niels due jensen

Integrations job

For et års tid siden meddelte Angela Merkels rigsbefuldmægtigede i København, Lars Løkke Rasmussen, at der skulle skabs job for flygtninge i samarbejde med “erhvervslivet” skulle startes en integrationsmotor op. Det er naturligvis gået som det plejer, nemlig stor larm til start og derefter særdeles beskedne resultater. Flytninge flytter ikke til Danmark for at arbejde. Det burde efterhånden være gået op for selv de aller langsomste knallerter.

Fra “erhvervslivet” har især “Nasse Jørgen” Mads Clausen fra Danfoss og Niels “Jong Un” Due Jensen fra GTrudfoss gjort sig til talsmænd for, at Danmark bare skulle tage de “flygtninge” der nu måtte komme. De aller aller dygtigste af dem kunne så få beskæftigelse hos Jørgen og Niels, mens resten kunne forsørges af skatteslaverne.

På JP.dk berettes der om rigsbefuldmægtigede Løkkes sammenbrændte integrationsmotor, og det i et udsædvanligt neutralt tone leje. Fra artiklen:

Sammenlagt har 103 virksomheder opslået lidt over 1.000 pladser, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvor mange af pladserne, der reelt er blevet besat, findes der ikke tal for.

Det er tre store virksomheder, der står for hovedparten af pladserne. Dansk Supermarked, servicevirksomheden ISS og Ikea står tilsammen for 654 ud af de i alt 1.067 pladser svarende til over 60 pct. Kun 30 ud af 103 virksomheder har udbudt mere end tre pladser.

Ifølge Hans Hummelgaard, analyse- og forskningschef ved det uafhængige forskningsinstitut KORA, kræver det mange ressourcer at få en flygtning i praktik.

»Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Derfor vil de se på, om gevinsten ved at få en flygtning ud i virksomheden, står mål med omkostningerne, og der kan være betydelige oplæringsomkostninger,« siger han.

For cirka 1 1/2 år siden udgav Dansk Industri en analyse af problemet med manglende beskæftigelse blandt ikke mindst muhammedanske indvandrere, der jo som bekendt almindeligvis bliver lukket ind af vore politikere under påskud af, at de skulle være flygtninge. Fra abstrakt:

Hver dag går over 100.000 ikke-vestlige flygtninge, indvandrere og efterkommer på arbejde. 2/3 er beskæftiget i private erhverv.

Alligevel er det kun 47 pct. af ikke-vestlig flygtninge og indvandrere, der er i job. Det hænger sammen med, at 46 pct. er uden for arbejdsstyrken.

Resten er ledige. Det er derfor en udfordring at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere gjort til en del af arbejdsstyrken.

Sammenlignet med situationen i 2000 er der sket en stigning i beskæftigelsen for ikke-vestligeflygtninge og indvandrere. Men uanset beskæftigelsesfremgangen er andelen, der står uden for arbejdsstyrken, markant højere i dag end for 30 år siden og flygtninge og indvandrere er dermed ikke til rådighed for virksomhederne.

På tværs af oprindelsesland er der markante forskelle på, i hvor høj grad mænd og kvinder er i job. 20-25 pct. af kvinderne fra Libanon, Irak og Somalia arbejder, mens det er over 60 pct. af kvinderne fra Thailand.

Det er en udfordring, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og efterkommeres børn har lavere udbytte af folkeskolen end børn med dansk herkomst. Dermed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre godt klædt på til at kunne gennemføre en senere uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet. Det kan være medvirkende til, at der er mange unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der hverken er i uddannelse eller job. Blandt 25-30-årige indvandrere er det ca. 45 pct. Det er knap 3 gange så ofte som danskere. Blandt efterkommere er det 30 pct. Blandt disse modtager stor del en eller anden form for offentlig forsørgelse.

