pia olsen dyhr

Tortur kortet

En meget forhenværende kommunist, men højest nulevende filippinsk journalist og kommentator m.v., Rigoberto D Tigalao, tager i Manila Times fat i gode og grundlæggende spørgsmål om anvendelsen af tortur, brutalitet og undertrykkelse i almindelighed og under Marcos æraen på Filippinerne i særdeleshed.

Den skandinaviske forbindelse til de år består bl.a. i, at den svenske terorrist Stellan Hermansson dukkede op på øerne og bl.a. deltog i et kommunistisk terrorangreb, hvor en politimand blev dræbt. Hermansson blev senere gift med Waffen-SFs nuværende formand, Pia Olsen Dyhr, siden skilt og skulle for nærværende stille sine ydelser til rådighed for den irske fagbevægelse. Mere om ham her.

Blekingegadebande medlemmet, Nicolai Döllner, var ligeledes på filippinsk besøg i 80erne, hvad der kom en artikel i Ingenøren ud af om den danske byplanlægger Aage Christensen, der arbejdede i byen Davao. Artiklen findes i Ingenøren;

Dansk eminence på job i guerillaens bagland : byplanlægger i Mindanaos slum
Nicolai Döllner
Ingeniøren, Årg. 11, nr. 4 (1985), sektion 2, s. 4

Filippinerne indgik i sagen mod Blekingegadebanden på den måde, at et medlem af banden, lægen Kari Havsland Jørgensen, som undskyldning for på kriminel vis at have misbrugt oplysninger, hun lå havde adgang til i kraft af sit betroede job som læge, at hun troede at hendes instruktioner i anvendelse af bedøvelsesmidler var til brug for det filippinske kommunist partis (CPP) væbnede gren NPA, hvilket jo så blot betyder, at Kari Havsland Jørgensen, var parat til at deltage i tortur, ganske vidst by proxy.

Torturlægen Inge Genefke (tidl. Inge Kemp Genefke, Kemp fra ægteskabet med filosofi professor Peter Kemp) kickstartede sin kampagne “mod” tortur på filippinerne i 1980erne. Formodningen om hvad den kampagne reelt gik ud på er, at Inge Genfeke, vidende eller uvidende, blot var frontfigur i en kommunistisk støtte aktion til fordel for NPA. Sidenhen har den kampagne udviklet sig til organisationen DIGNITY, der bl.a. har udgivet en artikel om forholdene i filippinske fængsler. En central figur i DIGNITY er den nordjyske maoist og terroradvokat Thorkild Høyer. Blandt DIGNITYs sponsorere er den i Hong Kong fødte, og for nærværende domicileret i Svejts, milliardæren Alan Parker, gift med dansk fødte Jette, en nær venninde af Inge Genefke. Inge Genefke er i dag gift med brandsårslægen og kommunisten Bent Sørensen.

Fra den yngre generation af venstreekstremister med interesse i filippinske forhold er den RUC uddannede freelance journalist og kommunist Nina Trige Andersen en fremtrædende figur. Andersen har bl.a. rejst de muhammedanske områder på Mindanao tyndt, noget der kun kan lade sig gøre, hvis man har sit sikkerhedsapparat på plads. Her har formentlig NPA været Andersen behjælpelig.

Fra Tigalaos klumme i Manila Times:

After all, for almost the entire period of martial law, Juan Ponce Enrile (now a senator), served officially as Martial Law administrator and Defense Secretary in charge of all the armed forces’ services during that time. Fidel V. Ramos, who later became President of the Philippines, was director of both the Philippine Constabulary (PC) and Philippine Integrated Police (PIP) during the Martial Law days. The two of them commanded the soldiers and police, who allegedly committed horrible human rights abuses during that regime.

But then we elected Ramos as President, and Enrile for five senate terms, didn’t we? And now President Aquino says we shouldn’t elect Ferdinand Marcos Jr. for vice-president?

I’ve never heard of death squads directly under Marcos. If Enrile and Ramos weren’t in control of army and police killers and torturers, and even of the feared anti-Communist Gen. Rolando Abadilla, then why didn’t they resign early? But would you really believe these two strong-willed men didn’t control the organizations under them?

If there were human rights abuses that President BS Aquino 3rd is now blaming Ferdinand Marcos Jr. for, they were undertaken by the armed forces under Enrile and by the PC under Ramos. In fact, I’ve never heard allegations of human rights violations by operatives of the National Intelligence Services Agency, the unit which the alleged Marcos factotum Gen. Fabian Ver headed.

