racisme

Om racisme

På marxistiske Des-Information har Jens Martin Eriksen et stykke om racisme, som strengt taget primært burde være en advarsel mod overhovedet at bruge begrebet. Fra artiklen:

Ytringsfrihedens fornemmeste berettigelse går ud på noget ganske andet – nemlig at kritisere ’magthavere’.

I juridisk forstand underforstås der ganske vist ikke noget sådant med ytringsfrihed i nogen demokratisk forfatning. Alligevel er det korrekt, at ytringsfrihedens legitimitet i høj grad beror på, at den tillader os at henlede offentlig opmærksomhed på magtmisbrug. Men argumentet bygger på den videre forudsætning, at det altid skulle være tydeligt, hvem magthaverne er.

Problemet er her, at magthavere ikke er lette at udpege i alle sammenhænge. Hvem de kan være, er noget, der først kan afdækkes løbende i den offentlige debat. Er Jyllands-Posten magthaver eller en lille provinsavis i global sammenhæng?

Bum bum. Sørgsmålet burde være et lidt andet. For det første, hvorfor skulle der være særlige regler for magthavere? Og for det andet; er magthaver argumentet andet end et fignblad, som visse benytter til at imødegå kritik uden om substansen, ved at henvise til, at der jo ikke er tale om en magthaver, underforstået at i så fald er der ikke grund til at forholde sig til kritikken? Videre skriver Eriksen:

En yderligere forudsætning for dette sentimentale argument er også, at minoriteter ikke kan være stærke. Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti. Magtrelationer er på spil overalt i et demokratisk samfund, fra de mindste til de største grupper, og intet sted i samfundet kan der findes positioner, der er à priori er sikrede mod illegitim anvendelse af magt. Det gælder forældre, der tyraniserer deres børn med racisme, eller religiøse ledere, der ikke forstår menneskerettigheder.

Men hvad er der så på spil, når reaktionære islamiske dogmer skal friholdes fra kritik og andre narrestreger? Selv den ellers spydige tegner Gary Trudeau, som er kendt for Doonesbury her i avisen, bedyrer i en udtalelse om sin boykot af Amerikansk PENs hyldest til de franske martyrer fra Charlie Hebdo, at han aldrig kunne finde på at kritisere dogmer i islam, »fordi det ikke er op til mig at beslutte«, om Muhammed kan karikeres eller ej.

Der slap den paternalistiske racisme ud. For her har vi svaret på, hvorfor man laver en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes uanset deres politiske karakter.

Gary Trudeau og meningsfæller gør sig uafvidende skyldige i en ny form for racisme. Den føres frem med faner og dyd af anstændige og venstrefløjen som helhed.

Men de marcherer alle sammen som blinde. Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper. At den øvrige del af samfundet ikke forbinder racistiske associationer med denne karikatur går hen over hovederne på de anstændige.

Og da vi alle sammen endnu har til gode at møde disse spøgelser fra fortiden, må de anstændige og venstrefløjen selv mane dem frem. Deres egen paternalistiske racisme derimod, ser de ikke.

Her på bloggen er vi enige med Eriksen så langt, at anvender man strukturen i racisme argumentationen på venstrefløjen så bliver resultatet, at venstrefløjen (kulturmarxismen) både som gruppe og på individ niveau er dybt racistiske.

Men findes racisme? Ikke sådan som man almindeligvis taler om begrebet. I hvertfald mangler de der bruger det, at redegøre for, hvad der egentligt ligger i begrebet. Historisk set er anti-racisme udviklet i Stalin tidens sovjetunionen. I første omgang som et middel til, at holde styr på de forskellige folk, og begrunde massemord på visse af dem. Sidenhen blev det et såkaldt aktivt-middel for sovjetunionen til, at påvirke opinion i vesten, ved gennem sine proselytter, at slå på tromme for det. Middlet er virkningsfuldt, og man kan da også stadigvæk se kulturmarxister anvende det intensivt.

Ovre hos kollega GRP har Grimwald et indlæg om racisme i filippinsk sammenhæng, og er af gode grunde da også noget følen sig frem.

Anyway, racism is a touchy subject for a lot of people. For Filipinos, when the idea of racism is ever mentioned, they will probably think one of two things: One, they will think of the black vs. whites issues going on in the West, more specifically the United States. Second, they will probably think of the foreigners who have had something to say against the Philippines like Alec Baldwin or Clair Danes. However, I strongly doubt that they will ever even think of themselves as blatantly racist even when it’s so clear that we are every bit as racist or even more so than those they accuse of it.

