Juridisk fornuft og ufornuft

I en kronik på JP.dk tager højesteretsdommer Jens Peter Christensen fat på forholdet mellem logik på den ene side og almindelig sund fornuft på den anden. Citater om sund fornuft her. Og i den forbindelse bliver der peget på de problemer der rejser sig fra såkaldt dommerskabt ret og juridisk aktivisme. Hans udgangs punkt er en bog af Gorm Toftegaard Nielsen.

I Retfærd nr. 47 – 1989/4 anbefaler jura professor ved CBS, Ruth Nielsen, ligefremt, at man, dvs dem der sidder med en sag som de kan se har potentiale til, at fremmer socialisme og islamisme, samt gennemførelse af det medfølgende folkemord, at de udmanurere de lokale overordnede juradiaciere ved, at forlange EUSSR på banen så tidligt som muligt. Ruth Nielsen er i øvrigt sidenhen blevet “dommer” i det såkaldte “Ligebehandlingsnævn”, men er ved årskiftet 14/15 udtrådt, i følgeskab med Hanne Petsersen og Linda Nielsen.

Et screendump fra artiklen:

Tilbage til Christensen kronik, hvor i der bl.a. skrives:

Dét blev min skæbne, for på aftenholdet mødte jeg Gorm Toftegaard Nielsen, der underviste i statsret. I dag er han professor i strafferet. Gorm Toftegaards undervisning var ganske særegen. Nærmest liggende hen over bordet, slyngede han som en anden Sokrates i jysk forklædning det ene paradoks og spørgsmål ud efter det andet til fri stillingtagen blandt de fremmødte. Og de modige, der turde vove pelsen og forsøge sig med et svar, kunne være sikre på at blive modsagt.

Hos Gorm Toftegaard lærte man, at god jura ikke er begrebsgymnastik og akademiske regneøvelser, men sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden. Gorm gav ikke meget for den form for jura, der argumenterer ud fra begreber og opstiller et fint system af logiske ræsonnementer. Som han for nogle år siden udtalte i et interview i denne avis: »Det er langt vigtigere med dømmekraft. Den sunde fornuft har sjældent brug for 17 deduktioner.«

…

At god jura først og fremmest er sund fornuft forankret i forståelse af virkeligheden, har Gorm Toftegaard sidste år skrevet en fin, lille bog om i serien ”Tænkepauser”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag. Bogen hedder ”Loven”. Men den kunne også have heddet ”Retskultur”.

…

…Og navnlig finder Gorm Toftegaard tendensen til begrebsdyrkelse og juristeri hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen. Heroverfor står den traditionelle danske retskultur, hvor den gode dommer ikke lader begreberne tage overhånd, men tager udgangspunkt i virkeligheden og forsøger at løse de reelle problemer i sagerne. Altså følger virkelighedens landskab,…

…

Den danske retskultur er efter Gorm Toftegaards opfattelse truet af den retskultur, der præger EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Ved disse domstole er dommerne efter Gorm Toftegaards opfattelse for optagede af elitært tankespind og abstrakte principper, som dommerne selv mener, de kan udlede af lovene, hvorefter de bruger disse abstrakte principper til at deducere sig frem til resultatet i sagerne.

…

Den slags juristeri er ikke Gorm Toftegaards kop te. Og på vanlig provokerende vis slår han afslutningsvis fast om de internationale domstoles metode: »Hvis man mener, at det er op til de kloge jurister at afgøre, om de aftaler, traktater eller konventioner, som Danmark har indgået med andre lande, er forældede og skal erstattes af nye regler, som dommerne selv finder på, er det en god løsning. Hvis man derimod har den opfattelse, at det er væsentligt at opretholde, at det er de politikere, som vi har valgt, der bestemmer, hvilke aftaler Danmark skal være bundet af, er det en dårlig løsning«.

…

Overvej for øvrigt at stemme NEJ d 3. december, hvis du ikke allerede har taget den beslutning.

Samarbejds-jurister

UH har tidliger kredset om det forhold, at jurister fungere som enten frivillige eller passive hjælpere for bestemte ideologiske ønsker og i den forbindelse fremhævet juraprofessorinderne Ruth Nielsen og Hanne Petersen som eksempler på jurister der aktivt bruger jura og deres position til at fremme deres modbydelige ideologiske dagsorden (fremprovokering af folkemord). Et eksempel på hvordan den slags fungere på steroider findes i Mitrohkin Archive, hvor formanden for den sovjetiske højesteret, A. F. Gorkhin lykønsker Adropov med forløberen for KGB, Tjekkaen på dens “fødselsdag”.

