kom – passer ikke Stasi-jægeren.

En anden af Michaelsens teser er, at skiftende socialdemokratiske justitsministre har forsinket efterforskningen af Lenz-sagen på grund af min rolle. Det er nok at overvurdere min betydning. Michaelsen har både i bogform og i Ekstra Bladet søgt at udstille alt og alle, der har været til lidt til venstre for midten som landsforrædere ved insinuationer og mistænkeliggørelse. Det er historiens ironi, at det senere er kommet frem, at Michaelsen tidligere selv har været glødende ungkommunist og endog i søgelyset som ’storspion’, om end den tese ikke er dokumenteret.

Når det er sagt, synes jeg faktisk, at det er prisværdigt, at Michaelsen er gået i Stasi-arkiverne. Problemet er, at han hopper over i den anden grøft. Så spionjagten bliver ideologisk inficeret, og han, som nu glødende antikommunistisk og med de unge år, han har tilbragt i DDR, ser spioner og blå mænd fra Mars alle steder. Når Stasi-jagten på den måde bliver useriøs og kulørt, er det i virkeligheden et forræderi over for ofrene for Stasis forbrydelser. De har fortjent i det mindste en både en ordentlig og redelig kortlægning af fortidens forbrydelser.

For mit eget vedkommende er situationen nu efter afhøringerne, statsministerens delvise suspendering og Ekstra Bladets eksponering aldeles kafkask og angstprovokerende. Som Josef K i Kafkas ’Processen’ er jeg blevet kastet ud i en spøgelsesverden. Fysisk og psykisk har Lenz-sagen virket som et atomangreb. I det udenrigspolitisk-diplomatisk miljø, jeg opererer i, er tillid afgørende; og den er nu i hvert fald antastet. Og hvordan beviser du, at du ikke er spion? Gradvis bliver min arbejdsmæssige tilværelse dog normaliseret. Jeg bliver gennem Statsministeriet sat på nye opgaver – og må endda selv lejlighedsvis minde Nyrup om begrænsningerne i mit arbejde, f.eks. da Dalai Lama kommer til København, og Nyrup ønsker, jeg deltager i et møde med tibetanernes leder i Kastrup.

Mange bakker også op om mig og viser en empati og en integritet, som jeg den dag i dag er taknemlig for: Svend Auken erklærer sig uenig i Nyrups håndtering af sagen og mener, at statsministeren er gået i selvsving og overreagerer, Folketingets direktør, den tidligere PET-chef Ole Stig Andersen, inviterer mig demonstrativt med til sin 60-års dag i Folketinget, Ritt giver mig nyt mod, og Lykketoft inviterer mig med på en rundrejse i Afrika. Hans Hækkerup hjælper mig som forsvarsminister med at forfatte en kronik om Socialdemokratiet og fodnotepolitikken, offentliggjort i Berlingske Tidende, der lægger op til selvransagelse for partiet, men som samtidig får det gjort klart, at jeg hverken har lod eller del i partiets fodnotepolitik. Jørgen Schleimann, som jeg har et fint samarbejde med i Europabevægelsen, opfordrer mig til at blæse det hele en hatfuld.

Hvorfor gjorde Morten det? Så længe Morten ikke selv kommer på banen, kan vi kun gisne herom. Men den såkaldte antifascistiske kamp var hans baggrund.

I sin nyligt udkomne bog om Lenz-sagen lancerer Mikael Busch den tese, at Morten gradvis opgiver sin tro på kommunismen, bl.a. under indtryk af et studieophold i USA. Busch har ingen dokumentation for denne teori om, at Morten på den måde skulle konvertere. Allerede da jeg lærer Morten at kende i januar 1979, fremstår han som det, vi i dag ville kalde blå – men det har formentlig været et dække over spionaktiviteterne.

Imidlertid har Busch en pointe i, at det er tankevækkende, at det er påfaldende få og relativt ligegyldige dokumenter, Morten som EU-ansat udleverer i den sidste del af sin Stasi-karriere op til Murens fald. Den spektakulære rejse fra en proletarisk opvækst i Københavns Sydhavn til tilværelsen som eurokrat i Bruxelles har ikke været nem. Som spion for Stasi har bordet antagelig fanget, og her har Morten ikke bare kunnet løbe fra samarbejdet, selv om han som Busch foreslår skulle være konverteret.

En anden mulig forklaring på Lenz’ dalende aktivitetsniveau kunne være, at han var blevet ’lånt’ ud til KGB. Men det er naturligvis blot en gisning.