Sadly, this is a grim reality that I find difficult to accept especially because we like to claim that we are a “modern” people. To this day, people view Negritos and other tribes like the Bajao and Igorots as inferior and backward despite the fact that common Pinoys also hold a lot of outdated beliefs like the superiority of race, for example. This kind of thinking was once prevalent in the West but has now faded into obscurity in developed countries with Native Americans becoming more mainstream and the Ainu of Japan becoming a respected part of Japanese culture. I can only pray and hope that these tribes will one day be seen as equals by our fellows and be accepted as a people who are as beautiful and smart as our common countrymen.

Så der kan godt findes eksempler på, at visse grupper udsættes for usaglig diskrimination. Men den bedste kur mod det onde er at eftervise, at der faktisk er diskrimination og at den ikke er sagligt begrundet. Racisme derimod er blot et værktøj i kassen hos kulturmarxisterne.

Og vi kan supplere med lidt fra virkeligheden:

En bekendt driver en resturationsvirksomhed. Et vidst segment af gæster, belgiere, havde en konflikt søgende attitude overfor personalet, hvorfor der blev udstedt forbud mod belgiske gæster. Anti belgisk racisme, any one? I øvrigt er det jo sådan, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om der overhovedet findes et “Belgien” eller om der blot er tale om nogle tyskere, franskmænd og hollændere der blevet mast sammen indenfor den samme juridiske konstruktion.

Rune Skyum: Racisme- og nazi belyver

Sjovnalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen kommer i anledning af et overfald der blev kendt via FB med et opstød på sin FB. Det skal retfærdigvis med, at da Rune kom med opslaget var, der endnu ikke en bekræftigelse. Og man kan da sagtens forestille sig, at nogen bliver overfaldet og beskylder andre end den egentlige gerningsmand for udåden. Af mange grunde. Se f.eks her.

Opslaget:

Netop nu spreder sig en historie fra en yngre blond dansk kvinde, som angiveligt er blevet tæsket af en flok unge mænd med udenlandsk udseende – mens hun var på vej hjem fra juleaften med sin kæreste, der i parentes bemærket flasher en “Proud to be Danish”-grafik som bagtæppe på sin profil. Hmmm.
Hvis ikke historien og de makabre billeder af et smadret ansigt optræder i dit Facebook-feed allerede, er det et spørgsmål om minutter. Den er blevet delt små 5.000 gange på tre timer. Det er en lavine.
Jeg kan se, at ingen af netaviserne endnu skriver om den – måske fordi de endnu sover en smule på vagten derude, måske fordi journalisterne på pinden simpelthen ikke kan få historien bekræftet.
Det er i virkeligheden også underordnet, om den passer eller ej. De dybt racistiske og stærkt ignorante neandertalkommentarer, som strømmer ud under absurd mange af statusdelingerne, må ikke stå ubesvaret. De er horrible. Et ekko af en mørk tid i Europa, som alle i dusinvis af generationer frem burde have taget rigeligt ved lære af. Hvad sker der for vores medmenneskelighed? Vores trang til at pege fingre ad andre og generalisere så groft? Vores anstændighed?
Det her er den virkelige grøftegraver – ikke tre-fire mulige voldspsykopater, der selvfølgelig skal stilles til ansvar, såfremt de findes. Vi har alle en pligt til at tale folk, der skriver ting som nedenstående, til fornuft. I hvert fald at gøre forsøget. Ellers er julens bud ikke længere velsignet. Det er blevet noget, man kan forgifte – med meget simple midler og dystre perspektiver.

Rune kan godt have ret i der falder neandertalkommentarer. Det har bare ikke noget at gøre med racisme og nazisme. Til gengæld er det en belyvning, af sætte lighedstegn mellem på den ene side (negativ) omtale af negroide og/eller muhammedanske jihad-soldater og på den anden side racisme og nazisme.

Og så er der hans ulækre kommentar om julens budskab. Hvad han gør er at slå folk i hovedet med biblen/kristendom. Og hans ikke mindre ulækre understregning af, at ofret er “blond”, dvs af hvid race.

