Rody Duterte, filippinernes nyvalgte præsident, er som læsere af bloggen vil vide, kendt for et kontant og frit sprog, ofte syd for livremmen. Hvad vi også fik gjort opmærksom på, så er det ikke et spørgsmål intellektuel kapacitet, men om retorisk stil. Et par Youtube videoer siger det hele.
Et cap fra Bronson filmen “Death Wish” er nærmest omvendt Duterte. I et af klippene i den første video [9:25] nedenfor svare Duterte på spørgsmålet, om han har organiseret “dødspatruljer”:
Det behøver jeg ikke, det er et job for enhver politimand eller enhver borger, at foretage arrestationen.
Radio 24/7 havde da valgresultatet var sikkert et par indslag med dels en dansk gift filipina opvokset i Davao mens Duterte var borgmester, dels ambasadør Jan Top. Lad ligge at værten kalder Duterte for “spradebasse“, det kan man selv bedømme udfra videoerne. Her og her.
Ude på de filippinske øer er der valgkamp som nu er i slutfasen. Det mest interesante set fra en vestlig vinkel er, at den kandidat, Rodrigo “Rody/Digong” Roa Duterte, der efter al sandsynlighed vinder præsident posten, passer fint ind i en overordnet trend, hvor folk som The Donald, Putin, Orban osv., som man kan betegne som no-bullshit, no-nosense, anti-establishment m.v. er på vej op, mens traditionelle politikere kendetegnet ved liberaldemokratisme og kompromisvillighed overfor hvem- og hvadsomhelst er på vej ud. Vurderingen, som muligvis mere er et håb, her på stedet er, at det ikke er et spørgsmål om, at vinden skubber lidt til strømretningen, men at et skifte i den politiske ebbe og flod, er ved at indfinde sig. Omsider.
Valget finder sted kommende 9. maj.
Nedenfor en række links om Rody. Og inden en kort beskrivelse og nogle mindeværdige citater.
Rody er født 1945, er uddannet som jurist og advokat, har virket som offentlig anklager og har siden midten af 1980erne været politiker, og med afbrydelser af teknisk karakter, siden 1988 været borgmester i byen Davao City, beliggende i det sydøstlig af øen Mindanao. Der er almindelig enighed om, at Davao er gået fra at være førende på alle de forkerte parametre er gået til, at være førende på de rigtige. Rody er blevet tilbudt forskellig international anerkendelse, men har konsekvent afslået med henvisning til at han blot varetager en opgave han har påtaget sig.
Hvis valgt, skal vi nok komme til, at høre en hel del til og om ham. Sagen er nemlig, at sammenrendet af NGOer der beskæftiger sig med menneskerettigheder, dvs organisationer der advokere kriminelles ret til ikke at blive smidt i fængsel, igennem et par årtier har haft et horn i siden på Rody, pga hans, også på det område, effektive forvaltning. Beskyldninger der går fra den FN autoriserede slags, der taler om blød støtte til “dødspatruljer” til den NGO baserede slags, der angiver direkte involvering. Naturligvis uden hårde beviser. Hvor om alt er, er rationalet bag hans tilgang til kriminalitetsbekæmpelse, at alt andet vil mislykkes, hvis man ikke har styr på og kontrol over netop den. Hovedanklagen fra NGOerne er: Ansvarlig for 1.000 mord siden 1990.
Politisk/ideologisk kan man oversætte ham og det parti han er medlem af, PDP-Laban, (Laban er en forkortelse der oversættes til “Peoples Power”, LKYs parti i Singapore er i samme boldgade, oprindeligt inspireret af fabiansk socialisme) til, på en europæisk skala, at være konservative socialdemokrater.
Anklagerne om involvering i “dødspatruljer” har han imødegået med agressivt retorisk overbud, hvor valget ellers kunne have været andre såsom tilpasning eller imødegåelse af de rejste anklager. NGOerne har kort fortalt fået at vide, at de kan rende og hoppe. Så som:
NGO truer med, at komme på inspektions besøg. Svar: Udskyd besøget et par månder, så er der flere sager i kan undersøge.
Udenoms retlige drab? Den næste jeg får fat i slæber jeg ned i retten og skyder foran dommeren. Så er det retligt.
Hvad Rody holder fast i, og hvad NGOerne som et led i deres samfundsundergravende arbejde bestrider, er ret simpelt: En person der af politiet bliver bedt om at følge med for at forklarer nærmere om et eller andet, og som reagere ved enten, at sætte sig til modværge eller forsøger at flygte, er politiet autoriseret til at standse ved anvendelse af den fornødne magt. Den diskussion rækker en del videre i spørgsmål om borgerens stilling overfor øvrighed osv, men NGOernes konsekvente placering af sig selv i en position, hvor de dels undergraver samfundet, dels selv står til at opnå yderligere magt og økonomiske gevinster gennem beskyttelse af kriminelle, hænger ikke sammen med deres påberåbelse af, at ville varetage “svages” interesser.