Den bedste måde, vi kan lære af historien på, ville være, hvis Morten selv ville træde frem og fortælle sin historie. Både af hensyn til sig selv og af hensyn til de såkaldte bipersoner, der som jeg er blevet mistænkeliggjort i forbindelse med sagen. Det er vel Morten selv, der har bidraget med oplysninger til Stasi om bipersonerne, der ud over mig selv bl.a. omfatter hans bror og kæreste. Her ville det være velgørende med en forklaring på, hvorfor han har gjort det. Hans tavshed skader ikke blot ham selv, men også dem, der har kendt ham, og som er blevet eksponeret i forbindelse med sagen.

Når Morten ikke har ønsket at træde frem, skyldes det antagelig, at så vil han ikke længere kunne hævde, at han er offer for en personforveksling. Og det ville få konsekvenser for hans søde liv i Bruxelles, hvor han har et godt, vellønnet og trygt arbejde som EU-ansat. Vi må håbe, at Morten, når han inden for en overskuelig fremtid skal pensioneres, vil lægge kortene på bordet. Det ville være velgørende at få fortalt historien, mens tid er, for at få sandheden frem.

links:

https://reaktionaererefleksioner.wordpress.com/2015/05/01/stasi-stikker-hvidvaskes/

Lykketoft til UH: Vi taber

I en samtale UH havde med den på 1′ klasse til New York bortrejste Mogens Lykketoft, udtalte Lykketoft:

Valget bliver udskrevet om et par dage, og vi taber

Lykketoft diskutere valgstrategi i Asien, 2015:

lykketoft arosario

Det vides ikke om han sammen med Frank Drillon bundede glassene med Nes Ice Tea. Tilgengæld vides det, at Drillon er en særdeles erfaren og habil mand indenfor internationalpolitik og diplomati.

Det vides heller ikke om Lykketoft, som hans tidligere hustru, Jytte Hilden, betroede offentligheden at parret havde for vane, opsøgte nogle af de rigtig frække steder.

Herunder: Lykketoft mødes med pestilensernes “udenrigsminister” Maliki:

lykketoft maliki

Både Lykketoft og Maliki ser en endelig løsning af det jødiske problem, som en forudsætning for fred i Middelalderøsten.

Lykketofts udtalelse til UH, “vi taber”, faldt to dage før Fog udskrev valg i 2005. Og det kan så konkluderes, at nederlaget ikke havde noget at gøre med Morten Bojes eventuelle illoyalitet, og fiktionsmageren Christoffer Guldbrandsens film “Lykketoft Finale”. Lykketoft havde opgivet kampen inden den startede.

Lykketoft nu på 1’class flyvning

Som vi tidligere har fortalt, med Udenrigsministeriet som kilde, så har Lykketoft fået tjansen som formand fo FNs generalforsamling, med tilhørende rejser på første klasse. Den socialdemokratiske sjovnalist, Jan Bjerre Lauridsen, har fået stillet plads til rådighed på BT.dk for at gøre lidt reklame for Lykketoft, projektet og socialdemokraternes valgkampagne, og lægger da også ud med, at kalde den intergovermentale organisation FN, en slags “folketing”.

FNs medlemmer er nationer og de fleste af disse har på ingen måde noget, der minder om illusionen om demokrati i vestlig forstand. Hvilket i øvrigt er godt det samme, men nogen tingslagning mellem folkene er der på ingen måde tale om. Fra artiklen:

Der blev mandag aften skrevet Danmarks- og verdenshistorie, da en dansker for første gang blev valgt til posten som formand for FNs Generalforsamling.

Mogens Lykketoft (S) skal det kommende år stå i spidsen for generalforsamlingen, der repræsenterer 193 lande og er et slags folketing for hele verden.

Lykketoft blev indstillet til posten af den danske regering, og i november 2014 fik han opbakning fra FNs vestlige gruppe. Sent mandag aften dansk tid er udnævnelsen officiel, og Lykketoft blev valg uden modkandidater.

»Det her handler ikke om karriere eller nyt job. Jeg ser det som en opgave, jeg skal løse for Danmark på opfordring af den danske regering med opbakning fra Folketinget,« siger Mogens Lykketoft, der – hvis han genvælges ved det forestående folketingsvalg – vil søge orlov et år.

»Men så kommer jeg hjem igen med fuld kraft i september næste år,« forsikrer han.

Af en anden artikel på BT.dk fremgår det at Lykketoft allerede er fløjet til New York på 1′ class. De lokale Asocialdemokrater er dog parate til at berolige vælgerne i Lykketofts valgkreds, hvilket vil ske ved at svare på spørgsmål såsom:

»Vi er påvirket af, om folk vil stemme på Lykketoft, når han skal ud af landet. Der er flere, som er usikre på, hvad FN-posten vil betyde. Hvor lang tid er han væk? Kan det svare sig at stemme på ham? Der er skabt en usikkerhed, som sætter spørgsmålstegn ved, om vi har været gode nok til at forklare situationen,« siger Peter Hamborg Faarbæk.