Yderligere:

uriasposten og BT

Opdatering:

Rune Skyum.Nielsen forsøger at trække i land på sine belyvninger:

TILFØJET KLOKKEN 22.28:
Statussen herover er skrevet, før politiet udtalte sig, og diverse netmedier begyndte at skrive om sagen. Jeg finder alle former for vold afskyelig og tager absolut ikke overfaldsmændene i forsvar. Sikke noget svineri – om de blev provokeret eller ej. Jeg tager derimod mange hundredtusinder i forsvar, som intet har med hændelsen at gøre, men også skal sammenlignes med aber etc., fordi de tilfældigvis ikke er etnisk danske. Lad os nu holde fokus på, hvordan vi behandler hinanden mest opbyggeligt. Meget ondt (og godt) begynder med det sprog, vi vælger at anvende i vores relationer.

– Han mener åbenbart, som resten af hans segment, at han kan undskylde sig med sine gode hensigter. Og gentager den i nazistiske og andre venstreorienterede kredse ofte gentagede absurde påstand om, at man med sprog (kan) skabe(r) virkelighed.

 

Opdatering II

Rune Skyum har fjernet sit opslag. Her bliver det stående.

Opdatering III

Der er i anledningen dukket endnu et par nazisme- og racisme belyvere op på barrikaderne.  Peter Carstens og Puk Sabber. Uriasposten har dokumentationen.

Carstens optræder med en forskruet konspirations teori gående på “proud to be danish” lig med at den siger/skriver er racist. Være er dog Sabber. Hun kommer d.27. december på sin blog med følgende:

Jeg kunne slet ikke overskue at læse tråden til ende – fik det skidt. Samtidig læste jeg, at endnu en moske var blevet brændt ned i Sverige – imens der sad mennesker og bad inde i moskéen.

En beskidt beskyldning, der går på at branden skulle være påsat af folk som ofret for den muhammedanske “hate-crime”, siden han nu er “proud to be danish”. Imidlertid har svensk politi allerede d. 26. december via den svenske statspropaganda meddelt at branden er opstået inden i mosken, og ikke som følge af et udefra kommende angreb. Det oplyste det seriøse svenske medie avpixlat.info d. 26. december klokken 16:44.

Danish left wing MP’ speeks racist on pinoys

Blogger hold the oppinion that there is acctually no such thing (racism). If there was, those claiming so, would decades ago had come up with clear definetions, documentation etc. However since leftists use the concept as a weapon against who ever come acros them, I use it same style the other way around.

It should be noted that the debate is not about pinoys, but about usual blame came among politicians. The actually context is emmigration policy and danish people having  pinas as au-pair (sort of domestic helper) in there home.

Enhedslisten’ Johanne Schmidt-Nielsen in Information:

 

»Det minder om gamle dage, hvor overklassen havde ret til tyende, der stod til rådighed dag og nat for at opvarte og servicere dem. Tyende, der stort set ingen rettigheder havde og i øvrigt fik en løn, som man knap kan tillade sig at kalde en løn,« siger hun.

Translation: It’s like old days, when the upper class had the right to a servenat who should on duty 24/7, to pleasure and service them, Servants, who barely had any rights, and by the way get a pay you barely could call a wage” she says”

 

Socialdemokrat Mette Reissmann (head line on her own blog):

 

Når au-pair bliver slang for slave

Translation: When au-pair becomes slang for slave

 

At blog punditokraterne, Erik Winther Paisly, has been around same theme.

That contains quotes from a sociologic study done among boholian women who as been on au-pair in denmark.

Quotes:

 

“‘grew up with her job (…) I became an adult when I worked here [where she was maid], as I budgeted my money for important things, for my family’.”

“to stand on my own feet, to be independent, to decide on my own, to be strong – I was far from my loved ones, that is a big challenge’.”

”While the au pairs framed their move as challenging, some also emphasised that they found pleasure in escaping the watchful eyes at home. … ”As one au pair put it: ‘it’s like you’ve been jailed and off-jailed’”

“Another au pair similarly explained that one of the great things about going abroad was gaining freedom, having been restrained by parental control until she came to Denmark at the age of 24.”

Through migration they thus acquire higher social status in their local society, which allows them to re-position themselves within their families, as long as they live up to the ideals of maturity, prudence, and independence that are associated with adulthood in Philippine society. Despite the many ambiguities, uncertainties, and possibilities of exploitation that are associated with au pairing, it is therefore regarded, in the au pairs’ home communities, as an attractive pathway towards personal development for young women.