Take my case. The arrest orders against me and my late wife, Raquel, were issued by Ramos, who was, would you believe, PC Chief from 1970 to 1986. It was the PC’s top anti-subversive unit, the 5th Constabulary Security Unit (which also  captured Communist chief Jose Sison and most of the Party’s leaders) that arrested us, with one of their tall burly soldiers beating me up.

We were incarcerated for nearly two years, early 1973 to Christmas 1974,  in  Camp Aguinaldo and Fort Bonifacio special prisons that were under the supervision of Martial Law administrator Enrile, so I should blame him for the scars of the boils I got on my body because of the malnutrition and unhygienic conditions in those prisons. In the end it was Enrile who officially ordered our release, “in the spirit of reconciliation and Christmas,” to quote the release order.

If the human rights violations during Martial Law were so horrible, Cory either set aside all moral decency and closed her eyes to these, or she was such an opportunist that she decided to use Ramos to defend her from the seven coup attempts against her, and then relied on him to watch her back when she stepped own from power.

Even if Ramos defected – really in the last “five minutes” of the dictatorship – and became an EDSA I hero, she could have just asked him to retire quietly as his way of apologizing for the alleged human rights abuses by his officers and soldiers. But he gave the former Marcos PC chief an entirely new and glorious career, as one of our best Presidents ever.

And if the human rights violations during Martial Law were so horrible, why did President Aquino, who had loyal supporters among the senators, allow Enrile to become Senate president, the second most powerful man in the country?

There were indisputably human rights violations during Martial Law, even the most despicable ones. Many of my close friends were killed by the military or the constabulary in their mid-twenties. However, I would blame Communist chief Jose Ma. Sison for many of those deaths because he deployed those men who were barely out of their teens to foment unrest and revolt in the countryside, telling them that the masses had been roused to revolution because of Martial Law. They were very poorly armed, and were killed not even by the military but by police and militias who thought they were bandits.

I’m sure Enrile and Ramos can tell us if there was such a policy or not. If indeed, there was such a policy, I don’t think these two would have allowed themselves to be its executioners.

What complicates an objective assessment of human rights violations during Martial Law is this, and most Filipinos aren’t aware of it: There were two internal bloody wars raging during the entire Martial Law period.

The first was the Republic against the Moro National Liberation Front (MNLF), which, with Libyan and Malaysian backing, was rallying the Muslims to fight for an independent state. The second was the war declared by the Communist Party of the Philippines (CPP), the protracted people’s war as the rebel group called it, plagiarizing Mao Ze Dong – when it was established in 1969, before Martial Law. Even the CPP flag emphasized it: The hammer-and-sickle communist logo, with an AK-47 across it.

It wasn’t an empty threat of war. China was set to deliver 10,000 M-14 rifles to the NPA, which they especially manufactured solely for that purpose. The CPP bungled the first two deliveries so much that Mao Ze Dong aborted the plan. Communist chief Jose Sison, as early as 1971, was boasting that Isabela was becoming his Yenan.

Take the case of a former comrade who has been a poster boy for human rights violations during Martial Law. His tale goes: he was just a student activist and a writer in a student-newspaper when the 5th CSU operatives arrested and tortured him. That’s true, and I sympathize with him, but the tale is only half the truth. That guy was a top Communist cadre, in charge of what was then called the “Explosives Movement” directly operating under the Politburo. That was the group in charge of manufacturing what are now called IEDs – improvised explosive devices.

Again, take my case. I can claim to be a human rights victim, that I was jailed for two years because I was student activist at the Ateneo and a labor organizer in factories in Marikina.  That’s true, but not the whole truth. I was a firebrand Communist, believing in my heart that only through the dictatorship of the proletariat could humanity end man’s exploitation of man. I headed the party’s organization in the metropolis when we were arrested.

We were also organizing the first armed urban guerillas called romantically the Armed City Partisans. While we were pathetic, really kids playing soldier with untested World War II vintage carbines and pistols, those units would later evolve in the 1980s as deadly assassination squads, called the Alex Boncayao Brigade.

I don’t like to be called a “human rights victim,” as that makes me look like a wimp and it is inauthentic. We were revolutionaries of that era, but we lost. If we had won, we would have put Ramos, Enrile and all the Marcoses – as well as the landlords like the Cojuangcos and Aquinos – in prison, or most likely in front of firing squads.

And if there were a proletarian heaven, my departed comrades peeking down at us would be so angry at being used by Aquino in his anti-Marcos propaganda and portrayed as pussies, “Martial Law victims.” They would prefer to be called Revolutionary Martyrs.