Der er plads til forbedringer af integrationen af nyankomne flygtninge. 3 år efter ankomsten til Danmark er 14 pct. i job. Andelen i beskæftigelse er næsten den samme, hvad enten flygtningen kommer fra Irak, Iran, Syrien eller Afghanistan. Det på trods af, at nyankomne flygtninge tilbydes et integrationsprogram, der skal hjælpe med til at personen kan klare sig selv.

Som led heri skal flygtningene bl.a. lære dansk, men går i gennemsnit glip af mere end hver 4. time, fordi de ikke møder op.

Integrationen forbedres ikke væsentlig over tid. Efter 10 år i Danmark er hver 4. i job.

Designer teamet der udviklede den nu sammenbrædte motor bestod af, Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ISS-direktør Martin Gaarn Thomsen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), KL-formand Martin Damm (V) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S).

 

 

Advertisements

Skatteforslag: Indvandringsskat

Politikere har altid været glad for, og istand til at udvise stor kreativitet, når det gælder opkrævning af skatter. Selv dagslys er blevet beskattet. Men poltikkerne har slet ikke været kreative nok, hvorfor vi her på Hotellet nu kommer til und-sætning.

Inspireret af de sidste par dages debat i MSM, hvor der udtrykkes frygt og bestyrtelse over en påtænkt annoncekampagne, ikke mindst fra erhverslivets side, er vi nået frem til, at når nu erhvervslivet efterspørger flere flygtninge, angiveligt fordi det skulle være en god forretning, så bør Danmark og danmarks befolkning, selvfølgelig imødekomme erhverslivets behov.

Men tingene må være i balance. Indenfor den del af statsretten, der handler om øvrighedens ret til at beskatte subjekterne, rejser sig selvfølgelig spørgsmålet om, hvor meget øvrigheden må kradse ind. Svaret er at overgrænsen for skatterne sådan cirka er, at skatter ikke må være destruktive, konfiskatoriske og/eller skævvridende i forhold til subjekterne indbyrdes. Her henviser vi til sværvægtere på området, Juan Ponce Enrile, Mogens Glistrup samt Thomas Nagel/Liam Murphy. En konsekvens heraf, må være, at overtrædes grænsen i kombination med “andet” så som, at politikerne kortslutter en proces der kan rette op på en overtrædelse, så træder borgernes ret til at gøre oprør straffrit i kraft, jf. “oprørsretten”. På det punkt kan ikke mindst Enrile være en inspiration.

Nuvel. Erhverslivet skriger efter indvandring, men følger man princippet ovenfor, så er øvrigheden afskåret fra, at hjælpe erhvervslivet fsv andre subjekter rammes af øgede skatter.

Her har UH så løsningen!

Der indføres en særlig indvandringsskat som pålægges erhvervslivet unisont. Skatten skal, jf. “forureneren betaler” princippet fra miljøretten, dække alle omkostninger ved indvandring. De gevinster, af økonomisk art, der kan tilskrives indvandring godskrives så indvandringsskatten og et eventuelt overskud, og det påstås der jo allerede at være, ikke mindst fra veludannede syrere, udbetales så til erhvervslivet, efter nærmere aftale mellem politikerne og erhvervslivet.

150731 kim jong-un

En kendt statsleder der hænger sit potræt alle vegne

150731 niels due jensen

En anden der hænger sit potræt alle vegne.

Erhvervsleder og indvandringstilhænger.

Mere om ham her, bem. kom. 48, 52 og 54

Tillæg.

Miljøretten nævnes ovenfor. Indenfor økonomi er der en diciplin der af til ses omtalt som “milløøkonomi”. Denne artikel er af en vis relevans. Fra artiklens indledning:

In the Pigouvian tradition, economists have frequently proposed the adoption of a system of unit taxes (or subsidies) to control externalities, where the tax on a particular activity is equal to the marginal social damage it generates In practice, however, such an approach has rarely proved feasible because of our inability to measure marginal social damage.