Vi klager over chok og rystelse – Nyt år i nævnet

Vi blev forstyrret midt i vigtige afsøgninger af nettet. Så nu er der sendt en klage til Ligebehandlingsnævnet. Sålydende:

 

Klage – kønsdiskriminerende udbud af ferierejse

Jeg sad fredeligt og bevægede mig rundt på internettet da denne afskyelige reklame popede op:

Om udbud af ”pigeture” gennerelt:

Marokko specifikt:

Udover disse link, der skulle være vaccineret mod ændring i teksten som jeg fandt dem, så er en kopi af teksten indsat nedenfor.

Jeg blev ærlig talt chorkeret. Chorkeret og rystet. Jeg følte mig i den grad ramt af væmmelse.

Og det håber jeg sandelig også medarbejdere og nævnsmedlemmer i Ligebehandlingsnævnet bliver når de læser og ser den.

Nu er jeg så kommet ovenpå, og klager ansporet af den modbydelige oplevelse til Ligebehandlingsnævnet.

Foretagnet Viktors farmor udbyder rejser der nærmest udelukkende, ja faktisk bruger man vendingen “Pigeture Forkælelsesrejser  kun for kvinder”, retter sig mod ”piger”, omend det efter indholdet at dømme vel nærmest er pensionerede gymnasielæreinder, i eller uden for parforhold man henvender sig til.

Foretagnet forsømmer ganske, at være efterettelige i forhold til Ligestillingnævnet, der tidligere har behandlet sådanne sager. I disse sager, som endte med medhold til rejsearrangørerne fordi disse, havde sørget for at rejserne havde et særligt kønspolitisk indhold, nemlig at møde udsatte, skrøbelige og fra etniske mindretal henhørende, kvinder i Burma og Nepal, hvorfor det var velbegrundet, at udbyde disse med kønsdiskrimination. Og jeg kan kun være enig i Nævnets holdning. Disse kvinder må for alt i verden skånes mod hvide mænd, der som vi jo ved, er racistiske af natur. Hvor er det godt vi har Ligebehandlingsnævnet, hvor der jo sidder vise kvinder som Ruth Nielsen, Hanne Petersen og Tuk Bagger, der genneme vise afgørelser, af kultur radikal/marxistisk karakter, kan behandle dette og dæmme op for dette uvæsen.

Det eneste man med en vis ret kan sige udelukkende er rette mod kvinder er besøget i Haremmet. Det fremgår ikke, men kan jo forestille sig at netop den del af rejsen, har mulighed for privat samvær på enkelt persons niveau med en muhammedansk prins.

Og hermed overgiver jeg sagen til Nævnet, jeg har ikke, uanset hvad Viktors Farmor måtte fremkomme med yderligere. Og jeg ønsker, at modtage en kompesation, hvilket den modbydelige oplevelse taget i betragtning kun er rimeligt. Da det ville føles som prostitution (at stille sig frem offentligt, slå evt ordet op i en fremmed ordbog), vil jeg bede Nævnet, såfremt kompensation kommer på tale, at dele den imellem Snaphanen.dk og Uriasposten.net, ligeligt.

Viktor Farmors udbud som det forefandtes: (udeladt her, brug eventuelt links ovenfor)

 Tillæg

Ligebehandlingsnævnet tilkender “erstatning “på 2.500,- til chokramt pga denne havde set et prisskilt.

Dom. Ligebehandlingsnævnet fremhæver tidligere afgørelser i lignende sager, herunder henvisning til tysk ret, hvilket lader formode, at Hanne Petersen og/eller Ruth Nielsen har været involveret. Afgørelsen.

Tillæg II

Relateret post på bloggen: https://undskabenshotel.wordpress.com/2014/12/23/nyt-ar-nyt-arbejde-i-ministeriet/

Nyt år, nyt arbejde i ministeriet

I hvert fald har UH skrevet til Beskæftigelses Ministeriet og bedt om en eller anden form for begrundelse for, at juraprofessorinderne Hanne Petersen og Ruth Nielsen er havnet i Ligestillingsnævnet, hvor de skal være med til, at træffe afgørelse om andre menneskers retsforhold:

 

Vi kan på UH (Undskaben Hotel) konstatere at jura professorerne Hanne Petersen og Ruth Nielsen er medlemmer af Ligebehandlingsnævnet samt, at nævnet er et såkaldt “domstols lignende nævn” qua kravene til at blive udnævnt. Desuden at Beskæftigelses Ministeriet står for den endelige udnævnelse.