 

 

 

 

Advertisements

Nye tider, nye toner

Tilbage under valgkampen 2011, skrev den ihvertfald dengang højtstående SFer Annika Smith, at:

“DF har forlængst afsløret deres højrenationalistiske dagsorden og har skadet Danmarks forhold til omverdenen, senest med forslaget om øget grænsekontrol, skærpede udvisningsregler og lukning af Danmarks asylcentre. Forleden i Information fik vi så også Søren Espersens hårrejsende vision for Danmark: Kun folk med dansk blod i årerne skal have ret til statsborgerskab.Internationalt er Danmark stemplet som intolerant, lukket og fremmedfjendtligt. Dansk Folkeparti bærer ansvaret. Godt hjulpet på vej af Venstre og de Konservative har partiet ødelagt integrationen, skabt kløfter mellem danskere og indvandrere og spoleret Danmarks relation til EU og resten af verden.” (Annikasmith.dk, F*ck DF!)

Teksten er nu pillet af Annika Smiths hjemmeside, men findes stadig på Uriasposten, her.

Smith redegør i en blogpost på JP.dk for, at hun fortryder, her. Smith skriver bl.a.:

På mødet indrømmede jeg, at det måske var underligt at undskylde for noget, som Søren og Dansk Folkeparti sandsynligvis anså for ligegyldigt her fire et halvt år efter. Jeg havde imidlertid ikke turdet sige undskyld før. At sige F*ck DF havde bragt mig i hundredevis af hademails, identitetstyveri, måneder med klamme anonyme pakker i min postkasse og regulær skældud af fremmede såvel som bekendte på gaden. Men især dødstrusler fra personer på den yderste højrefløj gjorde, at jeg frygtede at ”genoplive” sagen med en undskyldning. Mit mod på god stil og tone er ikke desto mindre større i dag end frygten. Det var og er faktisk overhovedet ikke mig at være respektløs overfor en politisk modstander, og selvom jeg stadig er lige så uenig med Dansk Folkepartis holdninger til muslimer og indvandrere, som jeg var i 2011, var det i denne her situation mig, der havde ramt ved siden af skiven. Det undskyldte jeg for. Søren smilede, nikkede og kom ikke med en eneste bebrejdelse. I stedet skænkede han mig bare endnu mere kaffe og takkede for undskyldningen. Han forklarede sin side af sagen om citatet dengang og virkede lige så glad som jeg for at få mulighed for at forklare. Det var fedt.

Mødet endte som et af de bedste, jeg har haft med en politisk modstander. Det er jo som bekendt hyklerisk nemt at være hånlig overfor en modstander på nettet, gennem medierne, eller, som i mit tilfælde, på byens lygtepæle, når man ikke samtidig skal stå ansigt til ansigt med personen. Ansigt til ansigt med Søren har jeg imidlertid flere gange stået, bl.a. da jeg en kort overgang kom i Folketinget som stedfortrædende medlem. Søren mødte mig altid med et smil. Og jeg skammede mig en smule hver gang. Ikke at de ting, jeg sagde dengang på nogen måde retfærdiggjorde dødstrusler og chikanerier, bevares! Men måden, jeg sagde det på – tonen – var ikke ligegyldig. Den var heller ikke i orden.

Nu er der ikke noget galt i, at kald personer og grupper der rent faktisk er intolerante, lukkede og fremmedfjendtlige for intolerante, lukkede og fremmedfjendtlige. Og det er vel det Smith nu lægger afstand til og ikke længere vil bruge som argument.

Fint for det må jo betyde, at vi ikke længere, efter Smiths opfattelse, skal diskutere islamisering og muhammedansk indvandring ud fra den præmis, men udfra hvad man faktuelt kan sige om problemstillingen. Det skal være velkomment også selvom det måske, måske ikke, snare er oppotunisme, der driver Smith. Og ihvertfald vil vi her på UH fremover anvende et neutralt sprog, hvis emmnet “Annika Smith” dukker op.

Som en lille bonus er her Smiths formand, Pia Olsen Dyhrs udtalelser om DF fra en 5 til 6 uger uger siden, hvor hun beskylder DF for at være racistisk (cirka 9 minutter inde)

 

Pia OD på repeat

Waffen-SF forhenen Pia Olsen Dyhr (tidligere ægtefælle til den svenske venstreterrorist Stellan Hermansson) fortæller på FB, at hun er rystet og chokeret over at frikadelle gate (at børne institutioner i Randers skal føre mad med svinekød) er havnet i noget så eksotisk som The Guardian, den britiske løgnepresses flagskib.