Den danske NGO, der har arbejdet på området i filippinsk sammenhæng, uden de såvidt vides har noget med Davao at gøre, er DIGNITY, grundlagt af den islamofile kommunist Inge Genefke (filippinsk partner vedr. fysisk skadede, June Lopez), idag præsideret af den nordjyske maoist, terroradvokaten Thorkild Højer. DIGNITY har udgivet en rapport om forholdne for “politiske” fanger i filippinske fængsler, indenfor de seneste år.
Rody er i øvrigt kendt for, at samarbejde med hvemsomhelst om hvadsomhelst, bl.a. er han på god fod med NPA medlemmer og ledere. Skille linjen mellem samarbejde eller ikke ser ud til at være, hvorvidt det bedømmes som nyttigt/modsiger grundlæggende målsætninger. Hvis en part har andre interesser, som ikke ses som fremmende for andet end den parts interesser, så samarbejdes der ikke.
Et øjeblik der kunne have været kritisk, men som ikke blev det, opstod da Rody på et vælgermøde, 12 april, i en gennemgang af en 1989 gidseltagning i et Davo fængsel, hvor en australsk læg-missionær blev voldtaget og dræbt, (Rody var på et tidspunkt selvvalgt substitueret som gidsel) fik sagt:
All the women were raped so during the first assault, because they retreated, the bodies they used as a cover, one of them was the corpse of the Australian woman layminister. Tsk, this is a problem. When the bodies were brought out, they were wrapped. I looked at her face, son of a bitch, she looks like a beautiful American actress. Son of a bitch, what a waste. What came to mind was, they raped her, they lined up. I was angry because she was raped, that’s one thing. But she was so beautiful, the mayor should have been first. What a waste.
Han kunne have klaret sig hjem på en prokurator forklaring om, at han ikke talte på sit modersmål (cebuano), men tagalog, at han med bemærkningen mente han skulle have været den første til at få halsen skåret over osv. Det gjorde han ikke. I stedet holdt han pressemøde foran hans privatbolig, hvor han under anvedelse af utallige “son of bitches” og “mother fuckers”insisterede på, at ifald han skyldte en undskyldning til nogen som helst, så var det det filippinsk folk og ikke nogen som helst andre. Den kom så dagen efter, hvor han undskyldte for, at have en beskidt mund i almindelighed og i lige præcis den fremhævede bite i særdeleshed. Hos Rappler. Opsummering hos Philstar.
Rody svare:
Hvor sikkert er det han bliver valgt?
Der er naturligvis ikke noget der sikkert før den sidste stemme er afgivet, men i menningsmålinger er han på +30% og nummer to på 25%. Noget andet man kan tage varsler af er hvad man ser og høre på gaden, samt nettet. Og her er støtten til Rody massiv. Niveauet er at for hvergang man ser ti plakater, stickers, t-shits og andet mercandice for Rody er der et for en de andre kandidater. Og udover det så er det mercandice folk selv har købt eller eventuelt selv lavet, hvilket ikke er almindeligt. Almindeligvis må en kandidat betale selv. Herudover har 7-11 kæden et bidrag til meningsmålingerne, kaldet 7-election, hvor folk ved deres valg af krus, angiver den foretrukne kandidat. Rody er i de målinger massivt foran, intet under 47%. Fra kilder er UH bekendt med professionelle politikere, der ikke officielt vil associeres med ham, men som ikke desto mindre betegner ham som bedste og foretrukne valg.
Eksempler på støtters posters:
(The Punisher henviser til nick givet af Time, link nedenfor)
Samarbejds-Politikens London kontor forbereder sine læsere (skolefrøkner m/k) på Rody:
The women’s group Gabriela also attacked the remarks, saying rape or any other form of sexual abuse was not “something to be trivialised in a joke”, especially by someone seeking the presidency.
Many Filipinos have embraced Duterte for his speeches laced with vulgarities, boasts abouts sexual conquests and his promised war on crime.
Even when he called Pope Francis a “son of a whore” in a speech last November, his followers in the devoutly Catholic country quickly forgave him.
Omtalte Gabriela (en NPA affiliat) plakat, med en mere sexet udgave af symbolet for massemord, hammer & segl:
Og hvad kan man så vente, hvis filippinerne som ventet vælger en præsident, der ikke passer sammenrendet af liberaldemokrater? Næppe noget som helst, russerne, som allerede er aktivt tilstede, i den borgernære ende udbyder de gratis undervisning i russisk, og kineserne vil kende deres besøgelse tid. Det er man selvfølgelig godt klar over, omend der med en Mogens Lykketoft som formand for FNs generalforsamling er muligheden for en ugennemtænkt gang amok diplomati. Men man kan vel altid sende EUSSRs Federica Mogherini, eventuelt i selskab med NPAs José Maria Sison, der så kan stå for lidt møde aktivitet med Gabriela og… Rody.
Undskabens Hotel 