“au pairing in Denmark was generally viewed in very positive terms in the Philippines. Former au pairs, who also had work experience from Singapore, … described their au pair placement in Denmark as significantly safer and less labour intensive.”

 

Link to the  the study it self (pay wall)

 

In the way leftists or liberals usally use the term racist, the two leftist are actually speeking in a racist way about the filipina. Others, whom think by themself, may say its just stupid and degrading (speeking about others as they are just commodeties), and tells more about the person who says it, than on the persons in questeion. More over, in the context, which is danish politics, theres no reason to involve a third party and speek degrading about said third party.

Neger ordet

Negerne

Brugen af ordet neger er igen igen oppe. En historie manipulator, Elin Algreen-Petersen, fra forlaget Gyldendal vil således have ordet udraderet fra kommende udgivelser af H. C. Andersens værker.

Til JP fortæller hun:

Hun påpeger dog, at man på Gyldendal eksempelvis er ved at gendigte nogle af H.C. Andersens eventyr.

“Så det er ikke fremmed for os at modernisere teksterne og gøre dem tilgængelige for børn i dag. Det gør vi i mange sammenhænge, uden at det handler om, hvorvidt teksten er stødende eller krænkende. F.eks. oplever vi, at folk siger, at man ikke kan læse H.C. Andersen højt for børn, fordi man ikke kan forstå det, og der kan man jo også sige, at “neger” er et gammeldags udtryk, som ikke er en del af hverdagssproget længere.”

Samtidig mener Elin Algreen-Petersen ikke, at der kunstnerisk er tale om nogen radikal ændring, hvis ordet “neger” fjernes.

“Man skal passe på med at blive for hysterisk med det, for borgmestre fremstilles jo også ofte i børnelitteraturen som tykke mænd med guldkæder, og det er på en måde også krænkende over for borgmestrene. Men vi må samtidig også være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og når Astrid Lindgrens repræsentanter her på Jorden siger, at de vil ændre det, så ved jeg ikke, hvor vigtigt vi kan synes, det er på Astrid Lindgrens vegne.”

Socialist og juraprofessor Ruth Nielsen, der er berygtet for bl.a. racisme belyvninger og for at bruge jura som våben til at fremme islams intersser, anvender i en artikel i det socialistiske periodika ”Retfærd” ordet neger således. Året er 1984.:

Mindretallet erkender, at loven efter sin historiske baggrund har noget med negre at gøre. Men man hæfter sig ikke som flertallet ved negrenes placering i den økonomiske og sociale kontekst, men siger at det der gav anledning til loven var forekomsten af racediskrimination mod negre  i ansættelsesforhold. Det onde i racediskrimination antages at være, at den baseres pá et uforanderligt og irrelevant kriterium. Problemet var altsâ at nogle ansœttelsesbeslutninger blev truffet udfra forkerte motiver (race), hvilket er lige forkert, hvadenten det er den ene eller den anden race det går ud over. Løsningen er at forbyde disse motiver, hvilket er det Civil Rights Act gør.

Alt gøglet med negerne og deres race tager næring fra det forhold, at der i amerika var en masse negere, der levede som slaver. Negerne tog simpelthen deres kultur med, at holde hindanden som slaver med sig fra afrika. At nogle hvide tog den kultur til sig tjener dem bestemt ikke til ære og heldigvis blev slaveriet da også afskaffet på initiativ af andre hvide. Ikke mindst kvinder der som led i deres udøvelse af kristendom var aktive i det spørgsmål. Man kan naturligvis med udgangspunkt i bl.a. Ruth Nielsens virke som jurist spørge om ikke negerne skulle have haft lov til at udøve deres kultur, herunder slave hold på lige fod med hvid kultur og om ikke det skulle understøttes af retssystemet, såkaldt retspluralisme og polycetrisk ret. Alle kulturer er vel lige gode ikke sandt?

At det var negerne, der indførte slaveriet fremgår her.

Anthony Johnson sued Robert Parker in the Northampton Court in 1654. In 1655, the court ruled that Anthony Johnson could hold John Casor indefinitely. The court gave judicial sanction for blacks to own slave of their own race. Thus Casor became the first permanent slave and Johnson the first slave owner.