160121 pod fb væg

I kommentarsporet gentager Pia O D, at hun skam da ikke vil blande sig i hvad folk/børn spiser, det må være op til forældrebestyrelserne i de enkelte institutioner.

Hvad Pia OD lige så bekvemt glemmer er, at de hundredetusinder af muhammedanere HUN har importeret sammen med muhammedanerimportmafiaen og kriminelle politikere udgør et højtråbene mindretal og i noget så lokalt som institutioner ofte et flertal, der IKKE vil finde sig i pluralisme, det være sig med mad eller andet.

At Pia OD ikke vil tage ansvar for den politik – muhammedanerimport- hun har været med til at føre men istedet smøre det af på børn og forældre i institutionerne er ganske enkelt fejt og tarveligt. Må hun rådne op i et hallal haram i Arabien.

160121 pod fb kommentar

Pia OD er flittig ved tataturet, eller også er det hendes studentermedhjælper, for kommentaren er nærmest på konstant repeat.

Ærgelse & beklagelse

Pia Olsen Dyhr – det er hende der var gift med den svenske terrorist Stellan Hermansson som formentlig stadig har en hvilende sag ude på de filippinske øer desårsag, her – ærger sig over, at have optrådt med al galden væltende ud af mundvigene i et eller andet underfrankeret TeeVee sjow hos DDR. Nu gør hun så afbigt på hendes FB:

160119 pod fb

Hos BT.dk lykkes det

Pia Olsen Dyhr sagde under et interview med Clement Kjersgaard i DR2-programmet Vi ses hos Clement søndag den 17. januar 2016, at Dansk Folkeparti var »helracistisk« og begrundede sit udsagn med, at flere fremtrædende medlemmer af partiet er dømt for overtrædelse af racismeparagraffen.

Hun nævnte Pia Kjærsgaard, som tabte en injuriesag i 2003, efter Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU kaldte hendes synspunkter racistiske. Mogens Camre, som blev dømt for racisme i fjor efter at have sammenlignet muslimer med nazister. Og Søren Krarup, som vandt en sag om injurier i 1987, efter Socialdemokraten Thorkild Simonsen kaldte hans kampagne »småracistisk«.

Søren Krarup afviser desuden, at Dansk Folkeparti skulle være racistisk, selvom flere af partiets mest fremtrædende medlemmer er dømt for racistiske udtalelser.

Dertil understreger han, at han ikke vil udbrede sin skarpe kritik af SF’s formand til at være en kritik af SF som parti, i modsætning til hvad Pia Olsen Dyhr gjorde under søndagens interview med Clement Kjersgaard.

»Jeg taler om Pia Olsen Dyhr. Det er hende, som lyver og er dybt utroværdig. Jeg vil ikke tale om partiet som helhed, for jeg er sikker på, der da nok er nogle hæderlige mennesker i det.«

Opdatering

Kim Møller på Document.dk har stået pinen igennem og delvist skrevet PODs fabelader ud, her.

Pervers islam

Formand for Waffen-SF, Pia Olsen Dyhr spiller i Samarbejds-Politiken videre på den falske melodi, at muhammdanere der begår terror og legitimere sig med, at være fromme muhammedanere skulle have misforstået islam.

Sværdverset i koranen (9.5):

Koranen 9:1. (Dette er) en deklaration, der løser (barâ’a) Gud og Hans sendebud fra den pagt, de har indgået med hedninge (mushrikûn).

9:2. (Oh I hedninge) Rejs frit omkring i landet i fire måneder, men vid, at I ikke kan undslippe Gud (s straf), og at Han vil vanære dem, der afviser Ham.

9:3. Dette vil Gud og Hans sendebud kundgøre på dagen, hvor pilgrimmene forsamles: Gud og Hans sendebud opsiger deres pagt med hedningene. Det er bedre for jer hedninge, om I angrer; men hvis I ikke gør, da vid, at I ikke kan undslippe Gud (s straf). Kundgør, at en smertelig straf venter dem, der afviser (k-f-r) Gud.

9:4. Men I skal ikke opløse de pagter, I har indgået med hedninge (al-mushrikûn), der ikke har hverken brudt pagten eller hjulpet nogen imod jer. Så opfyld jeres forpligtelser over for dem indtil pagtens udløb, for Gud elsker de retfærdige (al-muttaqûn).