I øjeblikket har partiets lokale medlemmer derfor ekstra travlt med at fortælle vælgerne om, at Lykketoft »snart vil vende tilbage« til dansk politik om et år, hvis han bliver genvalgt, oplyser Peter Hamborg Faarbæk.»Det gør også, at vi er optimistiske, men man skal jo aldrig sige, at den er hjemme, før valget er overstået,« siger han

Med hensyn til at vende hjem har UH tidligere bemærket, at

Men ellers er jeg sikker på, at Lykketoft vil få stillet masser piccoliner til rådighed der kan få ham ud og ind de rigtige steder, omend jeg må indrømme, at tanken om at Lykketoft gående rundt i det gigantisk store og komplekse FN HQ til evig tid som husmomo tiltaler her på UH.

Ihukommende Lykketoft relationer til kvindelige medlemmer af Asocialdemokraterne, så er UH ikke i tvivl om han vil vende hjem til hullet. Desvære.

Lykke på 1′

Mogens Lykketoft vil som Lars Løkke være berettiget til rejser på 1′ class

Tilbage i 2013 var det en stor sag, at Venstres formand og formand for den mellemfolkelige organisation GGGI, Lars Løkke, på tjenesterejse for organisationen rejste på 1′ klasse. Hovedformålet med GGGI synes I øvrigt, at være, at pleje Danske, Norske og Sydkoreanske handels og investerings interesser i det sydøstasiatiske område, på det politiske niveau. Det giver så I øvrigt god mening, simpelthen fordi man ikke kommer særlig langt på de kanter, hvis man ikke også dyrke det politiske niveau. Med eller uden kick backs.

Sagen betød bl.a. at den berygtede radigale folkemordsanstifter, Christian Friis Bach, valgte at gå som minister, da rejseriet var godkendt af bl.a. ham. Efterfølgende er Bach så blevet ansat I et “job” I FN, hvor en del af jobbet er rejser på 1′ klasse. Det er ikke til at vide hvem der tippede EB om, at Lars Løkkes rejser for GGGI forgik på 1′ klasse, men det synes, at have forklaringskraft, at de evindelige kampagner mod Løkke udgår fra Socialdemokratiet. At man så fik ofret den radigale Bach i spillet har blot været en behagelig sportel for socialdemokraterne.

Mht mådehold med andres penge og “socialdemokrat” er det velkendt at disse ord ikke meningsfuldt kan stå i samme sætning. Eller betale skat med glæde for den sags skyld. Op til sidste folketingsvalg afstedkom det en del støj, at Mogens Lykketoft, en socialdemokratisk naziislamist, sammen med hustru Mette Holm (ofte brugt som sjovnalist på propaganda kanalen DDR), skulle fungere tur-guider for et rejseslskab på en ferietur til Burma. I følge Lykketoft selv, skulle hans betaling bestå I, at han og hustru, fik turen gratis. Den slags er naturligvis skattepligtigt, hvorfor denne blogger anonymt rettede henvendelse til SKAT, med opfordring til at undersøge om rejsefirmaet sørgede for at indberette og i særdeleshed om der for Lykketofts del var lagt an til, at stjæle fra denne verdens aller aller fattigste, som socialdemokraten Mette Frederiksen har kaldt den slags.

I øvrigt er det ufatteligt, når nu MSM glad og gerne, går løs på Løkkes forbrug på andres regning, men holder snuden væk når skattesvindleren Helle Thorning gør det samme. Såsom når hun får betalt en revisor I flere hundredtusindkroners klassen og en personlig oppasser af hendes parti.

Nuvel. Nye rejser venter forude for Lykketoft. På 1′ klasse. I forbindelse med, at “man” vil have ham placeret som formand for FNs generalforsamling, hvilket ganske givet vil lykkes, så bliver der jo en del rejseri i embeds medfør. Udenrigsministeriet skriver i en mail til UH på en forespørgsel om, hvilke rejseregler der vil gælde for Lykketoft:

Mogens Lykketoft forventes som formand for FN’s generalforsamling at gennemføre rejser, der finansieres fra tre forskellige kilder, og han vil dermed også være omfattet af forskellige rejseregler afhængigt af hvilken kilde, der finansierer rejsen.

Overordnet forventes følgende at gælde: Hvis en rejse er finansieret af Udenrigsministeriet, vil Udenrigsministeriets rejseregler gælde.

Hvis en rejse er finansieret af FN, vil FN’s rejseregler gælde. Heraf fremgår det, at formanden for FN’s Generalforsamling har beføjelse til at rejse på 1. klasse. Såfremt denne mulighed benyttes, vil en given rejse skulle rapporteres til Generalforsamlingen i hvert enkelt tilfælde. Rejseudgifter for eventuelt medfølgende familiemedlemmer vil ikke kunne dækkes. Det fremgår desuden, at op til to eventuelt medfølgende medarbejdere skal rejse på økonomiklasse, om end der dog er mulighed for at flyve på businessclass, hvis rejsetiden er over 9 timer.