At Nævnet er “domstols lignenede” må betyde, at RPL K. 5 krav til at være medlem anvendes, dvs at der ikke må være knas i forhold til medlemmernes almindelige omdømme og agtelse blandt deres medborgere.

Både Nielsen og Petersen har optrådt som bidragydere til pamfleten “Retfærd”  et socialistisk periodika der hævder at arbejde på et “videnskabeligt” fundament. Det har de naturligvis kun kunnet fordi de var erklærede socialister, hvilket også fremgår af andre sammenhænge.

Desforuden har de på netop de områder som varetages af Ligebehandlingsnævnet en baggrund som politiske aktivister, hvor de har gjort hvad de kunne for at drive juraen/gældende ret i en bestemt (socialistisk) retning på netop dette område.

Vi minder om, at socialisme har ansvaret for massemord på hundredvis af millioner mennesker i det foregående århundred, personificert mest prominent ved Lenin, Stalin, Hitler og Mao, og at Petersen og Nielsen tilsluttede sig denne ideologi på et tidspunkt, hvor dette var velkendt blandt almenheden. Og de ikke blot tilsluttede sig, de arbejdede aktivt, et arbejde de tilsyneladende fortfarende er engageret i og, for.

For Nielsens vedkommende er der desuden det ømtålelige, at hun i en artikel i Retfærd beskrev amerikanere af afrikansk oprindelse, som negere. – Noget vi i øvrigt selv gør konsekvent udfra den betragtning, at andre skal anerkendes for hvem de er, men her er der det aber dabei, at Nielsen samtidig fedter rundt i det marxistisk/socialistiske “klasse spørgsmål”.

På den baggrund føler vi os ikke betryggede i, at afgørelser som Petersen og Nielsen medvirker til at træffe, udelukkende er/bliver båret af saglige og retligt relevante hensyn.

Det rejser så følgende spørgsmål eller ihvert fald spørgsmål Undskaben Hotel gerne vil kende ministeriets, eventuelt ministerens, holdning til/ besvarelse af:

Har man ved udnævnelse af Petersen og Nielsen overhovedet inddraget en afvejing i forhold til RPL K 5?

Har man været bekendt med, at deres professor udnævnelser, bl.a. hviler på arbejder udført som politisk aktivisme?

Har man været opmærksom på deres manifeste og vedvarende tilslutning til en ideologi der har haft massemord som sit indhold?

Har man en politik om, at det er ok at omtale negere som negere, men kun hvis man i øvrigt har et bestemt sæt af holdninger/en bestemt politisk ideologi?

Med Venlig Hilsen

Hans Und, undskabenshotel.wordpress.com

Mon ikke man kan trække en besvarelse i mindst de 9 måneder der er til udskrivelsen af et valg?

Tonen igen igen

En stud. scient.pol., Emil Sloth Andersen, har et læserbrev i JP, hvor han i et skøn rim giver os tonedøve tørt på.

 

»Kan vi ikke give 115 millioner til at sikre, at Helle Thorning-Schmidt bliver ramt?« Sådan lyder den mest ”likede” kommentar til Ekstra Bladets artikel ”Danmark giver 115 mio. til ebola-indsatsen”. Og jo længere, man går ned i kommentartråden, jo værre bliver det. Debatten går fra at være forsimplet til fordummet til decideret fortabt.

…

Hvad mon den danske demokratifortaler Hal Koch (1904-1963) ville sige til det? Koch var fortaler for samtaledemokratiet med vægt på gensidig respekt og forståelse og advarede samtidig mod demokratiet som et slagsmål, hvor den stærke tryner den mindre stærke. Mit bud er, at Koch ville vende sig adskillige gange i graven, hvis han eksempelvis kunne følge med i Ekstra Bladets såkaldte Nationen. Han ville beklage, at online-”demokratiet” mere er et online-skænderi, hvor vi, i stedet for at arbejde os ind på hinanden, arbejder os fra hinanden.

…

Ligesom man ikke sviner vores parker til, bør man heller ikke svine vores fælles demokratiske areal til.