Whites still could not legally hold a black servant as an indefinite slave until 1670. In that year, the colonial assembly passed legislation permitting free whites, blacks, and Indians the right to own blacks as slaves.

By 1699, the number of free blacks prompted fears of a “Negro insurrection.” Virginia Colonial ordered the repatriation of freed blacks back to Africa. Many blacks sold themselves to white masters so they would not have to go to Africa. This was the first effort to gently repatriate free blacks back to Africa. The modern nations of Sierra Leone and Liberia both originated as colonies of repatriated former black slaves.

However, black slave owners continued to thrive in the United States.

By 1830 there were 3,775 black families living in the South who owned black slaves. By 1860 there were about 3,000 slaves owned by black households in the city of New Orleans alone.

Sources:
John Casor
Anthony Johnson

 

Racismeskriger på slap line

Den berygtede Möger familie viser sig også, at have et medlem, der interessere sig for racer. Interessen i den familie plejer ellers at være penge. Andres penge.

Nu er det så igen den muhammedanske race, der skal forsvares. Et eller andet sted skal der jo nok vise sig at være penge i det.

Et barn af familien, Nina Möger Bengtsson, er for ikke så lang tid siden vendt hjem fra udlandet, nærmere bestemt Singapore, hvor hun har bestået studentereksamen. Prisbladet fra skolen kan læses her.

Nu er der så krig i et af de muhammedanske lande og det er jo en udemærket anledning til, at få hevet adskillige titusinder af muhammedanere til Danmark. Og det mener Nina, man kommer igennem med ved at belyve sin medborgere med anklager om racisme. I den marxistiske sprøjte Des-Information (kendt for at have stillet kilometervis af spalter til rådighed for KGB) er det så i denne omgang Lars Løkke, der belyves af Nina.

Ubemærket racisme

København, september 2014: Venstres formand Lars Løkke Rasmussen tager ordet på DI’s topmøde om udenlandsk arbejdskraft. Han er en lille mand med stribet slips og dyrt, omend lidt krøllet jakkesæt, og hans ord er et billede på den smålighed, der har overtaget storsindets plads i den danske nationalånd. I taler og Q&A viderefører Venstres formand retorikken fra det borgerlige udlændingeudspil, der virker skræddersyet til at lukke Danmarks dør i hovedet på dem, der tror på Mohammed og ikke på Jesus. Ja, lukke døren i hovedet på dem, der er anderledes end majoriteten. Løkke forklarer, at systemet selvfølgelig skal have en vis fleksibilitet, for hvis en »kristen somalier«, der er »uddannet fra Sorbonne«, vil til Danmark, skal det selvfølgelig være muligt.

Den tager vi lige igen: Hvis en »kristen somalier«, der er »uddannet fra Sorbonne«, vil til Danmark, skal det selvfølgelig være muligt.

Med disse ord understreger Løkke, at Danmark ikke længere skal forbindes med solidaritet og tolerance, men med kristendom og dyre uddannelser. En ubehagelig udvikling i sig selv, men endnu værre er, at disse ord er gået ganske ubemærket hen. Et enkelt tweet af Ida Auken er, hvad det er blevet til – de 1.000 andre deltagere samt de utallige medier, der var til stede, lod kommentaren hænge i luften.

Vi har glemt forargelsen

Denne form for diskriminerende tale er blevet hverdagskost i en debat, der er blevet så giftig, at danskerne har udviklet resistens over for småracistiske udtalelser. Interessant nok var det en udlænding, der rigtig bed mærke i Løkkes dybt generaliserende og usympatiske kommentar. Den britiske journalist Alex Forrest beskrev i en afsluttende paneldebat på DI’s topmøde sin enorme overraskelse over tonen i den danske integrationsdebat. Især over »hr. Rasmussens« retorik: »Selv det mest højreorienterede parti, UKIP, (…) ville aldrig bruge den terminologi, der er blevet brugt i dag. Såsom at sige, at man kunne byde nogle velkomne, men man ville være mere tilbageholdende over for folk fra Somalia. Den slags sprog ville aldrig blive brugt.«

Efter mere end et årti med fremmedfjendsk retorik skal der nu så meget til at forarge os, at vi har brug for udlændinge til at minde os om det. Vi har slået verdensrekord i hverdagsracisme, og vi har ikke selv opdaget det.