Hvis formanden bliver inviteret af en medlemsstat til et arrangement, hvor den pågældende medlemsstat betaler for rejse og ophold, vil det som udgangspunkt være op til den enkelte medlemsstat at fastlægge vilkårene. Med venlig hilsen

relevante links:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/10/20/135538.htm oversigt over Lars Løkkes GGGI rejser.

http://angantyr.blogspot.com/2006/08/hizbollah-var-til-stede-og-holger-k.html

http://www.rawstory.com/2013/03/u-s-complains-about-excessive-business-class-travel-by-un-staff/

http://www.skattetryk.dk/2006/08/07/holger-k-sf-mogens-lykketoft-s-frank-aaen-enh-og-hizbollah/ fotos af Lykketoft til demo for et jødefrit Israel. (også den nye führe for einheilslizten, Søren “jeg er tyrker” Søndergaard, optræder på fotos.

Thrilla in Manila

Tilbage i 1975 udkæmpedes en af kampene, i en serie af boksekampe mellem Ali og Fraizer i Quezon City, Metro Manila. I afvigte uge var der begivenheder af betydeligt mindre betydning, og ligeledes i den kommende også, i Manila, med dansk islæt.

Folketingets Præsidie var på besøg for bl.a., at markere genåbningen af den danske ambassade.

Fra præsidiets meddelelse:

Under besøget skal Præsidiet mødes med en lang række politikere, herunder senatsformanden, formanden for Repræsentanternes Hus og Filippinernes udenrigsminister. Præsidiet mødes desuden bl.a. med Filippinernes ombudsmand, kommissæren for menneskerettigheder, præsidenten for den asiatiske udviklingsbank (ADB), diverse NGO’ere og repræsentanter for dansk erhvervsliv. Der bliver også lejlighed til at mødes med kommissionen for oversøiske filippinere for at drøfte spørgsmål om de mange filippinske sømænd og au pairs, som er ansat af danske rederier og familier.

Danmark har netop åbnet ambassade i Filippinerne, og Præsidiet besøger derfor også ambassaden. Filippinerne spiller en stor rolle politisk og økonomisk i Sydøstasien, og har de seneste år har oplevet høje økonomiske vækstrater og er med sine omkring 100 mio. indbyggere et potentielt stort marked for dansk erhvervsliv.

Deltagere
Mogens Lykketoft (S), Folketingets formand
Bertel Haarder (V)
Pia Kjærsgaard (DF)
Lone Loklindt (RV)
Per Clausen (EL)

Øvrige deltagere
Carsten U. Larsen, Folketingets direktør
Peter Krab, pressesekretær
Dorte Andersen, protokolmedarbejder

Budget
375.000

Fotos fra begivenheden, indtil videre tilgængelige via ambassadør Jan Top Christensens FB, er temmeligt ensidigt taget nærmest udelukkende med den korrupte Mogens Lykketoft i fokus og på en måde så han kommer til, at tage sig ud som en verdenspolitiker. Han er som bekendt, primært en lokal tyran i Danmark, hvor han bl.a. har stået for nationaliseringen af private telefonselskaber som siden blev videresolgt i et spil, hvor diverse politikere blev beriget.

ft presidie med fsec arosario

I midten med camisa style skjorte er Forign Secretary Alberto del Rosario. Til højre i billedet Lone Loklindt og Per Clausen, to islamofile danske politikere, især berygtede for deres belyvninger af modstandere af udlændingeloven af 1983 med noget de kalder “racisme” og nazisme. Yderst til venstre i billedet er Pia Kjærsgaard, vel den betydeligste nulevende danske politiker.

lykketoft arosarioDen korrupte Lykketoft som verdensmand.

Det undre ikke, at ambassadør Christensen på de indtil videre offentliggjorte billeder lader Lykketoft fremstå nærmest solo. Det var under Lykketoft han blev forfremmet til toppen af udenrigstjenesten på trods af det forhold, at han har en fortid som venstreekstremist og sovjet apologet. Mere om ham her.

A pro pos

De dømte var Christen Amby, Vietnam-komiteens kasserer Ingela Kyrre samt en ung 23-årig stud.polit. ved navn Mogens Lykketoft . Han var dengang formand for den socialdemokratiske studenterbevægelse Frit Forum, der sammen med Kommunistisk Forbund og Revolutionær Aktion havde tilsluttet sig Otto Sands Vietnam-indsamling.

Mere her.

Under Vietnam krigen deltog filippinske tropper i oprydningen efter de socialistiske krigsforbrydelser, som Lykketoft har dom for han støttede. Mere her, p 62-82.