9:5. Når de fire forbudte måneder (efter kundgørelse af pagtens opløsning) er ovre (og afgudsdyrkerne begår fjendtlige handlinger imod jer), da dræb dem, hvor I end finder dem. Tag dem til fange, omring dem, læg jer i baghold og pas dem op overalt. Men hvis de (oprigtigt) angrer og (frivilligt) slutter sig til jer ved at forrette bøn og give almisse, da sæt dem fri. For Gud er tilgivende og barmhjertig.

Olsen skriver:

Efter terrorangrebet i København er der helt oplagte ting at tage fat på med det samme: bedre skydetræning og udstyr til politiet, registrering og nemmere adgang til overvågningskameraer, langt stærkere indsats mod radikalisering i fængslerne og bedre sikring af våben i Hjemmeværnet.

Helt konkret skal vi også gøre adgangen til våben sværere. I dag har hjemmeværnsfolk farlige våben liggende derhjemme på grund af noget praktik omkring deres træning, men står det til mig, skal det laves om. Gerningsmandens våben var angiveligt stjålet fra Hjemmeværnet, så det er på tide, at våbnene skal ind på kasernerne og beskyttede områder. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Jeg er også optaget af, at vi får et register over overvågningskameraer i Danmark, så vi kan gøre politiets arbejde nemmere – også for at sikre den enkeltes retssikkerhed.

Regeringen glemmer desværre også det vigtige proaktive arbejde, der skal bekæmpe radikalisering. Vi har foreslået, at indsatte i fængslerne, der udtrykker ekstreme holdninger, i langt højere grad skal tilknyttes en mentor – både i fængslerne og når de bliver løsladte. De mentorer kan blandt andet spotte, hvis den mistænkte isolerer sig fra samfundet eller opsøger ekstreme miljøer.

Antiradikaliseringen kan også ske gennem et moddebatørkorps på nettet, så ekstreme holdninger bliver mødt af kvalificeret modspil. Et lignende forslag fik højrefløjen fjernet fra satspuljeaftalen i efteråret, men det bør genoplives, så radikale holdninger på nettet ikke bare står uimodsagte hen, men i stedet bliver udfordret.

Og slutter så:

De er klar til at slå ihjel i ly af en perverteret udlægning af islam – eller til at få letpåvirkelige unge i bandemiljøet til det. Det skal vi tage meget alvorligt og handle på. Ellers kommer vi ikke terroren til livs.

Noget andet er, at Olsen formentlig er orienteret om, hvilken hypotese politiet arbejder udfra. – det afspejler sig i

 eller til at få letpåvirkelige unge i bandemiljøet til det.

og den hypotese er vi andre der deler, mht jihad angrebet på Krudttønden. 14 dage efter at være løsladt fra fængsel, har jihadisten rådighed over 3 kvalitets skydevåben, er top motiveret, og nogen har sørget for, at bagindgangen til Krudttønden er ulåst. Det er sandsynligt, at jihadisten har fået hjælp på forskellig vis.

Og yderligere afspejler Olsens indlæg så et forsvar for hendes og Waffen-SFs ansvar for at disse personer overhovedet opholder sig i Danmark.

Billeder af hykleri

BT har i dag en billedserie fra den mindehøjtidelighed som to islamofile københanske politikere arrangerede.

Billed 1: Oversigt

Billed 2: To hættemåger som efter billederne samlet set må have været de enste fra den race.

Billed 3: Skattesvindleren Helle Thorning og HKH Frederik.

Billed 4: Skattesvindleren Helle Thorning, ægtefælle Stephen Kinnock, om hvem revisor Frode Holm har oplyst, at han er homofil, samt HKH Frederik.

Billed 5: Oversigts billed. Der ses ingen islamisk påklædning.

Billed 6:  Skattesvindleren Helle Thorning.

Billed 7: Pia Kjærsgaard

Billed 8: Kinnock, Skattesvindleren Helle Thorning, HKH Frederik. I baggrunden anes Lars Løkke.

Billed 9: Oversigt

Billed 10: Rabbi Melchior, Ødsel Checik og Pia Olsen Dyhr. De to sidste ikke nævnt i BTs billed info.

Billed 11: Børn og politi.

Billed 12: oversigt/stemning – intet islam

Billed 13: HKH Frederik imellem islamofacisterne Johanne Schmidt-Nielsen og Morten Østergaard, leder af landsforræder partiet.

Billed 14: oversigt/stemning – intet islam

Billed 15: close up af anonyme deltagere

Billed 16: politi. I baggrunden den islamiske stat tadsjikistans flag.

Konklusion: Mindehøjtideligheden for ofrene for det islamiske jihad angreb havde, fra politisk hold, hovedsagligt deltagelse af islamofile. I hvert fald at dømme efter BTs billed dækning.