…

Online-demokratiet er stadig ungt. Det kan blive en unik demokratisk platform, hvor alle får deres stemme hørt, og hvor vi nærmer os hinanden. En gylden regel kan hjælpe os derhen: Gå altid efter bolden, aldrig efter manden. For som Hal Koch skriver i sin bog ”Hvad er demokrati?” (1960):

»Dette er demokrati. Det er samtalen (dialogen) og den gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen«.

Kære svovlende online-debattør bag skærmen, vær rar at huske på de ord, før du næste gang sviner vores fælles demokratiske debat til.

 

Jeg går udfra, at det er personer som Zenia Stampe, Zusanne Brøgger, Carsten Jensen, Poul Nyrup Rasmussen, Finn Slumstrup, Jens Olaf Jersild, Tøger Seidenfarden, Johanne Schmidt-Nielsen, Eva Schmit, Hanne Petersen, Ruth Nielsen, KVINFO, osv Emil har i tankerne, og at hans indlæg skal forstås som en opfordring til, at bl.a. de nævnte fremsætter en offentlig beklagelse for deres belyvninger af deres medborgere om bl.a. racisme og nazisme.

Eller har jeg ikke forstået Emils indlæg?

Neger ordet

Negerne

Brugen af ordet neger er igen igen oppe. En historie manipulator, Elin Algreen-Petersen, fra forlaget Gyldendal vil således have ordet udraderet fra kommende udgivelser af H. C. Andersens værker.

Til JP fortæller hun:

Hun påpeger dog, at man på Gyldendal eksempelvis er ved at gendigte nogle af H.C. Andersens eventyr.

“Så det er ikke fremmed for os at modernisere teksterne og gøre dem tilgængelige for børn i dag. Det gør vi i mange sammenhænge, uden at det handler om, hvorvidt teksten er stødende eller krænkende. F.eks. oplever vi, at folk siger, at man ikke kan læse H.C. Andersen højt for børn, fordi man ikke kan forstå det, og der kan man jo også sige, at “neger” er et gammeldags udtryk, som ikke er en del af hverdagssproget længere.”

Samtidig mener Elin Algreen-Petersen ikke, at der kunstnerisk er tale om nogen radikal ændring, hvis ordet “neger” fjernes.

“Man skal passe på med at blive for hysterisk med det, for borgmestre fremstilles jo også ofte i børnelitteraturen som tykke mænd med guldkæder, og det er på en måde også krænkende over for borgmestrene. Men vi må samtidig også være opmærksomme på, hvad der sker omkring os, og når Astrid Lindgrens repræsentanter her på Jorden siger, at de vil ændre det, så ved jeg ikke, hvor vigtigt vi kan synes, det er på Astrid Lindgrens vegne.”

Socialist og juraprofessor Ruth Nielsen, der er berygtet for bl.a. racisme belyvninger og for at bruge jura som våben til at fremme islams intersser, anvender i en artikel i det socialistiske periodika ”Retfærd” ordet neger således. Året er 1984.:

Mindretallet erkender, at loven efter sin historiske baggrund har noget med negre at gøre. Men man hæfter sig ikke som flertallet ved negrenes placering i den økonomiske og sociale kontekst, men siger at det der gav anledning til loven var forekomsten af racediskrimination mod negre  i ansættelsesforhold. Det onde i racediskrimination antages at være, at den baseres pá et uforanderligt og irrelevant kriterium. Problemet var altsâ at nogle ansœttelsesbeslutninger blev truffet udfra forkerte motiver (race), hvilket er lige forkert, hvadenten det er den ene eller den anden race det går ud over. Løsningen er at forbyde disse motiver, hvilket er det Civil Rights Act gør.

Alt gøglet med negerne og deres race tager næring fra det forhold, at der i amerika var en masse negere, der levede som slaver. Negerne tog simpelthen deres kultur med, at holde hindanden som slaver med sig fra afrika. At nogle hvide tog den kultur til sig tjener dem bestemt ikke til ære og heldigvis blev slaveriet da også afskaffet på initiativ af andre hvide. Ikke mindst kvinder der som led i deres udøvelse af kristendom var aktive i det spørgsmål. Man kan naturligvis med udgangspunkt i bl.a. Ruth Nielsens virke som jurist spørge om ikke negerne skulle have haft lov til at udøve deres kultur, herunder slave hold på lige fod med hvid kultur og om ikke det skulle understøttes af retssystemet, såkaldt retspluralisme og polycetrisk ret. Alle kulturer er vel lige gode ikke sandt?

At det var negerne, der indførte slaveriet fremgår her.

Anthony Johnson sued Robert Parker in the Northampton Court in 1654. In 1655, the court ruled that Anthony Johnson could hold John Casor indefinitely. The court gave judicial sanction for blacks to own slave of their own race. Thus Casor became the first permanent slave and Johnson the first slave owner.

Whites still could not legally hold a black servant as an indefinite slave until 1670. In that year, the colonial assembly passed legislation permitting free whites, blacks, and Indians the right to own blacks as slaves.

By 1699, the number of free blacks prompted fears of a “Negro insurrection.” Virginia Colonial ordered the repatriation of freed blacks back to Africa. Many blacks sold themselves to white masters so they would not have to go to Africa. This was the first effort to gently repatriate free blacks back to Africa. The modern nations of Sierra Leone and Liberia both originated as colonies of repatriated former black slaves.

However, black slave owners continued to thrive in the United States.

By 1830 there were 3,775 black families living in the South who owned black slaves. By 1860 there were about 3,000 slaves owned by black households in the city of New Orleans alone.

Sources:
John Casor
Anthony Johnson

 

Jura “professoren” og ytringsfriheden

Nedenfor et citat af Hanne Petersen, en jurist som trods, eller skulle man snarer skrive, pga tidens vinde og en åben mund, er lykkedes for at nå højt på den juridiske stjernehimmel. Det citerede fortæller med hendes egne ord hvilke begrænsninger hun mener der bør være på ytringsfrihed. Man skal bemærke, at det er lykkedes Hanne Petersen (sammen med Ruth Nielsen), at blive “dommer” i Ligebehandlingsnævnet, der blandt andet også tager stilling til ytringer i bestemte sammenhænge, dvs nævnets resort område.

Den første del af citatet er taget med af to grunde: Det forklarer meget godt i hvilken sammenhæng citatet fremkommer og det illustrere fint, hvordan Hanne Petersen tager andre som gidsler for sin sin dybe/religiøse marxistisk overbevisning (bemærk eventuelt ordet “kosmopolit”).

Den anden del taler fint for sig selv. Hanne Petersen mener kort og godt ikke der skal være ytringsfrihed udover, hvad der er nyttigt for   hendes” globaliserede samfund”.

Fra Retfærd:

 

Det er formentlig også den historiske erfaring, at styreformer kan udvikle sig til deres modsætning, der ligger bag Juli Zehs kritiske holdning til staten og hendes refleksioner over betydningen af moral og traditioner. I 2009 udgav Juli Zeh sammen med den bulgarsk-tyske kosmopolit Kija Trojanow en meget statskritisk bog med titlen: Angriff auf die Freiheit. Sicherheitswahn, Überwachungsstaat und der Abbau bürgerlicher Rechte. (Angreb på friheden. Sikkerhedsvanvid, overvågningsstat og demontering af borgerlige rettigheder). Juli Zehs forfatterskab viser både noget om forholdet imellem ret og litteratur, og noget om forskellen imellem retskulturer i Europa.

Hvis man skulle forsøge at anvende hendes teknik og tilgang i en dansk og nordisk sammenhæng kunne man måske spørge, om det er muligt at tænke sig alternativer til ytringsfrihed. Ytringsfrihed som værdi er ligesom det nationale demokrati vokset frem i en anden tid og en anden sammenhæng. Måske er der i dag behov for en gentænkning af, hvad der i samtidens globaliserede samfund kunne være gode og dårlige ytringer og ytringsformer set fra borgernes side.

 

Link til en artikel i Sunstar om en law professor, der åbenbart mener ytringsfrihed betyder noget. Fra artiklen:

 

In his website, UP law professor Harry Roque said the order forbidding the showing of the controversial film “Innocence of Muslims” is “in direct contravention of my academic freedom and freedom of expression.”

“It is in the nature of prior restraint. I will hence still show the movie trailer as scheduled today,” Roque said.

The showing of the film’s trailer will be at 6:30 p.m. at Room 305 of Malcolm Hall, UP College of Law.

The law professor said he will be showing the video to his class on Constitutional Law 2 where they will be discussing freedom of expression, freedom of religion, and academic freedom.

“No order from the Chancellor or from anyone else can infringe on these rights. I am showing it because unless we see it, we will not know what is depicted in the film. Unless we see it, we cannot make a judgment on it,” said Roque.